Atuagagdliutit - 24.05.1989, Síða 2

2 Nuna-TekTele 1989
Satellit på kængurustylter
»Satellit-slinger« eller »Inclient orbit« er to udtryk, der begge dækker begrebet
udbrændt satellit - På grund af en sådan haltende jord-drabant går Tele nu til
amerikanerne for at sikre telefonforbindelsen til og fra Qaanaaq
»Hvis du ikke kan se din
satellit, kan du råbe i
tragten li’så tosset du
vil. Der kommer ikke no-
get ud af telefonen i den
anden ende!« Dette er
den lidt populært om-
skrevne tekniske forud-
sætning for telefonkom-
munikation over satellit,
og om kort tid er denne
forudsætning ikke mere
til stede for telefonabon-
nenterne i Qaanaaq. Sa-
tellitten er ved at være
udbrændt, og denne
kendsgerning har været
ved at sætte grå hår i ho-
vedet på Nuna-Tek Tele,
selv om det i virkelighe-
den er den internationa-
le organisation Intelsat,
der er ansvarlig for, at
der ekselpelvis kan rin-
ges fra Qaanaaq til Kø-
benhavn. Nu er en løs-
ning på problemet imid-
lertid i sigte, faktisk end-
nu inden problemet er
blevet et rigtigt problem.
Det er muligheden for en
aftale mellem Tele og det
amerikanske GE American
Communication om, at tele-
fontrafikken fra og til Qaa-
naq lægges over på denne
organisations satellitter.
GE American Communica-
tion er et privat telekommu-
nikationsfirma, der ejer og
driver syv satellitter. Det er
dette firma, som er entrep-
renør for den militære kom-
munikation mellem Pituf-
fik, Kangerlussuaq og USA,
og det er på GE American
Communications net, Tele
regner med at kunne fifvikle
telefonforbindelserne til og
fra Qaanaaq, ind til der atter
er ordnede forhold på Intel-
sat-systemet.
Skal være sigt
Det med at kunne se satellit-
ten, som det nævnes i ind-
ledningen, er nok en popu-
lær, men også træffende be-
skrivelse. Hvis man skal
kunne ringe via satellit fra
Qaanaaq, skal der være frit
sigt fra antennen på Teles
satellit-jordstation ved byen
til satellitten, der benyttes.
Der må ikke være fjelde -
eller andre hindringer - i
»sigtelinien«, og satellitten
må heller ikke stå så langt
øst eller vest for Qaanaaqs
længdegrad, at den af den
grund kommer under hori-
sonten.
Alle disse forhold var op-
fyldt, så længe man benytte-
de en satellit med navnet F-
3.
Organisationen Intelsat
har imidlertid været for-
fulgt med uheld ved opsen-
delsen af nye satellitter;
blandt andet kan nævnes
rumfærge-tragedien i USA
og uheld med den europæi-
ske løfteraket Ariane.
Ligeledes har den moder-
ne lysleder-teknik overtaget
en del af satellitkommuni-
kationens rolle, så Intelsat
ikke mere er så interesseret
i at udbygge satellitnettet.
Alt i alt står det altså ikke så
godt til med transmissions-
mulighederne i himmelrum-
met, og det mærkede man
første gang rigtigt, da Intel-
sat tvang Tele til at flytte fra
satellit F-3 til F-4. Mens F-3
står på positionen 307° Øst,
befinder F-4 sig på 325,5°
Øst, og alene i denne kends-
gerning vil den navigations-
kyndige kunne se, at det
pludseligt blev langt svære-
re at holde grundforudsæt-
ningen for kommunikatio-
nen: Når Qaanaaqs fjelde ta-
ges i betragtning, er det næ-
sten en fysisk umulighed, at
jordstation og satellit kan
»se hinanden«.
På kængurustylter
Begyndelsen til enden for te-
lekommunikation mellem
Qaanaaq og omverdenen af
disse traditionelle kanaler
startede så 1. april i år. Ud
over at stå ugunstigt er F-4
nemlig en gammel - og fak-
tisk udbrændt - satellit, så
på dette tidspunkt startede
den det, som i sidste ende
bliver alle jorddrabanters
skæbne: »Inclient orbit«,
»satellit-slinger« eller hvad
man nu vælger at kalde den
tilstand, hvor satellitten ik-
ke mere råder over brænd-
stof til at holde dens bane
stabil.
I praksis vil det betyde, at
den - som på kængurustyl-
ter - starter på en serie hop,
der bliver højere og højere,
og som skiftevis bringer den
højt over (det er helt OK) og
langt under (det er absolut
ikke OK) horisonten.
I løbet af forholdsvis kort
tid, og det vil sige inden for
en tidshorisont på et år, ville
»kængurus tyltehoppene«
være så kraftige, at Qaa-
naaq i 11 ud af døgnets 24
timer ville have sin satellit
under horisonten og altså
være afskåret fra at kom-
munikere med omverdenen.
Efter den oprindelige plan
skulle F-4 allerede på nuvæ-
rende tidspunkt have været
erstattet af en ny og frisk
kollega, men det har de alle-
rede nævnte uheld forpur-
ret. Vi skal helt frem til ok-
tober 1990, før Intelsat reg-
ner med at have en afløser
klar, der vil kunne klare
Qaanaaqs problemer.
Dertil kommer, at gamle
F-4 synes at være endnu me-
re forhippet på at få startet
sin slingrevals end først an-
taget. Forsøgsmålinger la-
der ane, at den slipper taget
i Qaanaaq-abonnenteme
endnu før end beregnet.
Qaammataasatigoortunik Telep Qaanaami tigooraaviutaa. F-4 »isigisinnaajunnaartalere-
erpaa«, ajorluinnalissaarlu taanna »utoqqalinini pissutigalugu« inissaminiittuaannarsin-
naajunnaarpat. Ajutoortarsimanermilli peqquteqartumik nunat tamat suleqatigiifliata In-
telsatip tamanna aatsaat 1990-imi oktoberimi ikiorsersinnaalissavaa, taamaattumillu im-
mikkut ittumik qanoq iliuuseqartoqartariaqalersimammat GE American Communications
suleqatissarsiarineqarimavoq.
Teles satellitjordstation i Qaanaaq ses her. Den har allerede nu problemer med »øjenkontak-
ten« til satellit F-4, og helt galt går det, når denne satellit bliver for alvor ustabil »på grund af
alderdom«. Indtrufne uheld gør, at den internationale organisation Intelsat først kan løse
problemerne omkring oktober 1990, så ind til da er det nødvendigt med det arrangement,
der nu kommer i stand med GE American Communications.
Frelsende engel
Nu er vi jo i de højere luftlag,
så det er ikke helt forkert at
betragte GE American Com-
munication som en slags
frelsende engel i denne sam-
menhæng.
Efter at have lyttet til be-
klagelser fra Intelsat, dog
uden at ane noget konstruk-
tivt løsningsforslag fra den-
ne kant, gik Tele og Statens
Teletjeneste i slutningen af
marts i år i forhandlinger
med GE American Commu-
nications. Og her ligger så
altså løsningen:
Med traditionelt radiokæ-
de-udstyr etableres der for-
bindelse mellem Teles net i
Qaanaaq og den amerikan-
ske jordstation på Pituffik-
basen, og det samme sker i
Kangerlussuaq. Så er de
trådløse tråde knyttet sam-
men igen, og i en redegørelse
til Landsstyret skriver Tele-
chef Anton M. Christoffer-
sen, at:
»Al intern telefon- og
datakommunikation i
Grønland, alle Telex-for-
bindelser, en begrænset
telefonkommunikation
til Danmark samt radio-
fonikanalen til Qaanaaq
vil kunne føres over GE
American Communica-
tions’ satellitkredsløb.«
Og denne plan er faktisk
allerede iværksat, idet pro-
jektering og ordreafgivelse
til det nødvendige udstyr er i
gang. Det er Teles agt, at
forbindelsen skal være i or-
den i oktober i år. På dette
tidspunkt regner man end-
nu ikke med, at gamle F-4 er
gerådet ud i så slem slinger,
at generne bliver for vold-
somme.
Selv om man så er sikret
forbindelse, er det ikke me-
ningen, at Teles satellitjord-
station i Qaanaaq skal luk-
ke. Den holdes fortsat i drift
som reserve, ligesom den
skal benyttes til at afvikle
kommunikation med Dan-
mark og udlandet, når F-4
står over horisonten. Tele-
fonsvarere og anden annon-
cering skal så informere be-
folkningen om, hvornår det
kan lade sig gøre at komme
igennem på telefonen.
Pengene
Det er nok ingen overdrivel-
se at fastslå, at man i Intel-
sat sidder tilbage med røde
ører og en noget flov for-
nemmelse over, at man på
denne måde har ladet Grøn-
land i stikken.
I målsætningen for denne
internationale organisation
står der jo både noget om
»høj kvalitet« og »driftssik-
kerhed«, og det er ikke lige-
frem disse begreber, der
kendetegner serviceniveau-
et over for Grønland i øje-
blikket.
Derfor er der nok realite-
ter i en plan, som Tele har
om at søge om nedslag i pri-
sen på den satellitkommuni-
kation, man i dyre domme
betaler Intelsat for.
Det er der også god grund
til, da det kommer til at kos-
Qaammataasaq pissigaatilik. Ajomartorsiut annertooq qui-
nartunngorlugu taama taaneqartarpoq. F-4 »inclient or-
bit«-ingoreersimasoq Telemi sulisut ilaata quinartuliaralu-
gu taama titartarsimavaa.
Satellit på kængurustylter. En humorisktisk omskrivning
af et seriøst problem. Således opfatter en Tele-medarbejder
med en morsom streg den kendsgerning, at F-4 allerede nu
har startet sin »inclient orbit«.
te mange penge at koble sig
ind på GE American Com-
munication.
Ganske vist opfattes det
amerikanske tilbud som
overordentligt favorabelt,
men når alt tages i betragt-
ning, bliver der alligevel tale
om en kombination af direk-
te udgifter og tabte indtæg-
ter i størrelsesordenen 5,5
millioner kroner. Og det for
en nødløsning, der kun skal
vare et år.
Ring til
halv pris
Det kan godt betale sig at
udnytte aften- og morgenti-
merne til billige telefonsam-
taler til familie og venner -
både i Grønland og i Dan-
mark og på Færøerne. Mel-
lem klokken 19 og 7 eller -
når der er sommertid - mel-
lem klokken 20 og 8 er sam-
taleprisen nemlig reduceret
til halvdelen af det normale.
Inden for de nævnte tids-
rum er priserne følgende pr.
minut:
Lokal: ........0,475 kr.
Mellebys:..........3,025 kr.
Danmark og
Færøerne: ......8,22 kr.
Nuna-Tek Tele regulerer
normalt priserne en gang
om året, nemlig pr. 1. janu-
ar. Derfor må du regne med,
at disse takster stiger en
smule den 1. januar 1990.
Beskyt dig mod
»samtale-tyve«
Telefonsamtaler kan stjæ-
les. Der er folk, der har en så
tilpas kriminel tankegang,
at de biyder ind i andre
menneskers lejligheder un-
der for eksempel ferier og så
systematisk misbruger den
efterladte telefon. Nogle har
endda selv et telefonapparat
med på sådanne »samtale-
tyvetogter«, så det er ikke
altid nok, at man fjerner sit
eget telefonapparat, når
man skal være hjemmefra i
længere tid.
VU man låne sin lejlighed
ud, eller skal man væk i læn-
gere perioder, kan det derfor
betale sig at lade telefonen
lukke. Det kan man få gjort
ved at henvende sig til Tele.
Og det er en god ide at
forebygge »samtale-tyveri«,
for som abonnent er du per-
sonligt ansvarlig for de sam-
taler, der bliver ført, og det
bliver dig, regningen kom-
mer til.
En midlertidig lukning er
derfor langt den bedste - og
billigste løsning.
Utålmodighed
hjælper ikke
I de travleste timer - det er
navnligt om morgenen og
formiddagen, når alle konto-
rer og forretninger åbner -
kan det være vanskeligt at
komme i forbindelse med
centralen eller en ønsket
abonnent.
Det viser sig ved, at der
ikke kommer klartone, når
du løfter røret, eller at den
ønskede abonnent melder
optaget, måske allerede in-
den du er færdig med at dre-
je vedkommendes nummer.
Lad være med at blive irri-
teret. Det hjælper ikke no-
get. Vent i stedet et par mi-
nutter og prøv igen.
Sådan får
du telefon
Bestillingen på en telefon fo-
retages ved henvendelse til
Nuna-Tek Tele. Først når
oprettelsesafgiften er betalt,
betragtes abonnementet
som indgået.
Oprettelsesafgiften for et
telefonabonnement er i øje-
blikket 1.294 kroner plus ap-
paratets pris. For eksempel
kan regningen på et telefon-
abonnement lyde på:
1 abonnementledning =
1.294.-kr.
1 standardtelefon = 434,-
kr.
Ialt = 1.728,- kr.
Normalt regulerer Nuna-
Tek Tele priserne en gang
om året pr. 1. januar. Man
kan altså regne med, at de
her anførte priser vil stige
en smule 1. januar 1990.
Det er normalt, at der må
regnes med en ventetid på
cirka 4 uger, fra Tele har
modtaget oprettelsesafgif-
ten, tU den nye telefon er
installeret.