Atuagagdliutit - 17.02.1988, Blaðsíða 6

6
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 7 1988
Sakkutooqarfikoq
illusisarfiliariniaraat
Ammassallip eqqaani Ikkatsimi amerikamiut
sakkutooqarfikuat illussanik titart aasartup Ole
Lindahlip ukiuunerani aasaaneranilu
sisorariartarfiliariniarpaa
januarip naanerani ataatsimiinerminni aalajan- og Ungdomssammenslutningen Soriak
giussimavaat aningaasanik kajumissaatissanik har under et møde i slutningen af januar
tapiiffigisaqarniarlutik katillugit 15.000 kronenik. besluttet at uddele opmuntringsbeløb op
Taakku agguaanneqarput pingasunut. Maniitsor- i alt 15.000 kroner. Disse er blevet delt op
miu Jonas Sommer 5.000 kr.-nik tapiiffigineqar- i tre, således at Jonas Sommer fra Maniit-
poq Maniitsumi spejderip peqatigiiffiannik sullissi- soq får et beløb på 5.000 kr. for sit arbej-
simanini pillugu. Kajumissaasemeqartut aappaat de for byens spejderforening. Ligeledes
tassa Eqqumiitsuliortut Inuusuttut Aningaasaate- 5.000 kr. får Marius Josefeens Fond, som
qarfiat, Marius Josefsen’s Fond, pingajoraallu An- er et fond for unge kunstnere, og Aasivik-
ingaasaateqarfik Aasivik. Assimi takuneqarsin- fonden fik ligeledes det samme beløb. På
naapput saamimmiit Aningaasaateqarfik Aasivik billedet, ses på vegne af Aasivikfonden,
sinnerlugu Hjalmar Dahl, qiterliuvoq Ane Sofie Hjalmar Dahl, Ane Sofie Grødem, der er
Grødem, Sorlaap siulersuisuini siulittaasoq, kiisa- forkvinde for Sorlak's bestyrelse og en-
lu Marius Josefsenip Aningaasaateqarfia sinner- delig Jessie Kristensen, der modtog pen-
lugu Jessie Kristensen. gene på vegne af Marius Josefsen's
Fond.
Hotelprojekt
til 100 millioner
Arkitekt Ole Lindahl vil lave vinter- og
sommerskisportssted på Ikkatteq-basen ved Ammassalik
- Første interesserede investor er på banen
Sorsunnersuup kingul-
liup nalaani amerika-
miut Ikkatsimi sakkuto-
oqarfigisimasaat »Blue
East Two« sisorariartar-
filiariniarneqarpoq. Il-
lussanik titartaasartup
Ole Lindahlip Nuumme-
ersup pilersaarutini ima
ingerlatereersimatigai
al laat aningaasaliisin-
naasunik pissarsiulere-
ersimalluni. Pilersaaru-
timmi piviusunngussap-
pata aningaasaliisoqar-
tariaqarpoq. Sakkutoo-
qarfiusimasoq illusisar-
fissuanngussappat 150-it
missiliorlugit siniffeqar-
toq assigiinngitsunillu
atortorissaaruteqartoq,
taava 100 millioner kr.-it
missingi aningaasaliis-
sutigineqartariaqassap-
pUt.
Ole Lindahl eqqarsarpoq
taanna tassaannaassanngit-
soq »issittuni sisorariartar-
fiit ilaat«, tassaassasorli »Is-
sittuni Sisorariartarfik«
nammineq. Isumaliutersuu-
tit piviusunngussappata
suut tamarmik inissamin-
nut inissinneqartariaqar-
put. Aningaasanik minner-
paakkulluunniit sipaarto-
qassanngilaq, sisorariartar-
fik tassaassammat inuit taa-
maaliomissamut pifTissa-
qartut - minnerunngitsu-
millu akissaqartut - omitta-
gassaat.
Mittarfeqareersoq
Isumaliutersornermi tunn-
gavigineqartoq tassaavoq
timmisartunut mittarfik Ik-
katsimiittoq 1.200 meteri-
nik takissusilik 1945-imiilli
allanngunngivissimasoq.
Timmisartut mittarfiata
ilaa 1.000 meterinik takissu-
silik ullumikkut suli atori-
aannaviuvoq, sinnerinili
200 meterit qassissunngu-
aannartigut iluarsaateqqi-
laagas saas sappu t.
Ikkatserlu aamma inissi-
simavoq soorlu Kulusumut
naleqqiulluni seqinnerajun-
nerusorujussuulluni. Mit-
tarfillu ima inissilluagaati-
gaaq, anorlerfiusarluni mik-
kiartomissamut tingiartor-
nissamullu naleqqulluin-
nartumik. Tamatumalu
kinguneraa mittarfiup qa-
qutigorujussuaannaq ap-
punneqartamera.
Allatiguttaaq pinngorti-
taq piukkunnaquteqarpoq.
Mittarfitoqqap eqqaani qaq-
qat ima portutigisumiikka-
mik, ukioq kaajallallugu
aputeqartuaannartussaal-
lutik. Tamatinnalu kingu-
neraa sisorarumatuut ukioq
kaajallallugu sisorarfissa-
qartuaannassammata. Aa-
saaneranilu periarfissaqar-
tassaaq qaqqani angalaar-
tarnissamut qaqqasiuvis-
sorlunilu qaqqanut majuar-
tarnissamut.
Islandlmiit
Ole Lindahlip pilersaaru-
siornerani tunngavigineqar-
timut ilaavoq Islandimiit ul-
luinnartunik Tunumut tak-
omariartoqartartorujus-
suunera.
Manna tikillugu Kulusuk
ulluinnarlutik takomariar-
tunit ominneqarnerusarsi-
mavoq, Islandimiit Dan-
marksstædet qulaallugu
timmisartoraanni omikku-
minamerusumiikkami. Ta-
mannali allanngortinneqar-
sinnaassangatinneqarpoq
Ikkatsimi pilersaarusiaq
naammassineqariarpat.
- Illulisarfissaq naammas-
sineqariarpat takomarianik
Islandimiit aggerto qartar-
nissaa anguniartussaavar-
put, Ole Lindahl AG-mut
oqarpoq. Mittarfik Icelan-
dairip timmisartuutaanit
40-it tikillugit ilaasoqarsin-
naasunit miffigineqarsin-
naasussaavoq. Imaanngilar-
li mittarfik nunaqarfimmi
Kulusumiittoq illusisarfillu
Ammassalimmiittoq pi-
ngaamerutillugit unammil-
lerniarigut. Imaapporli an-
gallannikkut periarfissat
pitsaanerulerpata immitsin-
nut ikorfartoqatigiissinnaa-
nerulissasugut, Ole Lindahl
oqarpoq.
1992-lml naam-
massineqassasoq
Ole Lindahlip pilersaarutini
iluatsissinnaassappagit si-
sorariartarfik piareersima-
sussaavoq 1992-imi. Sulili
naammassiniagassat amer-
laqaat, Lindahl oqarpoq, pi-
lersaarutimmi suli isumas-
sars iaannaallutillu titarta-
gaannaapput.
- Sakkutooqarfitoqaq pil-
lugu isummatsinnik saq-
qummiussamitsinni tama-
tigut Tasiilap kommuniani
Kalaallit Nunaannilu Nam-
minersomerullutik Oqar-
tussanit akuersaarneqarlu-
artarsimavugut. Aningaasa-
liisinnaasutullu saafiigere-
ersimavagut Grønlandsban-
kens Erhvervsfond aamma
Vestnordenfonden. Grøn-
landsbanki itigartitsereer-
poq Vestnordenili suli tusa-
gaqarfiginngilarput. Soquti-
ginartutulli taasinnaavar-
put nunami allamiumit an-
ingaasaliisinnaasumit saaf-
figineqareersimagatta.
Ole Lindahl oqaluttuar-
poq »aallartinissarnissami«
aappaagussaq ilanngullugu
pilersaarusiorfigineqareer-
simammat. Taamaassappal-
lu toqqavissat suliarineqale-
reersimassapput 1990-imi,
sisoriartarfiullu matui ta-
manut ammameqarsin-
naassapput 1992-imi.
Der er planer om at ind-
rette et skisportsparadis
på den gamle Ikkatteq-
base - 2. Verdenskrigs
»Bluie East Two« ved
Ammassalik. Arkitekt
Ole Lindahl, Nuuk, er nu
så langt med planerne,
at han er i gang med at
finde interesserede in-
vestorer. Og der skal
bruges mange penge,
hvis ideen skal realise-
res. Omkring 100 mil-
lioner anslås at blive pri-
sen for et luksushotel
med omkring 150 senge
og alle udenomsfacilite-
ter i international stan-
dard.
Ole Lindahl er helt på det
rene med, at der ikke skal
være tale om »et eller andet
arktisk skicenter«, men
selveste »Det Arktiske Ski-
center«. Hvis ideen skal rea-
liseres, må alle sejl sættes
til. Der skal ikke spares en
krone, og kort sagt skal cen-
tret være for folk, der både
har tid og - ikke mindst - råd
til den slags.
Landingsbane klar
Hele grundlaget for ideen er
den 1.200 meter lange lan-
dingsbane, der siden 1945
har ligger intakt i Ikkatteq.
De 1.000 meter af banen er
klar til brug her og nu, mens
der skal foretages enkelte og
små reparationer på de re-
sterende 200 meter.
Dertil kommer Ikkatteqs
beliggenhed med masser af
solskinstimer i modsætning
til for eksempel Kulusuk.
Basen er oven i købet anlagt
så genialt, at de fremher-
skende vinde stryger på
langs ad lande- og startret-
ningen. Det betyder, at der
kun yderst sjældent er sne
på banen.
Også på andre måder er
naturen med projektet. Fjel-
dene omkring den gamle ba-
se er nemlig så høje, at der er
snegaranti året rundt. Det
betyder, at ski-fans her kan
dyrke deres hobby året
rundt. Samtidig med at der
også om sommeren er rige
muligheder for både traidi-
tionel fjeldvandring og
egentlig bjergbestigning.
Fra Island
Med i Ole Lindahls kalkula-
tioner er også en tradition
for, at turister i Island tager
et dag-trip til Østgrønland.
Hidtil har det traditionelt
været Kulusuk, der har
nydt godt af de mange en-
dages turister, der fra Island
har taget turen over Dan-
marksstrædet. Men det reg-
ner man med at kunne ænd-
re, når det nye Ikkatteq-cen-
ter står færdigt.
- Vi satser helt klart på at
få turister til det nye center
ind over Island, siger Ole
Lindahl til AG. Landingsba-
nen vil kunne klare Icelan-
dair-maskiner med en kapa-
citet på godt 40 passagerer.
Det er i denne sammen-
hæng ikke meningen, at vi i
første række vil konkurrere
med hverken bygden Kulu-
suk eller hotellet i Ammas-
salik om gæsterne. Snarere
er det meningen, at vi med
bedre trafikfaciliteter vil
kunne være i stand til at
supplere hinanden, mener
han.
Klar i 1992
Lykkes det Ole Lindahl at fa
planerne op at stå, er det
meningen, at det nye center
skal stå færdigt i 1992. Men
der er lang vej endnu, siger
Lindahl, der selv i øjeblikket
sidder som eneste idé-desig-
ner.
- Vi har mødt megen vel-
vilje hos såvel Tasiilaq kom-
mune som Grønlands hjem-
mestyre med hensyn til ud-
nyttelse af den gamle base.
Vi har også søgt om økono-
misk bistand fra såvel Grøn-
landsbankens Erhvervsfond
som Vestnordenfonden.
Grønlandsbanken har i den-
ne sammenhæng vendt tom-
melfingeren nedad, mens
Vestnorden endnu ikke har
svaret. Men det er interes-
sant, at vi i øjeblikket har en
udenlandsk investor på hån-
den, der gerne vil putte pen-
ge i projektet.
Ole Lindahl forklarer, at
»køreplanen« for centret
omfatter projektering i den
kommende vinter. Funda-
mentet kan man i givet fald
være klar til at støbe i 1990,
og i 1992 kan centret være
klar til at slå porten op mod
den store verden.
Tuniniagaq, spil tamarmiusoq -
Trawlspil komplet, til salg
Qaiorsuarnut spil uuliap naqitsineranik in-
gerlasoq, type Jensens Winch Skagen,
tromle 400 mm-imik silissusilik, tamakker-
lugu takissusia 2300 mm.
1979-imi sanaaq, tamakkiisumik iluarsar-
neqarsimasoq 1987-imi.
Tromle uuliap naqitsineranik ingerlasoq,
tamakkiisumik iluarsarneqarsimasoq
1987-imi, takissusia 2500 mm, portussu-
sia1600 mm.
Hydraulik tank 300 liter ataaseq.
Hydraulik pumpe marloqiusaq.
Uuliap naqitsineranut ruujorit, uiguutissa-
qarlutik ingerlatsinissamut ventiileqarlutik
atortussaalu tamarmik ilaapput.
Sechem Petersen, Paamiut, tlf. 1 72 31.
GTO-p Amutsiavia, GTO Værft, Qaqortoq, tlf. 3 8127, imaluunniit
Allaffik
Kunak Lorentzen
Box 130.3940 Paamiut. tlf. 1 75 84.
naatsorsuuserineq - regnskabsføring, kukkunersiuineq - revision, suliffinnik aqutsineq - administration
1. stk. Hydraulisk trawspil type Jensens
Winch Skagen, tromle 400 bred, længde
overalt 2300 mm.
Årgang 1979 - hovedrenoveret i 1987.
Hydraulisk Tromle, hovedrenoveret i
1987, længde 2500 mm, højde 1600 mm.
1. stk. 300 liter Hydraulik tank.
1. stk. Hydraulik dobbeltpumpe.
1 sæt hydraulik rør med fittings samt ma-
nøvreventiler m.m.
Yderligere oplysninger fås ved henven-
delse hos:
Annertunerusunik paasiniaaffissat: