Atuagagdliutit - 14.04.1989, Blaðsíða 15

NR. 41 1989
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
15
OQALLINNEQ - DEBAT
ISUMMAT SAQQUMMIUGUK-SKRIV DIN MENING TILAG
Palasi Peter Storchimut
allakkat ammasut
All.: RuneÅsblom, Missionshuset, Qasigiannguit
Pinsisiortut Jehovallu nalunaajaasui imminnut kaputartuunnagit
Pinsisiortunik Kalaallit Nu-
naata radioatigut eqqartui-
nerit tunngavigalugu mia-
nersoqquniarpakkit Pinsi-
siortut Jehovallu nalunaa-
jaasui imminnut kaputar-
tuuttaqqunagit.
Ilaatigut oqarputit Pinsi-
siortut kuisisannginnerar-
lugit. Oqarputit Pinsisior-
tut ilaata, ukiorpassuami
Kalaallit Nunaanni sulisi-
masup, taamatut oqalut-
tuussimagaatit. Angut taan-
na tassa uanga, uangalu taa-
matut oqarfiginngilluinnar-
pakkit. Oqaluttuuppakkim-
mi uagut Naaggaartut kuisi-
samerannut eqqaanartoru-
jussuarmik kuiseriaaseqar-
tugut. Tatsimi naluttarfii-
saliamiluunniit inimiittumi
kuisisarpugut tamatta, kui-
sittussarlu, qaqortuinnar-
nik atisaqarluta. Assapput
talerpilleq qullarsimaatiga-
lugu kuisinermi atuagassaq
imaattoq atuartarparput:
»Upperisat tunngavigalugu
kuivakkit Ataatap, Emerup
Anersaallu Iluartup aqqan-
ni«, taava kuisittussaq saa-
mimmik tigullugu imermut
nerfallar tikkiartuaarneqas -
saaq imermullu tarrisillatsi-
ameqassalluni. Nammi-
neerlutit atuarsinnaavat
ruumamiunut allakkani 6:4
»Kuisinnikkut taava toqu-
mut ilisaaqatigaarput, tassa
soorlu ataatap naalannassu-
siatigut Kristusi makititaa-
soq, taamattaaq uagut saqi-
uaqqulluta inuunermi nu-
taami«.
Oqaluttuussinnaavakkit
Jehovap nalunaajaasui radi-
ukkut oqaluttuarisattut pe-
riaaseqarlutik kuisisarma-
ta, taakkumi upperfiginngi-
laat Ataataq, Emeq Aner-
saalu Iluartoq. Uagut nulia-
ralu Svenske Kirkemut ilaa-
sortaasimagaluarpugut ua-
ngalu taakkua palasii peqa-
tigalugit Sverigemissaq naa-
lagiartits isars imavunga.
Sverigemi Lutherske Kir-
kep sulinera taakkualu Pin-
sisiortunik Sverigemiittu-
nik suleqateqamerat ataq-
qinerulertariaqarpat. Sveri-
gemi suleqatigiissinnaagut-
ta aammattaaq Kalaallit
Nunaanni suleqatigiissin-
naavugut taamalu innuttaa-
sut mianersoqqusinnaallu-
git upperisarsiortunut, inat-
sisit tunngaviusut malissa-
gaanni maani nunatsinni
sulisariaqanngikkaluartu-
nut.
Kalaallit Nunaanni imi-
gassamik atornerluineq
akiomiarlugu tamatta sule-
qatigiittariaqarpugut, Ka-
laalUt NunaannUu palasit
tamarmik tama tu mani ma-
ligassiuisuusariaqarput.
SIK kattuffittut
sulilluartuusariaqarpoq
All.: Steffen A. Petrussen, Nanortalik
SIK nammineq pisuulluni
arlaleriarluni naammagi-
nanngilluinnartumik aja-
luxmgattarsimavoq, pisullu
kingullersaat 20 mål. kr.-nit
sinnerlugit akileraartartu-
nut naleqarsimalluni. Ullu-
innami kattuffittut inger-
latsinermi oqartussaaseri-
nermik (politik-imik) im-
mikkoortitsisinnaanngin-
neq pissutigalugu siunissa-
mi kusanaalluinnartumik
kinguneqarsinnaasunik aa-
lajangiisoqartarumaassaaq.
Ullumimut SIK-p siuler-
suisui oqartussaaseringa-
juttut (politikkilerituut)
akomanneersut qinerne-
qartarsimapput, taakkulu
ilaasortat pii atorlugit imm-
minut nittarsaanniartutut
kattuffimmut peqqinnann-
gitsunik periaaseqarlutillu
aalajangiisarput. Aalajan-
gikkap suliaalluunniit ani-
ngaasatigut kingunissaat
soqutiginagu - sammisartik
tusaruminarlunilu kusa-
narpat naammagalugu.
Ilaasortat amerlerusullu-
git SIK nammineersinnaa-
nerminik takutitsisariaqar-
poq, ulluinnami ingerlatsi-
neq sullerissunut ilinniarlu-
arsimasunullu aallutsillu-
gu, taakkulu SIK-mi siuler-
suisunik kattuffimmut suli-
assavinnik suliaqarumasu-
nik tunuliaquteqassallutik -
oqartussaasunit (politikkik-
kut) suliassanut ulluinnarni
suliassanut akulerussuisar-
nermut inussiakuluunngit-
sunik.
Kattuffimmi suliaqartut
akomanni ikittuinnaat isu-
maqarput s ulis ar tut kattuf-
fiat pinngitsoorani oqartus-
saanermi erseqqissumik
saamerliuniamermik nit-
tarsaassasoq. Imaaginnar-
toruna oqartussaanermi
saamerliit akornanni nip-
paarinneq takussaaneru-
soq, taakkulu kattuffimmi
suliassat oqartussaanermi
akoorusunnerusarlugit.
Ilaasortat akomanni oqar-
tussaanermik aallaavillit -
saamerliit/talerpilliit - akor-
nanni amerlaqatigiipajaar-
neq ilumoorunarpoq, nuna-
mi tamakkerlugu amerlaqa-
tigiiusaannarmata, soormi
SIK kisimi taamaassanngi-
la!
Siunissap, akissarsiortut,
tatigineqamerup, tusaama-
saanerup oqartussaasullu
ataqqillugit SIK-p kattuffi-
lerigallaqqissut siulersuisu-
tut qinertariaqarpai. Suiler-
suisullu allaffilerillaqqissu-
mik ingerlatsisullammam-
mik (administrerende direk-
tør) allaffimmik ingerlatsi-
sussamik sulisitaqalissap-
put, taannalu namminer-
sorluinnartumik ingerlatsi-
sinnaassalluni, aatsaat taa-
matut kattuffiup suliassavii
aallunneqalissapput. Taa-
matullu ilaasortat amerla-
nerit, aningaasat illuatun-
gillu tatiginninnera alliar-
tortinneqassaaq - inuiaqa-
tittalu kiisami SIK pimoo-
russisutut isigilemiassam-
massuk.
SIK-mi siusinnerusukkut
maannakkullu ingerlatsisut
ittutut naleqqunnerat nali- kut suliffimmminni sulias-
lerumanngikkaluarlugu ne- satik nakkutigUluamerulis-
riuppunga taasat maannak- sagaat avaqqutaarinatik.
Suli
All.: Markus Olsen, Sisimiut
Suli, »Illoqarfiussuaq« sin-
nattoraara. Suli »Illoqarfis-
suaq« qimanngilara.
Qinersereerpugut; qinik-
ka^illu isereerput, isuma-
qatigiinniartussaallutik?
Uagullu qinersisartut su-
mut inissikkumaarnerpaa-
tigut? Suli illoqarfissuup
avataani sinnattorussaaner-
pugut? Suli allakkiagut tu-
jormigineqartuassanerput?
Suli tunngavissaqannginne-
ragaassanerpugut? Asuli
isummersortutut pineqar-
tuassanerpugut? Uagut »il-
loqarfimmiut«.
Uagut »inuusuttut« qisu-
ariarnerit tamaasa, allatut
pissusilersorfigineqartuar-
tugut; suli allatut Uiorusun-
nerluta?
Naamik!
»Isumaqassanngillat
inuusuttut atornagit siu-
mukarsinnaallutik« - suli...
Innuttaasulli allatut oqar-
tussaaqataanerput ujartor-
tu ar lu gu; kiisami aatsaat
taama periarfissaqartigiler-
pugut? - Immaqa!
Qinigaasut tamanna ma-
luginiar simagunikku, qa-
noq iliuuseqarfigissallugu
piareersimassagaluarput?!
»Inuusuttut Kattusseqati-
giit« aqqutiginiassallugit!
Tamanna piffissanngor-
sorinarpoq!? (qangali).
Inuusuttut illoqarlissuarmi
inuunerat pitsanngorsassal-
lugu. Ilinnartitaanermik-
kullu periarfissaqartitaane-
rat annertusassallugu; pif-
fissanngorpoq. Inuusuttut
namminersorlutik aaqqis-
suusseqqinnissaat anguni-
assallugu, iluarsartuusseq-
qinneq.
Tamanna »suli« isuma-
gaara; isumaga tapersersor-
neqalerseerlugu »tunnga-
viusumik« ingerlattuassal-
lugu. Qanorluunniit »illit«
isornartorsiuiniaannartu-
tut - illuatungiliiniaannar-
tutut, naliliiniartaraluaruit;
kingunissaqanngimmat im-
minut aporaatissalluni?!
Unalu apeqqutissatua-
raara: Qanoq ihllusi inuu-
suttut tapersersorniarpisi-
git. Taamaappallu ataatsi-
miisitaliarpassuasi ilaannut
inissaqartinnerpisigit? - Ta-
persersoqatigiittariaqaler-
pugummi!?
Tallimanngorneq/Fredag
17.00 Fredagsbio
Fredagsbio viser i dag
en film om den lille
frække abe Peter Pedal.
17.25 Vinden i piletræerne
Karnevallet.
17.45 Kinesiske akrobater
Stoletårnet. .
Nogle af de efterhånden
verdensberømte kvinde-
lige kinesiske akrobater
demonstrerer her deres
populære kunststykker.
17.50 Pause
19.30 TV-avisen
20.02 Fra TV-foreningen
20.15 VideoWorld
En verden i musik med
billeder på præsenteret
og tilrettelagt af Elisa-
beth Gjerluff Nielsen og
Beastie Baby.
20.45 Kærlighed og magt (1)
Brasiliansk serie.
Nytårsaften år 1900
indgår den prominente
forretningsmand Augu-
sto Medeiros en aftale
med sin bankforbin-
delse, Montserrat: hans
smukke 15-årige datter,
Rosalia, skal indgå æg-
teskab med den væsent-
lig ældre Montserrat,
når hun fylder 18.
21.15 Sovjets fangelejre
TV-Aktuelt viser ud-
drag af den sovjetiske
film »Solovetski-magt«,
der indeholder hidtil
hemmeligholdte
dokumentar-optagelser
fra Sovjets tidlige fan-
gelejre for politiske
modstandere.
22.15 Tracy (2:3)
Australsk TV-serie.
Med ødelæggende kraft
rammer orkanen Tracy
den nordaustralske
kyst.
23.50 Lørdagens TV og radio
Arfininngorneq/Lørdag
14.00 Sportslørdag
TV-Sportens aktuelle
program med indslag
fra ind- og udland, præ-
senteret af Claus Borre.
16.50 Ungerne (s/h)
Cirkusklovnerne.
Ungerne afholder cirkus
for at skaffe penge til
en kammerat, der har
problemer med huslejen.
17.00 Pippi Langstrømpe
(12:13)
12. afsnit: Pippi holder
afskedsfest.
17.30 Batman
Zelda den store.
Flugtdronningen Zelda
forsvinder først med
100.000 dollars. Så med
en juvel og til sidste
med tante Harriet. Vore
to frygtløse helte er for
alvor på den.
17.55 Pause
19.30 TV-avisen
20.05 Cosby & Co
Den amerikanske kome-
dieserie med Bill Cosby
i hovedrollen som fami-
liefar og fødselslæge.
20.30 Drømmerejser
Aftenens drømmerejse
går til nogle luksusho-
teller i Rajasthan, lan-
det hvor så mange prin-
ser og fryster lever.
20.40 Hvad er det
Engang arbejdede
damp- og æltemaski-
nerne på højtryk, det
gærede og boblede, og
der lugtede sødt af malt
og humle, men så blev
det hele en skønne dag
lukket, og i dag står
brygkarrene tomme.
21.40 Hitlisten
Det månedlige barome-
ter over tingenes til-
stand på den danske
musikscene. Femten
sange konkurrerer om
placering på næste må-
neds Top 10.
22.40 Tracy (3:3)
3. og sidste del af en
australsk TV-serie.
Efter stormen er Dar-
win en ruinhob, fyldt af
ødelagte skæbner.
00.10 Søndagens TV og radio
Sapaat/Søndag
15.00 Busters verden
Dansk film fra 1984.
Buster Oregon Morten-
sen, sønnesøn af Den
store Osmann, Kanon-
kongen fra Husum, sto-
rebror til Ingeborg med
det dårlige ben og i
hvert fald uvenner med
Store Lars, men til gen-
gæld en smule forelsket
i Joanna. Det klarer
man kun, hvis man kan
trylle.
16.25 Kejserpingviner
Kejserpingvinerne er
det eneste dyr, der er i
stand til at formere sig
gennem de ni måneder
den arktiske vinter va-
rer. Denne film, som er
optaget over l'A år vi-
ser dyrene i deres kur-
mageri, parring, æglæg-
ning og opdragelsen af
deres unger.
16.55 Muppet Show
I dag skal vi se de en-
gelske skuespillere
Glenda Jackson i sel-
skab med Muppet-
dukkerne.
17.20 Tegn en bog
17.45 Pause
19.30 Fra TV-foreningen
20.00 TV-avisen
20.35 Den ukendte Chaplin
Charlie Chaplin ville i
dag være fyldt 100 år.
21.25 Langt højere bjerge
I denne film skal vi
følge en gruppe bjergbe-
stigeres forsøg på at
komme op på toppen af
et af verdens smukkeste
og mest udfordrende
bjerge, Gasherbrum IV.
Mange har forsøgt tidli-
gere, men det er indtil
nu ikke lykkedes for
nogen.
22.25 Nattehimlen — netop nu
Planeten Jupiter er et
af de klareste punkter
på nattehimlen netop
nu. For mere end 300 år
siden beregnede den
verdensberømte danske
astronom og ingeniør
Ole Rømer lysets ha-
stighed ved at iagttage
Jupiter og en af dens
måner.
22.50 Søndagskoncerten
Udenfor Koncertsalen.
23.20 Mandagens TV og radio

<r"