Atuagagdliutit - 10.09.1986, Blaðsíða 14

14
ATU AG AGDLIUTIT/GRØN LANDSPOSTEN
NR. 37 1986
Takornariartitsivissat nutaat
Nuummi takornarianik angalatitsisarnermut tunngasut tamarmik Kalaallit Nunaata
Angalatitsiviani ataatsimut illutaqalerput — Ininut nutaanut nutsernermut
peqatigitillugu suliniutit nutaat aallarnerneqarput
Kalaallit Nunaata Angalatitsiviani nutsereerlutik qaasaasut illinnartuute-
qaqaat.
Der var fin opdækning, da Grønlands Rejsebureau sagde god dag igen, ef-
ter at man var kommet igennem alt flytterodet.
Kalaallit Nunaannut takornariar-
titsisarncq pimooninnerullugu i-
ngerlanneqartussanngorpoq. Peri-
arfissallumi aamma pitsaaneruler-
put Nuummi ingerlatanut tunnga-
sut tamarmik maanna ataatsimut
illutaqalermata. Vejle Rejser-ip il-
luutigisimasaani KNI-llu pisorta-
qarfigisimasaani, maannakkulli
Nuna Bankimit pisiarineqarsima-
sumi, ingerlatat tamarmik ataatsi-
mut katersorneqarput. Taamatut
»nukingit ataatsimut katersorne-
rat« iluatsillugu inuppaaluit agger-
sarneqarsimapput init nutaamik
aaqqissuunneqarsimasut takoqqul-
lugit.
Salluunngilaq angalatitsivimmi
sulisut oqarmata sullivitsik pitsaa-
Nu skal der for alvor slås et slag for
turismen i Grønland. Og mulighe-
derne er så meget desto bedre, al
den stund Grønlands Rejsebureau
netop bar fået hele Nuuk-forretnin-
gen samlet under et tag. Hvor man
tidligere havde lokaler i Vejle Rej-
sers bygning samt i KNI-direktora-
tet, er alle aktiviteter nu samlet i de
lokaler, som Nuna Bank har købt
af Vejle Rejser. Denne »samling af
kræfterne« var anledningen til, at
man også bar haft indbudt en kreds
af mennesker for at se de nyindret-
tede lokaler.
Og det er ingen løgn, når rejsebu-
reauets folk nu påstår at have fået
langt bedre forhold at virke under.
Mere spændende end denne kends-
gerning er imidlertid de beslutnin-
ger, der blev truffet på et bestyrel-
sesmøde i rejsebureauet umiddel-
bart inden indvielsesreceptionen.
Grønlands hjemmestyre har en
officiel turistpolitik, som blandt
nerulersimaqisoq. Ammaanersior-
lunilu ilasseqatigiinnerup kingu-
ninnguatigut angalatitsivimmi siu-
lersuisut ataatsimiinnermikkut aa-
lajangiussaat pissanganarluinnar-
puttaaq.
Kalaallit Nunaanni namminer-
sornerullutik oqartussat takornari-
artitsisarneq inuutissarsiutitut isi-
gaat. Tamannalu angalatitsiviup
pimoorullugu piviusunngortinniar-
tussanngorpaa.
Tamanna siusinnerujussuakkulli
aallartinissarneqalerpoq, maannali
aningaasanik akuersissuteqarto-
qarsimalerpoq, aningaasallu tas-
sanngaanneersut takornariartitsi-
vissanut nutaanut atorneqassap-
put.
andet betegner turismen som et er-
hverv. Og det er disse politisk fast-
lagte rammer, som rejsebureauet
nu for alvor vil i gang med at fylde
ud.
Opstarten er allerede sket på et
langt tidligere tidspunkt, men nu
ligger der blandt andet en bevilling,
hvorfra pengene skal bruges til at
finde nye ruristmål.
Uummannaq et nyt mål
Sydgrønlands og Diskobugten er
nok de mest potente turistregioner,
hvis man ser på status af i dag.
Men rejsebureauet har for eks-
empel allerede haft forfatteren Tro-
els Kløvedal ude på en hundeslæde-
tur i Uummannaq distrikt, og det er
meningen, at denne tur skal køres
igen — Og denne gang med turister.
— Troels Kløvedal har allerede
skrevet forskellige artikler om tu-
ren, og det fremgår, at der er tale
om en helt speciel oplevelse, siger
bureaudirektør Jens Frederik Ras-
Uummannaq
takornariartitsiviulissasoq
Ullumikkut pissusiusut qiviassa-
gaanni oqartariaqarpoq Kujataa
Diskobugtilu takornariartitsiviu-
nerpaajusut.
Angalatitsiviulli atuakkiortoq
Troels Kløvedal Uummannap eq-
qaani qimussertereersimavaa, pi-
lersaarutaavorlu angallavik taanna
ingerlavigineqaqqittalissasoq —
Tamatumuuna takornarianit.
— Troels Kløvedal qimussersi-
manini pillugu arlalinnik allaaseri-
saqartareerpoq, paasinarporlu qi-
mussersimanini immikkorluinnaq
ittunik misigisaqarfigisimagaa, a-
ngalatitsiviup pisortaa Jens Frede-
rik Rasmussen oqarpoq. Qularuti-
mussen. Han er ikke i tvivl om, at
det nok skal lade sig gøre at samle
turister om destination Uumman-
naq i det omfang, man kan stille gu-
ider og slædekuske til rådighed på
et professionelt plan.
Leder-uddannelse
Og netop i denne forbindelse er træ-
nede førere og ledere noget, som
rejsebureauet søger efter med lys og
lygte.
— Der er ingen tvivl om, at succe-
sen for turisme her i landet blandt
andet afhænger af mulighederne
for at skaffe veltrænede og godt o-
rienterede guider, siger Jens Frede-
rik Rasmussen videre.
Derfor er Grønlands Rejsebure-
au også interesseret i at gå ind i en e-
gentlig uddannelse af sådanne folk.
— Der er heller ingen tvivl om, at
indtægter ved turistførervirksom-
hed kan blive til en væsentlig kilde
til bedre indkomster, siger rejsebu-
reaudirektøren videre.
Yderligere nye mål
Ud over interessen for eksempelvis
Uummannaq som nyt rejsemål er
der også andre planer om intensive-
ringen af turismen. Planer, som det
imidlertid vil kræve forhandlinger
at få realiseret. __
Kangerlussuaq-området er såle-
des endnu ikke åbnet for turisme,
men det byder på indlysende mulig-
heder for såvel jagtsom fiskeri. No-
get lignende kunne man tænke sig i
Nuuk-området, men hverken rejse-
bureauet eller hjemmestyret ønsker
at gå lokale fiskere og fangere i be-
dene. Derfor kræver realiseringen
af sådanne mål en høj grad af koor-
dination til lokalmiljøet.
Turisme i Avaneersuup kommu-
ne er nok det nærmeste, man kan
komme en rigtig arktisk safari. Tra-
fikforbindelsen kan klares over den
amerikanske base i Pituffik, men
også her er det af afgørende betyd-
ning, at befolkningen er med i såvel
planlægningen som gennemførel-
sen.
ginngilluinnarpaa Uummannap eq-
qaa takornariarfiullualerumaartoq
aammalu takornarianik ilitsersui-
sartut qimussersaasartullu pikko-
rissarluarsimasut pisariaqartinne-
qalerumaartut.
Ingerlatsisussanik ilinniartitsineq
Tamannarpiarlu tunngavigalugu
angalatitsivik siunnersuisartunik
ingerlatsisartunillu sungiussisimal-
luartunik pissarserusuttorujussuu-
voq.
— Qularutissaanngilluinnarpoq
nunatsinni takornariartitsisarneq i-
luatsilluassappat siunnersuisartu-
nik ingerlatsisartunillu sungiussisi-
malluartunik peqartariaqassasu-
gut, Jens Frederik Rasmussen ilaa-
tigut taama oqarpoq.
Taamaattumik Kalaallit Nunaa-
ta Angalatitsivia inunnik taamatut
sulisuulersussanik ilinniartitsisale-
rusuppoq.
— Qularutissaanngilluinnarpor-
lu takornariartitsisarneq isertita-
qaataalluartalerumaartoq, angala-
titsiviup pisortaa ilaatigut taama o-
qarpoq.
Takornariartitsiviit nutaat
Stop for lørdags-
udhandling af spiritus
i Aasiaat
Landsstyremedlemmet for sociale
anliggender, Aqqaluk Lynge har
givet Aasiaat kommunalbestyrelse
lov til i hele kommunen at forbyde
lørdags- udhandling af øl, vin og
spiritus frem til udgangen af no-
vember.
Lørdagslukningen indføres pri-
mært for at aflaste politiet, hedder
det fra kommunalbestyrelsen.
Uummannap angalatitsiviulernis-
saata saniatigut aammattaaq alla-
nik pilersaaruteqartoqarpoq. Piler-
saarutilli tamakkua oqaluuserine-
qartareerunik aatsaat piviusun-
ngortinneqarsinnaalerumaarput.
Kangerlussuup eqqaa suli takor-
nariartitsiviusartussatut ammaan-
neqanngilaq, ilimanarporli tamaa-
ni aallaaniartitsisoqartarlunilu aa-
lisariartitsisoqartarsinnaaleru-
maartoq. Immaqalumi aamma
Nuup eqqaanissaaq taamaaliorto-
qartalerumaarpoq, angalatitsiviulli
namminersornerullutillu oqartus-
sat taakkunani aalisartut piniartul-
lu ingiarsaarumanngilaat. Taa-
maattumillu pilersaarutit tamak-
kua piviusunngortinneqassappata
taakkunani pissusiviusut oqaluuse-
rineqarluaqqaarlutillu ataqatigiis-
saarneqarluaqqaarumaarput.
Issittorpiamulli takornariarnias-
sagaanni Avanersuup kommunia
qiviagassat siullersarissavaat. A-
ngalaneq amerikamiut mittarfiat
Pituffimmiittoq aqqutigalugu pi-
sarsinnaavoq, tassanissaarli aam-
ma pilersaarusiornermi innuttaasut
peqataatinneqarluinnarnissaat' pi-
ngaaruteqartussaavoq.
Som et konkret eksempel på de a-
kutte problemer nævnes hærværk
mod den fiskefabrik, som er under
opførsel. Kommunalbestyrelsen
frygter, at fabrikken ikke vil kunne
blive færdigtil tiden, hvis hærvær-
ket fortsætter som hidtil. Hærvær-
ket er sket ved blandt andet skyderi
mod fabrikken.
I Aasiaat er der for tiden ingen re-
stauration med spiritusbevilling
Men den almindelige udhandling
fra butikkerne giver store proble-
mer i form af vold, spetakler og
hærværk.
Grønlandsflyp direktøria Claes Piper aammattaaq an gala tsi viup siulersui-
suinisiulittaasuuvoq. »Uagutsinniit uagutsinnut« ClaesPiperip tunissutaa
Dash-7-ivaraasannguaq Jens Frederik Rasmussenip kaavittulerpaa.
Ud over at være direktør i Grønlandsfly er Clas Pieper også formand for
rejsebureauets bestyrelse. »Fra os til os« medbragte Clas Pieper en model
af et Dash 7-fly, som her får monteret propeller af Jens Frederik Rasmus-
sen.
Ny omgivelser for
nyt turistfremstød
Grønlands Rejsebureau har nu hele Nuuk-forretningen samlet under et tag — Nye
initiativer hånd i hånd med indflytningen i nye lokaler
Takornariartitsineqpimoorunnerulissavaat. Tamakkuninnga suliaqartus-
sat qungjulaartuinnaapput. Saamerliuvoq namminersornerullutik oqar-
tussat takornariaqarnermut pisortaatitaat Philip Lauritzen, angalatitsivi-
up siulersuisuini ilaasortaasoq, tulleraa angalatitsivimmi pisortaq Jens
Frederik Rasmussen, taavalu namminersornerullutik oqartussat takorna-
riartitsinermi siunnersortaat Jan Drent Qaqortullu borgmesteria Henrik
Lund.
Nu skal der slås et slag for turismen. Her er flere gode kræfter samlet i ge-
mytligt lag. Fra venstre hjemmestyrets informationschef Philip Lauritzen,
der har plads i rejsebureauets bestyrelse, derefter bureaudirektør Jens Fre-
derik Rasmussen, hjemmestyrets turistkonsulent Jan Drent og Qaqortoqs
borgmester Henrik Lund.