Atuagagdliutit - 10.09.1986, Blaðsíða 5

NR. 37 1986
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5
Grønlændere under Ækvators sol
Den anden artikel i serien om en dansk bistands hjælp i Afrika, set fra Grønland.
Tekst og fotos: Ivars Silis
Hørsholm, nord for København.
AG.
Dagen før afrejsen til Tanzania
nåede jeg at indhente rejsetips og
indtryk hos Kathrine Lehd, 39, fra
Sisimiut og hos Helga Ringe Jør-
gensen, 41, fra Narsaq. Jeg traf
dem i en villahave i fuld blomst, en
passende ramme til et eksotisk
emne. Begge udtrykker sig lige ube-
sværet på grønlandsk, dansk såvel
som engelsk. Begge er gifte med
danske ingeniører og har tilbragt
henholdsvis 9 og 2 år i Tanzania i
forbindelse med ægtefællernes ud-
stationering for Cowi-Consuit, et
stort dansk ingeniørfirma med
mange opgaver for DAN1DA.
Led frygteligt i tropeluften
Kathrine Lehd fortæller:
— Vi boede hele tiden i den da-
værende hovedstad Dar Es Salaam.
En millionby ud til det Indiske
Ocean. 1 starten led jeg frygteligt i
den fugtige tropeluft. Svedte, tog
bad og skiftede tøj i en uendelighed.
Men man vænnede sig jo til det. Og
bagefter savnede jeg kun Grøn-
lands kølighed hen under jul, når
stearinlysene hang i stagene.
— Jeg kom til Tanzania i 1971 di-
rekte fra eksamensbordet på et bør-
nehave-seminarium i København.
Overgangen var et chock i mere end
en betydning. De sociale forskelle,
som sandelig også råder mellem
afrikanerne indbyrdes, og så alle de
tiggere og handicappede som levede
i håbløs elendighed. Det kendte jeg
jo hverken fra Grønland eller Dan-
mark. Derimod på landet — 85 pct.
af befolkningen er bønder — hvor
jeg tit fulgte på min mands tjeneste-
rejser var nøden mindre påtræn-
gende. Her støtter man indenfor
slægten.
En international børnehave
— Jeg arbejdede 4 år i en internatio-
nal børnehave. 60 børn, en del afri-
kanere, fra 38 nationer! Jeg havde
ansvaret for 26. Men børnene var
nu nemme, vante som de var til en
britisk inspireret autoritær opdra-
gelse. Sproget var også engelsk.
— Det er min overbevisning, at
børn sagtens kan vokse op med to
endog vidt forskellige sprog. Det så
jeg i børnehaven. De fleste kunne i
starten kun deres modersmål,
svensk, indisk, swahili, men i løbet
af få måneder talte de flydende en-
gelsk.
— Ved nye bekendtskaber troede
afrikanerne først at jeg var inder el-
ler europæer, mzungo. Men da tan-
zanierne er frigjorte, tolerante folk,
som ikke kender til religiøs eller et-
nisk diskriminering, så betød det in-
tet. Og så har de humoristisk sans!
Som på Kilimanjaros top
Helga Ringe Jørgensen fortæller:
— En tanzanier er bare en person
med landets statsborgerskab, og så
spiller det ingen rolle om man er
sort, hvid eller brun. Der er forre-
sten en del af indisk herkomst.
— Det meste af min tid dernede
boede vi i en større landsby, Boali.
Nogle få ekspert-familier, tekniske
missionærer, blandt lutter sorte.
Jeg havde nok at se til med at under-
vise vore egne 4 børn, der alle lærte
at tale swahili. — De bedre uddan-
nede tanzaniere vidste godt hvor
Grønland lå, men bonden i lerhyt-
ten havde svært ved at forestille sig
et liv i sne og is. Jeg prøvede at for-
klare, at det må være som at bo på
toppen af Kilimanjaro, Afrikas
højeste bjerg, hvor der er evig sne
og is.
— Tanzanierne godtager uden-
landske eksperter som en nødven-
dighed og respekterer dem for det,
de kan, siger Kathrine Lehd. Selv de
mest nødvendige fødevarer, som
mel, sukker og mælk, må man stå i
kø efter. Hvis de da overhovedet er
til at opdrive. Og så går det nødven-
digvis ud over dem som har lidt
mere. Indbrud og røverier er taget
til i takt med at lønningerne er ble-
vet udhulet og økonomien forvær-
ret. Landvejsrøvere har holdt bus-
ser op og ribbet passagererne for
alt, også tøjet. Ejeren af en bil, par-
keret på gaden i Dar Es Salaam, ri-
sikerer at finde den næste morgen
stående på trækasser — uden hjul-
Men hva’, det har jeg nu også set i
Københavns omegn.
Grøn mamba i gardinet!
— Vi grønlændere er bange for in-
sekter og kryb, fortsætter Kathrine
Lehd. Den første uge havde jeg ma-
reridt hver nat: drømte, at skorpio-
ner, firben, edderkopper og kak-
kerlakker dryssede ned over sen-
gen. — Men kun én gang blev det al-
vor. Jeg opdagede en grøn mamba i
stuegardinet. En ille slange, hvis bid
dræber inden for minutter! Skri-
gende låste jeg mig inden på bade-
værelset med houseboy’en ordnede
den med pangaen, en skarp have-
kniv.
Helga Ringe Jørgensen: — Men
man lærer at leve med den slags.
Qisuttariartarneq pisariusukasiuvoq qanittoq suerussimammat. Aana ar-
naq qisussanik 50 kg-inik niaqormillugit angerlaassisoq.
Brændet skal hentes længere og længere borte fra landsbyen. 50 kg. på
hovedet.
tlluikkap alanngortaani masit salinneqartut.
/ skyggen af familiens lerhytte renses majsen.
Dodomami assassornermik ilinniarfimmi DANIDA-p sanatissimasaani
ilinniartul 15 pct-ii arnaapput, tassa ilinniartut nunatsinnit arnartaqarne-
rullutik!
15 pct. af eleverne på Håndværkerskolen i Dodoma, opført af DANIDA,
er piger. Flere end Grønland!
Lærer især at se sig for uden i natu-
ren. Men det er egentlig værre end i
Grønland, hvor vi skal passe på for-
frysninger, om havisen kan bære og
på slædehunde?
— Derimod var vi altid nervøse
for sygdomme. Rensede salat i klor-
vand, badede aldriq i stillestående
ferskvand, drak kun vand, der var
kogt og filtreret og tog malariapil-
ler. Og alligevel reddede vi os både
dysentri, gulsot og alskens mavein-
fektioner.
Kathrine Lehd: — Ja, i alle de år
dernede havde jeg pligtskyldigst
slugt mine malariapiller hver eneste
dag. Men 14 dage efter vor hjem-
komst til Danmark blev jeg indlagt
på Odense sygehus. Lægen rystede
på hovedet: En grønlænder med
malaria i Odense!
Elefanter spærrede vejen
— Vi besteg Kilimanjaro og besøgte
alle de pragtfulde nationalparker i
Tanzania. Jeg har set løver, giraf-
fer, bøfler på ganske nært hold.
Nogle gange var det næsten for
meget. F. eks. når en flok elefanter
spærrede vejen om aftenen og vi ab-
solut skulle være tilbage på hotellet
inden kl. 19, inden mørkets frem-
brud, inden krybskytter gør vejene
usikre.
Helga Ringe Jørgensen: — Men
kvindens tilværelse dernede misun-
der jeg nu ikke. Hun slider vel nok.
Passer hjem og børn. Bærer tunge
vandspande eller brændestabler på
hovedet med et barn på ryggen og et
i maven. Hun arbejder med en sim-
pel hakke mens manden tit hygger
sig i skyggen af en palme over et spil
kalaha og mabusvin i selskab med
kammeraterne. For mange kvinder
er det en befrielse om manden tager
sig en medhustru.
— Jeg ser tilbage på min tid i
Afrika med glæde. Man brugte sine
ressourcer, sig selv fuldt ud.
Kathrine Lehd: — Det er sundt at
være ude. Man udvikler sig, lærer
sprog, får en bedre forståelse af den
3’die verdens problemer og også af
sin egen tilværelse. — Jeg vil uden
tøven anbefale unge grønlændere
at søge ud, måske på bistandspro-
jekter inden for skibsfart og fiskeri.
F. eks. vrimler det med fisk ud for
Tanzanias kyster. Men de lokale fi-
skere har kun små kanoer med lati-
nersejl. Tænk hvad kuttere, køle-
huse og nogle raske sisimiuttere
kunne udrette dernede!
Ivars Silis.
I NATURENS SPÅR
Nærmeste forhandler anvises.
poca
DK 8722 HEDENSTED
Telt. 05 - 8914 77
Telex: DK 61277