Atuagagdliutit - 13.05.1987, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 20 1987
Philip Lauritzen er
udnævnt til AG-redaktør
Den nye redaktør overtager et blad, der er begyndt at gå opad efter de senere års
nedgang i økonomisk og oplagsmæssigt henseende
Bestyrelsen for den selvejende insti-
tution, Atuagagdliutit/ Grønlands-
posten, har udnævnt Hjemmesty-
rets informationschef, den 40-årige
journalist Philip Lauritzen til bla-
dets nye redaktør med tiltrædelse
pr. 1. august 1987. Bestyrelsen har
truffet sin beslutning i enighed efter
en minutiøs eksamination af tre
topkandidater til stillingen.
Philip Lauritzen er efter manges
mening den bedste danske skribent,
som i dag har med Grønland at
gøre. Han er forfatter til en lang
række bøger om Grønland, og som
journalist har han været tilknyttet
Grønland siden 1972. Han var såle-
des ansat ved AG fra 1979-81.
Flittig forfatter
Philip Lauritzen er matematisk-
naturvidenskabelig student fra
1966, og han har været på universi-
tetsophold i Frankrig og England.
Han var ansat på Information fra
1970-79 og var en overgang medlem
af chefredaktionen.
Den nye redaktør er en flittig for-
fatter. Han har i de sidste 10 år ud-
givet følgende bøger om Grønland:
»Den Sorte Engel«, »Olie og Amu-
letter«, »Grønland- fra koloni til
hjemmestyre«, Dronningen i Grøn-
land«, »Stille«, »Grønland på vin-
gerne« og »Myten om Minik«.
Desuden har Philip Lauritzen
siddet i brancheudvalget for den
grønlandske journalistuddannelse
siden dens start. Han er bestyrelses-
medlem i Grønlands Rejsebureau
og i 1985-86 overvintrede han i Nia-
qornat for at være timelærer.
Den nye redaktør har således sat
sig grundigt ind i de grønlandske
forhold.
Et blad i opgang
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
har i de senere år oplevet nedgangs-
tider, både økonomisk og oplags-
mæssigt. Den almindelige afmat-
ning har også gjort sig gældende for
bladets vedkommende. Og den uli-
ge konkurrence fra de elektroniske
mediers side har betydet en mar-
kant nedgang for de trykte medier
bl.a. for AG.
Dertil kommer, at vi endnu ikke
har overvundet eftervirkningerne
af overgangen til de nye grønland-
ske retskrivning. Nu er Atuagag-
dliutit en udpræget grønlandsk
avis, og vore læsere er fortrinsvis
folk, der er vant til at læse den gam-
le retskrivning, og som er meget
imod den nye retskrivning.
Men nedgangen i oplagstallet er
nu standset, og vi opleverfor tiden
en begyndende opgang. Det samme
gælder økonomien. Efter et år uden
tilskud kører bladets økonomi i dag
rimeligt godt. Bladets bestyrelse er
således meget tilfreds med 1986-
regnskabet.
Udviklingen er således vendt til
det bedre, og her på redaktionen er
vi glade for, at vi kan byde den nye
redaktør velkommen til et blad i op-
gangens tegn.
AG-ip aaqqissuisortaaq a, AGs nye redaktør Philip Lauritzen.
Philip Lauritzen AG-ip
aaqqissuisortaaraa
Aaqqissuisortaap ingerlatilissavaa aviisi qaffariartoqqilersoq ukiut kingullit
aningaasatigut naqittullu amerlassusiisigut nakkariartorsimagaluarluni
Atuagagdliutit siulersuisuisa aviisi-
mi aaqqissuisussatut atorfinitsip-
paat Namminersornerusuni tusarli-
isartoqarnikkut pisortaq, avisiilior-
toq 40-inik ukiulik Philip Laurit-
zen, ikkuttusaangorlugu augustip
1-ianni. Siulersuisut isumaqatigiil-
lutik taamatut aalajangerput qin-
nuteqartunit piukkunneqarnerpaat
pingasut peqqissaartumik aperso-
reerlugit.
Philip Lauritzen arlalippassuit i-
sumaat naapertorlugu tassaavoq
qallunaaq nunatsinnut attuumas-
suteqartunit allallaqqinnerpaaq.
Arlalinnik atuakkiaqarpoq nunat-
sinnut tunngasunik, aviisiliortutul-
KØBENHAVN (AG) Folketings-
medlem Jens Thoft (SF) har gen-
nem folketingets forsvarsudvalg
bedt forsvarsminister Hans Engeli
(K) overfor udvalget oplyse, om
USA har haft og måske stadig har et
tophemmeligt forsøgsområde i
Grønland, hvor US Army tester
kemisk-biologisk våben.
Baggrunden for spørgsmålet er,
at den amerikanske journalist Sey-
lu nunatsinnut tunngassuteqarsi-
mavoq 1972-ip kingorna. Taama-
tut AG-imi atorfeqarsimavoq 1979-
imit 81-imut.
Atuakkiortoq eqiasuitsoq
Philip Lauritzen ilinniarnertuun-
ngorpoq 1966-imi, universitetinilu
atuarsimalluni Frankrigimi Eng-
landimilu. Aviisimi Informationi-
mi atorneqarsimavoq 1970-imit 79-
imut, aamma aviisip aaqqissuiso-
qarfiani peqataasimalluni.
Aaqqissuisortaaq atuakkiortuu-
voq eqiasuitsoq. Ukiuni kingullerni
qulini atuakkat makku saqqum-
mersissimavai: Uulia aarnussallu,
Kalaallit Nunaat — nunasiaaner-
mor Hersh — ifølge ugeavisen
»Klassekampen« i bogen »Chemi-
cal And Biological Warfare —
America’s Hidden Arsenal« gen-
nemgår alle giftlokaliteter, som det
amerikanske militær anvender i
forbindelse med forskning og ud-
vikling af kemiske og biologiske vå-
ben.
— Lokaliteterne er beskrevet ned
i mindste detalje, men fire lokalite-
mit namminersornerunermut,
Kunngi Kaallaalit Nunaanni, Ni-
paanneq, Kalaallit Nunaanni tim-
misartorneq aamma Minimmik o-
qaluttuaq.
Aammattaarli Philip Lauritzen i-
laasortaasimavoq nunatsinni aviisi-
liortunik ilinniartitsinermi udvalgi-
mi, tassa tamatuma aallartinnera-
nit. Nunatsinni Angalatitseqati-
giinni siulersuisunut ilaasortaavoq
kiisalu 1985-86-imi Niaqornani u-
kiisimalluni timelæreriulluni.
Taamaammat aaqqissuisortaaq
nunatsinni pissutsinik paasisimasa-
qarluartuuvoq.
Atuagagdliutit ukiuni kingullerni
nakkariartorsimapput aningaasati-
ter har den amerikanske journalist
ikke kunnet finde oplysninger om,
siges det i artiklen i »Klassekam-
pen«, som fortsætter:
— Seymor Hersh skriver: »Hæ-
rens kemiske korps (i dag er dette
korps integreret i Army Materiel
Command, — red.) havde engang
— og har måske stadig — fire andre
faciliteter til test af kemisk-
biologisk krigsførelse, som rappor-
terer til Dugway (Dugway er en test-
station for kemisk-biologisk krigs-
førelse i Utah i USA, — red.). Tést-
stationerne var beliggende i Alaska,
iden sydvestlige del af USA, i Pana-
ma og på Grønland. Specifik infor-
mation om deres beliggenhed er
klassificeret.«
— Selv om Seymor Hershs oplys-
ninger er indsamlet før 1968, og selv
om han ikke på dette tidspunkt hav-
de klarhed over, hvorvidt test-
arealet i Grønland fortsat eksiste-
rer, så kan tidligere forsøg med
kemisk-biologiske våben stadig
give konsekvenser for befolkning
og for flora og fauna i Grønland,
skriver »Klassekampen« videre og
gut naqinneqartartullu amerlassu-
siisigut. Aningaasatigut sipiun-
naarneq aamma malunniussima-
voq aviisimut. TV-kullu qaanger-
niussineq kinguneqarsimavoq avii-
sit naqitat kinguariarnerannik, ta-
mannattaaq AG-ip malugaa.
Aammali suli anigorsimanngilar-
put allaasitaamut ikaarsaarnerup
kinguneri. Atuagagdliutit kalaallit
aviiseraat, atuartartuvullu tassaa-
neruuput inuit allaasitoqqamik
sungiussisimasut, allaasitaamillu
nuannarinninngitsut.
Naqittartulli ikiliartornerat
maanna unippoq, maannalu misi-
garput naqittartut amerliartoqqi-
lernerat. Aningaasarsiornikkutaaq
pitsanngoriartorneqarpoq. Ukioq
ataaseq ingerlasimavugut tapiiffi-
gineqarnata taamaattorli ajorpal-
laanngitsumik. Soorlu aviisip siu-
lersuisuisa assut naamaagisimaar-
paat 1986-imi naatsorsuutit.
Taamaammat ilorraata tungaa-
nut ingerlaneqalersimavoq, maani-
lu aaqqissuisoqarfimmi nuannaa-
rutigaarput aaqqissuisortaaq tikil-
luaqqusinnaagatsigut aviisimut siu-
mukartumut.
henviser til, at et eksempel på så-
danne langtids-virkninger er det
britiske militærs forsøg på den lille
ø Gruinard på Skotlands nordvest-
kyst, hvor man under 2. verdens-
krig under test med den ekstremt
farlige anthrax-bakterie spredte
bakterierne ud over hele øen. —
Øen er i dag fortsat ubeboelig, og
forskere har anslået, at øen først
kan betrædes af mennesker igen ef-
ter op til 100 år, skriver ugeavisen.
Ifølge Seymor Hersh foregik rap-
porteringen fra det grønlandske
forsøgsområde til Dugway Proving
Grounds i Utah i USA. Også dette
område er anlagt ved et naturligt
stødpude-område klods op ad en
stor salt-ørken.
Overfor AG oplyser Jens Thoft,
at ophavsmanden til artiklen i
»Klassekampen« — Keld Jensen —
er en overordenlig velorienteret
skribent med en megen stor viden,
og at det netop er på den baggrund,
at han nu har bedt forsvarsminister
Hans Engeil redegøre for USA’s
aktiviteter med kemiskbiologiske
våben i Grønland.
Grønland som
forsøgsområde
Gennem folketingets forsvarsudvalg er
forsvarsministeren bedt oplyse om der i Grønland har
foregået eller foregår forsøg med kemisk-biologisk
krigsførelse