Atuagagdliutit - 28.05.1986, Qupperneq 40

ATUAGAGDL1UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
Naqiterisitsisoq Udgiver Aaqqissuisoqarfik/Redaktion Nuuk-llulissat Pisartagaqarneq annoncillu Abonnement og annoncer Danmarkimi immikkoortoqarfik Danmark afdelingen Tusagassiortut Korrespondenter Naqiterneqarfia Tryk
Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Grønlandsposten. Sdr. Herrnhutvej 22, Postbox 39, 3900 Nuuk, telefon 2 10 83, Telex 90631 agagag gd Nuuk: Jørgen Fleischer (ansvars- havende). Elisabeth Lvberth, Peder Munk Pedersen, Journalistelev Naja Karlsen, Louise Inger Lyberth (fotograf), Maannguaq Berthelsen (tolk). Ilulissat: Svend Møller (telefon 4 38 62, Postbox 286, 3952 Ilulissat) Forretningsfører Paula Krohn, Allaffimioq/kontorass. Katsi Isaksen. Tunniussivissaq/lndleveringsfrist: Saqqummerfissaq sap. ak. sioqqullugu sisamanngornermi nal. 12.00 /Torsdag kl. 12.00 før udgivelse. Redaktion: Torben Lodberg, Folketinget - Christiansborg 1240 København K. Telf. 01 15 95 91, telex 15 805. Annoncer: Harlang & Toksvig, Bladforlag A/S. Dr, Tværgade 30,2. sal, 1302 København K, Telf. 01 13 86 66, telex 15 805. Pia Rosing Heilmann, 3940 Paamiut, telf.: 1 72 15. HenrySørensen, 3911 Sisimiut, telf. 1 46 66. Amerlassusii/Ugentlig oplag: 6.050 Kujataata naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri
->

Klimaet bliver bedre
- men først om 40 år
Opvarmningen vil navnlig vise sig i de nordlige og
subtropiske egne, og i mindre grad i den tempererede
zone, mener de russiske klimatologer.
Vore efterkommere kan glæde sig
til et bedre klima, som vil begynde
at gøre sig gældende omkring år
2025, altså om 40 år. Men for den
nuværende generation er udsigter
ikke særlig opmuntrende, klima-
tisk set. Russiske klimatologer me-
ner, at de ustabile vejrforhold, som
har domineret i de senere år, vil vare
ved til århundredets udgang. Til-
med vil de hyppige, heftige regn-
skyld og snefald, oversvømmelser,
hvirvelstorme og orkaner vise en
tendens til at tage til, skriver det
russiske nyhedsbureau APN. Først
omkring år 2025 kan der ventes års-
tidsbestemte temperaturstigninger
både sommer og vinter, ledsaget af
mindre nedbør i sommerperioder-
ne.
Sådan lyderen prognose, som det
geofysiske laboratorium i Lenin-
grad har udarbejdet. Laboratoriet i
Leningrad er det førende sovjetiske
forskningscenter på den atmosfæ-
riske fysiks område.
18 førende specialister
Den opvarmning, der ventes efter
århundredeskiftet, vil navnlig vise
sig i de nordlige og subtropiske
egne, og i mindre grad i den tempe-
rerede zone, mener Leningrad labo-
ratoriets direktør Jevgenij Borisen-
kov, på grundlag af svar, som 18 fø-
rende sovjetiske specialister er
fremkommet med på enslydende
spørgsmål. Udarbejdelsen af denne
langsigtede, generelle prognose er
foretaget for at danne grundlag for
en vurdering af de forventede kli-
matiske forholds virkninger på
landbruget, energiforsyningen,
bygge- og anlægsarbejderne, tran-
sportvæsenet og befolkningens
sundhedstilstand.
Selv om eksperterne nu og da
bruger forskellige udgangspunkter,
så er de enige, at de nuværende vejr-
forhold har visse ligheder med den
såkaldte »lille istid« i 14.-19. år-
hundrede. De sovjetiske klimatolo-
ger mener, at den klimatiske hoved-
mekaniske fortsat vil vedblive at
»Baldur« likillalsiarpoq. Svitserikkut kalittaataat »Baldur« Nuum-
miillatsiarsimavoq. »Baldur« Maarmorilimmit attartorneqarsima-
voq avannamukartiluni Nuummiitsiarpoq orsersussalluni taqusser-
sussallunilu. »Baldur« 249 BRT-qarloq maskinaqarpoq 2.300
hestekræftinik sakkortussusilimmik. Umiarsuaq Norgetni sanane-
qarsimavoq 1967-imi.
»Baldur« på fransk visit. Svitzers slæbebåd »Baldur« har været på
fransk visit i havnen i Nuuk. »Baldur« er hyret til indsættelse i Maar-
morilik, og det var undervejs hertil, skibet gik til kaj i Nuuk for at
bunkre og få proviant om bord. »Baldur« er på 249 bruttoregister-
tons og har en maskinkraft på 2.300 hestekræfter. Skibet er bygget
i Norge i 1967.
være den generelle atmosfæriske
cirkulation, beroende på naturfak-
torer af såvel jordisk som kosmisk
oprindelse. Men rundspørgen har
vist, at teorien om »drivhuseffek-
ten« er ved at miste tilhængere
blandt sovjetiske specialister.
Grønland 4 grader varmere
Men hvordan er udsigterne for
Grønlands vedkommende? Hvad
siger de danske eksperter?
Vi har netop haft besøg af Dan-
marks førende specialist vedrøren-
de Grønlands klima, Willi Dans-
gaard. Han har ved at studere is-
kærneboringer på indlandsisen er-
hvervet sig en kolossal viden om
Grønlands klima gennem tiderne.
Han siger således, at klimaforbed-
ringen i dette århundrede er en gan-
ske usædvanlig begivenhed. Man
skal helt tilbage til Erik den Rødes
tid for at finde en så stor mildning,
som den vi har oplevet.
Willi Dansgaards forudsigelser
falder i tråd med de sovjetiske prog-
noser, selv om han modsat sine kol-
leger i Sovjet er tilhænger af >>c*rl
huseffekten«. Større og større u
slip af kulilt vil fQrårsage stigen
temperatur, og det bliver navn
varmere i polarområderne. Orn',
80 år vil temperaturen i Grøntø .
således være steget med 4 grade ■
gennemsnit på årsbasis, størs
Nordgrønland og mindst i ^
grønland.
Men forudsætningen her fof
at oceanstrømmene løber på sa
me måde, som de gør i dag.
Kiannerulissaaq, aatsaalli
ukiut 40-it qaangiuppata
Kingulissavut usornassaqaat angu-
merissagamikku kissaqqilernera,
malunniuttussaq 2025-ip missaani,
tassa ukiut 40-it qaangiuppata.
Maannakkulli inuit silassaat isu-
malluarnarujussuanngilaq. Russit
silasiortut isumaqarput silap uneri-
simannginnera ukiut kingullerni
malunniussimasoq taamaattuaral-
lassasoq ukiut 2000-ngornissaata
tungaannut. Aamali siallcrujus.su-
artarnerit, aperujussuartarnerit,
qarsussisarnerit anorerssuartarne-
rillu annertusiartussapput, taama-
tut allaatigisaqarpoq russit tusagas-
siorfianni APN-imi. Aatsaat 2025-
ip missaani sila kissatsinnerussaaq
aasami ukiumilu aasarlu siallera-
junnginnerulerluni.
Taamatut eqqoriaaneqarsima-
voq russit silasiorfissuanni Lenin-
gradimiittumi, silasiorfillu taanna
Sovjetimi silamik pissusianillu paa-
siniaaffit siuartortaraat.
Paasisimaniittut 18-it
Ukiup 2000-ip kingorna kissanne-
rulernissaa pingaartumik malunni-
uttussaavoq issittuni kiavissortu-
nullu tullerni, malunnannginnerus-
saarli akunnattumik kiassusilinnik
silaannalinni, taamatut isumaqar-
poq Leningradimi silasiorfissuup
direktøria Jevgenij Borisenkov,
russit silasiornikkut siuartuusut 18-
it apeqqutinik assigiinnik akisaat
najoqqutaralugit. Ungataa isigalu-
gu taamatut silaannaap allangor-
nissaanik taqamoriaaneq suliarine-
qarsimavoq paasiumallugu silaan-
naap allanngornissaa qanoq sunni-
uteqarumaarnersoq nunaleriner-
mut, nukissaqarniarnermut, sa-
naartornermut, angalassinermut
inuillu peqqissusiannut.
Silamik immikkut paasisiman-
nittut isumaqatigiipput maanna si-
lap pissusia eqqaanartorujussuu-
soq sermersuaaraqarneranik pisa-
gaannut ukiut 1300-init 1800-inut
atuussiimasumut. Russit silasiortui
isumaqarput silap allaangorarnera-
nut pissutaanerpaaq taassaajuassa-
soq silaannaap kaaviiaarnera pin-
ngortitallu allatigut sunniutai nu-
narsuatsinnit avataanillu pisut. A-
persuinermili paasineqarpoq silaa-
naap mingutsinneqarnera pillugu
kissakkiartuinnarnissamik isumaq
tapersersorneerutilersoq russit sila-
mik paasisimannittuisa akornanni.
Nunarput 4 gradinik
kiannerulissasoq
Kissannerulernissaanulli nunatta
periarfissai qanoq innerippat?
Danskit silasiornikkut paasisiman-
nittui qanormitaava isumaqarpat?
Tikeraartigeqqammerparput nu-
natta silaannaanik paasisimannit-
tut Danmarkimi siuartortaat Willi
Dansgaard. Taanna sermersuarmi
qillikkanik misissuilluni assorsuaq
ilisimasaqalersimavoq ukiorpassu-
it ingerlaneranni nunatta silaan-
naata qanoq issimaneranik. Oqar-
porlu ukiut 1900-it ingerlaneranni
silaannaap kissatsissimanera qaqu-
tigoorluinnartuusoq. Tassamigooq
Erik Aappalaartup nunasinerata
kingorna aatsaat taama pisoqar-
poq.
Willi Dansgaardip siulittuutaa
russit taqamoriaanerannut naaper-
tuuppoq, massa russit ilisimato
qatini assiginagit ilimagigaluarWS
mingutitsinikkut silaanaap k*ssa-
kiartuinnarnissaa. Oqarpoq tD.
ngutsitsineq alliartuinnartillugu .
laannaq kissakkiartussasoq, P
ngaartumillu tamanna malunniu
kumaartoq Qalasersuarmut danl
tuni. UKiut 50-80-it qaangiupP3^
nunatsinni agguaqatigiissillugu .
kiumut 4 gradinik kiannerulers
massangatippaa, kissannera
russalluni Avanaani minnerussal
nilu Kujataani.
Oqarporli siulittuut eqquutissaP.
pat apeqqutaajumaartoq imarpif1
sarfat taamanikkussamut aarnin
ullumikkutut sammiveqarnissaaL
Inatsisartut katersuuttut. Nunatta inatsisartui maanna katersuutecp
qipput, upernaakkut ataatsimiinnerit aapaanni oqaluuserineqar-
tussallu pingaarnerit ilagaat akileraartarnerup allanngortinneqar-
nissaaaamma GTO-ip ineqarnerullu tiguneqarnissaat. Ataatsimiiit-
neq sivisussanngilaq, ilimagineqarpormi naammassineqarumaar-
toq inatsisitaarfimmi juunip 5-ianni. Ataatsimiinneq taama sivikd-
sigissammat pissutaavoq toqqaannaartumik nutserinissaq. Taman-
na suli misiliineruinnaraluarpoq naatsorsuutigineqarporli ingerlan-
neqalivinnissaa. Taamaammat taamatut nutserinermul atortut at-
tartornerat sivitsorneqarpoq, taakkulu kingorna pisiarineqartus-
saapput. Piumasarineqarporli atortut taakku nuunneqarsinnaassa-
sutsoorlu nipilersorluni tusarnaartitsinersuarni atorneqarsinaassal-
lutik.
Landstinget samlet. Så er Grønlands Landsting samlet igen. Det er
2. forårssamling det gælder, og blandt sværvægterne kan nævnes
skattereform, GTO-overtagelse samt overtagelsen af boligmassen
fra staten. Der bliver tale om en kort samling, idet man påregner at
være færdig allerede til grundlovsdag, den 5. juni. Grunden tilal
samlingen kan holdes så kort skal ses i den kendsgerning, at simul-
tantolkningen fortsætter. Ganske vist er der stadig tale om en for-
søgsordning, men det er landsstyrets agt, at den skal gøres perma-
nent. Derfor har man forlænget lejemålet af det tolkeanlæg, der
blev opstillet i landstingssalen, og embedsmændene er gået i gang
med finde frem til et anlæg, der senere skal købes. Kravene til dette
anlæg er imidlertid blandt andet, at det skal kunne transporteres, sa
det også kan anvendes ved store konferencer og lignende.