Atuagagdliutit - 28.05.1986, Síða 11

!^ 22 1986
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
II
Sooq LO-p SIK
taama akerleritigaa
tO-p oqaaseqaataa Kalaallit Nunaanni Sulinermik
‘nuutissarsiuteqcirtut Kattuffiannut
SaQqummiussimavarput, imatullu akissuteqarput:
,aJaallit Nunaanni suliffissaqartit-
•niarneq pillugu LO-p isumaasa i-
fparujussui aammalu qallunaa-
lk sulisussanik tikisitsisoqartaria-
^arneranik oqalunnera pillugu an-
ertuutigisut isumaqatigisinnaava-
*!“• Uagummi aamma kissaati-
s'l'ngiiarput amcrikamiut canada-
luUuunniit sulisitseqatigiiffii nu-
atsinni sanaartornermik illuliorti-
ernermillu isumaginnittuulissasut.
s lsumarpugulli sulisartut, akis-
arsiat pillugit nunatsinni isumaqa-
8'issutigineqarsimasut tunngavi-
8a*ugit sulisariaqartut. Naak isum-
mavut aalajangiussavullu LO-p al-
latorluinnaq isumaqartinniarsari-
galuarai, taamaattoq uagut soquti-
gilluinnagaraarput nunatsinni su-
liffissaqartitsiniarneq pillugu poli-
tikkeqalissasoq suliffissaarunnis-
samut aningasaateqarfimmik akis-
sarsiallu pillugit isumaqatigiissum-
mik imalimmik... Kalaallit Nu-
naanni akissarsisarluni sulinermut
tunngasut suulluunniit inuiaqati-
giinni nutaaliaasuni atugassariti-
taasut tunngavigalugit ingerlanne-
qaleqqullugit«, soorlumi aamma
LO nammineq taama oqarpoq. Ua-
gullu nalunngilarput tamatumap
Qallunaat salliu-
tinneqarpallaaqaat
All. allaffimmiutut ilinniagaqarsimasoq, Rena Lange
^qarsaatigisara unaavoq: Uagut
a*laffimmiuusugut aammalu sulif-
ecJarfinni allani malugisaratsigu
Qallunaat suleqatigut salliutillugit
SuHittaraat, uagut kalaallit ilinnia-
®aQarsimasut immikkut pineqar-
tarluta.
Assersuutigalugu eqqaarusuppa-
ra uanga allaffimmiutut ilinniarsi-
Ptavunga allaffimmilu sulisarlu-
n8a. Suliassaaleqisarpunga, ta-
l^nnalu uannut assut qasunartar-
lur»i. Suleqatikka QALLUNAAT
|.uliassarpassuaqarput, uangalu su-
laat suusut nalullugit — massa ua-
KALAALLIT suliassanik tuni-
neqartartuugutta suusut qanorlu i-
liortariaqarnersut ilikkarsinnaaga-
luarlugit. Neriuppunga tamanna
paasissagissi. Imaanngilaq QAL-
LUNAARUJUIT kisimik sulias-
sinneqartassasut. Isumaqaraluara-
ma ullutsinni kalaalinngorsaaneq
pingaarnerpaajusoq. Taamaappal-
lu soormiuna qallunaat salliutinne-
qartartut? Uagulli KALAALLIT i-
linniarsimasut tunulliutinneqartar-
luta.
Isumaqarpunga tamanna malu-
giniarneqassasoq. Kalaaliulluni nu-
natsinni taamak atorfeqarluni qia-
sunngunaqaaq. Qaa, pissutsit ta-
makku aaqqinniarniartigik — ili-
uuseqarniarta!
Naalakkersuisut
issiassapput ukiut
sisamat naallugit
^aadiuaviisimi tusartakkat tupin-
aarsiartuinnarput. Kiisa naalak-
,ersuisut issianiarpalulerput ukiut
s,samat naallugit. Issiakatassan-
n8innerlutik, taama sivisutigisorsu-
armik issiaannnavissagunik?
Tamakku tusarlugit kalaalivin-
nat quianaqaat, qallunaatummi pi-
Slnnaanngikkaanni paatsuungana-
aluaqimmat tusagassiortoq qanoq
^arniarsimagaluarnersoq. Uffali-
na qallunaat oqaasii tipisiuleraan-
1 Paatsuukasippoq naami! Qallu-
aammiuku oqaasii issianissatsaa-
nikananngitsut. Akulaanum-
1 allaat inuttaminni issiasinnaap-
u* ajornalaanngivissumik!
* assa qallunaatut eqqarsarluni i-
aluunniit nutseriinavilluni ilior-
eruP kinguneri taamaattarput.
, Oqaatsit raadiuaviisimi piuk-
.Pnneqarluartut ilagaat tunngavik.
Uut pasinanngivissunut allaat kii-
sa tunngavigineqartalerput. Arraa-
mi oqaleriassapput: Silasiortut
tunngavigalugit! Anersa tunngavik
taamaattoq aalaqqajussannginner-
luni? Silamiuna piumariarluni al-
lanngorartaqisoq.
T unngaveqarniarpallaarneq
aamma qallunaatut eqqarsartut i-
maluunniit kusanaatsumik nutseri-
sut piliaraat. Qallunaat oqaasiat
una: Ifølge meteorologerne, nut-
serneqarsinnaanngilaq ima: Silasi-
ortut tunngavigalugit. Imaaline-
qarsinaavoq: Silasiortut oqaasii
naapertorlugit. Imaluunniit kalaal-
lisut iluamik oqassagaani: Silasior-
tut ilimagaat...
Oqaatsitsinnik raadiuaviisimi ik-
katilliinersuaq qiasunngunarse-
qaaq, nuannerunanngilarlu tassani
sulisut ilaannut oqaatsitsinnik atu-
illuarnerpaat ilaannut.
Juulut.
anguniarnera akikitsuinnaanngit-
soq.
Taasariaqarparputtaaq tikisitat
nunatsinni isumaqatigiissutit malil-
lugit sulisariaqarnerannik oqalun-
nerput akikinaariniarnerinnarmik
peqquteqanngimmat. Akissarsiat
pillugit S.I.K.-ip pisortallu akor-
nanni isumaqatigiissutit suliarine-
qartarput Danmarkimi akkord-er-
tarnermi akissarsiaasartut tunnga-
vigalugit. Nalunaaquttap akunner-
musiat agguaqatigiissinnerata qal-
lunnaat akissarsiaasa kisitsisitaler-
sornerat malilluinnarpaat. Taa-
maattumik tamanna sulisitsisunut
akikinnerusussaanngilaq.
Kisianniliuna aamma pissutsit
suliffissaqartitsiniarnermut tun-
ngasut toqqissisimanarnerulernis-
saat anguniaripput. Taamaattumik
isumaqarpugut sulisartut tikisitat,
sullivinni nunaqavissunik suleqate-
qarlutik sulisut akissarsiat pillugit
isumaqatigiissutit nunatsinni atu-
gaasut tunngavigalugit akissaaser-
sorneqartariaqartut. Tassami suliat
assigiit assigiimmik akilersorneqar-
tarnissaannik oqartarneq aallartin-
neqaqqaarsimavoq qanga Køben-
havnimi, pisortat sulisitsisuusut
LO-llu akissarsiat pillugit isumaqa-
tigiinniarnerinut tunngatillugu.
LO-p eqqaavaa ilaasortatik nu-
nanut avannarlernut allanut suliar-
toraangamik qanoq pisarnersut, u-
agulluuna isumaqartugut aammat-
taaq taamatorpiaq pisoqartaria-
qartoq Danmarkip Kalaallit Nu-
naatalu akornanni.
Oqaatsit imaattut issuarsinnaa-
vagut: »Tassani sulisoqartarpoq
nunami avannarlermi tassani akis-
sarsiatigut isumaqatigiissutit tun-
ngavigalugit, immikkulli isumaqa-
tiginnissutigineqartarput atorfinik-
kiartorluni angalaneq, sulinngiffe-
qarluni angalaneq ineqartitaaner-
lu«.
Uagulluuna isumaqartugut ta-
makkorpiaat uagut nunatsinni na-
leqqunnerpaajussasut. Tassa qallu-
naat sulisussat tikisinneqartalerlu-
tik, akissarsiat pillugit isumaqati-
giissutit suliamut pineqartumut
tunngasut maani atuuttut tunnga-
vigalugit.
Taamalu atorfinitsitsinissami a-
Ilissinnit kissaatigineqarsimasoq
misileraalluni aalisarnissaq tamak-
kerlugu tigummiumallugu Uparna-
viup kommuniata akuersissutigisi-
mavaa.
Imatut paasillugu: Misileraaneq
aqutsivimmit ataatsimit aqunneqa-
runi aalisartunut tunitsivinnullu
pitsaanerusussaammat.
Kommunittaaq akuersaarnartip-
pai nammineq piumassutsiminnik
sinerissap sinneranit KNl-imut tu-
nitsivissaqarunik aggerlutik Uper-
naviup avannaa’tungaani aalisar-
nissaannut tamaanimiunik ataa-
siakkaanik inuttaqarsinnaappata.
Akuersaarnermummi pissutigine-
qarpoq Upernaviup kommunia iso-
peqqutaasassapput suliassat pine-
qartut Kalaallit Nunaanni qanoq a-
merlatiginersut.
Kissaatigisatuarpummi unaavoq
pissutsit suliffissaqartitsiniarner-
mut tunngasut torersumik inger-
lanneqalissasut maanilu suliffissa-
qartitsiniarnikkut tunngavigisat pi-
umasarisallu tunngavigalugit inger-
lanneqalissasut.
Kalaallit Nunaanni Sulinermik
Inuutissarsiuteqartut Kattuffiat
rartoorujussuummat — tassami
Nuummiit Attumut takissusia mis-
siliormagu — kangerluppaaloqar-
mallu iigartartunik serminik qin-
ngulinnik sukumiinerusunik qale-
ralinnik ujaasisitsinissaq aammalu
qaleraleqarfinnik peqareermat uki-
uuneranik aalisarfiginqartarner-
mikkut nalunnginneqareersunik.
Piffissaq imaalereermat sineris-
samillu aalisartunik apersorneqar-
tuarneq pissutigalugit matumuuna
saaffiginnissuteqarpugut ammasu-
mik akineqarnissamik aappimik
naaggamilluunniit aalisartunut taa-
matut paasisaqarusuttunut.
Upernavik kommune.
Tyge Kjcerimut allakkat ammasut:
Upernaviup kommu-
nia ni qaleralinnik
ujaasinissaq
Tvunget forsikring for en
ikke-eksisterende risiko
Omkring Landstingets beslutning om en kommende arbejdsløshedskasse og
arbejdsformidlingsordning har vi modtaget følgende kommentar fra Danmarks
Lærerforening
Danmarks Lærerforening er ved et
møde i København i FTF-regi af
konsulent ved Grønlands Hjemme-
styre Birger Poppel blevet gjort be-
kendt med Landstingets beslutnin-
ger vedrørende den kommende ar-
bejdsløshedskasse og arbejdsfor-
midlingsordning i Grønland.
Det fremgik af det udleverede
materiale og af Birger Poppels
supplerende oplysninger:
— at det samlede lovkompleks
skal træde i kraft pr. 1. januar
1987, således at opkrævning af bi-
drag påbegyndes allerede fra denne
dato, mens udbetaling af dagpenge
først træder i kraft efter landssty-
rets beslutning herom efter cirka et
halvt års forløb.
— At A-kasseordningen bliver
fælles og obligatorisk for alle løn-
modtagere såvel hjemmehørende
som udsendte/tilkaldte og forud-
sætter medlemsskab af en af hjem-
mestyret godkendt fagforening.
— at A-kasseordningen skal fi-
nansieres af medlemsbidrag, of-
fentlige bidrag og arbejdsgiverbid-
rag, og at der optages forhandlinger
med arbejdsmarkedets parter om
udgiftsfordeling og bidragsstørrel-
ser.
— at den lokale administration
tillægges SIK’s lokalkontorer, og at
arbejdsformidlingsfunktionerne
sammenlægges med A-kasseadmi-
nistrationen.
Disse beslutninger giver forenin-
gen anledning til nogle bemærknin-
ger.
Danmarks Lærerforening må på
det skarpeste protestere mod, at
ordningen kommer til at omfatte
lønmodtagere, som ikke har ar-
bejdsløshed og aldrig vil få det.
Dels mangler det grønlandske sam-
fund grønlandsk uddannede lære-
re, dels vil antallet af tilkaldte lære-
re falde i takt med uddannelsen af
flere grønlandske lærere. Dette vil
betyde, at tilkaldte lærere, når an-
sættelsen ophører, vil vende tilbage
til Danmark og give arbejdsløshed
blandt lærerne i Danmark. Og så-
fremt der bliver tale om arbejdsløs-
hed, vil det blive det danske A-kas-
sesystem, der bliver belastet og ikke
det grønlandske.
Selvom foreningen forstår det
grønlandske samfunds ønske om en
solidarisk A-kasseordning, må man
dog gøre opmærksom på, at uanset
hvad man kalder ordningen, er der
efter foreningens opfattelse tale om
et forsikringsprincip, hvor man nu
fra Grønlands hjemmestyres side
påtvinger en gruppe mennesker en
forsikring for en risiko, som de på-
gældende ikke har.
Foreningen har foretaget bereg-
ninger ud fra de givne oplysninger
og vurderer, at medlemsbidraget
sandsynligvis ikke vil ligge under,
men snarere over kr. 2.400,00 pr. år
pr. medlem. Dette beløb kan fore-
ningen kun opfatte som en ekstra-
skat, og det vil give foreningens
medlemmer en tilsvarende disponi-
bel reallønsnedgang. I forvejen gi-
ver hjemmestyrets lønpolitik pro-
blemer for både foreningens med-
lemmer og det grønlandske skole-
væsen. På nuværende tidspunkt vil
der mangle cirka 100 danske lærere
i skoleåret 1986/87 i forhold til in-
deværende skoleår, og foreningen
forudser, at en yderligere realløns-
nedgang på mindst kr. 2.400,00 pr.
år fra 1. januar 1987 vil skabe pro-
blemer ved de kommende overens-
komstforhandlinger med hvad der-
af følger af konsekvenser for lærer-
situationen fremover.
Foreningen må endvidere påpege
den meget uheldige beslutning, at
ordningen skal administreres af
SIK. Danmarks Lærerforening kan
ikke acceptere, at foreningens med-
lemmer skal være registreret hos
SIK med alle de personlige oplys-
ninger, som er nødvendige for at
drive en A-kasseordning og en ar-
bejdsformidling. Foreningen kan
tilslutte sig KANUKOKA’s ønske
om, at en eventuel ordning skal ad-
ministreres af kommunerne, for-
stået som administreret af det of-
fentlige. En anden løsning ville
være en selvstændig A-kasse eller til
nød en ordning, hvor de enkelte or-
ganisationer administrerer såvel A-
kasse som arbejdsformidling for
organisationens medlemmer.
Foreningen har bemærket, at der
intet foreligger om overgangsbe-
stemmelser og eventuel kobling til
det danske system.
Venlig hilsen
Martin Rømer /
Villy Andersen.