Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 29.01.1986, Blaðsíða 4

Atuagagdliutit - 29.01.1986, Blaðsíða 4
4 ATUAGAGDL1UTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 5 1986 Hans Egede statuen i Nuuk blev rejst i anledning af 200-året for hans an- komst til Grønland i 1921. Hans Egede mindes på 300 års dagen Den 31. januar 1986 er det 300 år siden,Hans Egede blev født. Søndag den 2. februar vil han blive mindet både i Grønland og Norge, hvor han stammer fra. Fredag den 31. januar 1986 er det 300 år siden, Hans Egede blev født. Hans Egede er den, der grundlagde den grønlandske kirke, og det er ham, vi kan takke for, at Grønland i dag er i rigsfællesskab med Dan- mark. 300 året for Hans Egedes fødsel vil blive markeret overalt i Grønland. Søndag den 2. februar mindes ban i kirkerne, hvor der vil blive kirkeindsamling. Også i Nor- ge højtideligholdes dagen med en sammenkomst i Hans Egedes hus i Oslo under ledelse af biskop Gun- nar Lislerud og foredrag af profes- sor Nils E. Bloch-Hoell. Det norske missionsselskab ar- rangerer den 2. februar pengeind- samling i Hans Egedes hus i Oslo, som netop den dag har 40 års jubi- læum, til fordel for missionsforsk- ningen. Grønlands vicebiskop Kri- stian Mørch deltager i mindehøjti- deligheden, hvor han bringer en hil- sen fra den grønlandske kirke og holder gudstjeneste for den grøn- landske menighed i Norge. Uroligt gemyt Hans Egede var norsk af fødsel, men stammede på fædrene side fra Danmark. Han kom til verden på Hempel skibsmaling Forhandler: Nuuk farvelager ApS Industrivej 9 . Box 295 3900 Nuuk . Telefon 2 33 96 SHARP VHS videobåndoptager, m/fj. betjening, frontbetjening, 8 funktioner, nyeste model. Grønlands Musikforsyning Tlf.: 2 25 95 eller 2 24 83. Box 185.3900 Nuuk. gården Harstad i Trondenes præ- stegæld i Norland som søn af so- renskriver Povel Hansen og Kirsten Jensdatter. Han voksede op i et tar- veligt og nøjsomt hjem, hvor der måtte spinkes og spares for at holde sønnerne til bogen. Hans Egede kom på universitetet og gennemfør- te et teologisk studium. Og allerede i 1707 ordineredes han i Trondhjem og beskikkedes til residerende ka- pellan i Vaagen. Hans præstetid her blev meget urolig, hvor han allerede ved sin indsættelse »gerådede i hæftig strid med sin sognepræst«. Det var her, han fik tanken om en missionsvirk- somhed i Grønland. Han var en af- ten i oktober på sin sædvanlige kon- ditur, da han kom i tanker om en gammel bog, han engang havde læst. Det var Peder Claussøns Nor- gesbeskrivelse fra 1632, hvor der var et kapitel om fordums norsk- islandske bygder i Grønland. Han skrev til sin svoger Niels Rasch, der havde deltaget som styr- mand i nogle handelstogter til Grønland. Svogeren havde set »wil- de« deroppe på kysten. 11710 skrev Hans Egede til Bergens biskop og tilbød at følge med et skib, der skul- le til Grønland. Biskoppen var imidlertid ikke begrejstret for tan- ken. Disse »Barbarers« sprog kun- ne jo blive en uoverstigelig hindring for missionsvirksomheden, mente han. Også Hans Egedes kone satte sig »af al kraft imod sin mands for- vovne planer«. Men endnu en hæftig strid med hans overordnede blev afgørende for, at Gjertrud Rasch ændrede sin mening, og sammen rejste ægtepar- ret til Bergen. Derfra fortsatte Hans Egede til Kjøbenhavn, hvor det ny- stiftede missionskollegium stillede sig velvilligt og kongen tog imod han i audiens. Så rejste Hans Egede tilbage til Bergen og i 1719 udgik der en kon- gelig forordning om, at de bergen- ske købmænd skulle træde sammen og overveje, på hvilken måde han- En illustration fra Hans Egedes bog om Grønland, som udkom i året 1741- del på Grønland kunne iværksæt- tes. Et aktieselskab med kapital på 10.000 rigsdaler, hvor Hans Egede selv indskød de 300, blev stiftet. Tre skibe udrustedes, og den 15. marts 1721 udnævntes Hans Egede til missionær på Grønland med en år- lig gage på 300 rigsdaler og udrust- ningshjælp på 200 rigsdaler. Og den 3. juli 1721 kastede et af skibene med Egede familien om bord anker på øen Imerissoq ved Kangeq. Her gjorde Hans Egede sig klar til overvintring. En skuffet mand Efter tre år i landet, hvor han lærte sproget og rejste rundt til boplad- serne i omegnen, holdt han den 10. januar 1724 sin første grønlandske prædiken. Men da tilhørerne ikke forstod ret meget af den, gik der en rum tid, før han gentog forsøget. Hans Egede kom forbavsende godt ud af samværet med grønlænderne. En eneste gang var der tilløb til me- re alvorlig modstand fra en ånde- maners side. Men Hans Egede fik i tide nys derom og forpurrede det. Koloniens flytning til Godthåb i 1728, hvor mytteri hang over hove- det på Hans Egede, og hvor straffe- fanger, der skulle kolonisere lan- det, døde som fluer, tog hårdt på ham. Den stridbare Hans Egede kom også straks i modsætningsfor- hold til Herrnhut-missionen, der kom til Godthåb i 1733. Der udvik- lede sig et spændt forhold mellem de to missionsvirksomheder og i »en vidtløftig brevveksling« udtalte Hans Egede sig meget nedsættende om herrnhutterne. Det blev ikke bedre, da der brød en koppeepidemi ud blandt grøn- lænderne og bortrev befolkningen i hundrevis. Hans Egede og Gjertrud Rasch omdannede deres hjem til sy- gehus, og af overanstrengelse med at pleje de syge, bukkede Gjertrud Rasch under. Hun var 13 år ældre end sin mand. Og Hans Egede var så åndelig nedbrudt, at han var på sindssygens rand. Om sommeren i 1736 holdt Hans Egede sin afskedsprædiken, og det var en skuffet mand, der rejste for stedse fra Grønland med sin kones kiste om bord på skibet. 1 1737 blev han forstander for det grønlandske seminarium, hvor vor- dende missionærer undervistes. Tre år senere udnævntes han til biskop for Grønland, og han døde af »en epidemisk sygdom« hos svigersøn- nen, pastor Alsbach i Stubbekø- bing i 1758. Hvad betød han for Grønland? Hans Egede var ganske enkelt den, der startede rigsfællesskabet og grundlagde den kristne kirke blandt eskimoerne. Han var også den før- ste, som sagligt og udtømmende fortalte verden om Grønland og grønlænderne. I 1737 udgav han bogen: »Omstændelig Relation ang. den grønlandske Missions Be- gyndelse og Fortsættelse«, der vak- te stor interesse og oversattes på fle- re sprog. Den fulgtes i 1741 af den berømte:« Det gamle Grønlands nye Perlustration eller Naturel- historie«, en meget udvidet udgave af en i 1729 publiceret kortfattet grønlandsbeskrivelse, som lige blev oversat på flere sprog. 1 disse grønlandiseringens år er Hans Egede blevet betegnet som ødelæggeren af den grønlandske kultur, og hans statue i Nuuk blev for nogle år siden overmalet af en vred ungdom. Men man må ikke glemme, at Hans Egede var den, der gav grønlænderne deres skrift' sprog. Hans grønlandske fadervor afviger ikke ret meget i ortografi og udformning end den i dag brugte. Vi kan takke Hans Egede for, at alle grønlændere på verdens største ø i dag forstår hinaden, som profes- sor Robert Petersen ganske rigtigt sagde. Med sit grønlandske skrift- sprog knyttede Hans Egede grøn- lænderne sammen på den vidtstrak- te kyst. Der er nok stadigvæk nogen, der vil kalde Hans Egede for kulturøde- læggeren. Men mon ikke de fleste grønlændere kan synge med på et vers i deres salmebog, der siger: Hans Egede, ham skylder vi tak, den rosværdige herre. Dloqarfiup »nasiffia« ukiuminik 50-iliisoq Uummannami »Nasiffik« nunatsinni »aviiseeqqat« pisoqaanerit ilagaat Uummannap eqqaamiuisalu aviisi- ata »Nasiffiup« ukiunik 50-iliinera malunnartinniarneqarpoq janua- rip ulluisa 15-ianni. »Nasiffik« tas- saavoq najugaqarfikkuutaartumik aviisit atortorissaartorsuunngikka- luarluni aningaasarpassuillu atun- ngikkaluarlugit sunngiffikkut i- ngerlanneqartuartut ilaat. »Nasiffik« maanna qaammam- mut ataasiarluni saqqummertar- poq kommunemillu aningaasaler- sorneqarluni. Ajoqiunerusimasup Edvard Kru- sep palasiusimasullu Svend Hert- lingip aviisi taanna 1936-imi janua- rimi aallartippaat. Taamani aam- malumi ullumikkut nunatsinni avii- seeralerisut ilisarnaatigisarpaat sorpassuarnik sammisaqartuuga- mik pisinnaasarpassuaqarlutillu. Pingaartumik Edvard Kruse taa- maassimavoq. Atuarfimmi ilagiin- nilu suliami saniatigut politikeriu- voq eqqumiitsuliortuullunilu tama- tigoortoq. Aammalu nalunaaqqu- taaqqanik, mersorfinnik atortunil- lu savequtilinnik allarpassuarnik iluarsaassinerit sapigarisimanagit! Aaqqissuisoq »kamippaliortutut« Edvard Kruseugaluup ernerata Ja- kob Krusep, aamma nammineq u- kiorpaalussuarni »Nasiffimmi« aaqqissuisuusimasup, nalliuttorsi- ornermut atatillugu allaaserisamini oqalungusiaritsiarpai ataatami pi- sinnaasarpassuisa ilanngui. — Aamma uummannarmiunut skomageriusarsimavoq, tassa kik- kulluunniit skuutik aseroraangata alussaarukkaangatalu Kruse sko- mageriumasarsimavoq. Ilaatigum- mi uummannarmiunut ima ikiuut- sigisarsimavoq allaat arnartatuatta gummiata kimminngua peersimal- lugu tassagooq filmertitsissutip atortuisa ilaannut taarsiunniarlu- gu. Taamani uummannarmiut fil- mertarallarmata, videoqanngik- kallarmat!, Jakob Kruse ilaatigut taama allappoq. 1988-imi Uummannaq katersu- gaasivittaartussaavoq. Katersugaa- taasalu ilagiumaarpaat »Nasiffi- up« aallarteqqaarnerani atortori- neqarsimasut pingaarnerit, tassa naqiterut duplikatori skrivemaskii- narsuarlu oqimaaqisoq.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.