Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 11.11.1987, Page 23

Atuagagdliutit - 11.11.1987, Page 23
NR. 46 1987 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 23 Box 499 I video I centret 3900 Nuuk Tlf. 2 40 85 »Døden på larvefødder« (2) »Mit Afrika« (ny) »Top Gun« (1) »Flamberede Hjerter« (ny) »Dyrene Hævner« (ny) »Mit Liv som Hund« (8) »Sins« (5) »Wise Guys« (7) »Aliens — Det sidste opgør« (6) »For Tæt På« (9) Video Top 10 sapaatip akunneri ta-, maasa AG-imit suliarineqartarpoq Nuummi videonik tuniniaasartut annerit marluk suleqatigalugit, tas- saasut: Video Butikken Video Cen- terilu. Video Top 10 laves hver uge af AG i samarbejde med de to største vide- oforhandlere i Nuuk: Video Butik- ken og Video Centret. Videot pingasut pitsassuit Filmit »Mit Afrika«., »Mit Liv som Hund« aamma »Flambe- rede Hjerter maanna takujuma- neqarnerpaapput Videot takujumaneqarnerit qulit allattorsimaffiat sapaatit akunne- rini kingullerni marlunni assut so- qutiginarsisimavoq. Takujumane- qarnerpaat tassa Karen Blixen pil- lugu filmiiiarsuaq »Mit Afrika« aamma svenskit filmiiaat »Mit Liv som Hund« kiisalu danskit filmili- aat »Flamberede Hjerter«. Atuartulli malinnaalluartut ma- lugissagunarpaat Sven Hazelip atuakkiaa »Døden på Larvefød- der« najoqqutaralugu filmiliaq aamma assut takujumaneqartoq , soorlumi atuakkiortup taassuma assortorneqarlunilu illersortorne- qartartup atuakkiai nuannarine- qartartut. Sorsunnersuarmit ki- ngullermit oqaluppalaat nr. 2- miissimagaluarlutik maanna 1-mut pisimapput. Tamanna naapertuil- luarnersoq oqallisigineqarsinnaa- ROBERT REDTORD »SV'DNEY P0UL4CK,. MTTAFRIKA Q ...KLALS MÅpA BRANMJER —-KUfrUTttiKi: -sssS«®®? KIUAS & fcSSELTE VSOEO S«r^ »Mit Afrika« — qularnngitsumik filmit maannamut takutinneqarsi- masut pitsaanerpaartaasa ilaat. »Mit Afrika« — med sikkerhed noget af det bedste filmkunst, vi som publikum er blevet præsente- ret for nogen sinde. voq. Kisiannili tassa taamatut pi- soqarsimavoq. Filmi maani eqqar- torneqartoq sapaatit akunneri marluk sallersaagallassagunarpoq, assummi takujumaneqarami. »Delta Force« inuttaralugit Chuck Norris aamma Lee Marvin sapaatip akunnerani uani takuju- maneqarnerpaanut akuujunnaar- put, immaqa filmip imarisaa isi- ginnaartitsisartut uku pikkorissu- siannut naleqqusimaanginnami. Tassami takujumaneqarnerpaat qulit akornaniikkunnaarpoq. Filmit takujumaneqarnerpaat pingasut maani eqqartorneqartut saniatigut aamma filmi »Dyrene Hævner« sapaatip akunnerani uani takujumaneqarpaanut ilan- nguppoq. Tre gange Kræs for Kenderne Filmene »Mit Afrika«, »Mit Liv som Hund« og »Flambe- rede Hjerter« ligger filmisk i toppen af hver sin genre Top 10-listen er blevet spændende i løbet af de sidste par uger. Der er den store Karen Blixen-film »Mit Afrika«, der er svenske »Mit Liv som Hund«, og endeligt den dan- ske »Flamberede Hjerter«, der hver for sig markerer et toppunkt inden for bestemte genrer. Eller vil den opmærksomme læ- ser hurtigt have fundet ud af, at Sven Hazels »Døden på Larvefød- der« nu som film nyder samme po- pularitet, som tilfældet har været med den omdiskuterede forfatters bøger. Frontberetningerne fra An- den Verdenskrig er hoppet det sid- ste lille stykke fra andenpladsen op til listens førsteplads. Om den for- tjener det, kan man diskutere. Men nu er den der altså. Og den bliver der sikkert også et par uger, for ef- terspørgslen på netop denne film er stor. »Delta Force« med Chuck Nor- ris og Lee Marvin holdt ikke di- stancen i denne uge. Det har åben- bart spredt sig ret så hurtigt, at fil- mens handling måske ikke helt le- ver op til de to stjernenavne, der er på indpakningen. 1 hvert fald er den ikke mere blandt de 10 mest efterspurgte film. Ud over de allerede nævnte »Mit Afrika« med Robert Redford og Meryl Streep samt »Flamberede Hjerter« med Kirsten Lehfeldt er også filmen »Dyrene Hævner« ny på denne uges liste. Aatsaammi tas- sa filmiliaq Nunarsuarmi alutorineqaqaluni takutinneqartarsima/luni filmi »Mit Afrika« maanna Nuum- mut annguppoq videoliaalluni »Asanninnilersaarut tupinnaan- nartoq sorsunnersuup siulliup na- laani, inuttaralugit Meryl Streep aamma Robert Redford!« Taama- tut videoliortartut nittarsaappaat filmi »Mit Afrika«, maanna Nuummut annguttoq videoliaal- luni. Filmi maani oqaatigisamit so- qutiginarneroqisoq nalunanngilaq, tassami Amerikkami filminut ner- sornaatit Oscarit arfineq marluk pinnattaarisimagamigit. Karen Blixen — danskeq atuak- kiortoq tusaamasarsuaq — pillugu filmiliaq taanna allaatigisaqattaar- neqarsimaqaaq. Oqaatigineqarta- reernera ilassuteqarfigissallugu ajornakusoorpoq imatulli allaati- ginnartariaqarluni: Filmimi assili- sat tupinnarluinnartut filmip saq- qummertarfissatigut angisuukkut takutitassaqqeqaat. TV-ip saqqu- mertarfia mikeqigami taakku- ninnga isiginnaarutissatut naleq- qutinngilaq, asulili takusassanik kusanaqisunik aserorteriinnarsin- naalluni. Filmili tassa maanna maanga annguppoq. Inummullu filmereri- arajuttuunngitsunut oqaatigisaria- qarpoq takkutillaataa sapaatip akunnerani takujumaneqarner- paamut aappanngoreersoq. Atagulu eqqartulaariartigu fil- miliassanik aaqqissuussisartoq tu- saamasarsuaq Sydney Pollack qa- noq oqaluttuartoq Karen Blixen i- nuusuttoq pillugu: Ukiut 1900-it aallartilaarneranni atuakkiortunngortussap nunani Danmark qimappaa, nunasiillu- nilu nersutaateqarfimmi avinnga- rusimasumi Kenyamiittumi. Uiata nunaamminnut qimappaa, tamaa- nilu naapippaa uumasunik nujuar- tarniartartoq Deneys Finch-Hat- ton. Naapinnerat tamanna kingu- neqarpoq asaqatigiilernerannik pilluarnermik aammali isumatsan- nermik ilalimmik. Filmip akunnerit pingajuat avil- lugu sivisussuseqartup ingerlane- rani malittarisassaavoq pissutsit allanngornerat. ajornartoornarlu- innartumik nalaataqarnissaq unit- sitassaanngitsutut ilivoq, Karen Blixenip inuunera tamarmi navia- nartorsiulerluni. Filmkunst, så det gør noget! Efter sejrsgang i alverdens bio- grafer er »Mit Afrika« nu nået til Nuuk som videobånd »En eventyrlig kærligshedsaffære i skyggen af Første Verdenskrig med Meryl Streep og Robert Redford i hovedrollerne!« Sådan gør video- branchen selv opmærksom på fil- men »Mit Afrika«, der nu er nået til Nuuk som videocassette. At fil- men er meget mere end blot det, vinder de syv Oscars om, som den har scoret. Der er skrevet meget om filmen omkring Karen Blixen — for det er jo hende, der spilles af Meryl Streep. Det bliver svært at komme med nye facetter af filmen udover dette enkle: Med de fantastiske op- tagelser, som filmen rummer, for- tjener den det store biograflærred. Den almindelige hjemme-flimrer yder slet ikke de storeslåede scener nogen form for retfærdighed. Men nu er den her altså. Og for et publikum, der ikke er forvænt med biograffilm, er det kun natur- ligt, at den i første hug sendes så højt til vejrs som til anden-pladsen på ugens Top 10. Og lad os så kort repetere, hvad mesterinstruktøren Sydney Pollack har fået ud af historien om den unge Karen Blixen: 1 begyndelsen af 1900-tallet for- lader den kommende forfatterinde sit hjemland, Danmark, og bosæt- ter sig på en afsides beliggende farm i Kenya. Manden lader hende tilbage på farmen, og i den fascine- rende vildmark møder hun stor- vildtjægeren Denys Finch-Hatton. Det bliver et møde, som udvikler sig til en dramatisk kærligshedsaf- fære på grænsen mellem lykke og fortvivlelse. Tiderne ændrer sig, som den 2 timer og 35 minutter lange film- handling skrider frem. En kata- strofe synes ikke at kunne stoppes. Hele Karen Blixens tilværelse er truet. b niårøde? jw ttert amerikansk« hi&sa*? Ovn største, støndSnavKx*' ri Imtsccæ i. vor tid! *>-:<•»! <* Uav,' (•toførtjp: »Mit Livsom Hund« — filmikillin- nartoq ingasattajaartuunngitsoq. Kusanartoq nuannersorlu svenski- sooq, ingerlarnga allaasoq uiver- torsuarnit, maanna nuannarisanit. »Mit Liv som Hund« — en følsom film, der ikke er vammel. Smuk og dejlig på svensk med en hand- ling, der ligger hinsides kravet om action. Ingemar aamma Laika 1950-kkut nualerneranni qaamma- taasaq siulleq Sputnik qullartinne- qarpoq tamatumalu kingorna aamma qaamataasaq alla qullar- tinneqarluni qimmeq Laika issima- soralugu. Kiisalu taamani svenskit tupinnavissutut isigisimavaat ilar- tik Ingemar Johansson tilluuttar- tuni oqimaannerni nunarsuarmi pissartanngormat. Qulaani taaneqartut Lasse Hall- stromip sammisimavai filmimi taa- guuteqartumi »Mit Liv som Hund«, kisiannili tassani Ingemar Johansson imaluunniit Laika ilaa- tinneqanngilluinnarput. Kisiannili filmimi inuttaasut pi- ngaarnersaat Ingemarimik ateqar- poq, nukappiaraalluni qulinik uki- ulik. Nukappiaraq qimmilik, nu- kappiaraq arnaa toqulersoq, nu- kappiaraq ajornartorsiutilik aam- mali nukappiaraq oqariartuummik apuusisinnaasoq, inuttaralugu An- ton Glanzelius. — 9d-Filmi »Mit Liv som Hund« killitsisimanartuuvoq i- ngattajaaranili. Pissangnartua ua- niippoq ulluinnarni pisartut eqqar- toramigit, nalitsinni takujumane- qaqisunik pissanganartuliatut in- nani. Filmi normo 6-miippoq, taman- nalu eqqorpoq, pitsaassusiali eq- qarsaatigissagaanni suli qutsinne- rusumut inissinneqarsinnaagaluar- luni. Taamaalinissaali ilimanan- ngilaq vidiortartummi narruttor- nerummata. »Mit Liv som Hund« USA-mi nersualaarneqarsimavoq, filmer- tarfinnilu takutinneqarmat aamma soqutigineqarluarsimalluni. Aamma nersornaaserneqarsima- voq ukioq manna filmiliat amerik- karmiut suliarinngisaasa pitsaa- nersaattut. Ingemar og Laika En smuk og tankevækkende film fra det svenske går sin se- jersgang nu også på Video TOP 10 I slutningen af 50-erne oplevede verden både den første Sputnik og den Sputnik, som havde hunden Laika med om bord. Og så man verden fra et svensk standpunkt, var det også en sensation, at Inge- mar Johansson blev derdensmester i sværvægtsboksning. Det har Lasse Hallstrom brode- ret på i filmen »Mit Liv som Hund«, uden at tilskueren i øvrigt får så meget som blot et enkelt glimt af Ingemar Johansson eller af Laika. Ingemar hedder derimod fil- mens hovedperson, som er en dreng på en halv snes år. En dreng med en hund, en dreng med en dø- dende mor, en dreng med proble- mer, men så sandelig også en dreng, der er Anton Glanzelius’ skikkelse formår at formidle et budskab. Filmen »Mit Liv som Hund« er rørende uden at være vammel. Dens spænding udspringer direkte af dagligdagen, og spændingen lig- ger på et langt mere menneskeligt plan end traditionel action. Filmen har absolut fortjent den sjette-plads, den ligger på, og skulle bedømmelsen alene dreje sig om kvalitet, ville den rykke adskil- ligt højere op. Det kommer den nu næppe, for videpublikummet vil ikke blot have kvalitet, men også smæk for skillingen. Ser man ud i den store verden, har »Mit Liv som Hund« fået fin kritik i USA. Også seertallet i ame- rikanske biografer har været tårn- højt. Den har i øvrigt fået en Bodil som årets bedste ikke-amerikanske film. Immuk aalaterlugu kinguleqqiutillaq Ulluinnarni festememilu Illumiititaralugu pitsaassoq Puussianik 2-nik imaqarpoq 100 g A A A A A A A AAAAAAAA A A A A A A A AAAAAAAA A A A A A A A AAAAAAAA Dessert skum Rar at have i huset til hverdag Og fest Indeholder 2 poser i alt 100 g pisiniarfik • butikken

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.