Atuagagdliutit - 06.06.1988, Blaðsíða 8

8
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 49 1988
Naalakkersuisortaat
Marlunngorpat 7. juni Inatsisartut immikkut ittumik
ataatsimiissapput naalakkersuisunik nutaanik qinersis-
sallutik: Siumup ikinnerussuteqarluni naalakkersui-
suutitassai Atassummit tapersersorneqartut. Aatsaavik
politikikkut katussineq taamaattoq misilinneqassaaq,
naalakkersuiaullu siulittaasuata Jonathan Motzfeldtip
periaatsit assigiinngitsut maannamut misilerareerpai:
Siumut amerlanerussuteqarsimagaluarpoq, Siumut
ikinnerussuteqarsimagaluiarpoq Inuit Ataqatigiinnilli
ikorfertomeqarsimalluni aamma IA naalakkersuisooqa-
tigineqarsimagaluarpoq. Periarfissatuanngortorlu mar-
lunngorpat pisussanngorpoq: Atassummik suleqateqa-
lernissaq.
Marlunngorpat naalakkersuisunik nutaanik pilersit-
sinissami Namminersomerulemerup atulerneraniit
Atassut aatsaavik aalajangeeqataassaaq. Kingullermik
qinersinerup kingoma Siumup naalakkersuisunngortit-
siniarneranut partii akerlisimavoq; Atassut naalakker-
suisuutitaqaqqusimagaluarlugu. Taamaattumik partip
isummaminik allanngortitsinera uissuumminartuuvoq,
kisiannili Otto Steenholdtip sakkortusaartartup whi-
skyuteqareerluni nipaalliallannera iluatsillugu suleqati-
ginnikkusuttartut Lars Chemnitz aamma Niels Carlo
Heilmann nutartereriarsimagunarput.
Nuannersuuvoq Atassutip akisussaaffeqaqatigiinneq
misilinnialermagu, partiillu angisuup taassuma qanoq
kinguneqartitsisinnaanissaa pissangan ar poq. Ulluin-
narni politikkikkut akisussaaffeqalerneq partiip iluani
avissaartuutititsilissanerpa Lars Chemnitzip partiimut
siulittaasuujunnaarami ihmageriigaatut.
Siumup Atassutillu suleqatigiinnialemerat Jonathan
Motzfeldtimut qjugaaneruvoq Lars Emil Johansenimulli
ajorsarnerulluni. Jonathan Motzfeldt ataasianngitsu-
mik isortartorsiorneqartarpoq talerpillernut qaninniar-
pallaarnerameqartarluni, Lars Emil Johansenilli - par-
tiimilu siulersuisut amerlanersaasa - pitsaanerutissima-
galuarlugu IA-mik suleqateqarnissartik. Taamaakkalu-
artorli pisariaqavippoq oqaatigissallugu folketingimut
qinersinissaq sioqqutilaarlugu IA-mik suleqateqaruma-
junnaartuummata Lars Emil Johansen partiillu siuler-
suisuuneri. Siumumi immikkoortitertoqqanngilaq siu-
lersuisuunerit akerliusoqaratik aalajangiimmata Jonat-
han Motzfeldtilu inallugu Atassut suleqatigalugu naa-
lakkersuisunik ikinnerussuteqartunik pilersitsiniaqqul-
lugu. Jonathan Motzfeldtip Lars Emil Johansenillu poli-
tikkikkut akerleriissutaat suli taakkuupput, aaqqeriar-
neqaannarsimagunarlutillu Lars Emil Johansenip PRO-
EKS’imut siulittaasunngortitaaneratigut Jonathan
Motzfeldtillu naalakkersuisunut siulittaasuuinnamera-
tigut.
Nunatsinni patajaatsunik naalakkersuisoqarnerup pi-
sariaqaleruttorfiani8saaq IA-mi avissaartuunneqaler-
mat Siumut allanik ikiortissarsiortariaqalersimavoq.
IA 30. martsimiit 2. aprilimut ataatsimeersuarnerani
paasinarsivoq IA-p siulersorneqarnerani isumaqati-
giinngittoqartoq. Aqqaluk Lynge unammillerteqarani
siulittaasunngoqqikkaluartoq malunnarpoq ataatsime-
ersuaqataasut tamangqjammik Josef Motzfeldt isuma-
qatigigaluaraat IA-p naalakkersuisuuteqarnerani nak-
kaannajanngitsumik politikkeqarnissamik aammalu
siulittaasup politikererpalaamerunissaanik.
Aqqaluk Lynge ilimasaarisimanngikkaluarpat aker-
liunini takutinniarlugu aninissaminik aammalu Josef
Motzfeldt imigassartorsimalluni pineqaatissitaasimann-
gikkaluarpat qularnanngitsumik IA-p siulittaasua ullu-
mikkut tassaassagaluarpoq Josef Motzfeldt. Josef Motz-
feldtili tunuarsimaaginnarniarsimavoq aqaguaguanilu
Inatsisartunit pineqaatissitaalluni: Tatiginanngitsoq.
Sapaatit akunnialunngui qaangiuttut folketingimut
qinersineqartussanngormat Josef Motzfeldt qinigas-
sanngortinneqarpoq. Aqqaluk Lynge qinersinissap qa-
nilliartornerani naalakkersuisunik suleqateqamermin-
nik annaasaqarusukkunanngitsoq Josef Motzfeldt suka-
taarneruvoq naalakkersuisoqatigiinnermut Aqqaluk
Lyngemullu kingunerluttumik.
Simnup iliornera Josef Motzfeldtimut tupaallannar-
navianngilaq. Siumup suleqatigiinneq atorunnaarsip-
paa, allaat Aqqaluk Lynge oqarluni Siumumiit qatigga-
migullusooq savimmik kapineqarluni. Eqqornerussann-
ginnerluni oqaraanni kapisisorlusooq taanaammat Aq-
qaluk Lyngep naalakkersuisoqatigisimasalua. Siumut
patsisissaqarunanngilaq Aqqaluk Lynge piinnarlugu
taamaaliornissaminut, pisoorpiartummi tassa IA-mi
ataatsimeersuartut saamerliuniavissut - Aqqaluk Lyng-
emut Siumumullu akornutaaginnartumik.
Maannali qulamanngilaq naalakkersuisortaassasu-
gut Atassutip ujartortuagaanik: Ersarissumik piumas-
suseqqortuumiUu illuatungiliuttuuneq. Nunatsinni
qjomartorsiutit tamakkiinerusumik siunissartaaq eq-
qarsaatigalugu oqallisigilernissaannut taamaaliorneq
ammaasuusinnaalluarpoq.
Politikkikkut ingerlatsineq marlunngorpamiit allato-
rujussuaq pilersussaavoq, nutarterisuujiunaarnissaalu
qularutigineqarsinnaanani.
Nyt landstyre
Tirsdag den 7. juni samles Landstinget til en ekstraordi-
nær samling, fordi der skal vælges et nyt landsstyre: Et
Siumut-mindretalslandsstyre baseret på et flertal med
Atassut. Det er en politisk kombination, der aldrig har
været prøvet før, og landsstyreformand Jonathan Motz-
feldt har så prøvet næsten alle mulige politiske kombina-
tioner: Siumut flertal, Siumut mindretal baseret på
Inuit Ataqatigiit og landsstyrekoalitation med IA. Til-
bage efter tirsdag er kun endnu een mulighed: Koalita-
tion med Atassut.
Tirsdagens nye landsstyre bliver det første i hjemme-
styrets historie, hvor Atassut er med. Efter sidste valg
sagde partiet nej til at være parlamentarisk basis for
Siumut. Atassut ville have landsstyreposten - ellers kun-
ne det være ligemeget. Partiets nye holdning kan synes
overraskende, men der er nok mest tale om, at den
centrum-orienterede linie, som bl.a. Lars Chemnitz og
Niels Carlo Heilmann står for, har vundet frem, mens
Otto Steenholdts mere polemiske linie tager en pause
efter whisky-sagen.
Det er en glædelig udvikling, at Atassut forsøger at
tage et medansvar, og det vil så vise sig, hvormeget
sammenhæng der egentlig er i dette meget brede parti.
Mødet med den ansvarlige politiske dagligdag kan føre til
interne spændinger, der kan udløse en deling af partiet,
sådan som Lars Chemnitz foreslog, da han trådte tilbage
som partiformand.
I Siumut er samarbejdet med Atassut umiddelbart en
sejr for Jonathan Motzfeldts og et nederlag for Lars Emil
Johansens linie. Jonathan Motzfeldt har flere gange fået
kritik for at flirte for meget til højre, mens Lars Emil
Johansen - og flertallet i hovedbestyrelsen - har stået
som garant for et samarbejde med IA. Imidlertid er det
vigtigt at bemærke, at initiativet til bruddet med IA
dagen før folketingsvalget kom fra Lars Emil Johansen
og hovedbestyrelsen. Det var ikke et opgør mellem to
linier i Siumut men en enig hovedbestyrelse, der bad
Jonathan Motzfeldt etablere et mindretalslandsstyre i
samarbejde med Atassut. De politiske modsætningsfor-
hold mellem Jonathan Motzfeldt og Lars Emil Johansen
eksisterer fortsat. Men man er tilsyneladende enige om
et kompromis, hvor Lars Emil Johansen kommer tilbage
i politik som formand for PRO-EKS, og Jonathan Motz-
feldt fortsætter som landsstyreformand.
Endelig spiller den voksende splittelse i IA en central
rolle for Siumuts valg af ny samarbejdspartner på et
tidspunkt, hvor Grønland virkelig har brug for et stabilit
styre.
Da IA havde landsmøde den 30. marts til 2. april viste
det sig, at IA har en lederkrise. Aqqaluk Lynge blev
ganske vist genvalgt uden modkandidat, men bag idyllen
lå den kendsgerning, at næsten alle delegater stod bag
Josef Motzfeldt med et krav om en mindre kompromissø-
gende politik fra IA’s side i landsstyresamarbejdet og en
politisk mere markant formand.
Josef Motzfeldt var klart blevet ny formand, hvis ikke
Aqqaluk Lynge havde truet med at gå i protest, og hvis
Josef Motzfeldt ikke havde fået en dom for spirituskør-
sel, hvis politiske konsekvenser man endnu ikke kendte.
Josef Motzfeldt havde besluttet ikke at trække sig, og få
dage efter landsmødet kom Landstingets dom: Uværdig.
Få uger efter kom folketingsvalget, og Josef Motzfeldt
stillede op. Mens Aqqaluk Lynge var indstillet på en
valgkamp, der ikke ville true landsstyresamarbejdet, så
satsede Josef Motzfeldt på en hårdere linie - en så hård
linie, at landsstyresamarbejdet og dermed Aqqaluk
Lynges landsstyrepost blev truet.
Siumuts reaktion var næppe nogen overraskelse for
Josef Motzfeldt. Siumut opsagde samarbejdet, og Aqqa-
luk Lynge udtalte, at Siumut havde stukket en kniv i
ryggen på ham. Spørgsmålet er dog, om ikke kniven kom
fra hans egen tidligere landsstyrekollega, og at Siumut
blot udnyttede situationen. Siumut har ingen grund til
at stikke en kniv i Aqqaluk Lynge, mens IA’s landsmødes
krav om venstredrejning kunne skabe store problemer -
både for Aqqaluk Lynge og Siumut.
Givet er det, at landsstyret nu får, hvad det ofte har
efterlyst fra Atassut: En klar og dynamisk opposition.
Det vil givetvis styrke den offentlige debat om Grønlands
problemer og fremtidens udvikling.
Hele den politiske debat får fra tirsdag en helt ny
drejning, og det kan i sig selv være både forfriskende og
udviklende.
Aalakuupilunneq
inuassutaasoq
Uummannami an gutip
23-inik ukioqartup aala-
koomera inuit pingasut
namminerlu inuuneran-
nik akeqarsimagun ar-
poq. Toqutsinerit pisi-
mapput 23-inik ukiullip
an gaj oqqaavini arfi-
ninngornerup unnuaani.
Uummannami politiit to-
qutsisimanermi pisimasut
sukumiinerusumik misissu-
lersimavaat ullumilu ataa-
sinngorneq nakorsaq politii-
nut ikiuuttartoq Danmarki-
qutaasimasut paasisiniaaf-
figiartorlugit.
Illumi nuannattoqarsi-
mavoq, tassani 23-nik ukiu-
lik qaaqqusisuusimalluni.
Aalakoortupilorqjussuann-
gorsimavoq saassussinialer-
simallunilu. Angajuni una-
tarsimavaa, taanna nappar-
simaviliaanneqarpoq kiler-
simanini mersortikkiartor-
lugu. Taamatuma kingorna
angajua nalunngisaminut
sinikkiartorsimavoq.
Qaaqqusat allat inuussut-
toq ersigileramikku anisi-
mapput angullu inuusuttoq
kingusinnerusukkut aallaa-
serluni aqqusinikkut anga-
laarsimavoq naapitanilu qu-
nusaartarsimallugit igissi-
manngilarli. Taamaasioree-
rami illumut utersimavoq,
angajoqqaani ikinngutinilu
alla inuusuttoq tassaniittut.
Imaassimagunarporlu, an-
gutip inuusuttup taakku
pingasut aal laasinnarlugit
imminoorsimasoq.
Arfmngormat unnukkut
radioaviisikkut toqqutsine-
rit nalunaarutigineqareer-
sullu telefonit aqqutaat
ulikkaartuuvissimapput,
tassami Uummannamiit
Uummannamullu sianer-
neq ajomarsiisavissimaga-
mi.
oqaatigerusunngilaat to-
qunneqartut kikkuuneri,
ilaaqutaasut tamarmik na-
lunaarfigineqareersinnagit.
Sapaatip akunnerata naa-
nerani tassanissaaq, Uum-
mannami an gut inuusuttoq
imminorsimavoq. Qanittuk-
kullu nunaqarfimmi Saat-
tuni aallaasersorlu toqutsi-
soqarpoq. Uummannamilu
politiit ulapaarsimaguna-
qaat piftissami kingullermi,
tassami aamma sapaatip
akunnerata siuliani illoqar-
fimmi imminortoqarmat
nunaqarfimmilu allami
aamma sapaatip akunnera-
ta siuliani imminoriartoqar-
simalluni.
Fuldskab kostede 4
menneskers liv
Alt tyder på, at en 23 årig
mands fuldskab i Uum-
mannaq har kostet hans
eget og tre andres liv i
weekenden. Drabene er
sket natten til lørdag i
det hus, hvor den 23 åri-
ges forældre bor.
Politiet i Uummannaq er
ved at undersøge de nærme-
re omstændigheder om-
kring drabene og i dag man-
dag rejser en retsmediciner
fra Danmark til byen for at
undersøge de dræbte.
Der har været fest i huset,
hvor den 23-årig har invite-
ret til fest. Han var blevet
gevaldig fuld og var blevet
aggressiv, hvor han på et
tidspunkt har tæsket sin
storebror, der blev kørt til
sygehuset for at få syet en
flænge. Storebroderen var
derefter taget til nogen be-
kendte for at sove.
De andre gæster, der var
blevet bange for den unge
mand, var gået på et tids-
punkt og den unge mand var
så gået med en riffel og truet
folk han mødte på vejn, men
llimanaree-
rammimmi
ajugaaput
(KB) sapaatip akunnera
qaangiutinnguarianngu-
allartoq qulissaanik Dy-
namo Berlin ajugaagin-
nanngilaq aammali Carl
Zeiss Jena isertitsisori-
gamiuk 2-0-erluni iser-
titsilluni 40.000-it isigin-
naartuusut.
havde ikke skudt. Derefter
var han gået tilbage til hu-
set, hvor forældrene og en
anden ung kammerat var i
huset. Og alt tyder på, at
den unge mand så har skudt
de tre andre og bagefter
skudt sig selv ihjel.
Telefonnettet brød nær-
mest sammen, efter drabene
blev offentliggjort lørdag af-
ten i radioavisen, hvor det
næsten var umuligt at ringe
til og fra Uummannaq.
Politiet i Uummannaq
nægter at oplyse navnene på
de dræbte, indtil alle pårø-
rende er informeret.
Samme weekend begik en
ung mand selvmord også i
Uummannaq. Der er også
sket et skuddrab for nylig i
bygden Saattut. Alt tyder
på, at politiet i Uummannaq
har haft en travl periode in-
den for den sidste stykke tid,
da der også har været et an-
det tilfælde med selvmord i
byen i løbet af forrige uge og
en selvmordsforsøg i en an-
den bygd også i løbet af forri-
ge uge.
Ar sarner li sivitsortaria-
qarsimavoq Tomas Dal
aamma Mi- chael Schulz
kukkuluttuuteqartarsi-
mammata.
Dynamo Berlin aatsaavik
unam misarnemut anner-
nut peqataavoq tupaallatsit-
seqaarli ilimagineqanngil-
luinnarluni-angusaqarluar-
nermigut, ilaatigut. ajorsar-
tikkamigik tyskit kangilliit.
Taamaiukkut 1977-ikkunni
unammillertigillualemi-
kuugaluarpaat Dynamo
Dresden.