Atuagagdliutit - 10.12.1986, Síða 11

Atuisoq
§ 36. For overtrædelse af bestemmelserne i § 10,
forsætlig overtrædelse af § 13, samt overtrædelse
af § 14, § 16, § 17, stk. 1 og 3, § 18 og § 20, kan der
idømmes bøde, medmindre der efter anden lovgiv-
ning findes at brude anvendes mere indgribende
foranstaltninger. ««
Stk. 2. I forskrifter udstedt efter § 15, § 17, stk.
2, § 19, stk. 2 og § 25, stk. 1 kan der fastsættes i-
dømmelse af bøde for overtrædelse af forskrifter-
ne.
§ 37. Den, der undlader at meddele oplysninger, i
henhold til § 21, stk. 3 eller som i forhold, der iøv-
rigt er omfattet af loven, meddeler urigtige eller
vildledende oplysninger, kan idømmes bøde, med-
mindre der efter anden lovgivning findes at burde
anvendes mere indgribende foranstaltninger.
§ 38. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab,
anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan
bødeansvaret pålægges selskabet som sådant.
§ 39. Landstingsloven træder i kraft den 1. januar
1987. Stk. 2. Følgende bestemmelser ophæves:
1) Lov om uretmæssig konkurrence og varebeteg-
nelse, jfr. lovbekendtgørlese nr. 145 af 1. maj
1959, således som den er sat i kraft for Grøn-
land ved lov nr. 87 af 10. marts 1960 om ikraft-
sættelse i Grønland af visse danske love på den
industrielle retsbeskyttelses område.
2) Landsrådvedtægt af 21. februar 1974 om for-
brugerudvalgene og forbrugerrådet i Grøn-
land.
Grønlands Hjemmestyre,
den 13. november 1986.
Jonathan Motzfeldt /
Josef Motzfeldt
Nyvalg til Forbrugerrådet
En følge af Landstingets vedtagelse af en ny forbrugerlov
Landstingets vedtagelse af en ny forbru-
gerlov betyder, at der skal ske nyvalg til
Forbrugerrådet, som samtidig har fået
sine arbejdsområder klarere beskrevet
end hidtil.
Den nye lov, der hedder Landstingslov
nr. 10 af 13. november 1986 om forbru-
gerråd, markedsføring, mærkning, pri-
ser og forbrugerklageudvalg, betyder en
langt større sikring af forbrugernes inte-
resser end hidtil.
Om Forbrugerrådet står der i den nye
lov, at rådet »har til opgave at:
— modvirke urimelige priser og forret-
ningsvilkår,
— arbejde for en øget forbrugerbevidst-
hed gennem oplysning om forhold,
der er af betydning for forbrugernes
vurdering af varer og tjenesteydel-
ser, og gennem oplysning om forbru-
gernes retsstilling,
— fremlægge forbrugerpolitiske syns-
punkter over for erhvervslivet, of-
fentlige myndigheder og landsting,
— rådgive de kommunale forbrugerud-
valg og behandle sager, der forelæg-
ges af disse for rådet. <•
Desuden skal Forbrugerrådet føre til-
syn med, at samtlige bestemmelser i den
omfattende lov overholdes og rådet kan
om nødvendigt gå rettens vej på forbru-
gernes vegne.
Nye medlemmer
Mens Landstinget i det gamle forbruger-
råd kun var repræsenteiet med to med-
lemmer, så har tinget tre repræsentanter
i det nye råd, som ialt skal have syv med-
lemmer.
Landstinget har allerede udpeget sine
tre medlemmer. Lars Emil Johansen er
udpeget fra Siumut med Ole Heinrich
som suppleant. Uthilie Heilmann skal re-
præsentere Atassut med Anne Sofie
Grødem som suppleant, mens Johanne
Petrussen skal repræsentere Inuit Ata-
qatigiit med Katse Isaksen som supple-
ant.
De øvrige fire medlemmer skal udpe-
ges af henholdsvis KANUKOKA,
KNAPK, SIK og kvindeforeningerne i
fællesskab.
Handels og Trafikdirektoratet, der
fortsat skal være sekretariat for Forbru-
gerrådet, har allerede skrevet til disse or-
ganisationer og bedt om at få deres re-
præsentanter udpeget inden 1. januar
87, hvor den nye lov træder i kraft.
Vicedirektør i direktoratet, Bjørn
Brieghel, siger til Atuisoq, at så snart
alle navnene foreligger, vil Forbrugerrå-
det blive indkaldt til et første møde, hvor
rådet bl.a. skal konstituere sig.
Kommunale udvalg
Det er ikke kun Forbrugerrådet, der skal
have nye medlemmer, fordi den nye lov
træder i kraft. Det samme gælder for de
kommunale forbrugerudvalg, og samtli-
ge kommuner har fået brev om, at de skal
sørge for, at der udpeges medlemmer til
de nye udvalg. Disse har status som kom-
munale udvalg og skal varetage forbru-
gernes interesser over for alle nærings-
drivende, hvadenten disse er private eller
offentlige.
Der er således en klar forskel på de
kommunale forbrugerudvalg og KNIs
butiksudvalg. KNIs butiksudvalg har
udelukkende med KNIs lokale butikker
at gøre.
— Det er vigtigt at holde disse to for-
skellige udvalg adskilt, siger vicedirek-
tør Bjørn Brieghel.
Med Landstingets vedtagelse af den
nye forbrugerlov er der også indført ny-
skabelser som f.eks. prisundersøgelser
og et særligt forbrugerklageudvalg. Dis-
se omtales selvstændigt i andre artikler i
dette nummer af Atuisoq.
Juletræets værdi
De fleste af os vil i dag nødigt undvære
juletræet. Udover det mere religiøse is-
læt, er der ingen tvivl om, at træet har en
eller anden psykologisk værdi for os.
Denne værdi bunder sikkert mere i, at
det er med til at minde os om lysets snar-
lige tilbagevenden til vores polar kredse.
Men træet har også sin pris for vores
pengepung. Atuisoq har set på, hvad
KNI vil sælge juletræerne for:
Pris pr. halv meter......... 62,00 kr.
Pris pr. 0,80-1,25 meter.... 109,00 kr.
Pris pr. 1,25-1,75 meter.... 174,00 kr.
Pris pr. 1,75-2,25 meter.... 328,00 kr.
Pyntegran pr.l kg............ 28.00 kr.
Pyntegran 500 g.............. 15,00 kr.
ICC-p siulittaasua Mary Simon isumaqarpoq nukiit nunatta iluini suliniutinut atorne-
qartariaqalersut ICC nunat tamalaat akornanni akuerineqareermat. Oqaatigaattaaq
sulisut amerlanerpassuit pisariaqartinneqaraluartut aalajangersakkat, ukiuni qaa-
ngiuttuni akuersissutigineqarsimasut, suliareqqinnissaannut.
— Taakkuli aningaasassaqartinngilagut, taamaattumik nunatta iluini paasisitsini-
aaneq peqatigiiffiit kattuffiillu allat suleqatigalugitingerlattariaqarparput. Suliassaq
alla ICC-mutpingaaruteqartoq tassaavoq pinngortitamik illersuiniaqatigiit pissaane-
qarnerujussuannik, nunap inuiisa inuutissarsiutitoqaannik akornusiisimasumik, il-
luatungiliiniarneq. Taamaattumik ICC-p tungaaniit nunap inuiisa ataavarnissaannut
suliniaqatigiiffik, Indigenous Survival Internetional, annertuumik tapersersorniarne-
qarpoq.
Assini takuneqarsinnaapput Mary Simon-ip Nuummi tusagassiortunik katersuut-
sitsinerani ilasseqatigiissitsineranilu pisut assigiinngitsut.
ICC-præsidenten Mary Simon mener, at det nu er på tide at samle kræfterne omkring
internt arbejde i de cirkumpolare lande, nu da ICC har opnået international anerkendel-
se. Hun siger, at der i realiteten er behov for mange flere medarbejdere for at imødekom-
me de mange resolutioner, der er blevet vedtaget i løbet af årene.
— Men det har vi ikke penge til, derfor er det mest nærliggende at vi udfører vores op-
lysningsarbejde internt i de pågældende lande i samarbejde med andre organisationer.
Et andet tema, som har stor prioritet for ICC, er bekæmpelsen mod miljøorganisatio-
nernes magtfulde position, som har skadet de oprindelige folkeslags fangsterhverv.
Derfor vil ICC i høj grad støtte organisationen Indigenous Survival International i den-
nes kamp for at bibeholde de ældgamle traditioner.
På billederne ses forskellige situationer under Mary Simons pressekonference og efter-
følgende reception i Nuuk.
11