Atuagagdliutit - 13.05.1987, Qupperneq 16

16
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 20 1987
åiiiiåiiiiro
GRØN LANDSPOSTEN
Silaannaq ittualavoq
TV-kut aallakaatitanit
J.F. Maanna arajutsisimaneeruppoq nunatta qulaani si-
laannaq ittualasoq qaammataasakkoorluni TV-kut aallakaati-
tanit. Tasiilarmiut ilaasa atorniarsimavaat tamanna aliikku-
sersornissamuttassanngaannaq periarfissaqalerneq siornalu
ukiarneraniit isiginnaarsinnaasimallugit nunami allamiut TV-
kut aallakaatitaat, atortoqarlutik 10.000 kruuninik akilinnik.
Isumaqarpullu taamaaliornermikkut inatsisinik unioqqutitsi-
natik.
Kisiannili kultureqarnikkut atuartitsinikkullu naalakkersui-
soq Stephen Heilmann allatut isumaqarpoq. Tusagassiorfin-
nut nalunaarummini oqarpoq inerteqqutaasoq privatit ator-
tussanik pissarsinissaat qaammataasakkoortillugit TV-kut
aallakaatitanik tigooraataasinnaasunik maannamullu privati-
mut ataatsimulluunnit taamaaliornissamut akuersissuteqar-
toqarsimanngilaq. Taamatut akuersissuteqartoqarsiman-
nginneq Stephen Heilmannip pissuteqarnerarpaa kultureqar-
nermut tunngasut innimigineqarnissaannik.
Sivitsortoq oqaluuserineqarlunilu allaatigineqartarsima-
voq nunatsinni kulturip illersorneqarnissaa nunanitallanit ta-
matumuuna kissaatigineqanngitsumik sunnerneqarnissa-
mut. Ullutsinnili TV-kut isiginnaakkat atamaarluinnalerfiini
nunatsinni siornagut avammut matusaalluinnaraluartumi,
nunattalu kultureqarnikkut aviisitoqarsuata nutaamik »issik-
koqalerfissaani« ineriartornermi malinnaajumalluni »avaan-
ngunarpallaarunnaarumallunilu«, taava pisariaqalerpoq kul-
turimik illersuiniarluni politikki nutaamik isummerfigissallu-
gu. Maannami akuerineqareerpoq isumannguatsinnik nas-
suernissarput videop kulturianut uppernermut.
Taamaammat naapertuilluarnerunngilaq kulturimut tun-
ngasut utoqqatsissutitut atussallugit nunatsinni inuit isigin-
naaqqusaannginnerannut qaammataasakkoortillugit TV-kut
aallakaatitanik. Akissallit isiginnaartariannguarlit qaamma-
taasakkoortillugit TV-kut aallakaatitanik, naleqquttumik ■
landskassimut akileraaruteqarlutik. Annilaangatigisaria- I
qarunanngilarmi kalaallit pilimasuunngitsut qaammataa- VB
sakkut TV-kut aallakaatitanut putuinnissaat taamalu kul- ®
turitoqqamut atassuteqarneq tamaat annaallugu.
Luften summer af
TV-programmer
J.F. Det er nu en kendsgerning, at luften over Grønland
summer af TV-programmer, der udsendes via satellit. Folk i
Tasiilaq har benyttet sig af den pludseligt opdukkede mulig-
hed for adspredelse og har siden sidste efterår kunnet ned-
tage de udenlandske TV-programmer med et udstyr, der ko-
ster 10.000 kr. i snit i anskaffelse. De mener, at det ikke er no-
gen lovovertrædelse at gøre det.
Men landsstyremand for kultur- og undervisning Stephen
Heilmann mener noget andet. I en pressemeddelelse siger
han, at der faktisk eksisterer et forbud for private af opstille og
anvende udstyr, der kan tappe kommunikationssatellitterne
for TV-programmer og hidtil er der ikke givet private tilladelse
til at gøre det. Stephen Heilmann begrunder den manglende
tilladelse med det kulturpolitiske hensyn.
Man har længe talt og skrevet om, at kulturen i Grønland
skal beskyttes mod uønsket udenlandsk indflydelse. Men i en
tid, hvor elektroniske mediers sejrsgang går hen over det før
så isolerede Grønland, og hvor landets gamle kulturelle blad
nu skal have ny »image« for at følge med udviklingen og ikke
fortsat være »dødkedelig«, må man tage den kulturelle be-
skyttelsespolitik op til revision. Allerede i dag tillades der, at
vi ganske hæmningsløst bekender os til videokulturen.
Det er således ikke retfærdigt at bruge det kulturelle hen-
syn som undskyldning for, at folk i Grønland ikke må se uden-
landske TV-programmer, der udsendes via satellit. Lad dem,
der har råd til at nedtage TV-programmer, gøre det mod I
en behørig afgift til landskassen. Man skal nok ikke være I
bange for, at den jævne grønlænder stirrer sig blind på ■
TV-programmer fra satellitterne og derved miste enhver ®
føling med det gamle kultur.
Oqallinneq
Skal »kulturpolitiske«
hensyn holde os i uvidenhed?
Ved Ivars Silis
For et beløb svarende til en returbil-
let med fly mellem Qaqortoq og Ilu-
lissat eller et par videoapparater for
langt mindre end f. eks. en snescoo-
ter, kan vi allerede i dag få meget af
verden ind i vore stuer.
13.000 kr. koster en parabolan-
tenne, forstærker og tuner. Og
mere skal der ikke til for at kunne
modtage en stribe nordamerikan-
ske og europæiske satellit-transmit-
terede TVstationer.
Men ifølge indslaget i KNRs ra-
dioavis for nyligt har landsstyreom-
rådet for Kultur- og undervisning
afslået private ansøgninger af »kul-
turpolitiske hensyn«.
Jamen hvad er det DET for hen-
syn? Skal vi holdes i uvidenhed om
hvad der rører sig hos vore naboer,
i verden? Det burde være lige mod-
sat. Som en lille befolkning skal vi
simpelthen ikke få viden nok. Vi
skal lære sprog og møde verden
med et åbent sind og på lige fod. Og
ikke bare pille navle bag en mur af
formynderiske love.
Satellit-modtageren koster i dag
13.000 kr. Men udviklingen på det
elektroniske felt går videre med
stormskridt. Det ved vi. Parabolan-
tenner og tilbehør skrumper ind i
størrelse og pris. Og hvad vil lands-
styreområdet for Kultur-og under-
visning gribe til når anlæggene er
blevet så små, at de kan stå bag et-
hvert vindue. Skal vore hjem kon-
trolleres til den tid?
Parabolantennen er i realiteten
ikke andet end det der svarer til sta-
tionsvælgeren på radioapparattet.
Og den kunne vel ingen drømme om
at plombere. Eller er der?
Derfor, kære politikere, vis nu
lidt udsyn, lidt storsind og luk viden
og verden ind til os. — Sund kutur-
politik er tilbud, ikke forbud!
KNAPK-p siulittaasua:
Eqeerluarina
A/G nr. 16-imi 15. april 1987-mi
saqqummersumi KNAPK-p siulit-
taasuata Nikolaj Heinrichip Siu-
mup aalisarneq pillugu saqqummi-
ussai saassuppai qulequtserlugu:
»Eqqortumik saqqummiussisarni-
arlit«.
Tassunga tunngatillugu eqqaa-
vara 1984-mi ukiakkut aalisarneq
suliffissuaqarnerlu pillugit Qaqor-
tumi ataatsimeersuarneqarmat po-
litikkikkut sumut atasuuneq apeq-
qutaatinnagu.
Aalisartut sinniisaat, fabrikkit
pisortaat, borgmesterit, kommunet
kattuffiat allallu inuussutissarsior-
nermut attuumassuteqartut peqa-
taapput.
Taamanikkut illit aalisartut naa-
lagaaffimmiit akiluttorfigineqar-
nerat oqaluuserisimavat, tassanilu
aalisakkat akii ilaatigut Savalim-
miuni akiusunut assersuussimallu-
git.
Taamanikkut taakkarsukkatit
naammassigakkit Sisimiuni fabrik-
kip pisortaata Simon Olsenip aperi-
simavaatit saqqummiussatit tun-
ngavigalugit. Imatullu akisimavu-
tit: »Ajoraluartumik Siimuup a-
peqqutai akisinnaanngilakka misis-
sorsimannginnakkit«.
Aali aatsaannguummat paasisi-
masarsuatit eqqortutut nassuiari-
tit. Uffa sunaaffa (sisimiormiutut
oqaatigalugu) taakkarsukkavit vi-
taminia paasilluarsimanagu usser-
simanaguluunniit. Taamatut taa-
mungaannaq saqqummiussuiuar-
tillutit paakkarut isinniittoq peeq-
qaarallaak allamut oqartinnak:
»Eqqortumik saqqummiussisarni-
arlik«.
Eqqortumik oqalunnerarlutit
kattuffiup siulittaasuatut allappu-
tit.
Taavalu allapputit tunisat akii
pillugit isumaqatigiissutit kattuf-
fiup nammineq angusarigai »poli-
tikkimut attuumassuteqanngit-
sut«.
Allakkavit ilaanni oqaaseq atuk-
kat atorlara: »Ila tupin..!«
Tassami naatsorsuutigisimaga-
luarpara kattuffiup siulittaasuatut
tunisat akiisa tunngavigisaat suu-
sartut nalunngikkitit.
Pingaarnerusullu makkuupput:
Aalisakkat takkusimaarluartut, ni-
oqqutissiorneq pitsanngoriartor-
tinneqartoq, aalisartut pitsaassu-
sissanik ilisimaarinnittut, fabrikki-
ni pisortat sulisartullu pitsaaner-
paanik nioqqutissiornissamik so-
qutiginnilluartut, kiisalu avammut
tuneqqiisarnermi akinik pitsaaner-
paamik angusaqartarnissamik su-
lissutiginninneq.
Aalisakkat takkussimaarluassa-
nersut soorunami naalakkersuinik-
kut aalajangerneqarsinnaanngillat.
Kisianni kialuunniit akisussaaf-
fimmik tunineqarsimasup takun-
ngitsuusaarsinnaanngilaa tunnga-
viusut pingaarnerit taaneqartut sin-
neri tamarmik inuutissarsiornikkut
kattuffiit naalakkersuinermillu su-
liaqartut politikkimut tunngasu-
mik suleqatigiilluarnerannik tun-
ngaveqarluinnarmata. Aalisartoq,
sulisartoq, fabrikkip pisortaa, naa-
lakkersuisoq avammullu tuniniaa-
sut ilungersoqatigiillutik ingerlan-
ngippata taava ukiumi tullermi tu-
nisat akiinik qaffaanissaq sumit a-
kilerneqassava? Taakku tamarmik
sulilluarneratigut aatsaat isertitat
amerliartorsinnaapput taamalu tu-
nisat akiisa qaffassinnaaneranut
tunngavissaq pilersinneqarsinnaa-
voq. Tamanna tunngaviunngippat
tunisat akiisa qaffaatissaat akile-
raartartut aningaasiviinit tigusaria-
qassapput.
Aalisartut namminersortut ani-
ngaasaliinissamut kajumissaarne-
qartariaqarnerannik oqarnerput
upperinnginnakku tupigaara. Tas-
sami malinnaasimaguit malugisi-
massagaluarakku inuutissarsiutiti-
gut tapersiisarneq (ESU) pillugu al-
lanngortitsigama assersuutigalugu
allannguutaammat aallarniutissat
10 %-iniit 5 %-inut appartinneqar-
nerat, taamaalilluni pingaartumik
akissalissooriinngitsunut aallarte-
riarneq oqilisarniarlugu.
Aalisarnikkut oqartussaaneq ti-
gunngikkallaratsigu suut tamarmik
unittooqqasimasutut ittut oqaatigi-
gakku allapputit akerlianik aalisar-
tut eqeeriartuleruttortut tigunerata
kingorna uagut unitsissimagivut.
Tassunga oqaatigilara aalisar-
nermut akisussaanerup tigunerata
siornatigut, tassa 1984-mi aalisar-
tut namminersortut tunisamikkut i-
sertitaat naleqarsimammata 113
millioner kronenik. 1985-mi tiguse-
reernitta kingorna 152 millioner
kronenut qaffassimapput, naatsor-
suutigaarpullu ukioq manna 237
millioner kronenut qaffassasut.
Assersuutit taamaattut oqaatige-
reerlugit tupilliat una utertiinnassa-
vara: Eqeerluarit!
Taamaammat uattulli nalunngit-
sigigunarpat ukiuni ukunani aali-
sartut eqeersimaartut ingerlalluar-
mata uatsinnit naqisimaneqarniar-
neqaratik.
Suut tamaasa uagut ataatsimut
katersornianngilavut allat mattul-
lugit.
Akerlianik pilersaarutigaara uki-
up matuma ingerlaneranili kattuf-
fiit peqatigalugit ingerlaqqinnissaq
piviusumik pilersaarusiorniarlugu,
siunertaralugu namminersortut ua-
gullu ingerlatatta imminnut ipitin-
niaratik qajaqatigiillutik nunatta
aalisagaanik iluaquteqarsinnaane-
rat tamanut iluaqutaasumik.
Aalisartut kattuffianni siulittaa- .
sutut eqqortumik oqarnerarlutit
uppernarsarumasatit tangeqan-
ngivimmata immikkut oqaaseqar-
figinagit una ataaseq kisiat taalaas-
savara:
Allapputit aalisartut namminer-
sortut »allaat sumi sunillu aalisas-
sanersut kiisa naalakkersorneqaler-
put«.
Nalunngittariaqaraluarpat ua-
gut kilisaativut naalakkersorneqar-
nerpaammata ilaatigut nunami su-
lifippassuit illersorniarlugit.
Aamma nalunngittariaqaraluar-
pat pisassat killilersugaammata i-
laatigut aamma kinguaagut pisas-
saqartuaqqullugit.
Kisianni tamakku siuliini taagor-
neqareersut tamaasa nalunngikka-
luarlugit taamugaannaq oqaluttu-
assaguit tupilliat una utertiinnarla-
ra: »Inuiaat kalaallit sianiitsuun-
ngilagut eqqortumik saqqummius-
sivigineqartarniarta, qinersilerner-
mi pututitsiniutit suusut ilikkareer-
pagut!«
Naggataatigut eqqaalaarlara
KNAPK-p kingullermik ataatsi-
meersuarnerani aalajangikkat pi-
ngaartut ilagigaat KNAPK partii-
mut sumulluunniit akuliusimas-
sanngitsoq. Aalajangikkamik alla-
mik tusagaqannginnama naatsor-
suutigaara tamanna suli aalajangi-
usimaneqartoq.
Eqeerluarina!
Moses Olsen,
Aalisarnermut sulif/issua-
qarnermullu Naalakkersiusoq.