Atuagagdliutit - 28.05.1986, Qupperneq 2

2
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 22 1986
Aningaasat orsugissamit
napparsimmavinnut
illuliornermullu
Folketingilli aningaasanik akuersisartuisa akuersinissaat sioqqullugu Kalaallit
Nunaannut ministerip ataatsimiititaliap apeqqutai arlallit akeqqaartariaqarpai
Apeqquteqaatitik arlallit akissute-
qarfigineqareermata Folketingip
aningaasanut akuersisartuisa akue-
raat, naalagaaffiup Orsugiassioqa-
tigiiffimmi Øresund A/S-imi pigin-
neqataassutaasa tunineqarnerisi-
gut isertut ilaat 50 mio. kr-it Kalaal-
lit Nunaannut ministerip Tom Hø-
yemip atorsinnaagai.
50 mio. kr-it taakku ilaat 22,4
mio. kr-it atorneqassapput Dron-
ning lngridip Napparsimmavissua-
ta Nuummiittup nutaamik errorsi-
sarfiliuunneqarlunilu sannavili-
uunneqarneranut, 3,0 mio. kr-iullu
atorneqassallutik Paamiuni nap-
parsimmaviup pilersaarutit malil-
lugit aaqqissuunneqarneranut.
Taakku saniatigut ministerip 24,6
mio. kr-it atussamaarpai kommu-
nit illuliortiternerannut tapiissutis-
satut.
Ministerip aningaasanik akuersi-
sartunut qinnuteqaataani allassi-
mavoq 22,4 mio. kr-it taakku ilaat
13,7 mio. kr-it atorneqartussaasut
Sana pillugu pilersaarutit ingerla-
teqqinneqarnerinut, ilaatigut error-
sisarfissap tamarmi katilluni 20,3
mio. kr-inik akeqartussap aningaa-
sartuutitassaasa ilaannut matussu-
tissatut, 8,7 mio. kr-illi atorneqas-
sasut sannavissap ineruni 12,7 mio.
kr-inik naleqarsimasussap aningaa-
sartassaasa ilaasa matussutissaat-
tut.
Aningaasanut akuersisartuni i-
Iaasortat socialdemokratiusut na-
ngaasuuleraluarnerannut pissutaa-
sut ilagisimavaat 3,0 mio. kr-it,
Paamiut napparsimmaviata iluar-
saanneqarnissaanut atorneqartus-
sat paatsoorutigineqalersimagalu-
armata, tassami ilaatigut kommu-
nalbestyrelsip pilersaarutit taakku
EMBLEMER
Vi fremstiller følgende
produkter:
Emalje emblemer
Vævede >>
Guldtrækkeri «
Selvklæbende n
Maskinbroderede »
skriv eller ring efter vor brochure
G.K.PEDERSENapS
Fuglevadsvej 75, 2800 DK-Lyngby
Danmark. Telefon: 02-870474,
Telex: 37109 gkp dk.
naammagittaalliuutigisimamma-
git-
Ministerillu apeqqutit arlallit a-
kissuteqarfigereermagit aatsaat a-
ningaasanik akuersisartut suliassaq
inaarlugu suliarisinnaalerpaat. A-
taatsimiititaliap erseqqinnerusu-
mik paasiumasaasa ilagisimavaat
pilersaarutit napparsimmaviup ilu-
arsaanneqarnissaanut tunngasut,
paasiumasimallugulu pilersaarutit
kommunalbestyrelsimi oqaluuseri-
neqareersimanersut aammalu piler-
saarutit kommunalbestyrelsimi a-
kuersissutigineqarsimanersut, taa-
maattaaq aningaasanik akuersisar-
tut ministerimut itisileqqusimavaat
oqaatsit: »Kalaallit Nunaanni nam-
minersornerullutik oqartussanik o-
qaloqatiginnissutigineqareerput«,
qanorpiaq paasisariaqarnersut, o-
qaatsimmi taakku aningaasanik a-
kuersisartunut qinnuteqaammi a-
torneqarsimammata.
Sanaartugassanut pilersaarutit
Paamiuni napparsimmaviup aaq-
qissuunneqarnissaa pillugu mini-
sterip pilersaarusiarisimasaani
landslægep missingersuusiarisima-
saa tunngavigineqarsimavoq, 3,0
mio. kr-illu qinnutigineqarsimasut
pilersaarut malillugu napparsim-
maviup iluarsaanneqarnissaanut a-
torneqartussaapput.
llanngullugu ilisimatitsissutigi-
neqarpoq sanaartornissamik piler-
saarummut ilagitillugu napparsim-
mavik pioreersoq nutaamik immi-
koortortaliorneqassasoq siniffin-
nut 18-20-inut inissalimmik, pilat-
taasarfilimmik, qinnguartaasarfi-
limmik laboratorialimmillu.
Sanaartugassat 1987-imi aallar-
tinneqassapput 1988-imilu naam-
massineqarsimassalutik. Sanaar-
tukkallu nutaat suliarineqarneran-
nut peqatigitillugu nakorsiartarfik
pioreersoq allanngortiterneqas-
saaq, peqqinnissakkut sullissiso-
qarfiup suliassai inissaqarfigine-
qarsinnaaleqqullugit.
Akissummissaaq allassimavoq il-
lut pioreersut ilanngullugit iluar-
saanneqassasut, taamalu pilersaa-
rutit tamarmiusut 1988-imi naam-
massineqarpata igaffeqarfik inillu
sulisut atortagaat mikinngitsumik
pitsanngorsarneqarsimassasut, ta-
matumunngalu ministereqarfiup
1987-imi aningaasaliissutiginiarai
13,8 mio. kr-it 1988-imilu 12,4mio.
kr-it.
Nutaamik
napparsimmavittaarumapput
Pilersaarut kommunalbestyrelsi-
mik isumaqatiginninniutigineqar-
simallunilu akuersissutigineqarsi-
manersoq apeqqutigineqarmat mi-
nisteri akivoq, ministereqarfiup
1985-imi GTO aqqutigalugu sa-
naartornissamut pilersaarutit ta-
maasa kommunalbestyrelsimut
nassiussimagai, ilanngullugulu na-
lunaarutigineqarpoq allanngortite-
rinissamik aaqqissuussinissamillu
pilersaarutit napparsimmavimmut
pioreersumut mikinngitsumik pit-
sannguallaataajumaartut.
Peqatigitillugulu ministereqar-
fiup kommunalbestyrelsi nalunar-
figaa, pilersaarutit 1986-imi febru-
arimi landslægeqarfimmit, mini-
stereqarfimmit GTO-llu oqaluuse-
rineqalermata paasiniaasinnaaju-
maartoq isummaminillu saqqum-
miussaqarsinnaajumaarluni, sa-
naartornissamullu pilersaarut
naammassineqareermat ministere-
qarfiup taanna Paamiuni kommu-
nalbestyrelsimut nassiussimavaa.
Akissummissaaq ersippoq 1986-
imi februarimi kommunalbestyrelsi
naalagaaffiup sinniisoqarfiani a-
taatsimeeqatigineqarsimasoq,
kommunalbestyrelsilli taamanik-
kut sanaartorniakkanut pilersaaru-
tit ilusilersorneqarnerat oqaloqati-
ginnissutigiumasimanngikkaa, er-
seqqissarsimalluguli aaqqiissutis-
satut siunnersuutigineqartoq
naammagineqanngitsoq, kommu-
nalbestyrelsillu isumaa malillugu
toqqavissami kommunalbestyrel-
sip illoqarfiup qeqqani toqqarsima-
saani nutaamik napparsimmavi-
liortoqartariaqartoq.
llanngullugu oqaatigineqarpoq
ministereqarfik aaqqiissutissamut
tassunga akuersisinneq ajornarsi-
masoq, taanna aaqqissuussinissa-
mit pilersaarutigineqartumit mar-
loriaammik akisunerusussaassam-
mat, tassungalu tunngatillugu taa-
neqarsimavoq napparsimmaviit-
taaq allat imatut ajorsisimatigisut
allaat iluarsaanneqartariaqalivissi-
mallutik, aammalu ministereqarfik
isumaqartoq, pilersaarutikkut tas-
suuna anguneqartussat ilagiumaa-
raat Paamiut atorluarneqarsinnaa-
sumik napparsimmaveqalernis-
saat.
Aningaasanik akuersisartut
maanna qinnuteqaat akuersissuti-
gereermassuk, maanna GTO-p sa"
liffeqarfiullu, aaqqissuussassanik
suliarinnittuusussap, kommunal-
bestyrelsi julip naanerani ataatsi-
meeqatigissavaat, tassanilu kom-
munalbestyrelsip sanaartornissaq
taanna pillugu isummani saqqum-
miuteqqissinnaassavai. Aningaasa-
nillu akuersisartunut akissummin1
ministeri allappoq, ileqqusanngit"
soq sanaartornissamut pilersaarutit
Kommunit Kattuffiannut isumaqa-
tiginninniutigineqartarnerat.
Naggataatigut ministerip ilisima-
titsissutigaa, Kalaallit Nunaanni
naalakkersuisut suliaq pillugu oqa-
loqatigineqartaraangamik oqartar-
simasut Orsugiassioqatigiiffim1^1
piginneqataassutit tunineqarnerisi'
gut iluanaarutit ilaat suli amerlane-
rusut Kalaallit Nunaanni suliassa-
nut atorneqartariaqaraluartut.
Taamaattorli naalakkersuisut
naammagisimaarpaat atugassiissU'
tigineqarsimasut taamatut tullef'
innilerlugit napparsimmaveqarfm-
nut illuliassanullu agguataarneqar-
simammata, Tom Høyem naggasn-
voq.
Kryolitpenge til sundheds-
væsenet og boligbyggeri
Forinden folketingets finansudvalg gav sin tilslutning måtte ministeren for Grønland
imidlertid besvare flere spørgsmål fra udvalget
Folketingets finansudvalg har,efter
udvalget havde modtaget svar på en
række spørgsmål, givet sin tilslut-
ning til, at ministeren for Grønland
Tom Høyem kan bruge 50 mio.
kroner af nettoprovenuet ved salget
af statens aktier i Kryolitselskabet
Øresund A/S.
Af de 50 mio. kr. vil 22,4 mio.
blive anvendt i forbindelse med op-
førelse af et nyt vaskeri og et værk-
sted ved Dronning Ingrids Hospital
i Nuuk, mens 3,0 mio. kr. vil blive
anvendt til projektering af en re-
novering af sygehuset i Paamiut.
Derudover vil ministeriet bruge
24,6 mio. kr. til en forhøjelse af be-
villingen til tilskud til kommunalt
boligbyggeri.
Af ministerens ansøgning til fi-
nansudvalget fremgik det, at 13,7
mio. kr. af de ialt 22,4 mio. kr., der
tænkes anvendt i forbindelse med
udbygningsplanerne på D.I.H.,
skal anvendes til delvis dækning af
udgifterne i forbindelse med opfø-
relsen af det nye vaskeri, hvis sam-
lede anlægsudgifter er beregnet til
20,3 mio. kr., mens 8,7 mio. kr.
skal anvendes til delvis dækning af
opførelsen af et nyt værksted, hvis
samlede anlægsudgifter er beregnet
til 12,7 mio. kr.
Når de socialdemokratiske med-
lemmer af finansudvalget ikke i før-
ste omgang kunne »tage aktstyk-
ket«, var baggrunden bl.a., at der
tilsyneladende var opstået tvivl om-
kring de 3,0 mio. kr., der var afsat
til projekteringen af en renovering
af sygehuset i Paamiut, hvor bl.a.
kommunalbestyrelsen har udtrykt
utilfredshed med planerne.
Ministeren måtte derfor besvare
flere spørgsmål, inden finansudval-
get ville færdigbehandle ansøgnin-
gen. Bl.a. ønskede udvalget en nær-
mere redegørelse for projeketet om
renovering af sygehuset, samt op-
lysning om projektet er forhandlet
med kommunen, og om kommu-
nalbestyrelsen og kommunefore-
ningen har godkendt projektet, li-
gesom finansudvalget bad ministe-
ren uddybe, hvad der ligger i orde-
ne: »drøftet med Grønlands Hjem-
mestyre« , som var brugt i ansøgnin-
gen til finansudvalget.
Byggeprogrammet
Af ministerens svar fremgår det, at
det byggeprogram, der er udarbej-
det for en forbedring af sygehuset i
Paamiut, er udarbejdet på grund-
lag af et oplæg fra landslægen, og
at de ansøgte 3,0 mio kr. kun dæk-
ker projekteringen af den påtænkte
renovering af sygehuset.
Det oplyses samtidigt, at det af
byggeprogrammet fremgår, at der i
tilknytning til det eksisterende syge-
hus skal opføres en fløj indeholden-
de 18-20 sengepladser, operations-
lokale, lokale til røntgen og labora-
torium.
Selve byggeriet skal påbegyndes i
1987 og skal være færdigt i 1988.
Samtidig med opførelsen af den nye
bygning, vil det eksisterende ambu-
latorium blive ombygget, så man
får lokaler til de opgaver, et sund-
hedscenter skal udføre.
Af svaret fremgår det endvidere,
at den eksisterende bygning deref-
ter vil blive istandsat, og at der her
især vil finde forbedringer sted af
køkkenforholdene og personalefa-
ciliteterne, at det samlede projekt
vil være gennemført ved udgangen
af 1988, og at der i ministeriet inve-
steringsplan er afsat 13,8 mio. kr. i
1987 og 12,4 mio. kr. i 1988 til for-
målet.
Ønskede et nyt sygehus
På spørgsmålet om projektet har
været forhandlet med og godkendt
af kommunalbestyrelsen, oplyser
ministeren, at ministeriet i decem-
ber 1985 har sendt en af GTO udar-
bejdet redegørelse vedr. arealreser-
vation til byggeriet til kommunal-
bestyrelsen, og at man samtidig
meddelte, at det omtalte program-
oplæg indeholdt plan for en kombi-
neret senge- og behandlingsbygning
samt forbedring af den eksisterende
bygning.
Samtidig meddelte ministeriet
kommunalbestyrelsen, at den ville
få lejlighed til at orientere sig nær-
mere og fremkomme med sine syns-
punkter, når planen skulle drøftes
mellem landslægeembedet, mini-
steriet og GTO i midten af februar
1986, og i januar fremsendte min1'
steriet et egentligt byggeprogram tu
kommunalbestyrelsen i Paamiut-
Det fremgår også, at deri februar
1986 blev afholdt et møde hos rig®'
ombudsmanden med kommunal-
bestyrelsen, og at kommunalbesty-
relsen tilsyneladende ikke ved den
lejlighed var interesseret i at drøRe
udformningen af selve programmet
for det påtænkte byggeri, men
fremhævede, at man ikke var til-
freds med den foreslåede løsning'
og at der efter kommunalbestyre'
sens opfattelse bør opføres et helt
nyt sygehus på et udpeget area
uden for bykernen.
Det siges videre, at det ikke har
været muligt for ministeriet at ga
med til en sådan løsning, som V1
være ca. dobbelt så dyr som den
planlagte renovering, og det be-
mærkes i denne forbindelse, at ogsa
andre sygehuse er i en sådan til-
stand, at en ombygning er påkræ-
vet, samt at det er ministerens op-
fattelse, at man med det foreliggen-
de program vil opnå, at Paamiut får
et sygehus, der kan fungere tilfreds-
stillende.
Efter finansudvalget nu har givet
sin tilslutning til ansøgningen,
vil
GTO og det firma, der skal projek-
tere renoveringen, holde møde meu
kommunalbestyrelsen i slutningen
af juli, hvor kommunalbestyrelsen
endnu en gang vil få lejlighed til at
gøre sine synspunkter på bygge-
programmet gældende. 1 svaret tu
finansudvalget oplyser ministeren
endvidere, at det ikke er sædvanhS
procedure at drøfte byggeprogram-
met med Kommunernes Landsfore-
ning.
Sluttelig oplyser ministeren, aI
Grønlands Landsstyre under de
møder og samtaler, hvor sagen har
været drøftet, har givet udtryk for>
at en større andel af provenuet ved
salget af Kryolitaktiierne burde an-
vendes til grønlandske formål.
Landsstyret har imidlertid udtryk!
tilfredshed med den foretagne pri°'
ritering af påtrængende investe-
ringsopgaver inden for sundheds-
væsenet og boligsektoren, slutter
Tom Høyem. lod-