Atuagagdliutit - 05.07.1989, Síða 5

kil 1 IM.l SAAQ 5
Qanimut suleqatigiinneq
Sikunik alapemaarsuisartut suliassarpassuatik naammassisinnaasarpaat
sullittakkatik nunanilu allani suleqatigisatik suleqatigilluaramikkik
Sikunik misissuisitsisar-
neq ukiut 30-t matumali
siornatigut aallarneme-
qarmat annertuutigut
suleqatigineqarsimap-
put Det Danske Flyvevå-
ben, Icelandair, E astem
Provincial Airways, Ber-
gen Air Transport kiisa-
lu ukiuni kingullemi
Grønlandsfly aamma
Greenland Air Charter.
Suliassarlu imaannaann-
gitsoq uisimaffigmeruju-
mallugu Sikunik Alaper-
saarsuisartuttaaq KNI-p -
qanga KGH-p - umiarsuaani
aquttuusartut alapemaas-
sueqatigisarsimalerpaat-
taaq. Manna tikillugu umi-
arsuarni naalagaasarsima-
suut 14-it kiisalu aquttuu-
nerusarsimasut 16-it sule-
qatigilluameqartarsimap-
put, ukulu kingulliit aquut-
tuinnaagaluit sikunik ala-
pernaarsuisameq patsisi-
gerpiarlugu umiarsuamut
naalaganngorsinnaasarsi-
mapput.
Sikunilli Alapemaarsui-
soqarfimmi pingaartinne-
qartuartarsimavoq aquttu-
innaagaluit sapinngisamik
sikunik misissuisarnemi pi-
moorussaasumik suliaqarti-
taasarnissaaat. Taakkumi
sikup sinaasiorneq nalunn-
gikkaluaqalugu aammat-
taarli ilisim asar iaqarm as-
suk sikoqarflup qulaaniit
isigalugu qanoq isikkoqar-
tamera; taamaaliortarner-
tillumi suliaminnut iluaqu-
tiginngitsoortarsimanavi-
anngilaat. Oqartarsimap-
pullumi - umiarsuit oqalo-
qatigisarpavut allaat inuin-
nartuinnangajallit, imaap-
poq aquttutut naalagaaniar-
figinagit.
Suleqatigiinneq
KNI-mik suleqateqameq ki-
simi ingerlanneqanngUaq,
suleqatigineqarluarmat-
taarli Det Kongelige Danske
Flyvevåben, taassumalu
timmisartuutaa C-130 Her-
kules imaluunniit Gulfstre-
am G3 sikut sinaasiorlugit
Sikunik Alapernaassuiso-
qarfimmut nalunaaruteqar-
tuaannartarput.
Taakku saniatigut an gal-
latit suugaluartulluunniit
Danmarkimi najugaqartu-
tut allatsissimasut Kalaallit
Nunaanni sakkutooqarfim-
mut, Kangilinnguaniittu-
mut, nalunaarutigisartus-
saavaat sumiinnertik kiisa-
lu angalavitsik qanoq siko-
qartiginersoq, tassanngaa-
nillumi Sikunik Alapemaar-
suisoqarfik ilisimatinneqar-
tuartuusarpoq.
A aamma tam akku sania-
tigut Sikunik Alapernaarsu-
isut ilisimatinneqartarput
USA-mi, Canadami Islandi-
milu sikusiortut paasisima-
saannik.
Paasissutissat tam akku
ataatsimut katinneqaraan-
gata Kalaallit Nunaata
imartaani sikoqarnera nas-
suitsumik Sikunik Alaper-
naarsuifliup nalunaarutigi-
sinnaasarpaa.
Peqqissaartumik
nalunaarsukkat
Qanoq sikoqartigineranik
nalunaarutigineqartartut
tamakku saniatigut Sikunik
alapernaarsuisut kisitsi-
sinngorlugit nalunaarusiat-
taaq pissarsiar isarp aat, taa-
maaLUlutillu ullut 4-6 inger-
lanerini sikut sukkoqquuk-
kiartorsinnaanerat siumut
naatsorsoreersinnaasarlu-
gu; tamannalumi pingaaru-
teqarluinnaqqissaartuuvoq.
Sikunik Alapemaarsui-
sartut pilersinneqanngik-
kallarmata isumaqartoqar-
tarsimagaluarpoq sikorsuit
ukiumut marloriaannarlu-
tik takkusimaartartut, paa-
sissutissat tamakku taama-
nikkut pissarsiarineqartar-
simammata umiarsuarnit
Kalaallit Nunaalianit ima-
luuniit eqqaqqutsisimasu-
nit. Afdelingsmeteorolog
Jens S. Fabricius oqaluttu-
arpoq sikunik nalunaarsui-
samerit qangarsuarli allat-
tugarilersimallugit, paasisi-
mallugulu sikorsuaqartar-
fiinik marluusunik paasin-
nissimasorinninnerit tas-
saaginnartut umiarsuit ti-
kikkiartomerminni avala-
lernerminnilu paasisima-
saat.
Ullumikkut nalunngilar-
put qaammatit maj, juni
aamma juli sikorsuaqarfiu-
sartut, tassa Tunumiit uiar-
tunit.
Ukiut ilaanni sikorsuit
aamma Kitaata siku anu t
aportarsimapput taamaalil-
lutillu sikorsuaajunnaarlu-
tik sikuinnarmut akulerut-
tarsimassallutik.
Misissuisarsimasut allat
paasisimavaattaaq iluliaru-
jussuit Tunup avannaarsua-
niit Kitaanut uiarussima-
sinnaasartut, tamaanngaa-
nillu Canadap tungaanut
sarfaatiteqqissinnaasarsi-
mallutik.
Kisitsisitigut taamatut
nalunaarusiaasartut toq-
qammavigalugit Sikunik
Alapemaarsuisartut neri-
upput sikorsuit siunissami
ingerlaariaasiat paasilluar-
nemsinnaalerumallugu.
Tamakkuligooq eqqarsaa-
taagi nnar all arput, paasin-
nilluassagaanni misissuine-
rit annertunerusut inger-
lanneqartariaqarmata.
Silalli allanngortamera
naapertorlugu misissuinerit
aallartereerput, nunat assi-
giinngitsut suleqataaffigi-
saannik. Qanorb paasinnif-
fiutigisinnaaneri qular-
nanngitsumik takussutissii-
sinnaassapput sikorsuit qa-
nuik ingerlaartarsimasin-
naanerannik qalorlu siaru-
artigisimasinnaasarsim ane-
ran nik; tamakku paasineqa-
runik iluaqutaanngitsoor-
navianngimmata umiarsu-
amut pajuttaatinut avataa-
siorlutillu aalisartartunut.
I nært samarbejde
Iscentralen har kunnet klare sine mangeartede opgaver, fordi de har et nært
samarbejde med dens store kunder og andre institutioner verden over
For at kunne udføre sine
mangeartede opgaver
har Iscentralen igennem
de 30 år, det har eksiste-
ret fået udlånt flybesæt-
ninger fra Det Danske
Flyvevåben, Icelandair,
Eætern Provincial Air-
ways, Bergen Air Trans-
port og i de seneste år fra
Grønlandsfly og Green-
land Air Charter.
Og for at opfylde kravet
om trænede isobservatører
om bord i flyene har Iscen-
tralen en fast aftale med
Grønlands Handel - tidlige-
re KGH - om at lade deres
styrmænd gøre tjeneste i
Iscentralen. Igennem de 30
år har 46 styrmænd gjort
tjeneste ved Iscentralen som
isobservatører. Og det pyn-
ter åbentbart på papirerne,
idet 14 af disse er i dag skibs-
førere og 16 er blevet over-
styrmænd - åbentbart med
udsigt til at blive udnævnt
til slabsførere.
Men på Iscentralen poin-
terer man også, at det er en
god ordning med at lade
styrmændene udføre denne
isobservationstjeneste. For
de kan sætte sig ind i, hvad
besætningen i skibet fore-
stiller sig, når de når iskan-
ten, samtidig med at de kan
se det hele fra oven. Og man
er helt sikker på, at skibets
besætning er mere tryg ved
at tale med disse observatø-
rer. Som det blev udtrykt - vi
bruger en ganske uformel
tone, når vi taler med skibe-
ne.
Samarbejde
Udover det nære samarbej-
de med Grønlands Handel -
KNI - har Iscentralen også
et vist samarbejde med Det
Kongelige Danske Flyvevå-
ben. Flyvevåbenets C-130
Herkules eller en Gulfstre-
am G3 rapporterer lejlig-
hedsvis om iskanter m.m. til
Iscentralen.
Endvidere er alle skibe,
der er indregistreret i Dan-
mark pligtige til at rapporte-
re deres egne positioner og
evt. isforekomster til Grøn-
lands Kommando i Grøn-
nedal, der så kan videresen-
de meldingerne til Iscentra-
len.
Udover disse kan Iscen-
tralen i et vist omfang få is-
meldinger fra USA, Canada
og Island.
Alle disse oplysninger er
med til at sikre, at Iscentra-
len kan få udfærdiget opda-
terede iskort over de grøn-
landske farvande.
Statistik
Udover at bruge disse ind-
hentede oplysninger til op-
tegning af iskort, benytter
Iscentralen informationer-
ne til statistik. De tegnede
iskort kan benyttes op til 4-6
dage, så er de af historisk
værdi.
Før Iscentralens oprettel-
se havde man regnet med, at
der var to perioder for stor-
is. Denne antagelse var ba-
seret på informationer fra
de skibe, der besejlede Grøn-
land. Afdelingsmeteorolog
Jens S. Fabricius oplyste, at
han siden sin start har un-
dersøgt de forskellige obser-
vationer og indberetninger.
Han havde så fundet ud af,
at disse to antagede stori-
sperioder var sammenfal-
dende med skibenes op- og
nedrejser.
I dag ved man, at storisen
kommer i mqj, juni og juli
måned. Det er det is, der ef-
ter det er brudt op i polhavet
føres med strømmen langs
Østgrønlands kyst og rundt
om Kap Farvel.
I ekstreme år har man op-
levet, at storisen møder
Vestisen, der i modsætning
til storisen er et etårigt is.
Forskellige observationer
har endvidere vist, at de sto-
re isfjelde fra Polhavet kan
vandre helt op til Vestisen
og derfra videre mod vest og
da mod syd langs Cananda’s
østkyst.
Ved hjælp af disse statiske
oplysninger håber Iscentra-
len, at man i fremtiden vil
kunne udfærdige prognoser
for storisens bevægelser.
Men det er stadig kun frem-
tidsvisioner. Der skal nem-
lig inden udarbejdelse af pa-
rametre foretages mange
observationer og undersø-
gelser.
Men disse klimatologiske
undersøgelser er allerede
igangsat på internationalt
plan. Så hvem ved. Måske
kan vi inden for et overskue-
ligt fremtid kunne få at vide,
hvornår storisen kommer,
hvor udbredt den vil være
o.s.v. Og det til glæde for
såvel handelsskibene som
vore udenskærs fiskere.
Grønlands
Hjemmestyres
Trawlervirksomhed
Box 1035.3900 Nuuk. Tlf. 2 44 44. Telex 90685
Centralvodbinderiet, Nuuk............Tlf. 2 44 43
Vodbinderiet, llulissat..............Tlf. 4 35 00
Vodbinderiet, Qasigiannguit..........Tlf. 4 55 44
Vodbinderiet, Sisimiut...............Tlf. 1 5010
Vodbinderiet, Paamiut................Tlf. 1 75 45
Vodbinderiet, Narsaq.................Tlf. 311 00
SALG OG REPARATION AF
Fiskeredskaber
og Skibsudstyr
AALISAKKANUT KAARIT
Angissutsit pingasut
- assigiinngitsorpassuarnut atorneqarsinnaasut
Katersuivik matusartoq, aalisakkat tinguinut suaan-
nullu allarpassuarnullu naleqqulluartoq.
Kaari marloriaammik iigalik, ussissarluagarlu. Mato-
qarportaaq qaamigut. Aalisakkanut nalerqulluartoq.
Type 660.
KAARIT 660
Kaarit assigiinngitsorpassuarnut atorneqarsinnaa-
sut, aalisakkanillu containerinit angallassinermut
naleqqussagaallutik. Ningittagarsornermi qassu-
siornermilu aamma atorneqarsinnaapput. Kilisaati-
ni nerisassiorfinnilu allani aammattaaq atorluarne-
qarsinnaallutik.
Kan også leveres direkte af fabrikken
BORGARPLAST AB REYKJAVIK
eller en anden havn i Island.
OBS! Næste KNI-skibsforbindelse fra
medio juli. - Forhandler i Grønland:
STOKKANES ApS
P.O.Box 75 - Tlf. 3 12 12 - Fax 3 12 14
DK-3921 Narssaq - Kalaallit Nunaat
Reykjavik