Atuagagdliutit - 13.05.1987, Blaðsíða 10

10
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
ISI-mi ingerlatsinissamut ataatsimiititaliaq. Saamimmiit Einer Lemche, Kalaallit Nunaat, George Erasmus, Ca-
nada, Matthew lya, Alaska Dave Monturelu, Canada.
ISI’s styringskomite. Fra venstre: Einer Lemche, Grønland, George Erasmus, Canada, Matthew lya, Alaska og
Dave Monture, Canada. Ass./Fot.: LIL
ISI sulissussinialersoq:
Haasortatta marluk
aamt illersornialeraat
ISI-p — Indegenous Survival Internationalip sulianik ingerlatsisussatut
ataatsimiititaliaa Nuummi ataatsimeeqqammerpoq. AG-ip nunatsinniit ilaasortat
aappaat, Einer Lemche piniartunik akerlilersuisunik akerlilersuisut suliarisaat
pillugit oqaloqatigaa
ISI — piniarnermik akerliuniartar-
tunut inuit akimmisimaarinninni-
arlutik suieqatigiiffiat nunatsinni
marlunnik ilaasortaqarpoq. Aap-
paraa aalisarnermut suliffissuaqar-
titsinermullu naalakkersuisoq, Mo-
ses Olsen pisortaalu Einer Lemche.
ISI-p sulianik ingerlatsisussatut a-
taatsimiititaliaa Nuummi ataatsi-
meeqqammerpoq, oqaluuserisallu
ilagivaat Newfoundlandip eqqaani
umiarsuarsuarniit puisinniarnissaq
Hollandimiillu siunnersuutigine-
qarsimasoq Washington-konven-
tionimi aarrip liste to-mut, allattor-
simaffiit aappaannut inissinneqar-
nissaanut siunnersuut.
Ataatsimiititaliap, George Eras-
musip Dave Monturellu, tamarmik
canadameersut indianerit, Mat-
thew lyap, Alaskameersup Yuip
nunatsinneersullu Einer Lemchep
Nuummi ataatsimiinnerminni Inuit
Issittormiut Kattuffiata præsiden-
tia, Mary Simon suleqatigiinnissaq
pillugu ilaatigut aamma ataatsi-
meeqatigisimavaat. Ataatsimiin-
nermittaaq isumaqatigiissutigine-
qarpoq nunani immikkoortuni
nammineq suliassat assigiinngitsut
nammineq ingerlanniarneqartassa-
sut. Aammattaaq isumaqatigiissu-
tigineqarpoq ISI-p anguniakkami-
nut aallavigisani ingerlattuassagaa:
uumasunik piniartunut akerliuni-
artunut akimmisimaarinninniar-
nissaq.
Aaveq
Hollandimiut qanittukkut siunner-
suuteqarput aarrup Washington-
konventionimi allattorsimaffiit
aappaannut inissinneqassasoq, —
naalagaaffiit isumaqatiginninniuti-
gisartagaat Washingtonimiittoq.
Tassani aalajangerneqartarpoq uu-
masut naasullu sorliit nunat tamat
akornanni niuissutaasinnaanersut,
— aalajangersinnaanngilaalli uu-
masut piniaqqusaajunnaarnissaat.
Aalajangiunneqartarpoq uumasut
suut nungorataannaanersut, ta-
makkulu allattorsimaffimmut siul-
lermut, liste 1-imut inissinneqartar-
put. Uumasulli nungorataan-
naanngikkaluarlutik ulorianartor-
siortinneqarsorisat allattorsimaf-
fiit aappaannut, liste 2-mut inissin-
neqartarput. Tassalu aaveq allat-
torsimaffiit aappaannut holland-
imiut inissinniarsarilerpaat. Ta-
manna piviusunngussagaluarpat
aavermik piniagaqartunut aarrillu
tuugaavinik iluanaarniartunut a-
korsiisinaavoq. Sutigut akornusii-
sinnaanersoq Einer Lemchep nas-
suiarpaa:
ISI — de oprindelige folkeslags in-
ternationale organisation mod anti-
fangst-bevægelserne har to med-
lemmer i Grønland. Det er
henholdsvis Landsstyremedlemmet
for fiskeri og industri, Moses Olsen
og hans direktør, Einer Lemche.
ISI’s styringskomite har netop
holdt møde i Nuuk, hvor man bl.a.
drøftede den canadiske regerings
beslutning om yderligere sælfangst
ved Newfoundland fra store skibe,
og forslaget fra Holland, om at pla-
cere hvalrossen i den såkaldte liste
to i Washington-konventionen.
Styringskomiteen, George Eras-
mus og Dave Monture, begge india-
nere fra Canada, Yuit’en Matthew
lya fra Alaska og Einer Lemche fra
Grønland holdt under deres møde i
Nuuk, bl.a. også møde med ICC’s
præsident, Mary Simon om mulige
samarbejdsformer. Under styrings-
komitemødet blev man også enige
om, at man i de enkelte medlems-
— Uumasoq allattorsimaffim-
mut siullermut inissisimaguni uu-
masup nunanut allanut nioqqutigi-
nissaa imaluunniit nunamut eqqus-
suunniissaa ajornarluinnassaaq.
Aamma eqqaamasariaqarpoq naa-
lagaafiit suut isumaqatiginninnini-
artarfimmut ilaasortaanersut. Naa-
lagaaffiimmi ataasiakkaat naag-
lande hver for sig måtte køre sit eget
løb. Man blev også enig om, at man
måtte fastholde ISI’s oprindelige
opgave: at agere imod de forskellige
anti-fangstbevægelser.
Hvalrossen
Hollænderne har fornylig indsendt
et forslag til Washington-
konventionen om at placere hval-
rossen i den såkaldte liste to. Wa-
shingtonkonventionen bestemmer
hvad man skal gøre med internatio-
nal handel med forskellige dyre- og
plantearter, men konventionen kan
ikke frede et dyr. Den regler for,
hvilke dyr der er udryddelsestrue-
de, som de forskellige stater så kan
placere i liste et. De mindre udryd-
delsestruede arter bliver placeret i
liste to. Det er hvalrossen, som hol-
lænderne vil have placeret i liste to.
Det indebærer ulemper for de folk,
der bruger hvalrossens stødtænder
gaarsinaatitaapput aalajangiussa-
mut, inissinnissaalu aalajangiunne-
qareeraluartoq naalagaaffimminni
nioqqutigisinnaavaat. Uumasoq
alla allattorsimaffiit aappaannut
inissinneqarsimappat akornutaa-
sinnaasut marluk nassatarigajup-
pai. Siullermik aarrimik avammut
nioqquteqarniaraanni pappialar-
passuit immersoqqaarlugit niuerto-
qarsinnaassaaq. Aappassaannillu
inuit uumasoq tassunga inissinne-
qarsimasoq nungungajalereersutut
isiginiartarpaat, naak taamaan-
ngikkaluartoq. Taamaalillunilu a-
jortumik isigineqalerneq pinngor-
tarpoq.
Ataatsimiititaliap ataatsimiinne-
rani oqaluuserineqarpoq qanoq ilil-
luni naalagaaffigisat naalakkersui-
sui, Canadami, USA-mi Danmark-
imilu siunnersuummut naaggaar-
nissaannut sunnerniarneqarsinnaa-
nersut. Paasineqarpoq amerikar-
miut naalakkersuisui siunnersuum-
mut akerliusut, taamatuttaaq Ca-
nadami naalakkersuisut. ISl-lli qal-
lunaat naalakkersuisuisa isumaat
suli ilisimanngilaat.
Einer Lemche: — Qallunaat Nu-
naanni Eqqissisimatitsinissaq pillu-
gu Ataatsimiititaliap Kalaallit Nu-
naanni Aalisakkanik Misissuiso-
qarfimmiit aarrit pillugit misissui-
nerisa inerneri pissarsiarigaallu
aamma uagut pissarsiarisimavagut.
Taakku takutippaat aaveq imatut
ulorianartorsiortiginngitsoq allat-
torsimaffiit arlaannulluunniit inis-
sittariaqarlugu. Eqqissisimatitsi-
nissamik ataatsimiititaliamut allan-
niarpugut misissuinerit taakku aal-
laavigissagaat. Neriuutigissavarput
taava Qallunaat Nunaanni naalak-
kersuisut isumaat USA-mi Canada-
milu naalakkersuisut isumaattut ik-
kumaartut.
Canadamiut puisinniat
Newfoundlandip eqqaani umiarsu-
arsuit puisinniarnissaat Canadami
naalakkersuisut akuereqqammer-
paat. Umiarsuit angisuut puisinni-
artuunissaasa puisinik piniarner-
som salgsobjekt. Hvilke ulemper
der er fortæller Einer Lemche her-
om:
— Hvis en dyreart er placeret i li-
ste et, er det totalt umuligt, at im-
portere eller eksportere dyret, eller
dele af det. Man skal huske på, hvil-
ke lande der er tilsluttet konventio-
nen. Man kan tage forbehold og
sige, at vi ikke vil være med til at
forbyde import af dette dyr. Når
det mindre truede dyreart er place-
ret i liste to er der to ulemper det kan
føre med sig. For det første skal
man gennem en masse papir hver-
gang man skal udføre noget hval-
ros. For det andet, opfatter folk dy-
rene som udryddelsestruede, selv-
om de ikke er det. Man får et dårligt
image.
I mødet som styringskomiteen
holdt, blev der snakket om hvordan
man kunne bearbejde sine respek-
tive regeringer, således at de stemte
nej til forslaget. Man fik at vide, at
ISI på barrikaderne:
De to eneste ISI-medlemmer
fra Grønland mod hvalros
udryddelsesmistanke
I SI’s — Indegenous Survival International styringskomite har netop holdt møde i
Nuuk. A/G har talt med den ene af medlemmerne af afdelingen i Grønland, Einer
Lemche om anti-anti-fangstbevægelsesorganisationens gøremål
NR. 20 1987
Einer Lemche Canadap naalakker-
suisuisa puisinniatitseqqilernerat
pillugu: »Greenpeacekkut akorlu-
assaqaat«.
Einer Lemche om den canadiske
regerings beslutning om yderligere
sælfangst ved Newfoundland: »Det
er en lækker sag for Greenpeace«.
Ass./Fot.: LIL
mut akerliliiniarneq qaffatseqqis-
sinnaavaa, — naak matumuuna
puiseeqqat — white coats — pinia-
gaanianngikkaluartut. George Er-
asmus oqarpoq Canadami puisin-
niartartut peqatigiiffiata aalaja-
ngiineq tamanna isumaqatigisi-
manngikkaa.
Einer Lemche: — Aalajangiineq
manna Greenpeacekkut akorluas-
saqaat. Atorsinnaajuarsimavaam-
mi taakku puisinnguit nallinnartut
anaalerneqarlutik toqorangaasut.
Aningaasarpassuarnik pissarsisi-
mapput, allaat Canadami taamatut
iliorluni piniapilunneq unitsinne-
qareersoq. Naak Greenpeacep suli-
nertik puiseerarniarneq tunngavi-
galugu aallartissimagaluaraat anni-
laanngatigaarput uumasunik iller-
suiniat allat tamanna atorniapilus-
sagaat. Akerliliiniarnerullu saq-
qummeqqinnissaa annilaanngati-
gaarput.
den amerikanske regering var mod-
stander af forslaget, og ligeledes
den canadiske. ISI ved endnu ikke
hvilken holdning den danske rege-
ring har.
Einer Lemche: — Samtidig med
Fredningsstyrelsen i Danmark fik
vi materiale fra Grønlands Fiskeri-
undersøgelser, der viser at hvalros-
sen ikke er i fare i den grad, at der er
nogen som helst grund til at sætte
den i listerne. Vi vil skrive til Fred-
ningsstyrelsen, at de skal gå ud fra
de oplysninger. Vi håber så, at den
danske regerings holdning også går
i samme retning som U.S.A.’s og
Canadas regeringers.
Canadisk sælfangst
Den canadiske regering har beslut-
tet at tillade, at nogle; store skibe
gives tilladelse at fange sæler ud for
Newfoundland. At det er store ski-
be, der er blevet tilladelse til, kan
afstedkomme en antistemning mod
sælfangst endnu en gang, — selvom
det denne gang ikke er white coats
— baby-sæler — det drejer sig om.
George Erasmus sagde, at den ca-
nadiske sælfangerorganisation hel-
ler ikke støttede den canadiske rege-
rings beslutning.
Einer Lemche: — Det her er jo en
lækker sag for Greenpeace. De har
jo altid kunnet bruge den der med,
at man slår de stakkels dyr oven jo
altid kunnet bruge den der med, at
man slår de stakkels dyr oven i skal-
len. Det har de hentet penge på i en
helt utrolig grad, og har gjort det,
efter det er holdt på i Canada. Selv-
om Greenpeace startede deres kam-
pagne på drabet af babysæler, er vi
bange for, at andre miljøorganisa-
tioner bruger det. Og hele den anti-
stemning er vi selvfølgelig bange
for.
i