Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 13.05.1987, Page 10

Atuagagdliutit - 13.05.1987, Page 10
10 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN ISI-mi ingerlatsinissamut ataatsimiititaliaq. Saamimmiit Einer Lemche, Kalaallit Nunaat, George Erasmus, Ca- nada, Matthew lya, Alaska Dave Monturelu, Canada. ISI’s styringskomite. Fra venstre: Einer Lemche, Grønland, George Erasmus, Canada, Matthew lya, Alaska og Dave Monture, Canada. Ass./Fot.: LIL ISI sulissussinialersoq: Haasortatta marluk aamt illersornialeraat ISI-p — Indegenous Survival Internationalip sulianik ingerlatsisussatut ataatsimiititaliaa Nuummi ataatsimeeqqammerpoq. AG-ip nunatsinniit ilaasortat aappaat, Einer Lemche piniartunik akerlilersuisunik akerlilersuisut suliarisaat pillugit oqaloqatigaa ISI — piniarnermik akerliuniartar- tunut inuit akimmisimaarinninni- arlutik suieqatigiiffiat nunatsinni marlunnik ilaasortaqarpoq. Aap- paraa aalisarnermut suliffissuaqar- titsinermullu naalakkersuisoq, Mo- ses Olsen pisortaalu Einer Lemche. ISI-p sulianik ingerlatsisussatut a- taatsimiititaliaa Nuummi ataatsi- meeqqammerpoq, oqaluuserisallu ilagivaat Newfoundlandip eqqaani umiarsuarsuarniit puisinniarnissaq Hollandimiillu siunnersuutigine- qarsimasoq Washington-konven- tionimi aarrip liste to-mut, allattor- simaffiit aappaannut inissinneqar- nissaanut siunnersuut. Ataatsimiititaliap, George Eras- musip Dave Monturellu, tamarmik canadameersut indianerit, Mat- thew lyap, Alaskameersup Yuip nunatsinneersullu Einer Lemchep Nuummi ataatsimiinnerminni Inuit Issittormiut Kattuffiata præsiden- tia, Mary Simon suleqatigiinnissaq pillugu ilaatigut aamma ataatsi- meeqatigisimavaat. Ataatsimiin- nermittaaq isumaqatigiissutigine- qarpoq nunani immikkoortuni nammineq suliassat assigiinngitsut nammineq ingerlanniarneqartassa- sut. Aammattaaq isumaqatigiissu- tigineqarpoq ISI-p anguniakkami- nut aallavigisani ingerlattuassagaa: uumasunik piniartunut akerliuni- artunut akimmisimaarinninniar- nissaq. Aaveq Hollandimiut qanittukkut siunner- suuteqarput aarrup Washington- konventionimi allattorsimaffiit aappaannut inissinneqassasoq, — naalagaaffiit isumaqatiginninniuti- gisartagaat Washingtonimiittoq. Tassani aalajangerneqartarpoq uu- masut naasullu sorliit nunat tamat akornanni niuissutaasinnaanersut, — aalajangersinnaanngilaalli uu- masut piniaqqusaajunnaarnissaat. Aalajangiunneqartarpoq uumasut suut nungorataannaanersut, ta- makkulu allattorsimaffimmut siul- lermut, liste 1-imut inissinneqartar- put. Uumasulli nungorataan- naanngikkaluarlutik ulorianartor- siortinneqarsorisat allattorsimaf- fiit aappaannut, liste 2-mut inissin- neqartarput. Tassalu aaveq allat- torsimaffiit aappaannut holland- imiut inissinniarsarilerpaat. Ta- manna piviusunngussagaluarpat aavermik piniagaqartunut aarrillu tuugaavinik iluanaarniartunut a- korsiisinaavoq. Sutigut akornusii- sinnaanersoq Einer Lemchep nas- suiarpaa: ISI — de oprindelige folkeslags in- ternationale organisation mod anti- fangst-bevægelserne har to med- lemmer i Grønland. Det er henholdsvis Landsstyremedlemmet for fiskeri og industri, Moses Olsen og hans direktør, Einer Lemche. ISI’s styringskomite har netop holdt møde i Nuuk, hvor man bl.a. drøftede den canadiske regerings beslutning om yderligere sælfangst ved Newfoundland fra store skibe, og forslaget fra Holland, om at pla- cere hvalrossen i den såkaldte liste to i Washington-konventionen. Styringskomiteen, George Eras- mus og Dave Monture, begge india- nere fra Canada, Yuit’en Matthew lya fra Alaska og Einer Lemche fra Grønland holdt under deres møde i Nuuk, bl.a. også møde med ICC’s præsident, Mary Simon om mulige samarbejdsformer. Under styrings- komitemødet blev man også enige om, at man i de enkelte medlems- — Uumasoq allattorsimaffim- mut siullermut inissisimaguni uu- masup nunanut allanut nioqqutigi- nissaa imaluunniit nunamut eqqus- suunniissaa ajornarluinnassaaq. Aamma eqqaamasariaqarpoq naa- lagaafiit suut isumaqatiginninnini- artarfimmut ilaasortaanersut. Naa- lagaaffiimmi ataasiakkaat naag- lande hver for sig måtte køre sit eget løb. Man blev også enig om, at man måtte fastholde ISI’s oprindelige opgave: at agere imod de forskellige anti-fangstbevægelser. Hvalrossen Hollænderne har fornylig indsendt et forslag til Washington- konventionen om at placere hval- rossen i den såkaldte liste to. Wa- shingtonkonventionen bestemmer hvad man skal gøre med internatio- nal handel med forskellige dyre- og plantearter, men konventionen kan ikke frede et dyr. Den regler for, hvilke dyr der er udryddelsestrue- de, som de forskellige stater så kan placere i liste et. De mindre udryd- delsestruede arter bliver placeret i liste to. Det er hvalrossen, som hol- lænderne vil have placeret i liste to. Det indebærer ulemper for de folk, der bruger hvalrossens stødtænder gaarsinaatitaapput aalajangiussa- mut, inissinnissaalu aalajangiunne- qareeraluartoq naalagaaffimminni nioqqutigisinnaavaat. Uumasoq alla allattorsimaffiit aappaannut inissinneqarsimappat akornutaa- sinnaasut marluk nassatarigajup- pai. Siullermik aarrimik avammut nioqquteqarniaraanni pappialar- passuit immersoqqaarlugit niuerto- qarsinnaassaaq. Aappassaannillu inuit uumasoq tassunga inissinne- qarsimasoq nungungajalereersutut isiginiartarpaat, naak taamaan- ngikkaluartoq. Taamaalillunilu a- jortumik isigineqalerneq pinngor- tarpoq. Ataatsimiititaliap ataatsimiinne- rani oqaluuserineqarpoq qanoq ilil- luni naalagaaffigisat naalakkersui- sui, Canadami, USA-mi Danmark- imilu siunnersuummut naaggaar- nissaannut sunnerniarneqarsinnaa- nersut. Paasineqarpoq amerikar- miut naalakkersuisui siunnersuum- mut akerliusut, taamatuttaaq Ca- nadami naalakkersuisut. ISl-lli qal- lunaat naalakkersuisuisa isumaat suli ilisimanngilaat. Einer Lemche: — Qallunaat Nu- naanni Eqqissisimatitsinissaq pillu- gu Ataatsimiititaliap Kalaallit Nu- naanni Aalisakkanik Misissuiso- qarfimmiit aarrit pillugit misissui- nerisa inerneri pissarsiarigaallu aamma uagut pissarsiarisimavagut. Taakku takutippaat aaveq imatut ulorianartorsiortiginngitsoq allat- torsimaffiit arlaannulluunniit inis- sittariaqarlugu. Eqqissisimatitsi- nissamik ataatsimiititaliamut allan- niarpugut misissuinerit taakku aal- laavigissagaat. Neriuutigissavarput taava Qallunaat Nunaanni naalak- kersuisut isumaat USA-mi Canada- milu naalakkersuisut isumaattut ik- kumaartut. Canadamiut puisinniat Newfoundlandip eqqaani umiarsu- arsuit puisinniarnissaat Canadami naalakkersuisut akuereqqammer- paat. Umiarsuit angisuut puisinni- artuunissaasa puisinik piniarner- som salgsobjekt. Hvilke ulemper der er fortæller Einer Lemche her- om: — Hvis en dyreart er placeret i li- ste et, er det totalt umuligt, at im- portere eller eksportere dyret, eller dele af det. Man skal huske på, hvil- ke lande der er tilsluttet konventio- nen. Man kan tage forbehold og sige, at vi ikke vil være med til at forbyde import af dette dyr. Når det mindre truede dyreart er place- ret i liste to er der to ulemper det kan føre med sig. For det første skal man gennem en masse papir hver- gang man skal udføre noget hval- ros. For det andet, opfatter folk dy- rene som udryddelsestruede, selv- om de ikke er det. Man får et dårligt image. I mødet som styringskomiteen holdt, blev der snakket om hvordan man kunne bearbejde sine respek- tive regeringer, således at de stemte nej til forslaget. Man fik at vide, at ISI på barrikaderne: De to eneste ISI-medlemmer fra Grønland mod hvalros udryddelsesmistanke I SI’s — Indegenous Survival International styringskomite har netop holdt møde i Nuuk. A/G har talt med den ene af medlemmerne af afdelingen i Grønland, Einer Lemche om anti-anti-fangstbevægelsesorganisationens gøremål NR. 20 1987 Einer Lemche Canadap naalakker- suisuisa puisinniatitseqqilernerat pillugu: »Greenpeacekkut akorlu- assaqaat«. Einer Lemche om den canadiske regerings beslutning om yderligere sælfangst ved Newfoundland: »Det er en lækker sag for Greenpeace«. Ass./Fot.: LIL mut akerliliiniarneq qaffatseqqis- sinnaavaa, — naak matumuuna puiseeqqat — white coats — pinia- gaanianngikkaluartut. George Er- asmus oqarpoq Canadami puisin- niartartut peqatigiiffiata aalaja- ngiineq tamanna isumaqatigisi- manngikkaa. Einer Lemche: — Aalajangiineq manna Greenpeacekkut akorluas- saqaat. Atorsinnaajuarsimavaam- mi taakku puisinnguit nallinnartut anaalerneqarlutik toqorangaasut. Aningaasarpassuarnik pissarsisi- mapput, allaat Canadami taamatut iliorluni piniapilunneq unitsinne- qareersoq. Naak Greenpeacep suli- nertik puiseerarniarneq tunngavi- galugu aallartissimagaluaraat anni- laanngatigaarput uumasunik iller- suiniat allat tamanna atorniapilus- sagaat. Akerliliiniarnerullu saq- qummeqqinnissaa annilaanngati- gaarput. den amerikanske regering var mod- stander af forslaget, og ligeledes den canadiske. ISI ved endnu ikke hvilken holdning den danske rege- ring har. Einer Lemche: — Samtidig med Fredningsstyrelsen i Danmark fik vi materiale fra Grønlands Fiskeri- undersøgelser, der viser at hvalros- sen ikke er i fare i den grad, at der er nogen som helst grund til at sætte den i listerne. Vi vil skrive til Fred- ningsstyrelsen, at de skal gå ud fra de oplysninger. Vi håber så, at den danske regerings holdning også går i samme retning som U.S.A.’s og Canadas regeringers. Canadisk sælfangst Den canadiske regering har beslut- tet at tillade, at nogle; store skibe gives tilladelse at fange sæler ud for Newfoundland. At det er store ski- be, der er blevet tilladelse til, kan afstedkomme en antistemning mod sælfangst endnu en gang, — selvom det denne gang ikke er white coats — baby-sæler — det drejer sig om. George Erasmus sagde, at den ca- nadiske sælfangerorganisation hel- ler ikke støttede den canadiske rege- rings beslutning. Einer Lemche: — Det her er jo en lækker sag for Greenpeace. De har jo altid kunnet bruge den der med, at man slår de stakkels dyr oven jo altid kunnet bruge den der med, at man slår de stakkels dyr oven i skal- len. Det har de hentet penge på i en helt utrolig grad, og har gjort det, efter det er holdt på i Canada. Selv- om Greenpeace startede deres kam- pagne på drabet af babysæler, er vi bange for, at andre miljøorganisa- tioner bruger det. Og hele den anti- stemning er vi selvfølgelig bange for. i

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.