Atuagagdliutit - 22.04.1987, Qupperneq 24

ATUAGAG DLI UTIT/GRØN LAN DSPOSTEN
Danrnarkiøfdél?ngen<00rt0<'arfil< riaqiterneqama Tryk J
Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Grønlandsposten. Sdr. Herrnhutvej 22, Postbox 39, 3900 Nuuk, telefon 2 10 83, Telex 90631 agagag Nuuk: Jørgen Fleischer (ansvars- havende), Elisabeth Lyberth, Peder Munk Pedersen, Journalistelev Inga Hansen, Maannguaq Berthelsen (tolk). Forretningsfører Paula Krohn, Allaffimioq/kontorass. Katsi Isaksen. Tunniussivissaq/lndleve ringsfrist: Saqqummerfissaq sap. ak. sioqqullugu sisamanngornermi nal. 12.00 /Torsdag kl. 12.00 før udgivelse. Redaktion: Torben Lodberg, Folketinget - Christiansborg 1240 København K. Telf. or 15 95 91, telex 15 805. Kujataata naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri
70-inik
ukioqalersoq
Kalaaleq atuakkiortoq Maaliaaraq
Vebæk, maanna Danmarkimi naj-
ugaqartoq, ataasinngornermi apri-
lip 20-ianni 70-inik ukioqalerpoq.
Maaliaaraq Alluitsumi inunn-
gorsimasoq 1932-imi apersorteree-
rami Aasianni Efterskolemukar-
poq, taamanikkut Kalaallit Nu-
naanni niviarsiaqqat ilinniaqqiffi-
' gisinnaasatuaannut. Ukiuni mar-
lunni tassaneereerami Maaliaaraq
Danmarkimukarpoq, taamanikkut
ilageeqarnermut ministerikkunni
Th. Poulsenikkunni Holtemi naju-
gaartuni, qallunaatut ilinniassallu-
ni. Tassanilu Th. Poulsenikkut qi-
tornaat qallunaatut kisitsinermillu
ilinniaqatigisarpai.
Maaliaaraq Holte-meereerami
Th. Langs Skolemi Silkeborgimiit-
tumi ilinniartunngorpoq ukiunilu
sisamani ilinniartitsisunngorniar-
luni atuarluni. Meeqqanut miki-
j. nernut ilinniartitsisusut inereerami
1939-imiit 1945-imut Kalaallit Nu-
naanni ilinniartitsisuuvoq, itsarni-
sarsiuumut Christen Leif Vebæk-
imut katinnissani tikillugu.
Tamatumap kingorna Maali-
70 år
Mandag den 20. april kunne den
grønlandske forfatter Maliaraq
Vedbæk, der nu er bosiddende i
Danmark, fejre sin 70 års fødsels-
dag.
Maliaraq, der er født i Frederiks-
dal, kom efter sin konfirmation i
1932 på Efterskolen i Aasiaat, der
den gang var den 1. efterskole for
piger og overhovedet i Grønland.
Efter opholdet her, der varede i to
år, kom Maliaraq til Danmark,
hvor hun 1 år lærte dansk hos den
tidl. kirkeminister Th. Poulsen i
Holte. Her læste hun sammen med
Th. Poulsen og hans børn både
dansk og regning.
Efter opholdet i Holte kom Ma-
** liaraq til Th. Langs Skole i Silke-
borg i fire år og blev uddannet til
forskolelærerinde. Denne uddan-
nelse som småbørnslærerinde prak-
tiserede hun herefter i årene 1939-
45 i Grønland, hvor hun blev gift
med arkæologen Christen Leif Ve-
bæk.
I årene herefter rejste Maliaraq
en del i Grønland som assistent for
sin mand, der i sommermånederne
deltog i Nationalmuseet udgravnin-
ger af Nordbo-ruinerne. Både un-
der disse rejser og senere 1949-1951,
hvor familien overvintrede i Grøn-
land, arbejdede hun med etnologi-
ske optagelser på bånd — inter-
views med ældre grønlændere. Et
arbejde, der senere blev fortsat i
samarbejde med Robert Petersen.
Flere af disse mange interviews er
Maliaraq Vebæk.
aaqqap uini Kalaallit Nunaanni
angalaqatigingaatsiartarpaa ikior-
taaffigalugu, aasaaneranilu Kater-
sugaasivissuup Qallunaatsiaqarfi-
kuni assaasitsinerani peqataasarlu-
ni. Angalasarnermini kingornalu
ukiuni 1949-1951-imi Kalaallit Nu-
naanni ukiisarnerminni kalaallinik
utoqqarnik oqaluttuartitsilluni im-
miussisarpoq. Suliarlu tamanna
kingusinnerusukkut Robert Peter-
sen peqatigalugu ingerlateqqissi-
mavaa. Immiussat tamakkua ilaat
saqqummersinneqareersimalerput,
ilaalli suli saqqummersinneqarsi-
allerede udgivet, mens resten venter
på at blive udgivet — formentlig
inden længe.
Igennem 20 år har Maliaraq end-
videre arbejdet for Grønlands Ra-
dio, hvor hun foruden at have pro-
duceret tre grønlandske hørespil —
og oversat 1 til grønlandsk, har la-
vet en lang række børneudsendel-
ser. Hun har også udgivet en række
noveller både på grønlandsk og
dansk, og i 1981 fik hun tid til at ud-
give romanen »Møde i en bus«, der
to år senere udkom på dansk.
Flere af hendes noveller vil i den
nærmeste fremtid blive oversat til
henholdsvis samisk og russisk, lige-
som der er forhandlinger om at få
dem udgivet på amerikansk.
På russisk sker det med bogen
»Møde i en bus« og til efteråret, når
den sovjetiske ugeavis Literatur-
naja Cazétta, der udkommer i 3,5
mio eksemplarer, bringer en anto-
logi over grønlandske digtere og
forfattere, er Maliaraq med, idet
avisen bringer hendes novelle
»Drømmen om det store hvis hus«.
For tiden er Maliaraq Vebæk
igang med at skrive en historisk bog
om de grønlandske kvinder. 1 denne
behandler hun de grønlandske
kvinder helt tilbage fra mytologien
og op til dato. Dette arbejde har
foreløbig taget et par år, men den
ventes færdig i løbet af et par måne-
der. Derudover har hun i en årræk-
ke anmeldt grønlandske bøger i
dagbladet Politiken, men dette ar-
bejde har i de seneste måneder måt-
tet vige for arbejdet med hendes
egen udgivelse.
-rg.
manngitsut — qanittukkuussagu-
nartoq — saqqummersinneqassap-
put.
Maaliaaraq ukiuni 20-ini Kalaal-
lit Nunaata Radiuani suleqataasi-
mavoq, ilaatigut tusarnaagassior-
tarsimalluni meeqqanullu aallak-
kaatitassiortarsimalluni. Oqaluttu-
arpaalunnittaaq kalaallisut qallu-
naatullu saqqummersitsisarsima-
voq, 1981-imilu saqqummerpoq
atuakkiaa »Bussimi naapinneq«,
ukiut marluk qaangiummata qal-
lunaatuttaq saqqummersinneqar-
toq.
Efter en måneds ophold på Rigs-
hospitalet i København kunne stati-
onsleder Holger Lennert Poulsen i
sidste uge sammen med sin hustru
Agnethe atter vende tilbage til Nar-
saq, hvor han lørdag den 25. april
kan fejre sin 60 års fødselsdag.
Holger Poulsen startede i 1941
som skibstømrerlærling på værftet
1 Sisimiut og arbejdede her til 1949,
hvor han for egen regning nedrejste
og fik arbejde på Holbæk Skibs-
værft.
Efter ca. 1 år i Holbæk søgte
Holger Poulsen optagelse på Tek-
nologisk Institut i København,
hvor han i aftentimerne ville uddan-
ne sig til værkfører, mens han i dag-
timerne arbejdede på Nordhavns-
værftet. Efter et års tid måtte han
imdlertid afbryde denne udddan-
nelse, da han fik mæslinger og blev
indlagt på det daværende Bleg-
damshospital. Efter udskrivelsen
rejste han i 1951 atter tilbage til Sisi-
miut, hvor han nedsatte sig som
privat husbygger.
1 1956 blev han af politimester Si-
mony opfordret til at assistere den
stedlige stationsleder i Sisimiut, og
dermed startede Holger Poulsen sit
godt 30-årige virke inden for politi-
et, hvor han startede og i mange år
var formand for Politiforeningen i
Grønland.
2 x 60 år
Torsdag den 30. april kan brødrene
Oluf og Ingvar Høegh fejre tilsam-
men 120 års fødselsdag ved en fest-
lighed på Lottenborg Kro i Sorgen-
fri. De to brødre er født i Qaqortoq
Oqaluttualiiasa ilaat qanittuk-
kut russisut same-sullu nutserne-
qartussaap put, amerikamiutullu
nutserneqarnissaat aamma isuma-
qatigiinniutigineqalereerpoq.
Atuakkiaa »Bussimi naapin-
neq« russituunngorluni ukiaru
saqqummertussaavoq, russillu avi-
isiat Literaturnaja Cazétta allap-
poq 3 Vi milliuuninngorlugu na-
qinneqarumaartoq, kalaallillu
taalliortut atuakkiortullu tassani
allaaserineqarmata Maaliaaraq
ilanngullugu allaaserineqarsima-
voq oqaluttualiaa »Drømmen om
Oluf startede derefter som elek-
trikerlærling i Frederikssund, og
efter endt uddannelse i 1951 nedsat-
te han sig som installatør i fødeby-
en, hvor han drev selvstændig virk-
somhed et par år, indtil han pga.
udviklingen fortsatte som elektri-
ker på elværket i Qaqortoq til 1975.
Samtidig var Oluf i det meste af
tiden fra 1954 til 1975 beskæftiget
med politisk arbejde. I 1954 blev
han for 1. gang indvalgt i kommu-
nalbestyrelsen. I 1959 blev han
borgmester, indtil han i 1963 blev
indvalgt i Landsrådet, hvor han sad
i perioden indtil 1967, da han atter
blev borgmester i Qaqortoq. På
denne post virkede han, indtil han
trak sig tilbage fra det politiske ar-
bejde i 1975.
Fra 1972 til 1975 var han medlem
af De grønlanske kommuners
Landsforening, som han var med til
at starte. I fem år var han tillige for-
stander for lærlingehjemmet i Qa-
qortoq, ligesom han har været
kommunefoged og politimedhjæl-
per i kommunen. Endvidere var
han sammen med broderen Ingvar,
der var initiativtager med til at star-
te afholdsforeningen Hvide Kors,
som han i 10 år var formand for.
I en periode var Oluf Høegh også
medlem af GTO’s Tilsynsråd, og
han sidder for tiden i bestyrelsen for
Den grønlandske Julemærkekomi-
té, ligesom han er næstformand for
Atassut’s partiafdeling i Danmark.
det store hvide hus« ilanngullugu.
Maaliaaraq Vebæk maannak-
korpiaq kalaallit arnartaat pillugit
atuakkiorpoq. Tassani pineqarpoq
kalaallit arnartaasa qangarsuaani-
illi ullumimut oqaluttuarisaanerat.
Suliaq taanna ukiuni marlussunni
ingerlassimavaa, ilimagineqarpor-
lu qaammatit arlalissunnguit qaan-
giuppata saqqummersikkumaaraa.
Ukiorpaalunngortuni kalaallit atu-
akkiaat Politiken-imi allaaserisar-
simavai, suliarli taanna unitsikkal-
larsimavaa nammineq atuakkiami-
nik aallussaqarnini pissutigalugu.
Fra 1986 har Oluf Høegh været
forstander for Grønlænderhjem-
met i Hellerup, der i den periode er
blevet moderniseret og udvidet.
INGVAR startede sin karriere på
Fåreavlstationen i Qaqortoq, idet
det var emningen, at han skulle
være fåreavler. Men da han under
krigen kom ud at sejle med »Julius
Thomsen« mellem Grønland og
USA, fik han interesse for konser-
vering, slagtning m. v., så da han ef-
ter krigen kom tilbage til Qaqortoq,
kom han til Narsaq som slagterme-
ster og formand for fabrikken.
I 1972 og 1973 var Ingvar Høegh
i foråret og efteråret konsulent på
Sipineq i Sisimiut, hvor han gav un-
dervisning i partering af rensdyr,
samtidig med at han var formand
for fabrikken. Herefter blev Ingvar
igen fast slagtermester på fabrikken
i Narsaq, indtil han i 1975 blev ud-
dannet til fabriksmester. 1. januar
1978 blev han udnævnt til fabriksle-
der på fahrikken i Paamiut, hvor
han virkede til efteråret 1981.
Herefter kom Ingvar igen tilbage
til Narsaq — denne gang som fa-
briksleder. Her var han, indtil han
1. oktober 1986 fik 2 års orlov og nu
virker som konsulent i hjemmemar-
kedssalg i KTU.
I årene 1959 til 1963 var Ingvar
Høeg medlem af kommunalbesty-
relsen i Narsaq, og i 1983 blev han
indvalgt af Atassut til Landstinget,
hvoril han blev genvalgt i 1984.
Allerede i 1951 tog Ingvar Høegh
initiativ til at starte afholdsbevæ-
gelsen Hvide Kors i Grønland.
Nyt om navne