Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 04.09.1985, Blaðsíða 19

Atuagagdliutit - 04.09.1985, Blaðsíða 19
V NR. 36 1985 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 19 Nunarput NAFO-mut ataatsimiigianut pisortaassasoq Lars Emil Johansen aqaguagu aallassaaq Cuba-mut etaatsim i i giar lun i Kalaallit Nunaat EF-imi ilaasortaa- junnaarnermigut suleqatigiffimmi NAFO-mi nammineerluni ilaasor- taasinnaalerpoq, taannalu tassaa- voq Atlantikup avannaani kitaani aalisarnerup tungaatigut suleqati- giiffik. Ilaasortaasuseq qallunaat aallartitaasigoortuugaluarpoq si- ornatigutulli ikkunnaarsimalluni, tassa Kalaallit Nunaat taamanikkut EF-kkoorrnpn ckgZ niisoqartinne- qartarsimagaluarmat. Ulluni qaninnerpaani NAFO-mi siunnersuisoqatigiit Havannami Cubamiittumi ataatsimiilissapput, tassanilu Kalaallit Nunaat kalaallit- savalimmiormiut-qallunaallu pi- sortaattut atuutissaaq. Ataatsimiigiartitallu sinnerlugit naalakkersuisuni ilaasor-taq Lars Emil Johansen siunnersuisoqati- giinni oqaaseqartuusassaaq. Talli- manngormallu nunatsinniit aallar- poq Inuutissarsiornermut Pisorta- qarfimmi fuldmægtigiusoq Hanne Krogstrup aapparalugu. Ataatsi- miigiaqatissatik Københavnimi naapissavaat, arfininngornikkullu Købanhavnimiit aallassallutik Ma- dridikkoorlutik Cubami Havanna- mukassallutik. Kalaallit ataatsime- eqataanissaminni ikiortigissavaat qallunaat aalisarnermut ministere- qarfianni kontorchefiusimasoq Knud Løkkegaard, taannalu ka- laallit aalisarnikkut nunanut alla- nut isumaqatiginninniartarnerini ikiortaasareernikuuvoq. NAFO 1978-imi pilersinneqar- poq malitsigiinnarlugulu ICNAF pilersinneqarluni, nutaamillu aaq- qissuusinermi aningaasarsiornik- kut killeqarfiit 200 sømiliusut ilanngullugit eqqarsaatigineqar- put. NAFO-mut ilaasut kujammut killeqarfigaat allorniusat sanimu- kartut 35-iat. Killeqarfiatalu avan- narliup ilagaa Kalaallit Nunaata ki- taa, St. Lavvrencebugten, Davis- strædet aamma Baffinbugten. Naalagaaffiit makku NAFO-p tunngaviligaanerani atsioqataasi- mapput: Bulgarien, Canada, Cuba, Kalaallit Nunaat Savalimmiullu sinnerlugit Danmark, EF, Tysk- land Kangilleq, Island, Japan, Nor- ge, Polen, Portugal, Rumænien, Spanien, Sovjetunionen aamma USA. — Kalaallit Nunaat EF-imiit ani- nerminiillu pernarluni peqataasus- ' saammat sapinngisatsinnik immit- sinnut ilisaritinniartussaavugut, naalakkersuisuni ilaasortaq Lars Emil Johansen Nuummiit aallan- nginnermini AG-mut taama oqar- poq. NAFO-mi ataatsimiinneq naam- massissaaq septemberip 13-ianni. Grønland som leder af delegation til NAFO Lars Emil Johansen rejser til møde på Cuba i overmorgen Med udtrædelsen af EF blev der dannet baggrund for, at Grønland kunne blive selvstændigt medlem af organisationen NAFO, der står for Northwesf Atlantic Fisheries Orga- nization. Godt nok er medlemska- bet knyttet til den danske delega- tion, men der er ikke mere som tidli- gere, hvor Grønland i organisatio- nen blev repræsenteret af EF. Inden for de nærmeste dage er der møde i NAFO-rådet i Havanna på Cuba, og ved denne lejlighed fungerer Grønland som leder af den fælles grønlandsk-færøsk-danske delegation. Det bliver landsstyremedlem Lars Emil Johansen, der på grup- pens vegne kommer til at føre ordet i rådet. Han forlader fredag Grøn- land sammen med fuldmægtig Hanne Krogstrup, Erhvervsdirek- toratet. I København mødes man med resten af delegationen, og lør- dag flyver man fra København over Madrid til Havanna på Cuba. Den grønlandske delegation er til lejlig- heden suppleret med tidligere kon- torchef i det danske fiskeriministe- rium Knud Løkkegaard, der også ved tidligere lejligheder har bistået Grønland i internationale forhand- linger. NAFO grundlagdes i 1978 som efterfølgerorganisation til ICNAF, idet man ved nystruktureringen tog hensyn til de nye 200-sømiles øko- nomiske zoner. Den sydligste be- grænsning for NAFO-området er den 35. nordlige breddegrad. I den nordlige ende af området begræn- ses dette af Grønlands vestkyst, St. Lawrencebugten, Davisstrædet og Baffinbugten. Følgende stater har skrevet under på den internationale konvention, der er grundlaget for NAFO: Bul- garien, Canada, Cuba, Danmark for Grønland og Færøerne, De eu- ropæiske Fællesskaber, Den tyske demokratiske Republik, Island, Ja- pan, Norge, Polen, Portugal, Ru- mænien, Spanien, Sovjetunionen og USA. — For os er dette første møde ef- ter Grønlands udtræden af EF en særlig lejlighed til at gøre opmærk- som på vores nye status, siger lands- styremedlem Lars Emil Johansen til AG forud for afrejsen fra Nuuk. NAFO-mødet slutter den 13. sep- tember. Inuusuttut piniariartarfinnik iluarsaassisut Aasiaat eqqaanni Inuusuttut inuiaqatigiinnik kiffartuussisut aningaasarissaarnerulernissaat siunnersuutiginiarneqartoq Inuusuttut inuiaqatigiinnik Kiffar- tuussisut ataatsimut aqqanillit Aa- siaat eqqaanni Saqqarlermi illuaq- <|anik piniariartarfinnik iluarsaas- sinertik qanittukkut naammassi- vaat. Illuaqqat iluarsaanneqarlutil- lu qalipanneqarput, eqqaat salinne- qarput quiliorfigincqarlutillu. Suliaat Aasiaat kommuneanniit »pitsaasorujussuarmik« naammas- sineqarsimasutut nalilerneqarput, tassami aamma suliami tassani pe- qataasut tamarmik sanasutut qali- paasutulluunniit ilinniarsiman- ngikkaluarmata. Kiffartuussinermi ittuusup Aron Nielsenip siunnersuuteqarneratigut inuusuttut sullissiartortut ilaneqar- simapput aasiammiunik suliffis- saaleqisunik. Taakkulu sisamat ne- risassarsiutissaat kaasarfimmius- saallu Aasiaat kommuneata isuma- gisimavai, taamalu aasap ingerla- nerani isumalimmik sammisassa- qartissinnaasimallugit. Kaasarfimmiussinneqartarnerat pitsaanerusariaqarpoq Illuaqqat piniariartarfiit juiilip au- gustillu ingerlaneranni Kiffartuus- sisunit iluarsaanneqartut atorne- qarluartarput, pingaartumik uki- uunerani sikukkut aalisartoqale- raangat, puisinut qassusersortoqa- leraangat upernaakkullu uuttorni- artoqaleraangat. Aasiaat eqqaanni illuaqqat taa- maattut tamakkerniartussaasima- galuarpaat, kisiannili Saqqarler- miittut kisiisa angumerisinnaasi- mallugit. Aasianni borgmesterip tullia, i- natsisartunut ilaasortaq Jens Geis- ler (IA) inatsisartunut siunnersuu- teqarniarpoq Kiffartuussisut ani- ngaasatigut isumagineqarnerata pitsaanerulernissaanik. — Sapaatip-akunneranut 60 kruuninik nerisassarsiutissaqartin- neqartarput 225 kruuninillu kaa- sarfimmiussinneqartarlutik. Isu- maqarpunga Kiffartuussineq siu- nissami kajuminnarnerussappat aningaasarsiaritinneqartartut qaf- fattariaqartut. Tassami taamatut inuusuttut isumalimmik suliaqar- sinnaanerat ajunngitsuuvoq, inuu- suttut pitsaasumik naammassisa- qarnertik takusinnaasarmassuk, Jens Geisler AG-mut oqarpoq. Oodaaqs 0 er nu med på et nyt kort over Nordgrønland Geodætisk Institut præsenterede i sidste uge de første fem af ialt ca. 100 nye kort over Nordgrønland Geodætisk Institut har siden be- gyndelsen af 1930’erne fremstillet og udgivet kort i målestoksforhol- det 1:250.000 over næsten alle de isfri områder på Grønlands Øst- og Vestkyst, mens der for Nordgrøn- lands vedkommende hidtil kun har eksisteret mere eller mindre skitse- prægede og ufuldstændige kort. Denne mangel søges nu afhjulpet ved en opmåling og kortlægning, hvortil de første nødvendige midler blev bevilget i 1977, og Geodætisk Institut har i de seneste år arbejdet med opmåling og kortlægning af Nordgrønland et af de i denne hen- seende mest forsømte områder i ri- get. Til brug for selve kortproduktio- nen, hvoraf de fem første blev præ- senteret i sidste uge, blev hele områ- det flyvefotograferet i 1978. Et lille jetfly overfløj og fotograferede det ca. 300.000 km2 store område i ca. 13,5 km højde. En kortlægning tager sit ud- gangspunkt i en geodætisk opmå- ling, der tjener til stedfæstelse af en række udvalgte punkter. I modsæt- ning til hvad der tidligere var mu- ligt, kunne denne del af arbejdet gennemføres på relativ kort tid — nemlig i det væsentlige ved ekspedi- tioner i sommermånederne 1978- 80. Baggrunden herfor er, at den grundlæggende positionsbestem- melse nu kunne baseres på observa- tioner af radiosignaler, der udsen- des af de af USA udviklede satellit- systemer, og i løbet af de tre ekspe- ditionsår etableredes ca. 100 statio- ner (fixpunkter) samtidig med, at der udførtes en række andre, sup- plerende målinger. Ortofotokort Det kortværk, der er blevet et resul- tat af dette arbejde, fremstilles som såkaldte ortofotokort. Et ortofoto- kort er et fotografi med de samme geometriske egenskaber som et kort. Fordelen ved denne proces er, at den er relativ hurtig og billig. For et terræn som det nordgrønlandske må det iøvrigt betragtes som en for- del, at man kan præsentere langt flere informationer end tilfældet ville være i et traditionelt kort. De nye kort fremstilles i måle- stoksforholdet 1:100.000. Udover ortofotogrundlaget og højdekur- verne indeholder kortene net, en tresproget margentekst (grøn- landsk, dansk og engelsk) samt sig- naturer for enkelte topografiske objekter. Ved præsentationen af de nye kort blev det understreget, at det måtte betegnes som værende hel- digt, at man ikke tidligere havde få- et bevillinger til denne kortlægning af Nordgrønland, idet den nyeste teknologi, som er taget i anvendelse ved denne kortfremstilling, på mange felter er et brud med hidtidi- ge arbejdsgange. Det har bl.a. bety- det, at det både har været billigere og nemmere at udføre kortlægnin- gen i dag end for 10-15 år siden. — Under arbejdet, der har kostet om- kring 10 mio. kr. i ekstraomkost- ninger, opdagede geodæterne bl.a. at kystlinien ved Nordostrundingen på de eksisterende kort havde en fejlplacering på omkring 35 km, li- gesom man opdagede en hidtil ukendt ø nord for Peary Land — ud for Kaffeklubbens 0. Denne ø, der senere er blevet op- kaldt efter Robert Peary’s slædekø- rer Oodaaq, er verdens nordligst beliggende landområde. Og Oo- daaqa 0 er nu, omend den kun er en klat på omkring 30 meter, med på et af de nye kort over Nordgrønland. Det oplystes endvidere, at af- hængig af hvilke ressourcer projek- tet kan tildeles de kommende år, forventes kortlægningen af Nord- grønland afsluttet inden 1990. lod- Fangsthytterne, som blev repareret af Ungdomstjenesten i løbet af juli ^ og august, bliver benyttet meget især i vinteren, når der er sæson for isfiskeri og uuttoq-fangst. Egentlig var det meningen, at projektet skulle omfatte samtlige fangsthytter i Aasiaat kommune, men man kunne ikke nå mere end de fem i Saqqarleq-området. Viceborgmesteren i Aasiaat, landstingsmedlem Jens Geisler (IA), bebuder initiativ til forbed- ring af økonomiske vilkår ved del- tagelse i Ungdomstjenesten. Her- om vil han fremsætte et forslag til landstinget. * nexerérutexarit ATUAGAGDLIUTINE Ungdomstjenesten istandsatte fangst- hytter ved Aasiaat 12 unge under Ungdomstjenesten har for nylig færdiggjort endnu et projekt, hvor fem fangsthytter ved Saqqarleq i Aasiaat kommune fik betydelig »ansigtsløftning«: Hyt- terne blev repareret og malet. Der blev bygget tilhørende opbeva- ringsskure, og der blev ryddet for affald omkring hytterne. Resultatet af dette arbejde blev af Aasiaat kommunes folk betegnet som »meget tilfredsstillende«, også i lyset af, at samtlige deltagere i pro- jektet hverken er uddannet som tømrere eller malere. Fire af de 12 unge var efter initia- tiv fra ungdomstjeneste-leder Aron Nielsen hentet blandt arbejdsløse i Aasiaat. Kommunen sørgede for kost- og lommepenge til disse fire, som således fik meningsfyldt be- skæftigelse i sommermånederne.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.