Atuagagdliutit - 10.03.1989, Page 15

NR. 28 1989
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
15

OQALLINNEQ - 1 DEBAT
ISUMMAT SAQQUMMIUGUK-SKRIV DIN MENING TILAG
SIKullumi suuva?
All. Marie Katrine Egede, IA-mi
qinigassaq, Nuuk
Tallimanngorneq/Fredag
forskernes arbejde med
at mærke dem og følge
deres vej over prærien.
Siomatigut SIK-mi suliffe-
qareemikuulluni eqqumiil-
luinnartarpoq ilaatigullu
annilaamartarluni SIK-mi
ullutsinni oqallisigineqar-
tartut malinnaavigalugit.
SIK nunatsinni sulisartut
kattufliisa akomanni an-
nersaallunilu isumaga ma-
Færøsk fiskeri
ved Namibia
Af C. Tidemand,
Maniitsoq
I den grønlandske presse
har J. Motzfeldt gentagne
gange appelleret til de
færøske myndigheder om at
stoppe fiskeriet ved
Namibia. Også indenfor
Namibia findes en stærk
modstand imod dette
fiskeri, bl.a. fraNamibias
Kristne Råd, hvis formand,
Hendrik Frederik allerede i
november 1988 protesterede
imod det færøske fiskeri,
som er kommet istand ved
Oli Breckmanns
mellemkomst.
O. Breckmann har i den
grønlandske presse
forsikret, at landingen af
fisk foregik lokalt, altså i
Namibias egen interesse.
Det er dog en sandhed med
modifikationer, da det
selskab i Walvis Bay, hvor
de færøske fiskere lander
deres fangst, helt og fuldt er
sydafrikansk drevet og eget.
Og den oplysning kom Oli
Breckmann ikke med i den
grønlandske presse. Det
være hermed gjort.
(kilde: Kirkehjælpen 1/1989)
ASIP-mi siulersuisut ippas-
saq ataatsimiinnerminni
nunatsinni sulisartoqarneq
oqallisigivaat, isumaqati-
giissutigineqarpoq ilissi tas-
sa, Attaveqaat, Nipi, Peror-
saasullu peqatigiiffiat al lak-
kat igut saaffigineqassasut.
ASIP-mi siulersuisut isu-
maqarput nunatsinni suli-
sartut ataatsimut kattuffe-
qarnissaat pisariaqarluin-
nartoq, taamaattumillu ilis-
si SIK-mit anisimasusi
uteqqinnissarsi periarfis-
sarsiunneqartariaqartoq.
Taamaattumik paaseru-
suppagut sunik piumasa-
lillugu pingaamersaavoq -
nunaqavissut soqutigisaan-
nik sulissussisussaq - kisi-
annili suliassani ima paat-
soorsimatigivaa, naalakker-
suinikkut sukkulluunniit
atornerlunneqartuarlersi-
malluni.
SIK-mi misigisaqarfigisa-
ma annersaraat 1983-mi su-
linermik unitsitsisaqattaar-
nerit taakkulu piareersar-
neqameri. Naak suliuma-
junnaamissamut aningaa-
saateqarfik imaqanngikka-
luartoq, taamanikkut piu-
massuseq ikioqatigiikku-
sunnerlu ilaasortat inuiaqa-
tigiillu takutittuartarsima-
vaat - taamaattumillu angu-
niakkat anguneqarsinnaasi-
mallutik.
SIK-Iu ullumi suuva?
Kattuffik qujamasittutut
inissisimavoq:
1) sulisitsisut annersaan-
nut, Namminersomerul-
lutik Oqartussanut -
2) sulisitsut isumaqatigiin-
ninniartartuinut, DOA-
mut-
3) kiisalu Grønlandsbanki-
mut.
Kattuffik taamatut inissi-
simalersimasoq qanoq nam-
mineersinnaassuseqarti-
gaa? SIK akiligassaaru ttu-
tut taaneqarsinnaagalu ar-
luni taamaattoq ilaasortat
ataasiakkaat ukiuni kingul-
lemi aqutsinerlussimanerit
kingunipilui akilertariaqa-
lerpaat - akileraartartutut -
kiisalu kattuffimmut suli-
sitsisunik isumalluuteqar-
tumik ilaasortaanermikkut.
Siulersuisuunerit ineriar-
tornermut malinnaasinnaa-
junnaarsimapput. Eqqar-
saatigeriartigit inuusuttut
assigiinngitsumik soorlu as-
sassornermik ilinniagallit,
tatigisinnaasaminnik ilaa-
sortaaffeqassagunik sumi
ilaasortaassagamik? Taak-
ku soqutigisat kikkut sulis-
sutigissavaat? Isumaqarto-
qarsinnaanngilarmi kattuf-
qaateqarnersusi? Erseqqis-
saatigilarput piumasassi ta-
marmik naammassineqar-
sinnaanissat maangaannaq
neriorsuutigisinnaanngin-
natsigu, aamma allat piu-
masaat tusaasariaqassagat-
sigu, neriuutigaarpulli
isummat naapiffeqarsin-
naanissaat.
Ilanngullugit nassiuppa-
gut isummagut matuma
siorna saqqummiuttarsima-
sagut, neriulluta paasisa-
qarfiumaarisi.
Suleqatigiilernissamik
neriuuteqarluta inuulluaq-
qusivugut.
fimmut qanganitsersimasu-
mut tassanilu siuttut soqu-
tigisaannik kisiat sulissus-
serusuttumut ilaasortaaru-
sussasut. Naammi suliat
assigiit akissarsiat assi-
giimmik anguniagaqar-
neq? Sallunaveeqqutitut
tunineqarsimanerami?
Piffissanngorsimavoq
nammaqatigiinneq taper-
sersoqatigiinnerlu tunnga-
vigalugit kattuffimmik nu-
taamik aaqqissuunneqarsi-
Som tidligere ansat i SIK, er
det mærkeligt og til tider ry-
stende at opleve den diskus-
sion, der foregår i og om
SIK.
SIK, landets største og ef-
ter min mening vigtigste
fagforbund - som er den der
varetager de hjemmehøren-
des faglige interesser - har i
den grad misforstået sin op-
gave, at den er blevet kaste-
bold i den politiske arena.
Som den mest begiven-
hedsrige og stærkeste tid jeg
har oplevet i SIK, er tiden
under punktstrejkerne i
1983 og forberedelserne til
disse. Vel var strejkekassen
tom, men viljen og solidari-
teten mellem medlemmerne
og blandt befolkningen iøv-
rigt var så iøjnefaldende, at
man kunne opnå de mål
man dengang satte sig for at
opnå.
Men hvad er SIK idag?
En fagforening der står i
taknemmelighed til:
1) den største arbejdsgiver,
hjemmestyret -
2) arbejdsgivernes forhand-
lingsorgan DOA-
3) Grønlandsbanken.
Tramp!
NEW DELHI: Vilde elefan-
ter har dræbt 138 menne-
sker i Indiens nordøstlige
Assam-stat i løbet af de sid-
ste tre år. Den indiske miljø-
og skovminister, Z. R. Ansa-
ri, siger, at man nu har bedt
delstatsregeringen i Assam
om at forbedre dyrenes na-
turlige omgivelser for at
undgå, at de drager ind i
landsbyerne og angriber be-
boerne. (RB-AFP)
Frygt-centre
WASHINGTON: Ameri-
kanske videnskabsmænd
har for første gang identifi-
ceret et følelsesmæssigt cen-
ter i hjernen og fundet ud af,
at ængstelse og frygt befin-
der sig i tindingerne.
Videnskabsmændene fra
Washington University
School of Medicine i St.
Louis fandt stedet ved at
fortælle en gruppe forsøgs-
personer, at de om 40 sekun-
der ville få et smertefuldt
elektrisk stød sendt gennem
hænderne. I løbet af de 40
sekunder kunne de måle
masumik nappartitseqqin-
nissaq. Suliamik ilinniaga-
qarsimanngitsut arlaatigul-
lu ilinniagaqarsimasut so-
qutigisaannik sullissisin-
naasumik taakkulu akisus-
saaqataanerinik misiginnit-
sitiinnarani tunisisinnaasu-
mik aaqqissuussisoqartaria-
qarpoq. Ilaasortat isumaat
soqutigisaallu kattuffimmi
aallaaviuartariaqarput,
taakkuummatami kattuf-
fimminni peqatigiiffimmini-
lu toqqammaviusut.
Hvor uafhængig er en så-
dan fagorganisation? SIK er
formelt gældfri, mens de en-
kelte medlemmer må tage
konsekvenserne som skatte-
borgere og som medlemmer
af en fagforening, der er af-
hængig af arbejdsgiverne.
Hovedbestyrelsen er stået
af for udviklingen. Tænk på
de unge der er under faglig
uddannelse, hvor skal de or-
ganisere sig? Hvem skal va-
retage deres interesser? I
tror vel ikke, at de unge til
sin tid vil melde sig ind i en
faglig organisation, som
fastholder en fortidig struk-
tur, som tilsyneladende kun
tilgodeser ledelsen - eller de-
le af den. Hvor er kravet
om lige løn for lige arbej-
de? Er den pantsat?
Tiden er nu blevet modnet
til at samle sig igen i solida-
ritet med hinanden og få en
nykonstrueret faglig organi-
sation op at stå, således at
det tilgodeser de ufaglærte-
og faglærte gruppers inter-
esser, og give dem det an-
svar, de er berettiget til - det
er trods alt dem - der er fun-
damentet i fagforeningen.
kraftigt forøget blodtil-
strømning til tindingerne.
Øget blodtilstrømning af-
spejler ændringer i hjerne-
cellernes aktivitet. (RB-
Reuter)
Dødsmarked
PARIS: De franske bede-
mænd er optimistiske, efter
at »dødsmarkedet« viser nye
tegn på liv.
Efter et år, hvor dødelig-
heden i Frankrig faldt til det
laveste niveau siden 1964, er
flere folk igen begyndt at dø
i Frankrig. I 1988 døde
524.000 franskmænd, og
det var kun 3000 færre end
det årlige gennemsnit, og en
stærk forbedring i forhold
til 1987, da der døde 21.000
færre end forventet.
Frankrigs største begra-
velsesfirma, PFG, måtte fy-
re 360 af dets 4000 ansatte,
da dødskrisen kradsede,
men nu venter man, at gene-
rationerne, der blev født un-
der og lige efter 1. verdens-
krig, vil sætte omsætningen
i vejret igen. (RB-AFP)
17.00 Fredagsbio
17.30 Den blå æske
18.00 Pause
19.30 TV-avisen
20.02 Fra TV-foreningen
20.15 Vær beredt
Alle kender billedet af
drengespejderen, der
klarer alle strabadser og
altid er parat til at gøre
en god gerning. Men
ikke mange kender hi-
storien om opbygningen
af spejderbevægelsen,
der har rødder tilbage
til det viktorianske
England. Denne film
fortæller både om spej-
derbevægelsen og om
dens grundlægger
Baden-Powell.
21.15 Antilopen
En film om den nord-
amerikanske prærie-
antilope. Gennem et år
har et filmhold fulgt en
hun og hende to kid. Vi
ser og hører om antilo-
pernes parring og om
12.30 Sportslerdag
17.05 Pippi Langstrømpe
(7:13)
7. del:
Pippi i den første sne.
17.30 Batman
17.55 Pause
19.30 TV-avisen
20.05 Cosby & Co
20.30 Sportsarkivet
Hvad fik tennisspilleren
Kurt Nielsen for sine to
finaledeltagelser i
Wimbledon 1953 og
1955? Det fortæller han
om i redigeringsrum-
met, hvor der bliver klip
fra Bjørn Borg og John
McEnroes kampe i
Wimbledon.
20.55 UF
15.00 Rock Rillen
Det gik ikke helt stille
af, da den engelske hea-
vy metal gruppe Motor
Head holdt ti års fød-
selsdag på Hammer-
smith Odeon i London.
Så luk for en sikkerheds
skyld vinduer og døre,
før du skruer op for ly-
den. Ud over fødsels-
dagskoncerten er der
nyt fra Duran Duran,
Lita Ford, Kings of The
Sun, Rod Stewart, Ofra
Haza, U 2, Run DMC,
Billy Idol og Joanna
Dean, samt et gensyn
med Bruce Springsteen,
der synger »Tougher
Than the Rest«
16.25 Galleri II
14-dages programmet
om livet i danske galle-
rier, på museerne og i
kunstnernes værkste-
der. Vi arrangerer en
udstilling og taler med
en kunstner eller kunst-
formidler i studie 11 i
Århus.
17.00 Muppet Show
17.25 Bamses Billedbog
17.55 Pause
19.30 Fra TV-foreningen
20.00 TV-avisen
20.35 Amerikanske forbilleder
(8:8)
— Hvordan vil det gå
21.40 Baba Kiueria
Australsk TV-spil om,
hvordan det gik til, da
de sorte i sin tid opda-
gede Australien og de
»primitive« hvide ind-
fødte.
22.10 Elvis Presley Show
Aloha From Hawaii
Rock’n'roll-kongens kon- f •
cert i Honolulu på Ha-
waii gik over i musik-
historien, da den i 1973
blev transmitteret til
hele verden via satellit
Elvis var på sin karrie-
res højdepunkt. Vi skal
bl.a. høre »C.C. Rider«,
»I’m So Lonesome I
Could Cry«, »I Can’t
Stop Loving You«,
»Blue Hawaii«, »Hound
Dog« og »I Can’t Help
Falling In Love With
You«.
23.25 Lørdagens TV og radio
nie Faurschou, Anne-
Vibeke Mogensen, Peter
Hesse Overgaard, Mor-
ten Suurballe og Tammi
Øst.
21.40 The Sicties rock
Rock og rul fra 60’eme.
22.40 Den hårde straf
Amerikansk film fra
1974.
To garvede marinere får
til opgave at ledsage en
ung gast til et fængsel.
Men efterhånden som
de lærer fangen at
kende, vokser deres
medlidenhed med ham,
og rejsen bliver til ikke
så lidt af en bumletur.
FILMEN ER UEGNET
FOR MINDRE BØRN.
00.20 Søndagens TV og radio
med den amerikanske
drøm om frentiden?
Hvor er USA på vej
hen? På overfladen er
alt ved det gamle:
drømmen er der stadig,
individualismen, frem-
driften, troen på fremti-
den, viljen til at be-
gynde på ny.
21.25 Ind i musikken
Peter Bastian arbejder
med fem unge musikere
på Hindemiths Blæser-
kvintet og afslører sam-
spillets vanskeligheder
og hemmeligheder.
21.45 Barndommens gade
Dansk spillefilm fra
1986.
»Barndommens gade« er
en miljøskildring fra
1930’erne og handler
om den 14-årige pige
Ester fra Vesterbro i
København. Hele dette
miljø, med baggården,
portåbningerne, kok-
skældrene og retira-
derne, bringer os tilbage
til den barndomstid,
som Tove Ditlevsen så
smukt har skildret i
bøgerne »Barndommens
gade« og »Det tidlige
forår« og andre erind-
ringsskitser, digte og
noveller.
23.10 Mandagens TV og radio
Perorsaasunut akissut
All.: Gerth Gedionsen, ASIP-mi
siulittaasoq
Hvad er SIK idag?
Af Marie Katrine Egede, kandidat for
IA
Arfininngorneq/Lordag
— der er billeder på vej
med Thomas Eje, Jan-
Sapaat/Søndag