Atuagagdliutit - 04.09.1985, Blaðsíða 19

V
NR. 36 1985
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
19
Nunarput NAFO-mut
ataatsimiigianut
pisortaassasoq
Lars Emil Johansen aqaguagu aallassaaq Cuba-mut
etaatsim i i giar lun i
Kalaallit Nunaat EF-imi ilaasortaa-
junnaarnermigut suleqatigiffimmi
NAFO-mi nammineerluni ilaasor-
taasinnaalerpoq, taannalu tassaa-
voq Atlantikup avannaani kitaani
aalisarnerup tungaatigut suleqati-
giiffik. Ilaasortaasuseq qallunaat
aallartitaasigoortuugaluarpoq si-
ornatigutulli ikkunnaarsimalluni,
tassa Kalaallit Nunaat taamanikkut
EF-kkoorrnpn ckgZ niisoqartinne-
qartarsimagaluarmat.
Ulluni qaninnerpaani NAFO-mi
siunnersuisoqatigiit Havannami
Cubamiittumi ataatsimiilissapput,
tassanilu Kalaallit Nunaat kalaallit-
savalimmiormiut-qallunaallu pi-
sortaattut atuutissaaq.
Ataatsimiigiartitallu sinnerlugit
naalakkersuisuni ilaasor-taq Lars
Emil Johansen siunnersuisoqati-
giinni oqaaseqartuusassaaq. Talli-
manngormallu nunatsinniit aallar-
poq Inuutissarsiornermut Pisorta-
qarfimmi fuldmægtigiusoq Hanne
Krogstrup aapparalugu. Ataatsi-
miigiaqatissatik Københavnimi
naapissavaat, arfininngornikkullu
Købanhavnimiit aallassallutik Ma-
dridikkoorlutik Cubami Havanna-
mukassallutik. Kalaallit ataatsime-
eqataanissaminni ikiortigissavaat
qallunaat aalisarnermut ministere-
qarfianni kontorchefiusimasoq
Knud Løkkegaard, taannalu ka-
laallit aalisarnikkut nunanut alla-
nut isumaqatiginninniartarnerini
ikiortaasareernikuuvoq.
NAFO 1978-imi pilersinneqar-
poq malitsigiinnarlugulu ICNAF
pilersinneqarluni, nutaamillu aaq-
qissuusinermi aningaasarsiornik-
kut killeqarfiit 200 sømiliusut
ilanngullugit eqqarsaatigineqar-
put. NAFO-mut ilaasut kujammut
killeqarfigaat allorniusat sanimu-
kartut 35-iat. Killeqarfiatalu avan-
narliup ilagaa Kalaallit Nunaata ki-
taa, St. Lavvrencebugten, Davis-
strædet aamma Baffinbugten.
Naalagaaffiit makku NAFO-p
tunngaviligaanerani atsioqataasi-
mapput: Bulgarien, Canada, Cuba,
Kalaallit Nunaat Savalimmiullu
sinnerlugit Danmark, EF, Tysk-
land Kangilleq, Island, Japan, Nor-
ge, Polen, Portugal, Rumænien,
Spanien, Sovjetunionen aamma
USA.
— Kalaallit Nunaat EF-imiit ani-
nerminiillu pernarluni peqataasus- '
saammat sapinngisatsinnik immit-
sinnut ilisaritinniartussaavugut,
naalakkersuisuni ilaasortaq Lars
Emil Johansen Nuummiit aallan-
nginnermini AG-mut taama oqar-
poq.
NAFO-mi ataatsimiinneq naam-
massissaaq septemberip 13-ianni.
Grønland som leder af
delegation til NAFO
Lars Emil Johansen rejser til møde på Cuba i
overmorgen
Med udtrædelsen af EF blev der
dannet baggrund for, at Grønland
kunne blive selvstændigt medlem af
organisationen NAFO, der står for
Northwesf Atlantic Fisheries Orga-
nization. Godt nok er medlemska-
bet knyttet til den danske delega-
tion, men der er ikke mere som tidli-
gere, hvor Grønland i organisatio-
nen blev repræsenteret af EF.
Inden for de nærmeste dage er
der møde i NAFO-rådet i Havanna
på Cuba, og ved denne lejlighed
fungerer Grønland som leder af den
fælles grønlandsk-færøsk-danske
delegation.
Det bliver landsstyremedlem
Lars Emil Johansen, der på grup-
pens vegne kommer til at føre ordet
i rådet. Han forlader fredag Grøn-
land sammen med fuldmægtig
Hanne Krogstrup, Erhvervsdirek-
toratet. I København mødes man
med resten af delegationen, og lør-
dag flyver man fra København over
Madrid til Havanna på Cuba. Den
grønlandske delegation er til lejlig-
heden suppleret med tidligere kon-
torchef i det danske fiskeriministe-
rium Knud Løkkegaard, der også
ved tidligere lejligheder har bistået
Grønland i internationale forhand-
linger.
NAFO grundlagdes i 1978 som
efterfølgerorganisation til ICNAF,
idet man ved nystruktureringen tog
hensyn til de nye 200-sømiles øko-
nomiske zoner. Den sydligste be-
grænsning for NAFO-området er
den 35. nordlige breddegrad. I den
nordlige ende af området begræn-
ses dette af Grønlands vestkyst, St.
Lawrencebugten, Davisstrædet og
Baffinbugten.
Følgende stater har skrevet under
på den internationale konvention,
der er grundlaget for NAFO: Bul-
garien, Canada, Cuba, Danmark
for Grønland og Færøerne, De eu-
ropæiske Fællesskaber, Den tyske
demokratiske Republik, Island, Ja-
pan, Norge, Polen, Portugal, Ru-
mænien, Spanien, Sovjetunionen
og USA.
— For os er dette første møde ef-
ter Grønlands udtræden af EF en
særlig lejlighed til at gøre opmærk-
som på vores nye status, siger lands-
styremedlem Lars Emil Johansen
til AG forud for afrejsen fra Nuuk.
NAFO-mødet slutter den 13. sep-
tember.
Inuusuttut piniariartarfinnik
iluarsaassisut Aasiaat eqqaanni
Inuusuttut inuiaqatigiinnik kiffartuussisut aningaasarissaarnerulernissaat
siunnersuutiginiarneqartoq
Inuusuttut inuiaqatigiinnik Kiffar-
tuussisut ataatsimut aqqanillit Aa-
siaat eqqaanni Saqqarlermi illuaq-
<|anik piniariartarfinnik iluarsaas-
sinertik qanittukkut naammassi-
vaat. Illuaqqat iluarsaanneqarlutil-
lu qalipanneqarput, eqqaat salinne-
qarput quiliorfigincqarlutillu.
Suliaat Aasiaat kommuneanniit
»pitsaasorujussuarmik« naammas-
sineqarsimasutut nalilerneqarput,
tassami aamma suliami tassani pe-
qataasut tamarmik sanasutut qali-
paasutulluunniit ilinniarsiman-
ngikkaluarmata.
Kiffartuussinermi ittuusup Aron
Nielsenip siunnersuuteqarneratigut
inuusuttut sullissiartortut ilaneqar-
simapput aasiammiunik suliffis-
saaleqisunik. Taakkulu sisamat ne-
risassarsiutissaat kaasarfimmius-
saallu Aasiaat kommuneata isuma-
gisimavai, taamalu aasap ingerla-
nerani isumalimmik sammisassa-
qartissinnaasimallugit.
Kaasarfimmiussinneqartarnerat
pitsaanerusariaqarpoq
Illuaqqat piniariartarfiit juiilip au-
gustillu ingerlaneranni Kiffartuus-
sisunit iluarsaanneqartut atorne-
qarluartarput, pingaartumik uki-
uunerani sikukkut aalisartoqale-
raangat, puisinut qassusersortoqa-
leraangat upernaakkullu uuttorni-
artoqaleraangat.
Aasiaat eqqaanni illuaqqat taa-
maattut tamakkerniartussaasima-
galuarpaat, kisiannili Saqqarler-
miittut kisiisa angumerisinnaasi-
mallugit.
Aasianni borgmesterip tullia, i-
natsisartunut ilaasortaq Jens Geis-
ler (IA) inatsisartunut siunnersuu-
teqarniarpoq Kiffartuussisut ani-
ngaasatigut isumagineqarnerata
pitsaanerulernissaanik.
— Sapaatip-akunneranut 60
kruuninik nerisassarsiutissaqartin-
neqartarput 225 kruuninillu kaa-
sarfimmiussinneqartarlutik. Isu-
maqarpunga Kiffartuussineq siu-
nissami kajuminnarnerussappat
aningaasarsiaritinneqartartut qaf-
fattariaqartut. Tassami taamatut
inuusuttut isumalimmik suliaqar-
sinnaanerat ajunngitsuuvoq, inuu-
suttut pitsaasumik naammassisa-
qarnertik takusinnaasarmassuk,
Jens Geisler AG-mut oqarpoq.
Oodaaqs 0 er nu
med på et nyt kort
over Nordgrønland
Geodætisk Institut præsenterede i sidste uge de første
fem af ialt ca. 100 nye kort over Nordgrønland
Geodætisk Institut har siden be-
gyndelsen af 1930’erne fremstillet
og udgivet kort i målestoksforhol-
det 1:250.000 over næsten alle de
isfri områder på Grønlands Øst- og
Vestkyst, mens der for Nordgrøn-
lands vedkommende hidtil kun har
eksisteret mere eller mindre skitse-
prægede og ufuldstændige kort.
Denne mangel søges nu afhjulpet
ved en opmåling og kortlægning,
hvortil de første nødvendige midler
blev bevilget i 1977, og Geodætisk
Institut har i de seneste år arbejdet
med opmåling og kortlægning af
Nordgrønland et af de i denne hen-
seende mest forsømte områder i ri-
get.
Til brug for selve kortproduktio-
nen, hvoraf de fem første blev præ-
senteret i sidste uge, blev hele områ-
det flyvefotograferet i 1978. Et lille
jetfly overfløj og fotograferede det
ca. 300.000 km2 store område i ca.
13,5 km højde.
En kortlægning tager sit ud-
gangspunkt i en geodætisk opmå-
ling, der tjener til stedfæstelse af en
række udvalgte punkter. I modsæt-
ning til hvad der tidligere var mu-
ligt, kunne denne del af arbejdet
gennemføres på relativ kort tid —
nemlig i det væsentlige ved ekspedi-
tioner i sommermånederne 1978-
80.
Baggrunden herfor er, at den
grundlæggende positionsbestem-
melse nu kunne baseres på observa-
tioner af radiosignaler, der udsen-
des af de af USA udviklede satellit-
systemer, og i løbet af de tre ekspe-
ditionsår etableredes ca. 100 statio-
ner (fixpunkter) samtidig med, at
der udførtes en række andre, sup-
plerende målinger.
Ortofotokort
Det kortværk, der er blevet et resul-
tat af dette arbejde, fremstilles som
såkaldte ortofotokort. Et ortofoto-
kort er et fotografi med de samme
geometriske egenskaber som et
kort.
Fordelen ved denne proces er, at
den er relativ hurtig og billig. For et
terræn som det nordgrønlandske
må det iøvrigt betragtes som en for-
del, at man kan præsentere langt
flere informationer end tilfældet
ville være i et traditionelt kort.
De nye kort fremstilles i måle-
stoksforholdet 1:100.000. Udover
ortofotogrundlaget og højdekur-
verne indeholder kortene net, en
tresproget margentekst (grøn-
landsk, dansk og engelsk) samt sig-
naturer for enkelte topografiske
objekter.
Ved præsentationen af de nye
kort blev det understreget, at det
måtte betegnes som værende hel-
digt, at man ikke tidligere havde få-
et bevillinger til denne kortlægning
af Nordgrønland, idet den nyeste
teknologi, som er taget i anvendelse
ved denne kortfremstilling, på
mange felter er et brud med hidtidi-
ge arbejdsgange. Det har bl.a. bety-
det, at det både har været billigere
og nemmere at udføre kortlægnin-
gen i dag end for 10-15 år siden. —
Under arbejdet, der har kostet om-
kring 10 mio. kr. i ekstraomkost-
ninger, opdagede geodæterne bl.a.
at kystlinien ved Nordostrundingen
på de eksisterende kort havde en
fejlplacering på omkring 35 km, li-
gesom man opdagede en hidtil
ukendt ø nord for Peary Land — ud
for Kaffeklubbens 0.
Denne ø, der senere er blevet op-
kaldt efter Robert Peary’s slædekø-
rer Oodaaq, er verdens nordligst
beliggende landområde. Og Oo-
daaqa 0 er nu, omend den kun er en
klat på omkring 30 meter, med på et
af de nye kort over Nordgrønland.
Det oplystes endvidere, at af-
hængig af hvilke ressourcer projek-
tet kan tildeles de kommende år,
forventes kortlægningen af Nord-
grønland afsluttet inden 1990.
lod-
Fangsthytterne, som blev repareret
af Ungdomstjenesten i løbet af juli ^
og august, bliver benyttet meget
især i vinteren, når der er sæson for
isfiskeri og uuttoq-fangst.
Egentlig var det meningen, at
projektet skulle omfatte samtlige
fangsthytter i Aasiaat kommune,
men man kunne ikke nå mere end
de fem i Saqqarleq-området.
Viceborgmesteren i Aasiaat,
landstingsmedlem Jens Geisler
(IA), bebuder initiativ til forbed-
ring af økonomiske vilkår ved del-
tagelse i Ungdomstjenesten. Her-
om vil han fremsætte et forslag til
landstinget. *
nexerérutexarit
ATUAGAGDLIUTINE
Ungdomstjenesten
istandsatte fangst-
hytter ved Aasiaat
12 unge under Ungdomstjenesten
har for nylig færdiggjort endnu et
projekt, hvor fem fangsthytter ved
Saqqarleq i Aasiaat kommune fik
betydelig »ansigtsløftning«: Hyt-
terne blev repareret og malet. Der
blev bygget tilhørende opbeva-
ringsskure, og der blev ryddet for
affald omkring hytterne.
Resultatet af dette arbejde blev af
Aasiaat kommunes folk betegnet
som »meget tilfredsstillende«, også
i lyset af, at samtlige deltagere i pro-
jektet hverken er uddannet som
tømrere eller malere.
Fire af de 12 unge var efter initia-
tiv fra ungdomstjeneste-leder Aron
Nielsen hentet blandt arbejdsløse i
Aasiaat. Kommunen sørgede for
kost- og lommepenge til disse fire,
som således fik meningsfyldt be-
skæftigelse i sommermånederne.