Atuagagdliutit - 24.05.1989, Side 11

1989 Nuna-TekTele 11
Ullumikkut
paasisat
All. Ema aamma Vivi, IPP-
qataasimasut
EPP-qataasimanerput
qanoq isumaqarfigine-
ripput uagut nammineq
oqaatsivut atorlugit al-
laase riniassavarput.
Maannakkorpiaq misigi-
simavugut suliassanik
annerusunik pissanga-
narnerusunillu tigusi-
sinnaanerulersimalluta,
taamaattorli misigisima-
vugut maannakkut sulif-
figisatsinnut »parnaaru-
saasimalluta«. Allatut
oqaatigalugu: IPP-eer-
nitta nalaani ineriartor-
titaakutsoorsimariarlu-
ta maanna ukioq sinner-
lugu ilikkakkatsinnik
»tamuaqqeereersimaler-
pugut«, taamaattumik
Telep iluani suliassanik
qaffasinnerusunik suli-
assinneqarsimanngin-
nerput ilikkakkanik sa-
kaluusarinninnertut
misinnarpoq.
Qularutissaanngilluin-
narpoq uagut inuttut ataa-
siakkaarluta Telep ingerlat-
sinera pillugu paasisaqame-
rusimasugut. Ilagut ataasi-
aakkat qaffasinnerusunik
atorfittaarsimapput, allallu
Telep iluani nuttartinne-
qarsimallutik.
Ilaalli misigisimapput kis-
saatigisatik malillugit pine-
qarsimanatik, taamalu su-
liffissanik qaffasinnerusu-
nik ujaasiniarlutik allani su-
liffissarsiorniartarsimallu-
tik.
IlP-eertitsinikkut siuner-
tarineqartut ilagaat Telep
iluani kalaalinngorsaaneru-
nissaq, tamannalu uagut
ilinniamitta nalaani mi-
kinngitsumik soqutigalugu
anguniarsimavarput. Taa-
maattumik sumut iluaqu-
taasava peqataasimasut
suusupagisaasutut misigisi-
manertik pissutigalugu suli-
atik soqutigiunnaassappati-
git taamalu tikisitanik taar-
serneqartariaqalissallutik.
Taamaattumik eqqarsaa-
tiginanngitsuunngilaq, Te-
lep piffissaq taama sivisuti-
gisoq aningaasallu taama
amerlatigisut uagutsinnut
atoreersimagamigit periar-
fissaq iluaqutiginiarnerusa-
riaqaraluaraa taamalu Te-
lep iluani akisussaaffeqar-
narnerusunik suliffinitsit-
tariaqaraluarluta.
Misigisimavuguttaaq pi-
sortat tungaanniit peqataa-
simasut ataasiakkat sulif-
fimminni qanoq ingerlane-
Ema
rat soqutigineqanngippal-
laarlunilu sunniuteqarfigi-
neqanngippallaartoq.
Naluneqanngilaq peqa-
taasimasugut ilinniamer-
put naammassigatsigu »isu-
malluarnartorpassuarnik«
neriorsomeqarsimasugut,
ataasiakkaarlutami inuttut
pilliuteqarsimaqaagut taa-
maattumillu IPP-qataasi-
manerput isumalluarfigisi-
maqalugu. Taaamattumik
isumaqarpugut ajorluinnar-
toq peqataasimasut Tele
ammanerusumik pissuse-
qarfiginngimmagit suliffls-
sanillu qaffakkiartuaarfigi-
sinnaasaannik neqeroorute-
qarflgisimanagit.
N aammassinitsinniit
ukiup aappaa qeqqa qaan-
giutereersorlu misigisima-
vugut tamatuma kingoma
annerusumik iliuuseqarfigi-
neqarsimanata. Ilinniamer-
put pissarsivigisimaqaar-
put, tamatumali kingoma
IPP univilluni unissimavoq.
Inuulluaritsi
Erna aamma Vivi
IPP sammilaarlugu S r®9ninsen
9 ikke kommer
Allattoq Kiista, IPP-qataasimasoq
Naak IPP assigiinngitsu-
tigut amigaateqarsori-
naraluartoq taamaattoq
taamatut ilinniartitaasi-
m anera kingumut qivi-
assagukku ajoriinnagas-
saanngitsumik oqaatigi-
sinnaavara. IPP-qataa-
nikkut paasisaqameru-
lersimavunga, qanga ili-
simasakka maanna 1000-
eriaammik annertusisi-
mappullusooq, maanna-
lu takusinnaallualersi-
mavara nunarsuarmiut
avatangiisigisatta ua-
gutsinnut inuiaqatigiin-
nut sutigut sunniutigisi-
masaat.
Imminut nalunnginneru-
lersimavunga, misigisimal-
lungalu sunaaffaana taa-
mak naammagittartigisin-
naallunga. Isumakka anis-
sinnaanngorsimavakka aa-
lajangiusim alers innaallugil-
lu, aamma kukkunikka na-
lusakkalu isertuunnagit
anissiimaanngorsimallugit.
Sunaluimniit uunngaan-
naanngitsumik umerorsin-
naalersimavara, ullormullu
suliassakka oqinnerusumik
aaqqissuussinnaalerlugit.
Misigisimavungattaaq soor-
luuna meeqqama anaanatut
»paasisinnaaneruleraann-
ga«.
Suut misigissutsimut
sunniussimasut immikkut
ittut ataasiakkaarlugit im-
mikkoortiterlugillu saq-
qummiukkuminaakkaluar-
put, kisianni IPP-mut peqa-
taanerma sioraatulli inuu-
saaserisimasara ikkunnaar-
simavoq.
Immaqa takuneqarsin-
naanngilaq, immaqa malu-
gineqarsinnaanngilaq, taa-
maakkaluartorli »uanga qa-
muuna« paasisaqameruler-
simavunga, itisilerinerul-
lungalu pisinnaanngorsi-
mallunga - taamaalillunga
paasinnianerulersimallun-
ga, uannuinnaanngitsoq
inoqatinnilli aamma.
Tamatuma pingaarute-
qassusia malugisimavara.
Kinaanermi qanorlu nale-
qartigineq ilisimanngik-
kaanni ingerlaqqeriarnissaq
ajornartaannarmat.
IPP-qataanikkut immi-
nut tatiginerulersimavun-
ga, naleqassusera paasisi-
mavara, nalujunnaarsimal-
lugulu pissutsikka kisima
allanngorteriarsinnaallugit.
Inuulluarisi
Kiista
Nuna-Tek Tele sender reg-
ninger ud, så de er hos kun-
derne senest den 15. febru-
ar, 15 maj, 15. august og 15.
november. Hvis regningen
ikke kommer, er der sket en
fejl et eller andet sted, og du
bør i egen interesse henven-
de dig til Tele.
Ellers kan du komme i
den kedelige situation, at
Tele regner med, at du ikke
vil betale, og så bliver din
telefon lukket.
Derfor: Er din regning ik-
ke kommet til de nævnte da-
toer, kan du ringe på 0019 og
få fejlen rettet - eventuelt en
ny regning sendt ud. Så spa-
rer du dig selv for at blive
afskåret fra omverdenen og
for at skulle betale genåb-
ningsgebyr.
Flytning
tager tid
Det er vigtigt at huske, at
flytning af en telefon tager
tid. Skal du flytte til en ny
lejlighed, må du derfor i
egen interesse bestille flyt-
ning så tidligt som muligt.
Man skal regne med, at en
flytning af en almindelig te-
lefon kan tage op til fire
uger, oplyser Nuna-Tek Te-
le.
DAGBLAD
HVER ANDEN DAG
ULL0RMUT
ULL0Q AIL0RTARIUGU
Radio i båden
Gode råd til folk med behov for radiokommunikation - Ved
Søren Lynge, Radioforvaltningen
Sejlsæsonen for fritids-
sejlere er i gang. Det er
dejligt at kunne komme
ud i det fri og forlade by-
ens larm og bilos. Vi hå-
ber selvfølgelig for alle
sejlere, at det bliver en
ngtig god sommer på
vandet. Men vi ved sam-
tidig, at klimaet i Grøn-
land kan være lunefuldt,
og at det ikke altid arter
sig, som vi gerne vil have
det. Derfor er det godt at
have det rigtige grej om
bord i sin båd.
En af de virkeligt gode
ting er en radio om bord.
Hvor mange gange har vi ik-
ke hørt om eftersøgninger,
som måske havde været helt
unødvendige, hvis sejleren
havde haft en radio, så fami-
lien ikke blev bekymret - El-
ler så sejleren kunne have
opgivet position, hvis han
virkelig var kommet i nød?
En radio om bord er en
god investering for alle par-
ter, men der er visse spille-
regler, der gerne skulle over-
holdes, og det er disse regler,
denne artikel handler om.
Radioforvaltningen
Alle anliggender vedrørende
radio i Grønland varetages
af radiforvaltningen. Det er
det kontor, der udsteder ra-
diotilladelser, radiocertifi-
kater, frekvensregistrering
og frekvenstildeling, forhold
vedrørende privatradio og
radiofjemstyring - herunder
radioamatører - radioin-
spektion og kontrolsyn, fo-
retager kontrol ved anmel-
delse af radiostøj og fejl ved
fællesantenneanlæg.
Disse opgaver varetages
af radioforvaltningen på
vegne af Grønlands Hjem-
mestyre, og i rigssammen-
hænge varetages opgaven af
på Post- og Telegrafvæse-
nets (P&T) vegne.
Hvilken bådradio
Du skal selvfølgelig selv fin-
de ud af, hvilken type radio
du kunne tænke dig. Men du
må sikre dig, at den er type-
godkendt af P&T. Type-
godkendelsen kan du selv
finde på radioen. Samtidig
skal du indsende en ansøg-
ning om radiotilladelse. An-
søgningsformularen får du
enten hos radioforhandle-
ren eller på telestationen.
Radiotilladelsen er alene
en tilladelse til at have en
radiosender. For at måtte
benytte anlægget skal du af-
lægge en prøve.
Dertil findes der en lil-
le bog, som du er nød til
at læse. Det er ikke så
svært, som mange måske
tror. Hvis du er så uhel-
dig ikke at bestå i første
omgang, aftaler du bare
et andet tidspunkt for af-
læggelse af en ny prøve.
Men du skal altså have
papirerne i orden for at
kunne benytte din nye
radio.
Du skal også vide, at
der er en afgift for at ha-
ve radio i båden. Den er i
øjeblikket på 300 kroner
om året.
Hvad med bllrådio?
Også for bilradioer gælder
det, at anlæggene skal være
typegodkendt af P&T. For
at kunne bruge en bilradio
uden at forstyrre andre eller
selv blive forstyrret af andre
skal du have tildelt en fre-
kvens - din egen bølge-
længde.
Fastlæggelsen af denne
frekvens sker i samarbejde
mellem forhandleren og te-
lestationen.
For en basisstation skal
der for tiden betales en af-
gift på 300 kroner og 100
kroner for den station, du
har i bilen.
Typegodkendelse
Vi har understreget, at det
er meget vigtigt, at radioud-
styr er typegodkendt.
En typegodkendelse fra
P&T er en garanti for, at
udstyret fungerer på en så-
dan måde, at myndigheder-
ne kan sige god for det.
Almindeligvis er det såle-
des, at fabrikanten af et ra-
dioudstyr indhenter denne
godkendelse. For importeret
udstyr er det importøren,
der søger godkendelsen.
Denne godkendelsesattest
fra myndighederne gør na-
turligvis det pågældende ud-
styr lidt dyrere end andet
ikke-godkendt udstyr.
I de senere år, hvor der er
sket en liberalisering af
markedet, ses flere og flere
typer af udstyr, der ikke er
godkendt af telemyndig-
hederne.
Lad dig ikke friste af
dette billigere udstyr.
Hvis dit udstyr ikke er ty-
pegodkendt, skal du være
opmærksom på, at du med
dette udstyr risikerer at fo-
restyrre anden radiokom-
munikation - herunder også
radiofoni og fjernsynsud-
sendelser. Og sa risikerer
du ubehageligheder.
Ud over disse ting skal du
også vide, at du køber ringe-
re kvalitet, der ikke holder
så forfærdeligt længe. Og
man kan let købe for dyrt
ved at købe billigt.
Forstyrrelser
Trådløse telefoner er også
radioer. Hvis de ikke er ty-
pegodkendte, kan de for-
styrre på en meget uheldig
og dyr måde. Der er et ek-
sempel på, at en tæller på en
telefoncentral løb løbsk på
grund af den trådløse tele-
fons signaler. Det kostede
egeren 30.000 kroner.
Så sørg endelig for, at
dit trådløse telefonappa-
rat er typegodkendt.
Akiligassat
allagartaat
takkutinngippat
Nuna-Tek Tele akiligassat
allagartaannik nassiussui-
sarpoq kingusinnerpaamik
februarip 15-ianni, mqjip 15-
ianni, augustip 15-ianni no-
vemberillu 15-ianni. Akili-
gassat allagartaannik tak-
ku ttoqanngippat arlaatigut
kukkusoqarsimassaaq, illil-
lu nammineq iluaqutigissa-
vat nammineerlutit Tele-
mut saafliginnikkuit.
Taamaaliunngikkuit nu-
an ni illiuleratarsinnaavu tit,
Telemi naatsorsuutigine-
qarsinnaammat akiliiu-
manngitsutit taamalu tele-
fuunit matusinnaallugu.
Taamaattumik: Akiligas-
savit allagartaat ullut taane-
qartut ar laat nallertinnagu
takkussimanngippat, 0019-
imut sianersinnaavutit kuk-
kunerlu iluarsitillugu - taa-
va akiligassat allagartaan-
nik nutaamik nassinneqar-
sinnaassaatit. Taamaalior-
naveersaaruit avammut
atassutaarutitinneqarsin-
naavutit aammalu ammaq-
qinnermut akiliutissamik
akiliisariaqalersinnaallutit.
Oqaloqateqar-
nermi akit:
Nammineq Telefoni- lerisumik ikiorte-
sianerluni qarluni
Kr/minut Kr/minut
Uloqarfiup iluani: 0,95 1,15
Illoqarfiit akomanni: 6,05 6,40
Danmarkimut Savalimmiu- nullu: 16,45 23,70
Norge, Sverige Finland aamma Island: 17,95 24,70
Europami nunat: 20,10 26,80
Canada aamma USA (Pinnagit Alaska aamma Hawaii): 24,50 28,85
Nunat allat (Ilanngullugit Alaska aam- maHawaii): 27,80 32,00