Atuagagdliutit - 28.05.1986, Page 8

8
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 22 1986
Saqqarmiut qangaaniilli imminnut aamaruutissamik pilersornissamut periarfissaqarpul. Suli tamanna ullumik-
kut Haatigut ingerlanneqartarpoq, ukiunili kingullerpaani kissarsuutit uuliatortut atorneqarnerulerput.
Befolkningen i Saqqaq har fra gammel tid haft mulighed for udpræget selvforsyning med kul. Selvforsyningen
gælder ti! en vis grad endnu, men i de seneste år er de fleste i bygden gået over til olieovne.
Folk i Saqqaq overvejer at
igangsætte en organiseret
brydning af kul
Olieovnenes indtog og fiskeriets fremgang i bygden har dog foreløbig sat tanken om
kulbrydnings-andelsselskab lidt i baggrunden. — Men vi har ikke opgivet den, siger
en af mændene bag ideen
Fra gammel tid har befolkningen i
Saqqaq i Ilulissat kommune stort
set været selvforsynende med
brændstoffet kul. Der findes nem-
lig anselige forekomster af kul nord
for bygden, et par timers slædekør-
sel herfra. I vintermånederne kører
man dertil for at bryde kul til husbe-
hov. Og så har man tidligere kunnet
hente sig ekstraindtægter ved at af-
sætte kullet til det lokale KGH.
En sådan »personlig« kulbryd-
ning ved Saqqaq praktiseres endnu
til en vis grad. Og i 1983 opstod der
Det "Suveræne" produkt/Q\
fra en god familie: VW. \vkfl
biilitsialak
ilaqutariinnit
pitsaasuneersoq
VAG
llaqutariit VW-kkut ilaat
»Nallernissaqanngitsoq«
Nord-Auto
Fredrikstadvej 3 - 9200 Aalborg SV
Telefon 08 • 18 67 33 - Telex 69759 Nordau
blandt bygdens befolkning en tanke
om på andelsbasis at starte en orga-
niseret udvinding. Mon ikke, at et
sådant initiativ — hvis det lykkes —
ville komme til at udgøre en kær-
kommen saltvandsindsprøjtning til
den lokale økonomi, der dengang
prægedes stærkt af dårlige fiskeri-
muligheder om vinteren?
Lidt over en snes personer slutte-
de så op bag tanken om etablering
af et kul-andelsselskab.
Olieovne og hellefisk
Men andelsselskabet er endnu ikke
blevet en realitet. Og en af mænde-
ne bag ideen, driftsleder i det lokale
produktionsselskab Vaigat Amba,
Adolf Jensen, erkender selv, at tan-
ken foreløbig er trådt lidt i baggrun-
den.
— Vi tog ideen op i en tid, hvor
der her i bygden hersker mangel på
indtægtsmuligheder, når fangsten
slår fejl om vinteren, fortæller
Adolf Jensen. — Men siden kom fi-
skeriet efter hellefisk i gang i
Torsukattak-fjorden. Dette fiskeri
er så indbringende, at flere har an-
skaffet sig nye fiskefartøjer, og i lø-
bet af den kommende sommer ven-
tes flere nye fartøjer anskaffet.
— En anden faktor i denne sam-
menhæng er, at mange i bygden de
seneste år er gået over til oliefyrede
ovne, siger Adolf Jensen og tilføjer
et lille »desværre!« med et smil. —
Således vil der i dette år være en
markant tilbagegang i salget af kul.
1 1985 solgte KNI ialt 36 tons kul her
i bygden.
Mineloven ind i billedet
Til spørgsmålet om, hvem der skal
købe kullet fra det tænkte selskab,
svarer Adolf Jensen, at virksomhe-
den tænkes i første omgang kun at
omfatte kul-forsyning internt i Saq-
qaq.
For denne form for begrænset
minevirksomhed lægger den gæl-
dende minelov stort set ingen hin-
dringer i vejen. Men hvis andelssel-
skabet tænker sig en mere udad-
vendt og kommercielt betonet ak-
tivitet, så skal spørgsmålet om sær-
lige koncessioner ind i billedet. Det
har Adolf Jensen fået oplyst efter
forespørgsel til hjemmestyret gen-
nem kommunen.
— Godt nok er tanken nu ligesom
kommet ind i et dødvande. Men vi
har ikke forladt den. Den er værd at
få søgt realiseret, om ikke nu, så i de
kommende år. Tanken bunder i øn-
sket om udvikling af selvforsynin-
gen ved udnyttelse af forhånden-
værende ressourcer. Et ønske, som
også deles af landets politikere. Så-
ledes har jeg ved flere lejligheder
slået til lyd for en større udnyttelse
af vort kul, frem for udelukkende
at ty til eksporteret kul fra England.
Forurener mindre
I sin tid købte man kul for kilopris.
I dag køber man for liter-pris. En
sæk husholdnings-kul på 40 liter
koster 102 kroner.
— Vi forestiller os, at vi vil kunne
operere med næsten halv pris. Det
er jo ikke ekstra fortjenester, vi er
ude efter med tanken om et andels-
selskab. Det er først og fremmest
forbedringsmuligheder i den lokale
økonomi, vi hermed efterlyser, si-
ger Adolf Jensen.
— Er det et godt kul, 1 har i områ-
det?
— Selvfølgelig mener vi, at kullet
har en god kvalitet. Det siger man
også om det engelske kul. Men det
engelske kul soder meget og bræn-
der meget hurtigt op. Vort kul soder
mindre og det brænder længe. Pas-
sende store stykker ind i ovnen om
aftenen, så holder de natten over...
Saqqami piginneqati-
giinnikkut aamaruu-
tissarsiulerusuttut
Kisiannili kissarsuutit uuliatortut
atugaaneruleriataarnerisigut aalisarnerullu
siuariarneratigut isuma tamanna
sakkukilligallarsimasutut ippoq. —
Taamaatinngilarpulli, sulissutiginnittut ilaat oqarpoq
Ilulissat pigisaanni Saqqarmiut
qangaaniilli annertuumik immin-
nut pilersortuusimapput aamaruu-
tissamik. Nunaqarfiup avannaani
timaani nalunaaqquttap-akunneri
marlussuit qimusserluni ornittaris-
sami ipput aamaruutissaqarfi-
ngaatsiarsuit. Ukiuunerani saqqar-
miut tamaanga naammagisanngua-
minnik aallersinnaasarput. Siorna-
tigullumi aamma aamaruutissanik
KGH-mut tunisisarneq isertitaqaa-
tigisarpaat.
Saqqarmiut taamaalillutik ake-
qanngimik ikummatissarsiortame-
rat suli ilaatigut ullumikkumut a-
tuuppoq. 1983-imilu nunaqarfim-
mi innuttaasut ilaasa isumaliutigi-
lerpaat aamaruutissarsiornerup pi-
ginneqatigiinnikkut aaqqissuussa-
mik ingerlanneqalersinnaanera.
Taamanimi ukiuutillugu piniarneq
ajornarsigaangat allamik saatas-
saaruttarput, aamaruutissarsior-
nerlu aaqqissuussamik ingerlanne-
qalersuugaluarpat taava immaqa
nunaqarfimmiut aningaasarsior-
nikkut tapertassaqalissagaluarput.
Inuit 20 sinneqalaartut eqqar-
saammik tamatuminnga iluatigin-
nillutik allatsipput piginneqatigiif-
filiortoqassappat ilaasortanngoru-
sullutik.
Uuliatortut qalerallillu
Piginneqatigiiffiliariginiagarli
maannamut suli piviusunngunngi-
laq. Tamatuminngalu isumassarsi-
sut ilaata, nioqqutissiorfimmi Vai-
gat Amba-mi pisortap Adolf Jen-
sen-ip isertuanngilaa isumaliutip
sakkukilligallarsimasutullusooq
innera.
— Isuma pilersissimavarput taa-
mani ukiorluutillugu piniarnerup
ajornarsinerani allamik saatassa-
qartannginneq pissutigaluguttaaq,
Adolf Jensen oqaluttuarpoq. —
Tamatumali kingorna Torsukat-
tammi qaleralinniarneq aallartip-
poq iluatsiffiusaqaluni, taamalu
maanimiut aalisariutissaminnik a-
ngallatitaartorput. Aammalu aasa-
ru arlallit angallatitaassamaarput.
— Isumaliutip ingerlanniaralu-
arnerani sunniuteqartoq alla tas-
saavoq ukiuni kingullerpaani nuna-
qarfimmiut kissarsuutinut uulia-
tortunut nooralersimanerat (»ajo-
raluartumikl«, Adolf Jensenip ika-
sarluni oqaatsini taama ilavai). —
Nalunanngitsumillu ukioq manna
aamaruutissanik pisiortorneq an-
nertuumik kinguariarsimassaaq.
1985-imi aamaruutissat katillugit
36 tonsit KNl-mit pisiarineqarsi-
mapput.
Aatsitassarsiornermut inatsisit
Adolf Jensen aperineqarami pigin-
neqatigiiffiliariniakkap aamaruu-
tissat kikkunnut tunisassanerai, a-
kivoq ingerlatsiviup aallaqqaam-
mut saqqarmiunuinnaq atuunnis-
saa eqqarsaatigineqarnerarlugu.
Taamatut nunaqarfiup iluinnaa-
ni atortussanik piiaasinnaaneq i-
mannak ajornaqutissaqartinne-
qanngilaq aatsitassarsiornermut i-
natsimmit. Kisiannili piginneqati-
giiffissap eqqarsaatigippagu avam-
mut samminerusumik niuerfiune-
rusumillu ingerlatsilernissaq, taava
immikkut akuerineqarnissamik a-
peqqutit iluarsiniaqqaartariaqas-
Nioqqutissiorfimmi Vaigat Arrtb0'
mi pisortaq Adolf Jensen, SaqQaP
eqqaani aamaruutissap ingerlatse-
qatigiinnikkut piiarneqalernissaa-
nik kissaateqartut ilaat.
Driftsleder i produktionsselskabel
Vaigat Amba, Adolf Jensen, er en
af mændene bag ønsket om organ1'
seret udnyttelse af kulforekomster-
ne ved Saqqaq.
sapput. Adolf Jensenikkut taarna
paasitinneqarsimapput Namminer'
sornerullutik Oqartussanit kon1'
munekkoortumik.
— Isumaliut maanna sakkukiH1'
gallaraluartoq taamaattoq qim3n'
ngilarput. Massakkorpiaanngikk®'
luarpalluunniit ukiuni aggersuni p1'
lersinniagassaqqippoq. Pineqa1'
tormi tassaavoq pisuussutinik nu'
nap pigisaanik imminut pilersorsin'
naanerup ineriartortinnissaa, soor-
lumi aamma naalakkersuisut ta-
manna anguniagarigaat. Arlaled'
arlungalu maani kaammattuutig1'
sarsimavara aamaruutissanik Tulu;
it Nunaanniit pissarsiuinnaram
maani tamakkuninnga peqareerat-
ta tamakku iluaqutiginiarneqartaf-
nissaat.
Mingutsitsinnginnerupput
Siornatigut aamaruutissat kiilumut
akilerlugit pisiaasaraluarput, ullu'
mikkulli liter-imut akilerneqartar-
lutik. Pooq 40 literinik imalik 1°2
kruuneqarpoq.
— Takorloorparput piginneqa11'
giinnikkut piiaalissagaluarutta 1U"
ninerini maanna akigisaasa affaan-
nangajaannilluunniit akeqartissin-
naassallutigit. Siunertarinngijar'
pummi annertuumik iluanaarniaf'
nissaq, siunertaanerullunili ingerla'
tap nunaqqatigiit aningaasarsio1'
nerannut iluaqutaalaarsinnaanis-
saa, Adolf Jensen oqarpoq.
— Maani aamaruutissaq pitsaa-
va?
— Soorunami isumaqarpugn*
pitsaaqisoq. Aammami tuluit a®'
maruutissaat taamaannerarneqa1'
tarput. Kisianniliuku tuluit aarna-
ruutissaat paaliortaqisut imaalits1'
aannarlu qamittarlutik. Maani aa-
maruutissaq paaqarnannginnerU"
voq attartunerullunilu. UnnukkU1
innalernermi kissarsuut ilivitsukaa-
nik qisukkaanni qisui ullaakkumu*
aamaarusaarsinnaapput...