Atuagagdliutit - 29.10.1986, Side 3

NR-44 1986
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
3
jnatsisartunit- Landsting
~~ Folketingiusaaleqaat, taama oqartoqarpallappoq allalu isikkukkun-
naarpaat unaliuna Avva Mathiassen inatsisartuni oqaloqqaarnini pillugu
ørinik tuniorartittoq. A rqatuk Lynge Danmarkimut ataatsimiikkiarmat
Avva Mathiassen sinniisussatut sassarpoq Folketingimilu oqaloqqaartut
an,r>gaasannguanik tammajuitsussinneqartarput.
~~ A’u leger de Folketing, var der en, der sagde i salen og alle kigge på Avva
Mathiassen, som fik 25 ører af kolleger forsin jomfrutale. Under Arqaluk
‘A’nges møderejse til Danmark deltog suppleanten Avva Mathiassen i de-
batten i Landstinget. (Fot.: Lisbeth Ly ager).
800 nye arbejdspladser
etableres til næste år
E*et betyder indtægtsforøgelser for beskæftigede alene i
PROEKS på 130 mio. kr. Det betyder også besparelser i
landskassens nettobevillinger til PROEKS samt
besparelser i socialudgifterne, tilsammen i
størrelsesorden 100 mio. kr.
Suliffissat 800-it aappaa-
gu pilersinneqassapput
Taamaalillutik PROEKS-iinnarmi sulisuusut isertitaat 130 mio. kr-inik
amerleriassapput. Tamatumalu kingunerissavaa landskassip PROEKS-imut
aningaasaliissutaasigut sipaartoqarsinnaalissammat aammalu isumaginninnermut
aningaasartuutit ikilisinnaalissallutik katillugit 100 mio. kr-it tikillugit
Siumuts ordfører Lars Emil Johan-
sen oplyste under landstingets åb-
n*ngsdebat, at erhvervsinvesterin-
i år og foreslåede investeringer
yH resultere i, at man til næste år får
800 nye arbejdspladser. Det bety-
,er indtægtsforøgelser for beskæf-
‘•gede alene i PROEKS på 130 mio.
Det betyder også besparelser i
landskassens nettobevillinger til
pROEKS samt besparelser i social-
idgifterne, tilsammen i størrelses-
Prden 100 mio. kr. Den forøgede
•ndtjening vil endvidere forbedre
købekraften med ca. 70 mio. kr.
Lars Emil Johansen sagde, at disse
lal med al tydelighed viser, at lands-
styrets investeringspolitik på er-
hvervsområdet må bakkes op af alle
ansvarsbevidste, der ønsker ikke at
v*re bundet af den traditionelle ci-
garkasseøkonomi. Det er en kær-
kommen vej til at blive fri for ar-
bejdsløshed og andres gode vilje.
Etatens stagnative politik har avlet
?t stort investeringsbehov, som
Hjemmestyret nu prøver på at løse.
Endvidere sagde Lars Emil Jo-
hansen, at erhvervsinvesteringerne
må komme hele landet til gode, og
j*t man udvikler rejefiskeriet med
hensynstagen til de fartøjer, der af-
sætter fangsten til landanlæggene.
Alternative fiskearter
Otto Steenholdt efterlyste i sit ind-
læg bedre udnyttelse af alternative
fiskearter. I dag udgør rejer 87 pct.
af produktionen i Grønland. Hvis
rejerne forsvinder, vil det betyde en
katastrofe.
Atassut støtter udbygningen af
fiskeriet fangerdistrikterne og sy-
nes, at de foreslåede 14 mio. kr. til
udvikling af fiskeriet disse steder er
for lidt. Men Otto Steenholdt er
meget betænkelig ved optagning af
lån til velfærdssamundets øgede
forbrug, som han udtrykker det.
Det bliver ikke morsomt, når man
skal til at betale renter og renters
rente. Han er bange for, at vi til sin
tid overlade tilbagebetalingen til
vores nuværende ungdom. Og hvad
hjælper det så at tale om lærelysten
ungdom, når den skal belastes med
den slags?
Henriette Rasmussen fra IA imø-
degik Otto Steenholdt og sagde, at
»udlandslånet« ikke skulle bruges
øget forbrug men bl. a. til forbedre
fangerfamiliernes indtægter, som i
mange tilfælde ikke overstiger 8000
kr. årligt.
Også formanden indskærpede,
at det er talen om øremærket lån ,
der kun skal bruges til erhvervsud-
viklingen. Det vil man komme til-
bage til senere på samlingen, når
landsstyremand Moses Olsen giver
midtvejsorientering for for den 5-
årige erhvervsudviklingsplan.
Inatsisartut ammaanersiorlutik o-
qallinneranni Siumup oqaaseqarti-
taa Lars Emil Johansen ilisimatit-
sissuteqarpoq inuutissarsiutitigut
ukiormanna aningaasaliissuteqar-
toqarnerarlugu suliffissat aappaa-
gu 800-inik amerlinissaannik ki-
nguneqartussanik. Tamatuma ki-
ngunerissavaa PROEKS-iinnarmi
sulisuusut isertitaat 130 mio. kr-
inik amerlissaat. Tamatumalu
aamma kingunerissavaa landskas-
sip PROEKS-imut aningaasaliissu-
tissaasigut sipaaruteqarsinnaaler-
neq aammalu isumaginninnermut
aningaasartuutitigut sipaaruteqar-
sinnaalerneq katillugit 100 mio. kr-
it missiliorlugit naleqartussanik. I-
sertitaqarnerulernikkullu pisisin-
naassuseq qaffassaaq 70 mio. kr-it
missiliorlugit.
Lars Emil Johansen oqarpoq ki-
sitsisit tamakkua erseqqilluinnartu-
mik ersersikkaat, naalakkersuisut
inuutissarsiutitigut aningaasaliisar-
nerup tungaatigut iliuuserisarta-
gaat aningaasarsiornerup tungaati-
gut eqqarsarluartunit tamanit ta-
persersorneqartariaqartut. Taman-
na suliffissaarusimanerup tunitsii-
suuginnarnerullu qaangernissaan-
nut periarfissaavoq pitsaasoq.
Naalagaaffiup aningaasaliinaveer-
saarnermigut kinguaattoortissima-
sarpassui Namminersornerullutik
Oqartussat maanna iluarsinialer-
paat.
Lars Emil Johansen ilanngullugu
oqarpoq inuutissarsiutitigut ani-
ngaasaliissutit nunamut tamarmut
iluaqutaasariaqartut, kinguppan-
niarnerlu ineriartortinneqartaria-
qartoq kinguppanniutit nunami su-
liffissuarmut tulaassisartut eqqar-
saatiginerullugit.
Aalisakkat allat
Otto Steenholdtip oqaaseqarnermi-
ni aalisakkat allat iluaqutiginiarne-
qanngippallaarnerat eqqaavaa. Ul-
lumikkut Kalaallit Nunaanni nioq-
qutissiarineqartartut 87 pct-ii tas-
saapput kinguppaat. Kinguppaat
nungukkaluarpata ajornartorsior-
luinnalissaagut.
Piniartoqarfinni aalisarnerup pi-
orsaaviginiarneqarnera Atassutip
tapersersorpaa, isumaqarlutilli
taakkuani aalisarnermik piorsaa-
nissamut atussamaarneqartut 14
mio. kr-it ikippallaartut. Atugaris-
saarnerulli allisarneqarnissaanik
taasaminut taarsigassarsiniarniar-
neq isumakulunnartoqartinnerar-
lugu Otto Steenholdt oqarpoq. Er-
niat ilanngullugit taarsersuinissaq
ilanngullugu eqqarsaatigeqquaa. I-
sumaqarnerarpoq kingulissavut a-
kilersugassaannik artorsittussan-
ngorivut. Taava sumut iluaqutaava
ilinniarusuttunik inuusuttortaqar-
nerarluta unnersiussagutta, aap-
paatigullu taamaattunik namma-
gassiorlugit?
Henriette Rasmussenip IA-meer-
sup Otto Steenholdt akerlilerpaa o-
qarluni »nunanit allanit taarsigas-
sarsiassat« tassaanngitsut atugaris-
saarnerup alliartortinnissaanut a-
tugassat, tassaasulli piniartukkor-
miut isertitaqarnerulersinniarnis-
saannut atugassat, tamakkua'mi i-
larpassui ukiumut 8000 kr-it sinner-
nagilluunniit isertitaqartarmata.
Siulittaasullumi aamma erseq-
qissarpaa taarsigassarsiariniarne-
qartut tassaasut sumut atorneqar-
nissaat aalajangereerlugu taarsi-
gassarsiarineqartussat, tassalu
pinngitsooratik inuutissarsiutinik
piorsaanermut atorneqartussat.
Tamanna ataatsimiinnerup ingerla-
nerani uterfigeqqinneqarumaar-
poq, inuutissarsiutitigut ukiuni tal-
limani piorsaanissamik pilersaaru-
tip .aallartinneqarneraniit piffissap
affaata ingerlareersimanera pillugu
naalakkersuisuni ilaasortaq Moses
Olsen nassuiaateqassammat.
Nioqqutissiornerup annersaa nunatsinni namminermipissaaq. Naalakker-
suisoq Moses Olsen nalunaarpoq Ålborgimifabrikkissap nioqqutissiorne-
rata Uarujussua ukiut ingerlaneranni nunatsinnut nuunneqarumaartoq.
Hovedparten afproduktionen skal foregå i selve Grønland. Landsstyrefor
mand Moses Olsen oplyser, at en væsentlig del afproduktionen på A Iborg
fabrikken vil blive flyttet til Grønland ad åre.