Atuagagdliutit - 28.01.1987, Blaðsíða 5

NR. 5 1987
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5
Qaleralinnut nalunaaqutsersuutit taamatut isikkoqarput. Taakkua normuisigut aalisakkanik ilisimatuut takusin-
tiaavaat aalisagaq sumeersuunersoq.
Således sidder mærket i nakken på hellefisken. Numrene på plast røret giver biologerne oplysning om, h vor hellefi-
sken oprindeligt blev fanget.
Søger at finde hellefiskens
vandringer gennem mærkning
Mærkningsforsøg fra undersøgelsesskibet »Adolf Jensen« kan måske også på
længere sigt give viden om fiskens gydeområder — Vigtigt at få mærkerne tilbage
Qaleralik pukutsumigut nalunaaqutserneqartoq. Tamatumunnga atortoq
soorlu tassa piniarfinni akinut nalunaaqutsersuut.
Her bliver mærket »skudt« ind i hellefiskens nakke. Værktøjet er et, der ti!
forveksling ligner det, man bruget til at prismærke tøj med i forretnin-
gerne.
Der er ingen, der rigtigt har styr på
hellefiskens vandringer i de grøn-
landske fjordkomplekser. Hvor
hellefisken gyder er også et åbent
spørgsmål. Men gennem to mærk-
ningsforsøg, hvoraf det ene netop
er afsluttet, håber Grønlands
Fiskeri- og Miljøundersøgelser at få
i hvert fald visse fingerpeg. I perio-
den fra 8. til 25. januar har man fra
undersøgelsesskibet »Adolf Jen-
sen« mærket hellefisk i fjordkom-
plekset ved Nuuk, og en lignende
mærkningsaktion skal i sommer
finde sted omkring Dulissat, oply-
ser Biologstationens videnskabelige
leder, Klaus Lehmann, til AG.
Det mærke, som hellefiskene
forsynes med, har form som et lil-
le,gult plasticrør, der »skydes« ind i
fiskens nakkeparti. For at mærk-
ningsforsøget skal få nogen værdi,
understreger man fra Biologstatio-
nen, hvor vigtigt det er af få disse
mærker retur, når fiskene genfan-
ges.
Dusør
Og som ved lignende mærknings-
forsøg er der en dusør at hente, hvis
fiskerne afleverer mærkerne. Mær-
kerne kan afleveres på Godthåb Fi-
skeindustri samtidig med indhand-
lingen, og ved afleveringen vil fiske-
ren blive honorerer for sin ulejlig-
hed med 100 kroner pr. mærke.
Samtidig er det også vigtigt, at
man opgiver den position — eller
lokalitet — hvor hellefisken med
mærket blev fanget.
Biologerne er ligeledes interesse-
ret i at vide, hvor lang fisken var,
hvad den vejede i levende, urenset
tilstand samt om det var en han eller
en hun. Endeligt vil man også gerne
have en skelprøve fra den fangede
fisk.
Med alle disse data på hver enkelt
genfangst er man nemlig først rigtig
i stand til at kunne danne sig et bille-
Ukioq manna Aalisakkanik Misissuiffimmi qaleralinnik nalunaaqutser-
suinermi atorneqartpoq aalisakkanik misissuut »Adolf Jensen«.
Det er undersøgelsesskibet »Adolf Jensen«, der benyttes til de mærknings-
forsøg på hellefisk, som Grønlands Fiskeri- og Miljøundersøgelser er i gang
med i år.
de over vandringernes mønster.
Hvor gyder fiskene
Udover vandringerne i de forskelli-
ge fjordsystemer vil biologerne
også gerne vide noget om, hvor hel-
lefiskene gyder. Og denne viden
kan mærkningsforsøget også bi-
drage til på lidt længere sigt.
Ved mange fiskninger efter
plankton med finmasket net i fjor-
dene omkring Nuuk er det aldrig
lykkedes at finde hellefiskeæg eller
-larver. Det er også yderst sjældent,
at der ses hellefisk med gydemoden
rogn eller mælk i fjorden.
Derfor er det nærliggende at tro,
at de store hellefisk »udvandrer« til
store vanddybder i Da visstrædet,
når de er gydemodne og parate til at
formere sig.
Men noget endeligt svar har man
ikke på denne problematik, og der-
for er forsøget også interessant i be-
stræbelserne på at finde helle-
fiskens gydeområder.
Søger efter snyltere
— Foruden mærkningen prøver vi
også at finde snyltere i fiskene for
se, om der er forskellige snyltere i
hellefisk, som er fanget henholdsvis
ved Nuuk, Ilulissat og i Canada,
oplyser Klaus Lehmann. Han fort-
sætter, at forekomsten af forskelli-
ge snyltere vil give mulighed for at
finde ud af, hvor hellefiskene kom-
mer fra, når og hvis de genfanges på
gydepladserne.
Til samme brug har man også ta-
get vævsprøver, der nogle gange
kan indeholde lidt forskelligt stof
fra fisk, der er opvokset på forskel-
lige steder.
Endeligt tæller man finnestråler
og ryghvirvler samt kontrollerer
skæl og øresten. Antallet af finne-
stråler og ryghvirvler siger noget
om, hvilke vandtemperaturer helle-
fisken har haft under opvæksten,
idet koldt vand giver færre finne-
stråler og hvirvler. Ved hjælp af
skælprøver og øresten kan biolo-
gerne slutteligt konstatere den en-
kelte fisks alder.
Gassimik nillusaavik
issittuni
— Urengojimi gasseqarfinni avan-
narpasissorujussuarmiittumi gassi-
mik nillusaaviliortoqarsimavoq,
russit tusagassiorfiat APN taama
allappoq.
Gassi ruujorersuit nunamut qeri-
uaannartumut assaassat aqqutiga-
lugit ingerlatinneqassaguni niller-
tunngorlugu nillusarneqaqqaarta-
riaqarpoq, taamaanngippat ruujo-
rit kissatsippallaassavai taamalu
nuna qeriuaannartoq ruujorit ava-
tangiisaat aatsilissallugu.
Taamaalippat ruujorit marlu-
junnaariartussapput ajoqusersin-
naallutillu. Nillusaanikkut ajoqutit
tamakkua qaangerneqarput ruujo-
rillu atorsinnaassusiat isumannaal-
lineqarluni.
Nillusaavik nutaaliaalluinnartu-
mik sanaajuvoq, nillusaaterpiaa
qarasaasiat atorlugit aqutaalluni.
Qujassut
Uima Adolf Knudsenip toqune-
rani tamanut telefonikkullu
misiginneqataasunut, qaniui-
sorpassuarnut naasorpassuar-
nullu qamannga pisumik quja-
ngaarpunga.
Kristina meeqqallu,
Ivssormiuni.
Officielt
Under 16. december 1986 er der i Aktiesel-
skabs-Registeret, Afdelingen for Anparts-
selskaber optaget følgende ændringer ved-
rørende: »SISIMIUT TRAWL ApS«, af
Holsteinsborg kommune:
Bestyrelsens formand Poul Kjeldgaard
Støvlbæk, samt Karl Otto Walther Jensen
er udtrådt af, og fiskeskipper John Carl
Steensen (formand), Kagssagssup Avq 1,
fiskeskipper Søren Broundal Haak Peder-
sen, Lalerqap Avq 10, Box 19, begge af
3911 Sisimiut, Grønland er indtrådt i be-
styrelsen.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 21. januar 1987
Issat nutaat?
Nye briller?
Ullumi Nuummi isaruaarniarfik-mut
sianerit issasannillu nutaanik qinul-
lutit.* Nuummi isaruaamiarfik-ki
annerpaanik qinigassaqarpoq issat
nutaanerpaat akinut minnerpaanut.
(Kajumissarut qinnutigiuk).
Sianerit 2 15 19
* Issat pissarsiarisinnaavatit issanut
allagataq Synoptik-ip angalaannar-
tuata issalerisuanit pigukku. Issanut
allagartaq tammarsimagukku
telex- aqqutigalugu
pissarsiussinnaavatsigit.
Ring i dag til Godthåb brillecenter
aps og bestil nye briller.* Godthåb
Brillecenter aps har det sterste
udvalg i moderne briller til de billig-
ste priser. (Få vores nye brochure til-
sendt).
Ring 2 15 19 s
o
CD
* Brillerne får du efter recept fra |
Synoptiks rejsende optiker. =
Har du mistet din kopi, kan vi s
skaffe den pr. telex. “
nuummi isaruaarniarfik
godthåb bnillecenten aos
S synoptik