Atuagagdliutit - 02.07.1986, Qupperneq 3

nr. 27 1986
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
3
Naalakkersuisut siulittaasuat saqqarmiortaani atorlugu. Saqqarmioq
taanna Det Store Fortjenstkors Med Stjerne sanilliunneqarsinnaavoq dan-
skit saqqarmiuannut Kommandørkors 1. gradimut.
Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt ses her med sin nye orden: Det
Store Fortjenstkors Med Stjerne, der svarer til det danske Kommandør-
kors af 1. grad. (Foto: lod-)
Kors og stjerner på
Jonathan Motzfeldt har som den første grønlænder
modtaget en orden med bryststjerne, nemlig
Vesttysklands fornemste udmærkelse
»Bundesverdienstkreutz«.
Landsstyreformand Jonathan
Motzfeldt er den mest hædrede
grønlænder, der nogensinde har le-
v*t. Fangersønnen fra Qassimiut
kan være med i vognen, når det
gælder det fine selskab ude i den
store verden. Han er som den første
grønlænder udnævnt til æresdok-
tor ved et udenlandsk universitet,
pg nu har han som den første grøn-
lander modtaget en orden med en
nrytsstjerne og skærf af den vestty-
ske forbundsknsler. Det er Vest-
tysklands fornemste orden »Bun-
desverdienstkreutz«.
Så vidt vi ved findes der i dag kun
to grønlændere med en udenland
orden. Det er tidligere radiofoni-
chef Frederik Nielsen, der er ridder
første grad af den norske St.
Olai-orden, og det er kunstneren og
forfatteren Hans Lynge, der er rid-
oer af den islandske Falk-orden.
Grønlandske æresborgere
Jonathan Motzfeldt er i forvejen
ridder af 1. grad af Dannebrogsor-
denen. Foruden ham har rigsom-
budsmand Torben Hede Pedersen
°g tidligere landslæge Jørgen Bøg-
gild denne udmærkelse. Fem grøn-
lændere er tildelt dette guldkors
•tæd roset. Det er tidligere radiofo-
n‘chef Frederik Nielsen, tidligere
skoledirektør Christian Berthelsen,
tidligere landsrådsformand Lars
Chemnitz, tidligere direktør for
KGH, Aage Chemnitz og Jonathan
Motzfeldt.
Kommandørkorset er næste trin i
det danske ordenssystem. Det har
to klasser. Anden grad tildeles nor-
malt ministre, og grønlandsmini-
ster Tom Høyem har fået det. Flere
tidligere landshøvdinge har fået det
tildelt ved deres afgang, men ingen
grønlænder har til dato fået kom-
mandørkorset, der bæres om hal-
sen.
Kommandørkorset af 1. grad er
et stort kors, der bæres på brystet.
Tidligere landshøvding P. H.
Lundsteen og tidligere departe-
mentschef Eske Brun er komman-
dører af 1. grad.
Storkorset svarer nok til den vest-
tyske orden, som Jonathan Motz-
feldt har fået. Det har skærf (skul-
derbånd) og bryststjerne med eller
uden diamanter. Kun to personer
med tilknytning til Grønland har
fået tildelt en sådan højfornem or-
den. Det var storkøbmanden Jakob
Severin, som forpagtede Grønland
i midten af 1700-tallet, og tidligere
æresborger i Maniitsoq A.W. Niel-
sen. Det var ham, der skaffede Ma-
niitsoq Grønlands første fiskefa-
brik. Han fik udmærkelsen, fordi
han var en af Danmarks helt store
på handelsområdet i dette århun-
drede. Han var bl. a. direktør for
Carlsbergbryggerierne.
Den fornemste danske orden er
Elefantordenen med bryststjerne i
diamanter. Den gives normalt til
udenlandske statsoverhoveder. I
dette århundrede er ganske få dan-
skere blevet hædret med denne ud-
mærkelse, bl. a. Narsaqs tidligere
æresborger, den verdensberømte
atomprofessor Niels Bohr. Elefant-
ordenen er ca. 300.000 kr. værd.
Prikken over i-et i det danske or-
densvæsen er Storkommandørkor-
set, som kun tildeles kongelige per-
soner. Korset er i diamanter og bæ-
res om halsen.
SMYKKER I STYKKER
GULDMED JØRGEN HANSEN
GI.. KÆRVEJ 6 - 8400 EBELTOFT
Smykker og knækkede brillestel
repareres.
Stenslibning og gravering.
Saqqarmiuligaasoq
Jonathan Motzfeldt kalaallinit siullersaalluni tyskit
killiit saqqarmiuliuttagaasa ataqqinarnersaannik
»Bundesverdienstkreutz«-imik saqqarmiulerneqarpoq
Naalakkersuisut siulittaasuat Jona-
than Motzfeldt kalaallinit saqqar-
miuligaasimanerpaajuvoq. Qassi-
miormiup piniartup ernera silarsu-
armi saqqarmiorinnerpaanut ilaa-
voq. Kalaallinit siullersaalluni nu-
nap allap universitetiani ataqqi-
naammik doktorinngortitaasima-
voq. Maannalu kalaallinit siuller-
saalluni tyskit killiit saqqarmiuliut-
tagaasa ataqqinarnerpaartaannik
forbundskanslerimit tunineqar-
poq. Tassalu Tysklandimi Killermi
saqqarmiuliunneqartartut ataqqi-
narnersaannik »Bundesverdienst-
kreutz«-imik.
Paasisavut naapertorlugit ka-
laallit marluinnavii manna tikillugu
nunani allani saqqarmiulerneqarsi-
mapput. Tassalu radiofonichef-iu-
simasoq Frederik Nielsen, norge-
miut saqqarmiuliuttagaannik St.
Olai-orden-imik tunineqarsima-
soq. Kiisalu eqqumiitsuliortuullu-
nilu atuakkiortoq Hans Lynge, is-
landimiut Falk-orden-iannik tuni-
neqarsimasoq.
Kalaallit ataqqinaammik
innuttaasut
Jonathan Motzfeldt Dannebrogs-
orden af 1. grad-imik saqqarmio-
qareerpoq. Naalagaaffiup sinniisaa
Torben Hede Petersen aapparalugu
taakku Kalaallit Nunaanni nunaqa-
vissunit kisiartaallutik taamaattu-
nik saqqarmiuligaasimapput. Jo-
nathan Motzfeldt saniatigut kalaal-
lit allat sisamat sanningasuusamik
guldtiusumik ruusartalimmik tuni-
neqarsimapput. Tassalu radiofoni-
chefiusimasoq Frederik Nielsen, a-
tuarfeqarfimmi pisortaasimasoq
Chritsian Berthelsen, landsrådimi
siulittaasuusimasoq Lars Chemnitz
KGH-imilu direktøriusimasoq
Aage Chemnitz.
Taavalu qallunaat saqqarmiulit-
tagaanni tullinnguuppoq komman-
dørkorset. Taanna marlunnik klas-
se-qarpoq. Anden grad ministeri-
nut tunniunneqarnerusarpoq, Ka-
laallit Nunaannut ministeri Tom
Høyem taamaattumik saqqarmio-
qarpoq. Landshøvdingiusarsima-
sut arlallit soraarnerminnut atatil-
lugu taamaattunik saqqarmiulerne-
qartarsimapput, kalaallimilli suli
kommandørkors-imik saqqarmiu-
ligaasoqarsimanngilaq.
Kommandørkorset af 1. grad a-
ngisuumik sanningasuusartaqar-
poq sakiammiorineqartartumik.
Landshøvdingiusimasoq P.H.
Lundsteen aamma departements-
chefiusimasoq Eske Brun taamaat-
tunik saqqarmiuligaasimapput.
Storkorset naapertuukkunarpoq
Jonathan Motzfeldtip tyskinit kil-
lernit saqqarmiortaarisimasaanut.
Qalertaqartillugu sakiammiorine-
qartartoq diamantertaqartillugu
diamantertaqartinnaguluunniit.
Inuit Kalaallit Nunaannut attuu-
massuteqarut marluinnaviit taa-
maattunik tunineqarsimapput.
Tassalu niuertorsuaq Jakob Seve-
rin, 1700-ikkunni Kalaallit Nu-
naannik ingerlatsisuusimasoq, Ma-
niitsumilu ataqqinaammik innut-
taasimasoq A.W. Nielsen. Taassu-
map sullissineratigut Maniitsoq
Kalaallit Nunaanni illoqarfinnit si-
ullersaalluni aalisakkerivittaarsi-
mavoq. Saqqarmiuligaasimavorlu
ukiuni kingullerni Danmarkip niu-
ernikkut pissartarsuisa ilagimman-
ni. Allaat ilaatigut immiorfissuar-
mi Carlsberg-imi pisortaasimallu-
ni.
Qallunaat saqqarmiuliuttagaasa
ataqqinarnersaraat Elefantorden
diamantinik ulloriaasartalik. Taan-
na nunani allani naalakkersuisut
pisortaannut tunniunneqarneru-
sarpoq. Nalitsinni qallunaat ikittu-
innaat taassuminnga tunineqarsi-
mapput, tamakkulu ilagaat Narsa-
mi ataqqinaammik innuttaasoq, a-
tomprofessor silarsuarmi tusaama-
saasoq Niels Bohr. Elefantorden
300.000 kr-it missiliorlugit naleqar-
poq.
Qallunaalli saqqarmiuliuttagaa-
sa qullerpaartaraat Storkomman-
dørkorset, kunngikkormiuinnar-
nut tunniunneqartartoq. Sanninga-
sortaa diamantinik sanaajuvoq u-
jamigineqartarporlu.
Naalakkersuisut siulit
taasuat Vesttyskland-
imut tikeraartoq
Naalakkersuisut siulittaasuata Jonathan Motzfeldtip
sapaatip akunnerani qaangiuttumi tikeraarfigai
Schleismg-Holsteinip Landdag-ia, tyskit killiit
aalisarnermut ministeriat, nunanut allanut ministeri
aamma forbundskansler Hermut Kohi
Nulii qoorortuumik
aallaasimagaa
IllOqqortoormiormioq arnaq 22-
nik ukiulik sapaatip-akunerata ma-
tuma siuliani timmisartumik Is-
landimi Reykjavikkimukaanneqar-
tariaqarsimavoq uiminit 27-nik u-
kiulimmit qoorortuumik aallaane-
qarluni ikiligaarujussuarnermi ki-
ngorna.
Maanna arnap taassuma inuune-
ra navianartorsiorunnaarsimavoq,
kisiannili Københavnimi Rigshos-
pitalimut nuunneqassalluni suliari-
teqqinniassammat.
Illoqqortoormiuni angerlarsi-
maffimminni erngussimatillutik
27-nik ukiullip nulii issussimavaa
qoorortooq Sako 222 qaartartulim-
mik patronilik atorlugu — taa-
maallaat meterinik sisamanik-
tallimanik ungasitsigalugu. Angut
eqqartuussivimmi oqaraluarpoq
nulii qunusaaginnarniarsimagalu-
arlugu, kisiannili tassa qarngatigut
eqqorsimavaa, oqaa qarngalu ajo-
quseqalugit allerualu aseruatiterlu-
gu.
Angut toqutseriaraluarsimasu-
tut pasisaalluni ulluni 14-ini tigum-
migallagassanngortinneqarpoq.
Officielt
Under 9. juni 1986 er der i Aktiesel-
skabs-Registeret, Afdelingen for Anparts-
selskaber optaget følgende ændringer
vedrørende »TRANSPORTANPARTS-
SELSKABET AF 1. MAJ 1985, GODT-
HÅB« af Godthåb:
Søren Christian Simon Hempel er ud-
trådt af, og Frederik Jonas David Kristen-
sen, Sarqannguaq 725, 3921 Narssaq,
Grønland er indtrådt i direktionen. Revi-
sor fratrådt: Schøbel & Marholt. Revisor
tiltrådt: »K. G. JENSEN REVISIONS-
AKTIESELSKAB GRØNLAND«. Skibs-
havnsvej 31, Postbox 319,3900 Godthåb,
Grønland. Vedtægter ændret: 5. januar
1986. Nyt navn »NARSSAQ HOLDING
ApS«. Hjemsted: Narssaq kommune, po-
stadresse: Postbox 71, 3921 Narssaq,
Grønland. Selskabets formål er at drive
handel, fabrikation, investeringsvirksom-
hed, og anden, efter direktionens skøn,
dermed beslægtet virksomhed.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 24. juni 1986.
Jonathan Motzfeldt nuliani Margit
Namminersornerullutillu Oqartus-
sat Danmarkimi allaffeqarfianni
pisortaq Lars Vesterbirk ilagalugit
arfininngormat kingullermik Tysk-
land Killermut tikeraatsiariartorlu-
ni aallarami aqqutaani ilaatigut
Kiel-imiitsiarput katersuuteqati-
giinnermut Kieler-Woche-mik taa-
neqartartumut peqataallutik
Schleswig-Holstein-illu Landdag-
iata siulittaasua Rudolf Titzck oqa-
loqatigalugu.
Ataasinngormat unnukkut ne-
rersuaqatigiinnermi, Sverigemi,
Norgemi, Finlandimi Darimarkimi-
lu kiisalu Savalimmiuni Ålandimilu
naalakkersuisut sinniisaasa peqa-
taaffigisaanni, Landdagimi siulit-
taasup nuannaarutiginerarpaa Ka-
laallit Nunaat siullerpaameerluni
taamatut katerisimaaqatigiinner-
mut peqataatitaqarsinnaammat.
Jonathan Motzfeldtip tyskisut o-
qalulluni akisilluni oqaaseqarner-
mini namminertaaq tamanna nuan-
naarutiginerarpaa. Ilanngullugulu
naalakkersuisut siulittaasuata
Landdagip siulersuisoqarfiani ilaa-
sortat Kalaallit Nunaannut tike-
raarsarpai. -Tikeraassagussili aggi-
pallattariaqarpusi, naalakkersuisut
siulittaasuat oqarpoq. Tassami uki-
ut marluk qaangiuppata Kalaallit
Nunaanni qinersisoqartussaavoq,
nalunarluinnarporlu qinersisartut
qanoq qinersiumaarnersut.
Oqaloreermat pattaattoqarujus-
suarpoq, qularutissaanngilluinnar-
porlu naalakkersuisut siulittaasuat
nuannarineqaqisoq. Aammami o-
qarmat Kalaallit Nunaata EF-imiit
anisimagaluarluni Europa tunussi-
manngikkaa. Tamannalumi upper-
narsarpaa katerisimaaqatigiissunut
najuunnermigut.
Forbundskansler
oqaloqatigineqarpoq
Marlunngormat naalakkersuisut
siulittaasuat Bonnimukarpoq, pi-
ngasunngornermilu oqaloqatigaa
statssekretær von Geldern (Tysk-
landimi Killermi aalisarnermut mi-
nisteriusoq) aalisarnermut tunnga-
sut pillugit, kiisalu aamma oqalo-
qatigalugit nunanut allanut mini-
steri Gensher aamma forbunds-
kansler Helmut Kohi.
Oqaloqatigiinnernilu taakkuna-
ni ilaatigut Tysklandip Killiup Ka-
laallit Nunaatalu akornanni aali-
sarneq pillugu isumaqatigiissutis-
saq nutaaq piareersarneqarlunilu i-
sumaqatigiissut piffissami siullermi
atuutereersimalersoq oqaloqati-
giissutigineqarpoq.
Bonnimiinneranni nulia immik-
kut aaqqissuussivigineqarsimavoq
ilaatigut Rhinen-imi angallanne-
qarluni, Beethovenhalle-mut
Bonnimiittumut takuniaasinneqar-
luni kiisalu Selskabet for Matema-
tik og Data St. Augistin-imiittoq
pulaarlugu.
Tikeraarnerullu naannginnerani
naalakkersuisut siulittaasuat Jona-
than Motzfeldt tyskit saqqarmiulit-
tagaannik tunineqarpoq, AG-llu
paasisai naapertorlugit taanna qal-
lunaat arsartartuisa sungiusaasuata
Sepp Piontek-ip saqqarmiortaarisi-
masaanit suli akimaneruvoq.