Atuagagdliutit - 05.04.1989, Blaðsíða 5

Kalaallit Nunaata Imartaa/ Havet om Grønland 5
Kalaallit kinguppanniutaat »Malina K« Nuummeersoq Nyfrost A/S-ip Hirtshalsimi talittar-
Gutaani taleqqasoq.
Den grønlandske rejetra wler »Malina K« afNuukvedkajhos Ny frost A/S i Hirtshals.
Nyfrostip poortuisarGa, tassani kinguppaat aalisakkallu 50.000 aamma 60.000 tonsit akor-
nanniittut ukiumutpoortomeqartarput.
Et kig ind i pakkeriet hos Ny frost, hvor mellem 50. OOO og 60. OOO tons rejer og Gskeproduk-
ter går igennem på årsbasis.
Rejer i trængsel
Nyfrost har været i uafbrudt vækst siden 1974 - på trods af
begrænsninger i fiskeriet
Nyfrost A/S i Hirtshals er
ikke en handelsvirksom-
hed i gængs forstand,
men det giver et indtryk
af aktiviteterne, når det
oplyses, at der hvert år
passerer fisk og fiskepro-
dukter for nsesten 1,3
milliarder kroner gen-
nem det store bygnings-
kompleks på Østhavnen.
Direktør Mogens From
forklarer det således: - Vi kø-
ber ikke noget, og vi sælger
ikke noget, men vi stiller kø-
le- og frysehuskapacitet til
rådighed for en efterhånden
meget stor kundekreds. Vi
plejer at sige, at Nyfrost er
de nordatlantiske ø-rigers
port til det europæiske kon-
tinent.
Vækst siden 1974
I en tid med begrænsninger
i fiskeriet kunne man ellers
godt forestille sig, at det var
svært at skabe udvikling i en
virksomhed, som kun be-
skæftiger sig med at formid-
le fiskeprodukter. Men fak-
tisk har Nyfrost været i uaf-
brudt vækst siden starten i
1974.
Det begyndte med et køle-
og frysehus på 3.400 kva-
dratmeter og et personale på
to mand. Men efter flere ud-
videlser er der nu 9.600 kva-
dratmeter under tag, og
medarbejderstaben er på 60.
I begyndelsen var det hele
baseret på lokale landinger,
men så kom Færøerne ind i
billedet, og dermed blev re-
jer i trængsel fra Nordatlan-
ten noget særdeles håndgri-
beligt i Hirtshals.
Færøske rejetrawlere lan-
der deres fangster hos Ny-
frost, Ugesom der er etable-
ret fast ugentUg rutefart
med de to skibe »Blikur« og
»Lomur«. Ved hvert anløb
har de op til 1.800 tons rejer
og fiskeprodukter med. På
årsbasis bUver det til 50.000
til 60.000 tons.
Samarbejde
Siden 1982-83 har Nyfrost
også haft samarbejde med
organisationerne for det
havgående grønlandske fis-
keri, og dette samarbejde
udmøntes hvert år i adskilh-
ge tusinde tons rejer og fi-
skeprodukter.
De store grønlandske reje-
trawlere tager ofte den fem
døgn lange rejse til Hirts-
hals, hvorfra råvarerne eks-
pederes ud i verden.
Nyfrosts succes skyldes
nemUg ikke blot firmaets
store lagerkapacitet, men
også den kendsgerning, at
man kan tilbyde at sortere,
optælle, pakke og videresen-
de kundens råvarer. Eksem-
pelvis transporteres de sto-
re, flotte rejer fra Østgrøn-
land videre til Hamburg og
udskibes her til Japan. I øv-
rigt har man, når det gælder
grønlandske produkter, et
fortrinUgt samarbejde med
Royal Greenland i Aalborg.
Frilager
For en del kunder er det og-
så en stor fordel, at Nyfrost
har kunnet oprette et frila-
ger - eUer et toldoplag, som
det hedder.
Dette betyder, at man kan
oplagre en råvare, uden at
der straks skal betales told.
Den forfalder først i det øje-
blik, varen tages ud af lage-
ret, og dette indebærer store
likviditetsmæssige fordele
for udenlandske firmaer.
Frilageret er således en
medvirkende årsag til, at så
godt som al færøsk fisk går
gennem Nyfrost.
Rejerpassuit
Nyfrost 1974-imiilli kipinngitsumik alliartortuarsimavoq
- naak aalisarneq killilersugaagaluartoq
Nyforst A/S Hirtshalsi-
miittoq niuemikkut su-
liffeqarfiuvoq allatut
inngitsoq, suliaasali an-
nertussusiat paasimi-
saameqarsinnaavoq tu-
saraanni, ukiut tamaasa
aalisakkat aalisakkanil-
hi nioqqutissiat 1,3 milli-
arder kronit missiliorlu-
git nalillit illorsuarsuaq
Østhavnimiittoq aqqu-
sa art ar aat.
Direktør Mogens From
imatut nassuiaavoq: - Tuni-
sinnaanngisatsinnik pisi-
sanngilagut, amerlaqaallu
qerititsiviit nillataartitsi-
viiUu iluaqutigalugit sullit-
takkagut. Oqartarpugut,
Nyfrost nunat avannarliit
Europap nunavittaanut
isertarfigaat.
Alllartortuartoq
AaUsarnerup killilersuiffigi-
neqaruttulernerata nalaani
isumaqamassagaluarpoq
suliffeqarfimmik aalisa-
gaannarmik sammisaqar-
fiusumik alliartortoqarsin-
naassanngitsoq. NyfrostiU
1974-imi aallartinnerminiil-
U kipinngitsumik alliartor-
tuarsimavoq.
Aallartipput nillataartit-
siveqarlutillu qerititsiveqar-
lutik 3.400 kvadratmeteri-
nik angis su silim mik mar-
lunnillu sulisoqarlutik. Ar-
laleriarluniU allilerisareer-
nikkut maannakkut illuu-
taat 9.600 kvadratmeterinik
angissuseqarput suUsullu
60-illutik.
SiuUermik illoqarfimmiut
tulåassaat kisimik tunnga-
vigineqarput, taavah Sava-
limmiut suleqatigineqaler-
put, taavalu Atlantikup
avannaamiut tiisanerillutik
pilemgutiinnaq Hirtshalsi-
mut saaffiginnittalerput.
Savalimmiormiut kingup-
panniutaasa pisatik Nyfro-
stimut tulaattarpaat, sapa-
tip akunnermoortumillu
umiarsuit marluk »Blikur«
aamma »Lomur« assartui-
sinneqartarput. Tamatigul-
lu tulaattarpaat kinguppaat
aalisakkallu 1.800 tonsit
missaanniittut. Katikkaan-
ni ukiumut 50.000 - 60.000
tonsit missaanniittut.
Suleqatigilnneq
Nyfrostip 1982-83-imiilli su-
leqatigilersimavai kalaallit
aalisariutaat avataasiutit
arlallit, suleqatigiinnerlu
taanna aqqutigalugu kin-
guppaat aalisakkallu tonsit
tusindtit arlalissuit ukiut
tamaasa tikiunneqartarput.
Kalaallit kinguppanniu-
taat ilaatigut ullut unnuallu
tallimat atorlugit Hirtshal-
siliaassisarput, tulaassaallu
tassangaanniit silarsuar-
mut tam armut nassius-
suunneqartarput.
Nyfrostimmi iluatsitsillu-
arsimaneranut quersukkaa-
nerat kisimi peqqutaanngi-
laq, aammali tulaassat im-
mikkoortiterlugillu, naat-
sorsorlugillu, poortorlugillu
pisisussanut nassiussortar-
paat. Assersuutitut taane-
qarsinnaavoq kingipparu-
jussuit Tunumeersut Ham-
burgimut ingerlateqqinne-
qartarmata tassanngaan-
niillu umiarsuakkut Japani-
mut nassiunneqartarlutik.
Kalaallillu tunisassiaat eq-
qarsaatigalugit aammat-
taaq Royal Greenland Aal-
borgimiittoq ajunngivissu-
mik suleqatigineqarpoq.
Quersuaq
Sullittakkat ilaannut ilua-
qutaasorujussuuvoq Nyfro-
stip akileraarusiiffiusann-
gitsumik quersuaqarnera -
toldoplag-imik taaneqartar-
tumik.
Taamaattuuteqamerati-
gut quersuarmiititsisoqar-
sinnaavoq akileraarutinut
akiliinngikkaluarluni. Tuni-
sassiat quersuarmiit annin-
neqaraangata aatsaat akile-
raarutit akilerneqartus-
sanngortarput, tamannalu
kalaallit sulifliutaannut mi-
kinngitsumik iluaqutaasar-
poq. Quersuarlu taanna
aamma peqqutaalluni sava-
limmiormiut Nyfrost sule-
qatigillualersimavaat.
Paamiut/Frederikshåb er en moderne sydgrønlandsk by med alle
faciliteter og servicefunktioner fuldt udbygget. Med sin åben-
vandshavn nyder byen godt af skibsanløb hele året, og de rige
traditioner for fangst og fiskeri danner en naturlig baggrund for et
driftigt fiskeri, en stor moderne fiskefabrik og Søfarts- og fiskeri-
skolen, der er rygraden i uddannelsen af grønlandske fiskere.
De dybe fjorde, den velbeskyttede skærgård og det naturskøn-
ne, lettilgængelige terræn sikrer Paamiut/Frederikshåb kommu-
nes status som et område med store og rige fremtidsmuligheder.