Atuagagdliutit - 13.05.1987, Side 17

NR. 20 1987
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
17
Oqallinneq • Debat
Åbent brev til:
President Mary Simon
Jeg sender dit brev tilbage med den
begrundelse, at De ikke har føling
med vores nuværende økonomiske
situation i Grønland. Den gæld,
som Siumut og I.A. i deres præsi-
denttid for I.C.C. har oparbejdet
lydende på 2,3 mili. kr. vækker ikke
forbavselse hos den grønlandske
befolkning — de to partier har nem-
lig også ført den grønlandske øko-
nomi i sænk.
Husk, at grønlænderne har
hjemmestyre med deres eget lands-
ting i modsætning til de canadiske
og alaskanske eskimoer og vi styrer
selv vores økonomi.
Du må endelig ikke prøve på at
diktere med resolutioner eller be-
stemmelser fra I.C.C.’ organisa-
tion hen over hovedet på det grøn-
landske landsting.
Brug først og fremmest jeres or-
ganisation til at gøre noget ved vo-
res stammefrænders selvbestem-
melsesret i deres egne territorier i
Alaska og Canada, som Danmark
har gjort for Grønland.
Du ønskede 2,3 millioner kroner
fra landskassen til dækning af det
underskud, der fremkom under
Hans Pavia Rosings præsidentpe-
riode, men dette beløb reducerede
vi til 1 million på grund af den øko-
nomiske situation i landskassen.
Da jeg erfarede, at pengene bl.a.
skulle bruges til en rejse til Thule til
dig med følge, trak jeg mit tilsagn
Allakkat ammasut:
om tilskud tilbage. Dette var altså
ikke en misforståelse.
Disse penge vil jeg hellere bruge
til de grønlandske idrætsorganisa-
tioner, hvis tilskud landsstyret har
reduceret med Vi million kroner til
ærgrelse for vores idrætsfolk.
Brug i stedet for kræfterne til at
forsøge at gennemføre et tilsvaren-
de hjemmestyre for Alaskas og Ca-
nadas eskimoer, som vi har i Grøn-
land.
Jeg håber sandelig, at du forstår,
at Grønlands landsting er en folke-
valgt, besluttende myndighed, som
ikke skal dikteres af forskellige or-
ganisationer heller ikke fra I.C.C.
My lady! Husk, at eskimoerne
aldrig har haft hverken præsidenter
eller vicepræsidenter med en årsga-
ge på den størrelse, som stammerne
ikke kan bære. Giv hellere de penge
til trængende stammefrænder i Ca-
nada og Alaska.
Hvis du ikke ved, hvor jeg stam-
mer fra, kan jeg fortælle dig, at jeg
er fra en fangerfamilie fra en lille
bygd i Grønland, og at jeg derfor
kan forstå de forskellige eskimo-
iske stammers ønske om at få tilsva-
rende vilkår, som vi har. Brug først
og fremmest din organisation til at
forsøge at gennemføre et lignende
hjemmestyre, som vi har her i
Grønland.
Med venlig hilsen
Otto Steenholdt.
President
Mary Simonimut
Allakkatit utertippakka pissutiga-
lugu illit Kalaallit Nunaanni ani-
ngaasaqarniarnikkut pissusiusunik
paasisimasaqannginnavit. Siumuk-
kut I.A.-kullu I.C.C.-mi præsiden-
tiutitsinermik nalaani 2,3 millioner
kr-inik akiitsoqalersimanerat ka-
laallit akornanni tupaallaatigine-
qanngilaq — partiimmi marluk
aamma taakkuupput Kalaallit Nu-
naata aningaasaqarniarneranik a-
seruisimasut.
Eqqaamaniaruk kalaallit nam-
minersornerulersimasut aningaasa-
qarnertik namminneerlutik aqum-
massuk eskimuulli Canadamiittut
Alaskamiittullu taamaagatik.
I.C.C.-mi isumaqatigiissutit aa-
lajangersakkalluunniit kalaallit i-
natsisartuinut malitassanngortin-
niassanngilatit.
Suleqatigiiffissi atorniaruk nag-
guveqativut Alaskamiittut Canada-
miittullu namminneerlutik aalajan-
giisinnaanerulersinniarlugit, soor-
lu Danmark Kalaallit Nunaata tu-
ngaanut taamaaliorsimasoq.
Hans Pavia Rosingip præsidenti-
unerata nalaani amigartoorutaasi-
masut 2,3 millioner kr-it landskas-
simut akilertinniaraluarpatit,
landskassilli aningaasaqarniarnera
tunngavigalugu uagut taakkua 1
millioninut ikilivagut. Paasigakku
aningaasat angalaqatitillu Thule-
liarnissassinnut atorneqartussaa-
sut, tapiissuteqarnissamut akueris-
sutiga tunuartippara. Tamannalu
paasinerluinerunngilaq.
Aningaasat taakkua uanga ka-
laallinut timersortartunut tunniuk-
kumaneruakka, timersortartortat-
sinnut tapiissutit naalakkersuisut
Vi million kr-inik ikilisimamma-
tigit.
Nukitit atuinnarniakkit Alaska-
mi Canadamilu nagguveqativut ua-
gutsituulli namminersornerulersin-
niarlugit.
Neriuppunga paasissagit Kalaal-
lit Nunaanni inatsisartut tassaam-
mata innuttaasunit qinigaasimallu-
tik oqartussaassuseqartut, tas-
saanngitsullu kattuffinnit assi-
giinngitsunit I.C.C.-milluunniit
naalakkisaartinneqarsinnaasut.
My lady. Eqqaamaniaruk eski-
muut præsidenteqarsimanngisaan-
narlutillu vicepræsidenteqaanngi-
saannarsimammata nagguveqati-
giit akilersinnaanngisaannik akis-
sarsiaqartunik. Aningaasat tunniu-
tiinnarniakkit Canadami Alaska-
milu nagguveqatitsinnut pissaaleqi-
sunut.
Suminngaanneersuunersunga
nalugukku oqaluttuussinnaavak-
kit, Kalaallit Nunaanni nunaqar-
finnguit ilaanni piniartukkormiu-
neersuusunga, taamaattumillu nag-
guveqatitta nunani assigiinngitsu-
niittut kissaatigisaat paasisimallua-
rikka. Kattuffissi atorniaruk nag-
guveqativut uagutsituulli nammi-
nersornerulersinniarlugit.
Inussiarnersumik inuulluarit
Otto Steenholdt.
FERRY AID_
f KIM LARSEN ' (NY)*Jend'Ka}akkcn

DRENGENE (2) En Lille Melodi
4 BIRTHE KJÆR ... (3) Hva’ Du Ude På
5 JOHN FARNHAM (S) You’re The Voice
6 MADONNA (7) La Isla Bonita
7 SØS FENGER & M00N JAM (11) Ticket To Peace >
OO DAVID B0WIE (6) Day In Day Out
9 TROELS TRIER S REBECCA BRUEL f!- (10) Si’ Det Forår Igen"
10 STARSHIP (8) No thin gs Gonna Stop Us Now
11 JACKIE WILS0N (S) Reet Petit«
12 LEVEL 42 (4) Honning In The Family
Qajarooq pusippaa qaffarujussuarlunilu. Qallunaap erinarsortar-
tup nunatsinneeqqammersup, Kim Larsenip nuuteeraliaa Qallunaat
Nunaanni nuannarineqarsiangaarami nipilersuutit nuannarineqar-
nerpaat allattorsimaffianni pisortanit akuerineqarsimasumi saq-
qummeqqaajutaa nuannarineqarnerpaat tullerilersimavaat. Kim
Larsenip nunatsinniinnermini nuuteeraliaa ateqarpoq » Vend Kaj-
akken«, assimilu takusinnaavat nipilersuutit nuannarineqarnerpaat
allattorsimaffianni, aviisimi ullut tamaasa saqqummersartumi
B.T.-mi 15-it akornanni tullersortanngupallassimasoq. Assip aap-
paa Nuup Timersortarfiani nipilersorneranit Atuagagdliutit assilii-
suata Louise Inger Lyberthip assilisarivaa.Han vendte kajakken og
kom til tops. Den danske sanger, Kim Larsen, som for nylig var her
i Grønland lavede som bekendt en singleplade under sit ophold. Nu
er den nået til den officielle danske hit-liste og er nået tiI tops. Det
kan man se på dagbladet B. T. ’s top 15 hit-liste, hvor den har fået en
fornem 2. plads. »Vend Kajakken« sang Kim Larsen« også i Nuuk
Idrætshal, hvor A/G’s fotograf, Louise Inger Lyberth også var på
pletten med sit kamera.
Svar til klagen
Klagen fra skolenævnet og lærerrå-
det fra Attu beror på nogle misfor-
ståelser og trænger derfor til nogle
kommentarer.
Da revisionskommissionen blev
startet, var planerne omkring dens
arbejde noget anderledes, især
hvad høeringsaspektet angår. Op-
rindelig var det planlagt, at der kun
skulle etableres høringsrunder i 4
områder, nemlig Diskobugten,
Midtregionen, Sydregionen samt
Østgrønland (Ammassalik). Der er
flere grunde til denne beslutning,
såsom pædagogiske og praktiske.
De vigtigste i denne sammenhæng
er vel tidsrammen og økonomien.
Høringsrunderne viste imidlertid
klart, at der vitterlig er stor og la-
tent interesse for skoledebat af den-
ne art, hvorfor kommissionen for-
øgede sine høringsrunder til også at
omfatte andre steder end de oprin-
deligt planlagte.
Undervejs har der været nogle
misforståelser omkring hørings-
proceduren, idet indtil flere grup-
per har haft den forventning og op-
fattelse forud, at kommissionen
kommer og fortæller, hvordan
fremtidens skole vil komme til at se
ud og hvordan den bør formes.
Kommissionen har udsendt
midtvejsrapport til samtlige kom-
muner og landstingsmedlemmerne.
Den skal være baggrund for den vi-
dere debat, der skal danne rammen
omkring den endelige betænknings
færdiggørelse. Som bekendt blev
Landstingets samling og dermed
behandlingen af denne rapport i
tinget og direktionen udsat på
grund af det kommende valg. kom-
missionen har i sin midtvejdsrap-
port indstillet overfor politikerne,
at arbejdet forlænges med et år, så-
ledes at kommuner, der ikke er ble-
vet besøgt i forbindelse med hø-
ringsrunden kan nås og mere ind-
gående og dybtgående betænk-
ningsarbejde kan udarbejdes.
Kommissionen er meget glad for
den store interesse skolenævnet og
lærerrådet i Attu har fremvist. Det
åbne brev tenderer derimod en vis
form for sarkasme, der ligefrem
ikke animerer til frugtbart me-
ningsudveksling, men udveksling
af påstande.
A Kigssia k Møller,
Direktør for Kultur-
og Undervisning.
Maalaarummut akissut
Attumi skolenævnip ilinniartitsiso-
qatigiillu maalaarutaat tamanut
ammasumik allagaat paatsoorner-
mik tunuliaqutaqarmat naqqiiffigi-
neqalaassaaq.
Siunissamik atuarfik pillugu suli-
aq aallartimmat tusarniaanerlu i-
ngerlanneqalerluni pilersaarutit al-
laagaluarput. Tassami taamani pi-
lersaarutigineqarmat Qeqertar-
suup tunua, Nuuk, Kujataanilu il-
loqarfiit kiisalu Tunu (Ammassa-
lik) kisimik tusarfiaaffigineqaru-
maartut. Tamatumunnga pissutaa-
sut arlaliuupput pingaarnersaraalli
piffissaq ataatsimiititaliamut peri-
arfissiissutigineqartoq kiisalumi
aningaasat tusarniaanissamut atu-
gassaritinneqartut.
Tamatuma kingorna ataatsimiit-
tarnerit takutippaat atuarfik pillu-
gu oqallinneq annertuumik soquti-
gineqartoq naak kommissionip pe-
riaasia ilaannit allagineqartaraluar-
toq, tassami oqaaseq tusarniaaneq
ilaannit paatsoorneqartarmat ili-
magineqartaraluarlunilu qanoq ili-
ornissamik oqaluttuussiartorneru-
soq.
Nalunaarusiaq maana saqqum-
mersinneqartoq utaqqiisaagallar-
tuuvoq oqallinnerlu ingerlaqqittus-
sani tunuliaqutaajumaarluni. Qi-
nersinissaq pillugu suut tamarmik
unitsikkallarneqarnerat ingerlaq-
qeriarnissamut kinguarsaataavoq
kisiannili aamma aappaatigut ilua-
qutaalluni. Maannakkummi tikin-
neqanngitsutuat tassaalerput llloq-
qortoormiut Kangaatsiarlu. Kom-
missionipnalunaarutaagallartumi
siunnersuutigaa ataatsimiititaliap
sulinera sivitsorneqassasoq taama-
lu maanna angumerineqarsiman-
ngitsut orninneqalersinnaassallu-
tik.
Oqallinnermi isumasioqatigiin-
nermilu ilaajumaarnersi nuanne-
qaaq pisariaqarlunilu. Ajuusaarna-
rallarporli allakkat imamikkut su-
leqatigiinnermik pilersitsiniarpalu-
gatik ajugaaniutigiinnarlugu aker-
leriinnermik pilersitsiniartutut ni-
peqarmata.
AKigssiaK Møller.
Æv
Grænseplade biler
Vi leverer alle fabrikater — og
køber gerne tilbage efter endt
brug — eller opbevarer bilen for
Dem på toldlager.
Vi udlejer også nye biler i alle
prisklasser og størrelser.
CHR. BUKKEHAVE
& SØN AUTOMOBILER
Lerchesvej 11. P.O. BOX 140
DK-5700 Svendborg
Tlf. 09-21 14 57
Telex 58164 Buear DK
Mere end 60 år i bilbranchen
\
ATUAGAGDLIUTIT