Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 13.05.1987, Qupperneq 4

Atuagagdliutit - 13.05.1987, Qupperneq 4
4 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 20 1987 Philip Lauritzen er udnævnt til AG-redaktør Den nye redaktør overtager et blad, der er begyndt at gå opad efter de senere års nedgang i økonomisk og oplagsmæssigt henseende Bestyrelsen for den selvejende insti- tution, Atuagagdliutit/ Grønlands- posten, har udnævnt Hjemmesty- rets informationschef, den 40-årige journalist Philip Lauritzen til bla- dets nye redaktør med tiltrædelse pr. 1. august 1987. Bestyrelsen har truffet sin beslutning i enighed efter en minutiøs eksamination af tre topkandidater til stillingen. Philip Lauritzen er efter manges mening den bedste danske skribent, som i dag har med Grønland at gøre. Han er forfatter til en lang række bøger om Grønland, og som journalist har han været tilknyttet Grønland siden 1972. Han var såle- des ansat ved AG fra 1979-81. Flittig forfatter Philip Lauritzen er matematisk- naturvidenskabelig student fra 1966, og han har været på universi- tetsophold i Frankrig og England. Han var ansat på Information fra 1970-79 og var en overgang medlem af chefredaktionen. Den nye redaktør er en flittig for- fatter. Han har i de sidste 10 år ud- givet følgende bøger om Grønland: »Den Sorte Engel«, »Olie og Amu- letter«, »Grønland- fra koloni til hjemmestyre«, Dronningen i Grøn- land«, »Stille«, »Grønland på vin- gerne« og »Myten om Minik«. Desuden har Philip Lauritzen siddet i brancheudvalget for den grønlandske journalistuddannelse siden dens start. Han er bestyrelses- medlem i Grønlands Rejsebureau og i 1985-86 overvintrede han i Nia- qornat for at være timelærer. Den nye redaktør har således sat sig grundigt ind i de grønlandske forhold. Et blad i opgang Atuagagdliutit/Grønlandsposten har i de senere år oplevet nedgangs- tider, både økonomisk og oplags- mæssigt. Den almindelige afmat- ning har også gjort sig gældende for bladets vedkommende. Og den uli- ge konkurrence fra de elektroniske mediers side har betydet en mar- kant nedgang for de trykte medier bl.a. for AG. Dertil kommer, at vi endnu ikke har overvundet eftervirkningerne af overgangen til de nye grønland- ske retskrivning. Nu er Atuagag- dliutit en udpræget grønlandsk avis, og vore læsere er fortrinsvis folk, der er vant til at læse den gam- le retskrivning, og som er meget imod den nye retskrivning. Men nedgangen i oplagstallet er nu standset, og vi opleverfor tiden en begyndende opgang. Det samme gælder økonomien. Efter et år uden tilskud kører bladets økonomi i dag rimeligt godt. Bladets bestyrelse er således meget tilfreds med 1986- regnskabet. Udviklingen er således vendt til det bedre, og her på redaktionen er vi glade for, at vi kan byde den nye redaktør velkommen til et blad i op- gangens tegn. AG-ip aaqqissuisortaaq a, AGs nye redaktør Philip Lauritzen. Philip Lauritzen AG-ip aaqqissuisortaaraa Aaqqissuisortaap ingerlatilissavaa aviisi qaffariartoqqilersoq ukiut kingullit aningaasatigut naqittullu amerlassusiisigut nakkariartorsimagaluarluni Atuagagdliutit siulersuisuisa aviisi- mi aaqqissuisussatut atorfinitsip- paat Namminersornerusuni tusarli- isartoqarnikkut pisortaq, avisiilior- toq 40-inik ukiulik Philip Laurit- zen, ikkuttusaangorlugu augustip 1-ianni. Siulersuisut isumaqatigiil- lutik taamatut aalajangerput qin- nuteqartunit piukkunneqarnerpaat pingasut peqqissaartumik aperso- reerlugit. Philip Lauritzen arlalippassuit i- sumaat naapertorlugu tassaavoq qallunaaq nunatsinnut attuumas- suteqartunit allallaqqinnerpaaq. Arlalinnik atuakkiaqarpoq nunat- sinnut tunngasunik, aviisiliortutul- KØBENHAVN (AG) Folketings- medlem Jens Thoft (SF) har gen- nem folketingets forsvarsudvalg bedt forsvarsminister Hans Engeli (K) overfor udvalget oplyse, om USA har haft og måske stadig har et tophemmeligt forsøgsområde i Grønland, hvor US Army tester kemisk-biologisk våben. Baggrunden for spørgsmålet er, at den amerikanske journalist Sey- lu nunatsinnut tunngassuteqarsi- mavoq 1972-ip kingorna. Taama- tut AG-imi atorfeqarsimavoq 1979- imit 81-imut. Atuakkiortoq eqiasuitsoq Philip Lauritzen ilinniarnertuun- ngorpoq 1966-imi, universitetinilu atuarsimalluni Frankrigimi Eng- landimilu. Aviisimi Informationi- mi atorneqarsimavoq 1970-imit 79- imut, aamma aviisip aaqqissuiso- qarfiani peqataasimalluni. Aaqqissuisortaaq atuakkiortuu- voq eqiasuitsoq. Ukiuni kingullerni qulini atuakkat makku saqqum- mersissimavai: Uulia aarnussallu, Kalaallit Nunaat — nunasiaaner- mor Hersh — ifølge ugeavisen »Klassekampen« i bogen »Chemi- cal And Biological Warfare — America’s Hidden Arsenal« gen- nemgår alle giftlokaliteter, som det amerikanske militær anvender i forbindelse med forskning og ud- vikling af kemiske og biologiske vå- ben. — Lokaliteterne er beskrevet ned i mindste detalje, men fire lokalite- mit namminersornerunermut, Kunngi Kaallaalit Nunaanni, Ni- paanneq, Kalaallit Nunaanni tim- misartorneq aamma Minimmik o- qaluttuaq. Aammattaarli Philip Lauritzen i- laasortaasimavoq nunatsinni aviisi- liortunik ilinniartitsinermi udvalgi- mi, tassa tamatuma aallartinnera- nit. Nunatsinni Angalatitseqati- giinni siulersuisunut ilaasortaavoq kiisalu 1985-86-imi Niaqornani u- kiisimalluni timelæreriulluni. Taamaammat aaqqissuisortaaq nunatsinni pissutsinik paasisimasa- qarluartuuvoq. Atuagagdliutit ukiuni kingullerni nakkariartorsimapput aningaasati- ter har den amerikanske journalist ikke kunnet finde oplysninger om, siges det i artiklen i »Klassekam- pen«, som fortsætter: — Seymor Hersh skriver: »Hæ- rens kemiske korps (i dag er dette korps integreret i Army Materiel Command, — red.) havde engang — og har måske stadig — fire andre faciliteter til test af kemisk- biologisk krigsførelse, som rappor- terer til Dugway (Dugway er en test- station for kemisk-biologisk krigs- førelse i Utah i USA, — red.). Tést- stationerne var beliggende i Alaska, iden sydvestlige del af USA, i Pana- ma og på Grønland. Specifik infor- mation om deres beliggenhed er klassificeret.« — Selv om Seymor Hershs oplys- ninger er indsamlet før 1968, og selv om han ikke på dette tidspunkt hav- de klarhed over, hvorvidt test- arealet i Grønland fortsat eksiste- rer, så kan tidligere forsøg med kemisk-biologiske våben stadig give konsekvenser for befolkning og for flora og fauna i Grønland, skriver »Klassekampen« videre og gut naqinneqartartullu amerlassu- siisigut. Aningaasatigut sipiun- naarneq aamma malunniussima- voq aviisimut. TV-kullu qaanger- niussineq kinguneqarsimavoq avii- sit naqitat kinguariarnerannik, ta- mannattaaq AG-ip malugaa. Aammali suli anigorsimanngilar- put allaasitaamut ikaarsaarnerup kinguneri. Atuagagdliutit kalaallit aviiseraat, atuartartuvullu tassaa- neruuput inuit allaasitoqqamik sungiussisimasut, allaasitaamillu nuannarinninngitsut. Naqittartulli ikiliartornerat maanna unippoq, maannalu misi- garput naqittartut amerliartoqqi- lernerat. Aningaasarsiornikkutaaq pitsanngoriartorneqarpoq. Ukioq ataaseq ingerlasimavugut tapiiffi- gineqarnata taamaattorli ajorpal- laanngitsumik. Soorlu aviisip siu- lersuisuisa assut naamaagisimaar- paat 1986-imi naatsorsuutit. Taamaammat ilorraata tungaa- nut ingerlaneqalersimavoq, maani- lu aaqqissuisoqarfimmi nuannaa- rutigaarput aaqqissuisortaaq tikil- luaqqusinnaagatsigut aviisimut siu- mukartumut. henviser til, at et eksempel på så- danne langtids-virkninger er det britiske militærs forsøg på den lille ø Gruinard på Skotlands nordvest- kyst, hvor man under 2. verdens- krig under test med den ekstremt farlige anthrax-bakterie spredte bakterierne ud over hele øen. — Øen er i dag fortsat ubeboelig, og forskere har anslået, at øen først kan betrædes af mennesker igen ef- ter op til 100 år, skriver ugeavisen. Ifølge Seymor Hersh foregik rap- porteringen fra det grønlandske forsøgsområde til Dugway Proving Grounds i Utah i USA. Også dette område er anlagt ved et naturligt stødpude-område klods op ad en stor salt-ørken. Overfor AG oplyser Jens Thoft, at ophavsmanden til artiklen i »Klassekampen« — Keld Jensen — er en overordenlig velorienteret skribent med en megen stor viden, og at det netop er på den baggrund, at han nu har bedt forsvarsminister Hans Engeil redegøre for USA’s aktiviteter med kemiskbiologiske våben i Grønland. Grønland som forsøgsområde Gennem folketingets forsvarsudvalg er forsvarsministeren bedt oplyse om der i Grønland har foregået eller foregår forsøg med kemisk-biologisk krigsførelse

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.