Atuagagdliutit - 29.01.1986, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDL1UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 5 1986

Hans Egede statuen i Nuuk blev rejst i anledning af 200-året for hans an-
komst til Grønland i 1921.
Hans Egede mindes
på 300 års dagen
Den 31. januar 1986 er det 300 år siden,Hans Egede
blev født. Søndag den 2. februar vil han blive mindet
både i Grønland og Norge, hvor han stammer fra.
Fredag den 31. januar 1986 er det
300 år siden, Hans Egede blev født.
Hans Egede er den, der grundlagde
den grønlandske kirke, og det er
ham, vi kan takke for, at Grønland
i dag er i rigsfællesskab med Dan-
mark. 300 året for Hans Egedes
fødsel vil blive markeret overalt i
Grønland. Søndag den 2. februar
mindes ban i kirkerne, hvor der vil
blive kirkeindsamling. Også i Nor-
ge højtideligholdes dagen med en
sammenkomst i Hans Egedes hus i
Oslo under ledelse af biskop Gun-
nar Lislerud og foredrag af profes-
sor Nils E. Bloch-Hoell.
Det norske missionsselskab ar-
rangerer den 2. februar pengeind-
samling i Hans Egedes hus i Oslo,
som netop den dag har 40 års jubi-
læum, til fordel for missionsforsk-
ningen. Grønlands vicebiskop Kri-
stian Mørch deltager i mindehøjti-
deligheden, hvor han bringer en hil-
sen fra den grønlandske kirke og
holder gudstjeneste for den grøn-
landske menighed i Norge.
Uroligt gemyt
Hans Egede var norsk af fødsel,
men stammede på fædrene side fra
Danmark. Han kom til verden på
Hempel skibsmaling
Forhandler:
Nuuk farvelager ApS
Industrivej 9 . Box 295
3900 Nuuk . Telefon 2 33 96
SHARP
VHS videobåndoptager, m/fj.
betjening, frontbetjening, 8
funktioner, nyeste model.
Grønlands Musikforsyning
Tlf.: 2 25 95 eller 2 24 83.
Box 185.3900 Nuuk.
gården Harstad i Trondenes præ-
stegæld i Norland som søn af so-
renskriver Povel Hansen og Kirsten
Jensdatter. Han voksede op i et tar-
veligt og nøjsomt hjem, hvor der
måtte spinkes og spares for at holde
sønnerne til bogen. Hans Egede
kom på universitetet og gennemfør-
te et teologisk studium. Og allerede
i 1707 ordineredes han i Trondhjem
og beskikkedes til residerende ka-
pellan i Vaagen.
Hans præstetid her blev meget
urolig, hvor han allerede ved sin
indsættelse »gerådede i hæftig strid
med sin sognepræst«. Det var her,
han fik tanken om en missionsvirk-
somhed i Grønland. Han var en af-
ten i oktober på sin sædvanlige kon-
ditur, da han kom i tanker om en
gammel bog, han engang havde
læst. Det var Peder Claussøns Nor-
gesbeskrivelse fra 1632, hvor der
var et kapitel om fordums norsk-
islandske bygder i Grønland.
Han skrev til sin svoger Niels
Rasch, der havde deltaget som styr-
mand i nogle handelstogter til
Grønland. Svogeren havde set »wil-
de« deroppe på kysten. 11710 skrev
Hans Egede til Bergens biskop og
tilbød at følge med et skib, der skul-
le til Grønland. Biskoppen var
imidlertid ikke begrejstret for tan-
ken. Disse »Barbarers« sprog kun-
ne jo blive en uoverstigelig hindring
for missionsvirksomheden, mente
han. Også Hans Egedes kone satte
sig »af al kraft imod sin mands for-
vovne planer«.
Men endnu en hæftig strid med
hans overordnede blev afgørende
for, at Gjertrud Rasch ændrede sin
mening, og sammen rejste ægtepar-
ret til Bergen. Derfra fortsatte Hans
Egede til Kjøbenhavn, hvor det ny-
stiftede missionskollegium stillede
sig velvilligt og kongen tog imod
han i audiens.
Så rejste Hans Egede tilbage til
Bergen og i 1719 udgik der en kon-
gelig forordning om, at de bergen-
ske købmænd skulle træde sammen
og overveje, på hvilken måde han-
En illustration fra Hans Egedes bog om Grønland, som udkom i året 1741-
del på Grønland kunne iværksæt-
tes. Et aktieselskab med kapital på
10.000 rigsdaler, hvor Hans Egede
selv indskød de 300, blev stiftet. Tre
skibe udrustedes, og den 15. marts
1721 udnævntes Hans Egede til
missionær på Grønland med en år-
lig gage på 300 rigsdaler og udrust-
ningshjælp på 200 rigsdaler.
Og den 3. juli 1721 kastede et af
skibene med Egede familien om
bord anker på øen Imerissoq ved
Kangeq. Her gjorde Hans Egede sig
klar til overvintring.
En skuffet mand
Efter tre år i landet, hvor han lærte
sproget og rejste rundt til boplad-
serne i omegnen, holdt han den 10.
januar 1724 sin første grønlandske
prædiken. Men da tilhørerne ikke
forstod ret meget af den, gik der en
rum tid, før han gentog forsøget.
Hans Egede kom forbavsende godt
ud af samværet med grønlænderne.
En eneste gang var der tilløb til me-
re alvorlig modstand fra en ånde-
maners side. Men Hans Egede fik i
tide nys derom og forpurrede det.
Koloniens flytning til Godthåb i
1728, hvor mytteri hang over hove-
det på Hans Egede, og hvor straffe-
fanger, der skulle kolonisere lan-
det, døde som fluer, tog hårdt på
ham. Den stridbare Hans Egede
kom også straks i modsætningsfor-
hold til Herrnhut-missionen, der
kom til Godthåb i 1733. Der udvik-
lede sig et spændt forhold mellem
de to missionsvirksomheder og i
»en vidtløftig brevveksling« udtalte
Hans Egede sig meget nedsættende
om herrnhutterne.
Det blev ikke bedre, da der brød
en koppeepidemi ud blandt grøn-
lænderne og bortrev befolkningen i
hundrevis. Hans Egede og Gjertrud
Rasch omdannede deres hjem til sy-
gehus, og af overanstrengelse med
at pleje de syge, bukkede Gjertrud
Rasch under. Hun var 13 år ældre
end sin mand. Og Hans Egede var
så åndelig nedbrudt, at han var på
sindssygens rand.
Om sommeren i 1736 holdt Hans
Egede sin afskedsprædiken, og det
var en skuffet mand, der rejste for
stedse fra Grønland med sin kones
kiste om bord på skibet.
1 1737 blev han forstander for det
grønlandske seminarium, hvor vor-
dende missionærer undervistes. Tre
år senere udnævntes han til biskop
for Grønland, og han døde af »en
epidemisk sygdom« hos svigersøn-
nen, pastor Alsbach i Stubbekø-
bing i 1758.
Hvad betød han for Grønland?
Hans Egede var ganske enkelt den,
der startede rigsfællesskabet og
grundlagde den kristne kirke blandt
eskimoerne. Han var også den før-
ste, som sagligt og udtømmende
fortalte verden om Grønland og
grønlænderne. I 1737 udgav han
bogen: »Omstændelig Relation
ang. den grønlandske Missions Be-
gyndelse og Fortsættelse«, der vak-
te stor interesse og oversattes på fle-
re sprog. Den fulgtes i 1741 af den
berømte:« Det gamle Grønlands
nye Perlustration eller Naturel-
historie«, en meget udvidet udgave
af en i 1729 publiceret kortfattet
grønlandsbeskrivelse, som lige blev
oversat på flere sprog.
1 disse grønlandiseringens år er
Hans Egede blevet betegnet som
ødelæggeren af den grønlandske
kultur, og hans statue i Nuuk blev
for nogle år siden overmalet af en
vred ungdom. Men man må ikke
glemme, at Hans Egede var den, der
gav grønlænderne deres skrift'
sprog. Hans grønlandske fadervor
afviger ikke ret meget i ortografi og
udformning end den i dag brugte.
Vi kan takke Hans Egede for, at
alle grønlændere på verdens største
ø i dag forstår hinaden, som profes-
sor Robert Petersen ganske rigtigt
sagde. Med sit grønlandske skrift-
sprog knyttede Hans Egede grøn-
lænderne sammen på den vidtstrak-
te kyst.
Der er nok stadigvæk nogen, der
vil kalde Hans Egede for kulturøde-
læggeren. Men mon ikke de fleste
grønlændere kan synge med på et
vers i deres salmebog, der siger:
Hans Egede, ham skylder vi tak,
den rosværdige herre.
Dloqarfiup »nasiffia«
ukiuminik 50-iliisoq
Uummannami »Nasiffik« nunatsinni »aviiseeqqat« pisoqaanerit ilagaat
Uummannap eqqaamiuisalu aviisi-
ata »Nasiffiup« ukiunik 50-iliinera
malunnartinniarneqarpoq janua-
rip ulluisa 15-ianni. »Nasiffik« tas-
saavoq najugaqarfikkuutaartumik
aviisit atortorissaartorsuunngikka-
luarluni aningaasarpassuillu atun-
ngikkaluarlugit sunngiffikkut i-
ngerlanneqartuartut ilaat.
»Nasiffik« maanna qaammam-
mut ataasiarluni saqqummertar-
poq kommunemillu aningaasaler-
sorneqarluni.
Ajoqiunerusimasup Edvard Kru-
sep palasiusimasullu Svend Hert-
lingip aviisi taanna 1936-imi janua-
rimi aallartippaat. Taamani aam-
malumi ullumikkut nunatsinni avii-
seeralerisut ilisarnaatigisarpaat
sorpassuarnik sammisaqartuuga-
mik pisinnaasarpassuaqarlutillu.
Pingaartumik Edvard Kruse taa-
maassimavoq. Atuarfimmi ilagiin-
nilu suliami saniatigut politikeriu-
voq eqqumiitsuliortuullunilu tama-
tigoortoq. Aammalu nalunaaqqu-
taaqqanik, mersorfinnik atortunil-
lu savequtilinnik allarpassuarnik
iluarsaassinerit sapigarisimanagit!
Aaqqissuisoq »kamippaliortutut«
Edvard Kruseugaluup ernerata Ja-
kob Krusep, aamma nammineq u-
kiorpaalussuarni »Nasiffimmi«
aaqqissuisuusimasup, nalliuttorsi-
ornermut atatillugu allaaserisamini
oqalungusiaritsiarpai ataatami pi-
sinnaasarpassuisa ilanngui.
— Aamma uummannarmiunut
skomageriusarsimavoq, tassa kik-
kulluunniit skuutik aseroraangata
alussaarukkaangatalu Kruse sko-
mageriumasarsimavoq. Ilaatigum-
mi uummannarmiunut ima ikiuut-
sigisarsimavoq allaat arnartatuatta
gummiata kimminngua peersimal-
lugu tassagooq filmertitsissutip
atortuisa ilaannut taarsiunniarlu-
gu. Taamani uummannarmiut fil-
mertarallarmata, videoqanngik-
kallarmat!, Jakob Kruse ilaatigut
taama allappoq.
1988-imi Uummannaq katersu-
gaasivittaartussaavoq. Katersugaa-
taasalu ilagiumaarpaat »Nasiffi-
up« aallarteqqaarnerani atortori-
neqarsimasut pingaarnerit, tassa
naqiterut duplikatori skrivemaskii-
narsuarlu oqimaaqisoq.