Atuagagdliutit - 13.05.1987, Qupperneq 32

32
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 20 1987
•ir
Saamillernit: Ole Grønvold, Battser Andersen, Niels Olsvig, Karno Rei-
mer, Kérte Jeremiassen aamma Manna Lange Sorsunnatamit.
Fra venstre: Ole Grønvold, Bolster Andersen, Niels Olsvig, Karno Reimer,
Kérte Jeremiassen og Manna Lange fra Sorsunnata.
(Ass.Joto: Jens Kois trup).
Grønlandsfly
Pituffimmut timmi-
sartuussisalerumavoq
Apeqqut Grønlandsflyp Kangerlussuup Pituffiullu
akornanni timmisartuussisalersinnacmeranut tunngasoq
oqaluuserineqassaaq US-Air Force junip 18-ianni
ataatsimeeqatigineqalerpat
En god fredspolitik
i Grønland
Foreningen »Sorsunnata« holder landsmøde i Qasigiannguit i midten af denne måned.
Her bringer vi en artikel afforeningens forretningsudvalg, der fortæller om fredsbevæ-
gelsen i Grønland
Vores fredsbevægelse er en uaf-
hængig og parti-neutral organisati-
on. En privat forening. Vi arbejder
med sikkerhedspolitiske emner og
med fredsarbejde, og derfor kom-
mer vi til at være en del af det politi-
ske billede i vort land. Dette er na-
turligt og rigtigt, og vi mener, at
dette arbejde er nødvendigt. Men
det må understreges, at vi absolut
ikke er noget parti, og at vi på ingen
måde vil tage del i debatten indbyr-
des mellem partierne.
Vores opgave er en ganske an-
den. Vi deltager i den sikkerhedspo-
litiske debat med det formål at
fremme nogle bestemte synspunk-
ter omkring fred, nedrustning og
menneskerettigheder. Ved vores
deltagelse i denne debat er det na-
turligt, at vi taler med vore parla-
metarikere, og at vi tager stilling til
de synspunkter, der fremføres i den
**“ sikkerhedspolitiske debat, uanset
hvem der fremfører dem.
Det ligger fast, at enhver politisk
afgørelse alene kan træffes af vore
folkevalgte politikere fra partierne,
men Sorsunnata’s deltagelse i de-
batten er en del af den demokrati-
ske proces.
Atomvåbenfri zone
Sorsunnata’s første landsmøde i
1984 besluttede, at Sorsunnata’s le-
delse skulle arbejde for 2 konkrete
^ politiske tiltag, nemlig (1) Grøn-
lands deltagelse i en nordisk atom-
våbenfri zone og Grønlands status
som et erklæret atomvåbenfrit om-
råde — (2) nedsættelse af et base-
kontrolorgan, som skulle sikre
grønlandsk indflydelse på basepoli-
tikken, og samtidig sikre, at de eksi-
sterende anlæg kun anvendes de-
fensivt, som rene varslingsanslæg.
Netop dette sidste er et meget
vanskeligt, indviklet og ømfintligt
spørgsmål, og kravet må ses i lyset
af de senere års voldsomme oprust-
ning i det nordiske og arktiske om-
mt råde. Vi mener, at vi alle må være
opmærksomme på dette farlige op-
rustning, og derfor er Sorsunnata
stiftet i 1983. Men udover disse po-
litiske opgaver skulle sorsunnata
også arbejde med folkeoplysning
og mere kulturpræget fredsarbej-
de.
Ved et tilbageblik over de forløb-
ne 3 år kan forretningsudvalget
konstatere, at fredsbevægelsen
trods en række problemer er kom-
met langt med opfyldelsen af 1984-
landsmødets programm også tak-
ket være politikernes positive op-
<•» bakning og gode initiativer! Og det-
te gælder alle 3 partier i Landstin-
get.
En fredsbog
På det mere kulturelle område har
vi en fredsbog, til debat og under-
visning, under udarbejdelse. Ma-
nuskriptet til bogen er dog blevet
lidt forsinket på grund af et over-
vældende arbejdspres.
I foråret 1987 fremsendes et for-
slag om inddragelse af fredspæda-
gogik som tema i skolernes oriente-
ringsfag til bedømmelse i landssty-
reområdet for kultur-og undervis-
ning. De øvrige nordiske fredsbe-
__vægeiser arbejder på samme måde
for en styrkelse af fredspædagogik,
og bl.a. er fredsgruppen »Lærere
for fred« i Danmark meget aktiv i et
sådant arbejde.
I FNs internationale fredsår 1986
indstiftede vi Grønlands Fredspris
som Sorsunnata’s markering af
dette år, og denne fredspris vil også
blive uddelt i år, denne gang ved vo-
res landsmøde i Qasigiannguit.
Vi takker kommunalbestyrelsen i
Qasigiannguit og borgmester The-
mothæus Frederiksen for en posi-
tive hjælp i FNs fredsår. Blandt an-
det kunne vi sende en repræsentant
for Sorsunnataledelsen til verdens-
fredskongressen i København i ok-
tober 1986, fordi Qasigiannguit
kommunalbestyrelse betalte rejsen.
Vi udsendte en oplysende avis
(to-sproget) i et oplag på 5000 i
1984, og i 1985 samlede Sorsunna-
ta’s afdeling i Nuuk ca. 1000 men-
nesker til et fredsmøde med sang,
musik og taler. Endelig lykkedes
det efter mange vanskeligheder at
få udsendt Sorsunnata’s musikka-
sette i efteråret 1986.
Så vidt folkeoplysning og kultur
om fred og nedrustning.
Grønland med i planerne
På det politiske område er det
kendt, at arbejdet for en nordisk a-
tomvåbefri zone er meget langt
fremskredent. Dette arbejde udfø-
res i sidste instans af de nordiske
parlamenter og regeringer. For
Grønlands vedkommende kan vi
se, at der er stor enighed og en god
forståelse mellem alle 3 partier og
ICC og Sorsunnata i netop dette
spørgsmål. I det fælles nordiske
fredsarbejde »Traktat nu« har Sor-
sunnata fået ændret den samlede
nordiske fredsbevægelses oprinde-
lige traktatforslag, således at Grøn-
land kom med i planerne — og par-
lamentarisk har landsstyret og
Landstinget vedtaget to afgørende
erklæringer.
Den første, erklæringen om
Grønland som atomvåbenfrit om-
råde i freds-,krise,- og krigstid, var
14. november 1984 i Landstinget.
Den anden, den fælles vestnordi-
ske anbefaling af det vestnordiske
område som et på alle måder atom-
våbenfrit område, var i Vestnor-
dens Parlamentariske samråd (på et
enigt grønlandsk initiativ) i efterå-
ret 1986.
Som fredsbevægelsens støtte for
dette arbejde har fredsbevægelser-
ne fra Island, Færøerne og Grøn-
land dannet Vestnordens Fredsfo-
rum. Det skete på Sorsunnata’s ini-
tiativ, og dette forum er indkaldt til
arbejdsmøde i forbindelse med
Sorsunnata-landsmødet i 1987.
Arbejdet for en nordsik atomvå-
benfri zone med Grønland og Fær-
øerne går godt, og vi er glade for, at
alle 3 partier i Landstinget enigt vir-
ker for dette.
Base-kontrol
Også spørgsmålet om en form for
base-kontrol, kan der monteres en
vis grønlandsk enighed. Der er
nemlig udtrykt en vis principiel tiP
slutning til indholdet af den dagsor-
den, som Folketinget vedtog d. 5.
marts 1987. Og denne dagsorden er
enbred imødekommelse af en ræk-
ke af de ønsker og krav, bl.a. Sor-
sunnata har fremsat.
Men da dette spørgsmål nu synes
at være en del af den politiske debat
mellem partierne indbyrdes, vil vi
fra Sorsunnata’s side afstå fra at
kommentere det yderligere i øjeb-
likket.
Når vi fra Sorsunnata’s side har
deltaget i debatten om Thule- rada-
ren, så er dette sket udfra vores be-
vægelses fredspolitiske mål, og for-
di en række omstændigheder har
gjort det nødvendigt med en skær-
pet grønlandsk og dansk opmærk-
somhed omkring netop disse for-
hold.
Det er vores begrundelse, og vi
har draget omsorg for, at alle 3 par-
tier og landsstyreformanden samt
ICC har modtaget de informatio-
ner, vi er kommet i besiddelse af.
Og vi har sørget for, at ordlyden af
Sorsunnata’s internationale presse-
konference i København oktober
1986 er tilsendt landsstyreforman-
den, ICC og de 3 partier i Landstin-
get. Dette fordi det må være vores
forpligtelse som fredsbevægelse at
orientere vore parlamentarikere om
vores arbejde.
Ikke offensivt
Dagsordenen af 5. marts i Folketin-
get rummer disse bestemmelser:
(1) Varslingsanlæggene i Grøn-
land må ikke bruges offensivt.
(2) Thule-radarstationen må ikke
anvendes til SDI-og ABMsystemer.
(3) Grønlandske og danske myn-
digheder skal holdes løbende orien-
teret om udviklingen på Thule-
radarstationen.
(4) USA og Sovjetunionen skal
fra officiel dansk side opfordres til
at søge enighed om fortolkningen
af den internationalt omstridte
ABM-traktat fra 1972.
(5) Den danske regering skal i
NATO og i de direkte forhandlin-
ger mellem USA og Sovjetunionen
opfordre til, at den snævre, strenge
fortolkning af ABM-traktaten op-
retholdes.
Med denne vedtagelse og med de
to tidligere nævnte vedtagelser har
grønlandske og danske politikere
lagt kursen for en god freds-og ned-
rustningspolitik- Det bør ikke være
tvivl om, og det hilser Sorsunnata
med stor tilfredshed.
På grund af den aktuelle politiske
udvikling i Grønland må vi under-
strege, at vi som uafhængig freds-
bevægelse ikke må og ikke kan
være part i diskussionen mellem
partierne. Men vore medlemmer
kan naturligvis udtale sig som pri-
vatpersoner.
Vi indbyder alle 3 partier til en u-
forpligtende og fri debat med freds-
bevægelsen på vores landsmøde i
Qasigiannguit. Vi håber, at alle vil
og kan være med, og vi ser en langt-
rækkende værdi for et fælles grøn-
landsk fredsarbejde med den sene-
ste vedtagelse i Folketinget. Og vi
tror, at det vil gælde, uanset den po-
litiske debat i øvrigt.
Fra dette punkt af enighed kan
der bygges videre. Vi opfodrer til at
søge en sådan enighed, i spørgsmå-
let om grønlandsk indflydelse på
sikkerhedspolitikken.
Daniel Petersen, Tittus Grøn-
vold, Amma Josefsen, Manna Lan-
ge og Baltser Andersen.
— Pituffimmut timmisartuussisar-
luarsinnaagaluarpugut, Grøn-
landsflyp siulittaasua Lars Emil Jo-
hansen angallassinermullu pisortaa
Jan K. Rasmussen isumaqatigiillu-
innarlutik oqarput. Grønlandsfly
maannakkorpiaq pilersaarute-
qanngikkallarpoq Kangerlussuup
Pituffiullu akornanni timmisar-
tuussisalernissaminik, apeqqulli
Grønlandsflymi eqqaaneqareersi-
mavoq, sulili oqaluuserineqavissi-
manngilaq.
Thulemut timmisartuussisoqar-
talernissaanik Inatsisartuniit saaf-
figinnittoqarnissaa Grønlandsflyp
utaqqivaa, apeqqullu taanna oqa-
luuserineqassaaq qaammammi tul-
lermi Grønlandsflyp US-Air Force
ataatsimeeqatigilerpagu, taannami
— Vi vil flyve til Pituffik, Thule Air
Base, og vi kan klare opgaven, siger
Grønlandsflys formand Lars Emil
Johansen og selskabets koncern-
chef Jan K. Rasmussen samstem-
mende. Grønlandsfly har i øjeblik-
ket ingen konkrete planer om rute-
åbning på strækningen mellem
Kangerlussuaq og Pituffik, men
spørgsmålet herom er allerede luf-
tet i Grønlandsfly, men endnu ikke
drøftet.
Grønlandsfly venter nu, at der
kommer en henvendelse fra Lands-
tinget om ruteåbning til Thule, og
spørgsmålet herom vil blive taget
op i næste måned, når Grøn-
landsfly holder møde med US-Air
ullumikkut Kangerlussuup Pituf-
fiullu akornanni timmisartuussi-
sartuuvoq.
Thulemut timmisartuussisaler-
sinnaanermik apeqqutiginnittuu-
voq naalakkersuisuni ilaasortaq
Aqqaluk Lynge. Naalakkersuisuni
ilaasortaq qanittukkut Qaanaalia-
rami kinguaattoortitaasarsimavoq,
akuersissutit pisariaqartut naam-
massineqareersimanngimmata.
Tupaallaatigaa nunaminiluunniit
akimmisaartinneqarnani Pituffik-
koorsinnaannginnami, akuersis-
summilli amerikamiunut piniaq-
qaartariaqarluni. Aqqaluk Lyngep
siunnersuutigaa Kangerlussuup Pi-
tuffiullu akornanni ilaasunik tim-
misartuussisarneq Grønlandsfly-
mit tiguneqassasoq.
Force, som i dag beflyver stræknin-
gen mellem Kangerlussuaq og Pi-
tuffik.
Spørgsmålet om ruteåbning til
Thule er rejst af landsstyremedlem
Arqaluk Lynge. Landsstyreman-
den oplevede fornylig på en tur til
Qaanaq forsinkelser, fordi de nød-
vendige tilladelser ikke var gået i or-
den i tide. Han var fortørnet over,
at han som minister i sit eget land
ikke kan rejse frit til Pituffik, men
måtte først indhendte tillaldelse hos
amerikanerne. Arqaluk Lynge
foreslog, at løsningen på det hele
måtte være, at Grønlandsfly åbne-
de en rute på strækningen mellem
Kangerlussuaq og Pituffik.
Grønlandsfly vil
flyve til Pituffik
Spørgsmålet om, at Grønlandsfly åbner en rute på
strækningen mellem Kangerlussuaq og Thule Air Base
vil blive drøftet med US-Air Force på mødet den 18.
juni
■-/