Atuagagdliutit - 13.05.1987, Síða 23

13
Kultur-, skole- og
uddannelsespolitik
Social-, sundheds-
og boligpolitik
Kulturen er fundamentet for ethvert folks
egenart, og bevarelsen og udvikling af kul-
turværdierne er derfor af afgørende betyd-
ning for kulturens fremtid. Sproget udgør et
meget vigtigt element for bevarelsen af kul-
turværdierne.
En god skolegang er ikke blot en menne-
skeret for den enkelte, men er også af funda-
mental betydning for samfundets videre ud-
vikling.
Børnenes modersmål skal styrkes
Atassut kan ikke acceptere, at børnene læ-
rer at læse og skrive deres modersmål så
sent, at mange når konfirmationsalderen
uden at læse eller skrive ordentligt.
Derfor skal modersmålsundervisningen
have flere timer i forskolen, således at alle
har det første redskab (læse og skrive) i or-
den, når de kommer videre til grundskolen.
Dette ville medføre en mere inspirerende og
indholdsrig undervisning i den videre sko-
legang.
Danskundervisningen skal styrkes
I et moderne teknologisk samfund gør ud-
viklingen hurtigt og ingen kan standse
den.Vi er så få mennesker, at det ville være
lodret løgn at hævde, at alle erhvervsuddan-
nelser kan køres alene på grønlandsk i man-
ge, mange år. Erhvervsuddannelserne har i
mange år røbet, at vore unge. som vi slipper
fra folkeskolen, havde for dårlige kundska-
ber i dansk, matematik og engelsk og at
mange flere ville kunne gennemføre en er-
hvervsuddannelse, hvis vi fra skolens side
kunne give børnene en mere grundig under-
visning i nævnte fag. Vi kan ikke byde vore
unge en sådan start i deres mere selvstændi-
ge liv. Derfor skal vi sætte ind med massiv
danskundervisning, når børnene har lært at
læse og skrive deres modersmål.
Obligatorisk engelskundervisning
Mange videregående uddannelser kræver
massiv engelskkundskab. EDB er allerede i
høj grad indført i det grønlandske samfund,
hvor dyr tilkaldt arbejdskraft er nødvendig-
gjort. Vi har fået meget mere samkvem med
f.eks. vore stammefrænder i Canada og
Alaska, som er engelsksprogede. Derfor bør
vi gøre engelsk obligatorisk for alle elever i
flere år, så vore unge kan få gode engelsk-
kundskaber.
Lyst er bedste drivkraft
God skolegang er det bedste fundament, vi
kan give vore børn til at få sig en god uddan-
nelse. Når vore unge har tre redskaber,
grønlandsk, dansk og engelsk, har de rig
mulighed for at fordybe sig i al den littera-
tur, de interesserer sig for uden at vente på,
at få veluddannede skal fortælle dem, hvad
der står i dansk- og engelsksproget littera-
tur. Lysten og videbegærligheden skal drive
børn og unge frem!
God skolegang — gode lærere
En god og effektiv undervisning kræver
dygtige lærere. Vi skal gøre læreruddannel-
sen mere attraktiv og konkurrencedygtig
over for andre uddannelser og jobs. Der er
kun én vej, og det er: Bedre ansættelses- og
lønvilkår for lærerne! — På længere sigt
skal læreruddannelsen gøres 4-årig igen, når
lærermangelen er afhjulpet.
Reel videreuddannelsesmulighed
for 2-årige faglærere
Da faglæreruddannelsen i sin tid blev eta-
bleret, var den betinget af, at faglærerne
skulle tilbydes at videreuddanne sig til »rig-
tige lærere«. Der har ikke været en reel mu-
lighed for de fleste faglærere, som er spredt
på kysten. Vi skal hurtigst muligt tilbyde lo-
kal videreuddannelse for faglærerne, da de
fleste har familier og arbejde på de respek-
tive steder.
Erhvervsuddannelser
Brancheskolerne har gjort et meget stort ar-
bejde i de seneste år for at forberede udvidel-
se af erhvervsuddannelserne, så alle vore
unge kan få uddannelsesplads i modsætning
til i dag, hvor vi desværre ikke har plads til
alle, der har lyst til at uddanne sig. Men der
er én ting, som landsstyret har glemt. Det
koster mange penge at udvikle og udvide er-
hvervsuddannelserne. Man kan ikke kræve
af fagskolerne, at de skal udvide aktiviteter-
ne samtidig med, at man skærer ned på bud-
getterne!
Vi ønsker, at alle skal tilbydes en er-
hvervsuddannelse, således at vi kan begræn-
se behovet for tilkaldt arbejdskraft. Atassut
ønsker erhvervsuddannelser, der er mindst
lige så gode, som de tilkaldte har. En fiske-
skipper kikker ikke hårfarven på mekanike-
ren, når hans grej skal repareres. Han øn-
sker kun, at han hurtigst og bedst måde får
repareret den defekte del, så han kan kom-
me ud og fiske. Tid koster mange penge!
Opfriskningskurser
Atassut ønsker, at alle de mange fag-
uddannede, hvis uddannelse er blevet foræl-
det, og som derfor ikke kan få noget arbej-
de, skal tilbydes efteruddannelse, hvor de
kan få fornyet deres uddannelse, således at
den bliver brugbar i dagens Grønland. For
disse mennesker betyder det uendelig meget,
at de kan begynde at arbejde og tjene penge
selv i stedet for at gå på socialkontoret.
Uddannelse uden for Grønland
Efterhånden, som ny teknik vinder indpas i
samfundet, får vi mere og mere brug for spe-
cialister inden for mangesamfundsfunktio-
ner. Vi kan ikke lave alle uddannelser i
Grønland, hvorfor vi fortsat må gøre brug
af mulighederne i andre lande som Dan-
mark og andre nordiske lande. De unge får
udvidet deres horisont samtidig med, at de
får sig en uddannelse, som de kan bruge her-
hjemme. Vi har også brug for grønlandske
eksperter!
Sociale, sundhedsmæssige og boligmæssige
problemer hænger sammen og indvirker på
hinanden. Spiritusproblemer forstærker
boligmæssige problemer og omvendt. En
meget stor del af sundhedsvæsenets proble-
mer er følgevirkninger af spiritus- og bolig-
problemer.
Grønlands svøbe — spiritus
Spiritusproblemet er absolut det største
problem i det grønlandske samfund. Atas-
sut kan og vil ikke acceptere, at vi i endnu
mange år skal snakke om, hvilke problemer
i samfundet, der nu måtte være skyld i, at
der er så stort spiritusmisbrug, alt imens
mange børn og unge bliver ødelagt på livstid
af vores spiritusmisbrug.
Begrænsning
Atassut vil halvere spiritusforbruget inden 3
år. — Dette gøres bedst ved, at vi genindfø-
rer en forbedret og smidig rationeringsord-
ning ud fra vore egne erfaringer samt andre
landes erfaringer.
Behandlingssteder
Atassut vil sætte ind med behandling af al-
koholikere ved at høste af andre landes gode
erfaringer, som f.eks. Island. Alkoholisme
skal betragtes og erkendes som hvilket som
helst anden sygdom og behandles som andre
sygdomme. Vi har ikke råd til, at mange
dygtige mennesker bliver ødelagt af spiritus-
misbrug. Vi har brug for hver eneste borger
i det grønlandske samfund. Så må vi også
vise, at vi har brug for dem.
Eksemplets magt er stor
Vi skal som ansvarlige voksne vise vore børn
og unge et godt eksempel med hensyn til for-
nuftig brug af alkohol. Børn er stolte af de-
res forældre og immitterer dem som de er.
Derfor er det af største betydning, at vi fører
os frem som gode eksempler. Folkevalgte
må gå forrest med godt eksempel!
Personlig frihed
Atassut har altid værnet om den enkelte bor-
gers personlige frihed. Imidlertid er dér så
mange, der har mistet deres personlige fri-
hed, at samfundet har pligt til at hjælpe de
mennesker, der har mistet deres personlige
frihed på grund af spiritus.
Kommunerne ved bedst
Umyndiggørelsen af kommunernes må have
sin ende. Kommunalpolitikere på respektive
steder har det største og bedste kendskab til
forholdene på stedet, hvorfor de skal have
mulighed for lukning eller begrænsning af
åbningstider for spiritussalg, hvis de finder
det hensigtsmæssigt.
Spiritusfrie arbejdspladser
Atassut ønsker en lovgivning, der forbyder
drikkeri på arbejdspladsen. Ikke kun fordi,
det kan være direkte farligt for arbejderne,
men også fordi, at samfundet mister masser
af indtægter på grund af drikkeri på ar-
bejdspladserne.
Narkotika
De mange ressourcer, som bliver frigjort på
sygehusene, socialkontorerne og politiet vil-
le kunne bruges bl.a. til mere effektiv be-
kæmpelse af narkotika samt kønssygdom-
me. Med den frygtede sygdom AIDS er det
blevet endnu mere nødvendigt at begrænse
brug af alkohol, da der den dag i dag ikke
findes medicin, som kan kurere den dødeli-
ge sygdom.
Boligmangelen
Boligmangelen er roden til mange proble-
mer i det grønlandske samfund. Hjemme-
styret og kommunerne kan ikke alene løse
boligmangelen. Derfor vil Atassut animere
private til at supplere hjemmestyrets og
kommunernes byggeri gennem forskellige
opsparingsordninger. Private skal have ad-
gang til at bygge udlejningsejendomme. Så
må det være hjemmestyrets opgave at lave
lovgivning, som beskytter lejerne for grov
udnyttelse.