Atuagagdliutit - 24.05.1989, Page 8

8 Nuna-TekTele 1989
Flere muligheder i nye telefoncentraler
I løbet af de kommende seks år skal Nuna-Tek Tele udskifte alle Grønland 27 telefoncentraler med ny digital-teknik,
som giver langt flere muligheder for kunderne og en nemmere arbejdsgang for Teles personale
Man behøver ikke at væ-
re særlig gammel for at
kunne huske den tid, da
der overhovedet ikke var
nogen telefoner her i
landet. Det er nemlig ik-
ke mere end 35 år siden,
at de første telefoner
kom til Nuuk og Upema-
vik, og det er mindre end
30 år siden, at telefonen
nåede frem til de øvrige
byer og større bygder.
Man behøver heller ikke
at være fyldt 25 år for at
kunne huske, da det blev
muligt at telefonere fra by
til by og fra Grønland til
Danmark, eftersom det
landsdækkende telefonnet
først blev etableret i 1970-
eme og satellitforbindelsen
til Danmark i 1978.
Hvorfor vil Tele så allere-
de nu til at lave om på det
hele og blandt andet kassere
alle telefonsentraleme, for
det er der faktisk lagt op til
inden for de kommende seks
år?
Laves Ikke mere
Det er der flere gode grunde
til, men de er alle afledt af,
at Tele gerne vil gøre det så
godt og billigt for vore tele-
fonabonnenter, som det er
praktisk muligt. Og det kan
ikke lade sig gøre at fortsæt-
te udbygningen af telefon-
nettet på en tilfredsstillende
måde, hvis det skal ske i
kraft af en fortsat udvidelse
af de eksisterende centraler.
Ganske vist er disse cen-
traler i byerne og de store
bygder ikke meget mere end
20 til 25 år gamle, og de
skulle derfor nok kunne hol-
de i en årrække endnu. Men
de er i deres konstruktion i
virkeligheden mere end 50
år gamle, og dette betyder i
Teles verden, at den oprin-
delige leverandør - som var
telefonfabrikken L.M.
Erichsson i Sverige - ikke
fremstiller den slags telefon-
centraler mere.
Det kukke Tele leve med,
da vi reelt ikke har brug for
flere centraler af denne ty-
pe, men vi har løbende brug
for dele til at udvide vore
centraler med, ligesom vi
har brug for reservedele til
nødvendige reparationer.
Og når vi heller ikke kan få
disse dele mere, eller når de
bliver urimeligt kostbare,
fordi de skal håndlaves til os
fra gang til gang, så er vi i
virkeligheden i en situation,
som vi ikke kan leve med ret
længe.
Den nye teknik
Tele har derfor måttet spør-
ge sig selv: Hvor længe kan
kunderne og vi selv leve med
denne situation, og hvor
længe vil det vare at skifte
centralerne ud med nye?
Det viser sig, at det samme
svar gælder for begge
spørgsmål:
Det vil tage fem til seks år
at skifte alle 27 centraler ud,
og kunderne og vi selv kan
til nød leve med de sidste af
de gamle centraler i fem til
seks år endnu.
Derefter var der ingen
tvivl. Det var bare med at
komme i gang. Og vi er kom-
met i gang.
Det spændende ved ud-
skiftningen af de gamle cen-
traler er, at vi ikke bar får
nogle nyere centraler, som
kan holde lidt længere end
de gamle. Vi får telefoncen-
traler med en helt ny teknik,
som giver brugerne langt
flere muligheder, end de har
i dag. Og Tele fåir centraler,
som er lettere og billigere at
vedligeholde og udvide, så
fremtidige takstforhøjelser
forhåbenlig kan blive min-
dre, end de ville være blevet
med de gamle centraler.
Det særlige ved de nye
centraler er, at de er digita-
le. Og hvad det vil sige er
meget svært at forklare på
en populær måde. Men vi
kan måske forklare, hvad
det vil betyde i praksis, dels
for Tele og dels for vort per-
sonale.
Abonnenterne
For abonnenterne gælder
det, at de altid vil få klarto-
ne, så snart de løfter røret
af. Nogle vil endda tro, at
klartonen altid står der, for-
di den kommer, inden man
når at få røret op til øret. Til
gengæld vil abonnenterne
aldrig få optaget, med min-
dre den, man ønsker at tale
med, faktisk er optaget.
I dag er det således, at
man kan få optaget-tone,
fordi telefoncentralen er
overbelastet, og så kan man
ikke komme igenne, selv om
den, man vil tale med, fak-
tisk er ledig. Dette kan især
ske i de travle timer mellem
klokken 8 og klokken 12,
hvor mange firmaer og kon-
torer ringer til Danmark.
Dette er ikke bare gene-
rende for alle abonnenter,
men det kan i værste fald
føre til, at nødopkald til
brandvæsen eller politi ikke
kommer igennem.
Derudover bliver der mu-
lighed for - hen ad vejen - at
tilbyde abonnenterne en
række nye tjenester som te-
lefonvagt og telefonvækning
samt omstilling til et andet
nummer, når man er væk
fra sin egen telefon. Og me-
get andet.
Men det vigtigste for
alle abonnenter vil være,
at man altid vil kunne
komme igennem til en
hvilken som helst anden
abonnent, s& længe den-
ne selv er ledig.
Endeligt vil der ske det, at
forbindelserne mellem de
enkelte centraler vil blive
forbedret i takt med instal-
lationen af de nye centraler,
og det betyder, at samtaler-
ne i fremtiden vil opleves ty-
deligere og lettere forståeli-
ge, ligegyldigt hvor langt der
er til den, man telefonerer
med.
Skulle man tilføje yderli-
gere en fordel for kommen-
de abonnenter, kunne det
være den, at de nye centra-
ler kan udvides efter behov
på en hurtig og billig måde,
så der ikke bliver ventetid på
at få en telefon. Ganske vist
er der heller ikke i dag nogen
væsentlig ventetid på at få
en ny telefon, men det kun-
ne der meget let komme,
hvis Tele skulle blive ved
med at udbygge de gamle
centreder.
Teles fordele
Egentligt er det noget vås at
tale om Teles egne fordele.
Tele er jo en offentlig virk-
somhed, som ikke skal opnå
noget for sig selv. De fordele,
som Tele kan opnå internt
ved færre driftsproblemer
og billigere drift, kommer i
sidste ende brugerne og
samfundet til gode. Men lad
os alligevel skelne, fordi vi
her taler om fordele, som ik-
ke direkte, men kun indirek-
te kommer abonnenterne til
gode.
Tele får først og fremmest
centraler, som er rent elek-
troniske. Det vil sige, at de
er helt uden mekaniske dele,
der slides og skal skiftes ud
eller justeres med jævne
mellemrum. De skal altså
ikke på værksted, hverken
ved 10.000 efter 100.000 ki-
lometer. De er bogstaveligt
talt uopslidelige. De skal
derfor heller ikke tilses, selv
om det kan vise sig at være
klogt at støvsuge dem hvert
femte år.
Og så tager de meget lidt
plads op, hvilket er en stor
fordel i Grønland, hvor det
er så dyrt at bygge. Hvis vi
antager, at en af de gamle
centraler fylder en stor dag-
ligstue med meget højt til
loftet (helst over 3 meter),
så fylder en tilsvarende ny
central det samme som et
jævnt stort klædeskab. Og
det betyder igen, at Tele ik-
ke behøver at ombygge eller
udvide sine telefoncentral-
huse i en lang årrække.
Det er også en fordel for
Tele, at alle de nye centraler
i sidste ende kan overvåges
og kontrolleres fra et eneste
sted, hvor man så kun behø-
ver meget få specialister for
at kunne holde øje med alle
centraler døgnet rundt.
Det er også en fordel, at
oplysninger fra de enkelte
centraler om abonnenternes
samtaleforbrug kan samles
ind via dataforbindelser, der
alligevel indgår i overvåg-
ningen. Derved bliver det
administrative arbejde med
at udskrive telefonregnin-
ger lettere, og det bliver mu-
ligt at udsende månedsreg-
ninger og a conto-regninger,
hvis abonnenterne ønsker
noget sådant. Endelig bliver
det muligt at udsende reg-
ninger, hvor de enkelte sam-
taler er specificeret på dato
og time med angivelse af,
hvem der er ringet til.
Det bliver også muligt at
åbne nye abonnent-tilslut-
ninger fra overvågnings-
pladsen, uden at der skal
sendes personale ned på cen-
tralen, ligesom det bliver
muligt at lukke for restan-
ter fra overvågningsplad-
sen. Dette opfattes måske
ikke som en fordel for de
abonnenter, som får lukket
for telefonen på grund af
manglende betaling, men
det er en fordel for alle øvri-
ge, at Tele opnår en simple-
re administration, også af si-
ne dårlige betalere, fordi den
simple administration hjæl-
per til at holde taksterne
nede.
Dikon
Da Tele havde truffet be-
slutningen om, at centraler-
ne skulle udskiftes, så man
sig om i hele Verden for at
finde det produkt, som ville
være bedst egnet for de sær-
lige grønlandske forhold
med de mange byer og de
store afstande.
Digitale telefoncentraler
laves mange steder i Verden,
og nogle af de allerstørste
elektronikfirmaer som
NEC, AT&T, Philips, Sie-
mens, L.M. Erichsson og
NOKIA laver udmærkede
digitale centraler. De er bare
alt for store til grønlandske
forhold, da de er beregnet
for millionbyer, hvor der er
op til 100.000 abonnenter på
hver central.
Tele har ganske vist over-
vejet - netop fordi udviklin-
gen gik i retning af meget
store centraler - om Grøn-
land kunne nøjes med en
eneste telefoncentral i Nuuk
for hele landet, men tanken
virkede så absurd og uprak-
tisk, da den blev gennemar-
bejdet, at vi har forladt den
igen.
Og heldigvis var der da og-
så andre muligheder. Endda
fra en dansk fabrik. Histori-
en er den, at den danske ra-
diofabrik Bang & Olufsen,
kendt som B&O, i 1979 på-
begyndte udviklingen af di-
gitalt ventraludstyr til
Jydsk Telefon, og det første,
man skulle lave, var en digi-
tal abonnentkoncentrator,
som fik navnet DIKON (Di-
gital Koncentrator). Afde-
lingen fik navnet Dikon Sy-
stems Division, og produk-
tionen blev snarest udvidet
til også at omfatte andre de-
le af et digitalt central-sy-
stem, sådan at Dikon Sy-
stems Division i dag tilbyder
både lokalcentraler og
transitcentraler i den nyeste
teknik og - bemærk dette - et
koncept, som er særligt eg-
net for mindre samfund,
idet det er meget fleksibelt.
Alligevel er det i fuld over-
ensstemmelse med interna-
tionale anbefalinger og eu-
ropæiske standarder, lige-
som det tilfredsstiller euro-
pæiske traditioner for, hvad
abonnenterne forventer af
deres telefon.
(Vi nævner dette, fordi te-
lefonteknikken i USA - Gods
Own Countiy - ikke er nær
så raffineret, som vi er vant
til i Skandinavien og i Grøn-
land, selv om mange måske
tror, at det er omvendt.)
Da Dikon-materiellet alt-
så yderligere er udviklet
sammen med Jydsk Telefon,
som Tele har haft et tæt
samarbejde med, lige siden
de første telefoncentraler
blev installeret i Grønland
for 35 år siden, og da priser-
ne på Dikon-materiellet er
særdeles konkurrencedygti-
ge, faldt det ikke Tele svært
at beslutte sig for Dikon som
Grønlands fremtidige tele-
foncentral-system.
DTIA/S
Tele køber i praksis sit Di-
kon-udstyr hos DTI, som er
et internationalt handelsfir-
ma, der ejes i fællesskab af
de danske telefonselskaber.
Tele er derved sikret al den
back-up, som ligger i, at de
danske telefonselskaber er
garanter for, at det DTI sæl-
ger, er i orden.
Men vi har også garanti
for, at vi køber til samme
priser, som de danske tele-
fonselskaber betaler for Di-
kon produkterne. I denne
henseende er Tele stadig et
dansk teleselskab.
I llulissat
Den første Dikon-central er
allerede opstillet i llulissat i
1988.
Tele er løbet ind i store
problemer i de senere år
Dikon containercentralIlulissaniittoq uani assilineqarsimavoq Danmarkimilastbilimut ikillugii Aalborgimi Grønlandshav-
nimukaanneqartillugu. Nuunneqarsinnaagami llulissat 1993-imi Dikon-centralitaariarpata illoqarfimmut allamut nuullu-
gu utaqqiisitut atomeqarsinnaqjumaarpoq.
Den nye Dikon containercentral til llulissat er her fotograferet, da den i Danmark blev hevet på en lastvogn og kørt til
Grønlandshavnen i Aalborg. Det forhold, at centralen kan Byttes, betyder, at den kan gøre nytte i en anden bye, når llulissat
i1993har fået sin egen, fast installerede Dikon-central i telefonhuset.