Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 05.07.1989, Qupperneq 6

Atuagagdliutit - 05.07.1989, Qupperneq 6
ft kil.LIM.I SAAQ Plast forpester verdenshavene Henning Thing fra Hjemmestyrets Miljø- og Naturforvaltning har skrevet denne tankevækkende artikel om havforurening, hvor plast-produkter er ved at blive et problem, som af og til er alvorligere end selv olieforurening. Ind til for få år siden mente man, at affald i havet kun havde en rin- ge betydning i forhold til de øvrige forureningskil- der, der er med til at be- laste vore have og ocea- ner. Det er dog blevet åbenbart, at affald er et stærkt stigende problem overalt på havene, og faktisk kan affald, der flyder rundt i vandmas- serne, i visse områder gi- ve større miljøproble- mer end eksempelvis olie. Affald i havene defineres i denne sammenhæng som menneskeskabte genstande af træ, metal, glas gummi, tekstiler, papir, plast og så videre. Disse typer af affald kan enten træffes flydende på overfladen, i vandmas- serne på større dybder eller nedsunket til bunden. Hav- strømmene vil før eller si- den føre det meste af det fly- dende affald ind til en kyst. Det affald, vi kan se langs de grønlandske kyster og i de grønlandske havområ- der, stammer for en stor dels vedkommende fra men- neskers forurening her i lan- det og om bord på skibe i farvandet tæt ved Grønland. En ikke ubetydelig del af af- faldet er imidlertid smidt i havet langt fra Grønland og ført hertil med havstrømme. Dette understreger, at hav- forurening er et internatio- nalt problem, som kun kan løses, hvis hvert land gør noget effektivt for at be- grænse det. Næsten alle aktiviteter, som mennesker igangsæt- ter, er med til at øge hav-af- faldsproblemet på den ene eller anden måde. Affald fra land bliver ofte tilført havet gennem floders og kloak- kers udløb samt ved egentlig dumpning af affald i havet. Mistet fiskegrej Fiskerierhvervet er også en Selfa Kystsjark 32’ - 35’ takissusia: 1000/1067 cm Silissusia: 360 cm Itsinertussusia: 160 cm Sukkassusia: 8-20 knop Qaava: 19 m2 Sjark imarsiutikkuminar- toq sukkasoorlu. Orraajaallisaatilik, naqqi kiassakkat sipilialu ajor- nartorsiulerfimmi nammi- neq unittartoq. Selfa Kystsjark 26’ - 28’ takissusia: 785/860 cm Silissusia: 283 cm Itsinertussusia: 110 cm Sukkassusia: 8-15 knop Qaava: 10 m2 Sjark piummanneqarluar- toq, pisiarineqarsinnaa- soq pisatsersugassatut ineriikkatulluunniit. Imar- siutikkuminartutut qaava- lu inituutut nalunngisaa- soq. Qujanaq, paasissutissanik nassinnga. □ Selfa Kystsjark 32’- 35’ □ Selfa Kystsjark 26’ - 28’ □ Videofilm A/S Selfa Båd pillugu. Ateq:_________________________________ Najugaq:______________________________ llloqarfik:___________________________ © EGEDE 8c BRØNS A/S MANAGEMENT - SHIPPING - TRADING - CONSULTING BYCENTRET P.O. BOX 157 DK - 3900 NUUK/GREENLAND PHONE 299 24411 / 24511 TELEX 90674 ebas gd TELEFAX 24460 Nedbrydningstider Her bringes en liste over, hvor lang tid det tager for naturen at nedbiyde plastprodukter i et arktisk klima: Papir:................ Mindst 5 måneder Appelsinskaller: ..... Mindst 6 måneder Mælkekartoner: ............Mindst 5 år Cigaretfiltre: ........... Mindst 12 år Plastposer: ..............Mindst 20 år Tekstiler af nylon: ......Mindst 40 år Plastdåser og-dunke:.......Mindst 80 år Plastskum (»flamingo«): ...... Aldrig kilde til affaldsforurening. Forskelligt fiskeriudstyr og - redskaber mistes eller smi- des over bord på havet. Vi kender alle bundter af net, liner og tovværk, som driver i land rundt omkring. Kasser, æsker, poser, då- ser, flasker, dunke, sække med mere er også velkendt strandingsgods - ikke blot fra fiskerbådene, men be- stemt også fra fritidssejlere, handels- og militærskibe og boreplatforme. Kort saft fra alle, der færdes på havet. Efter at man i den sidste menneskealder er gået over til at anvende plast og synte- tiske fibre i stedet for natur- lige stoffer og fibre til frem- stilling af produkter til blandt andet fiskerierhver- vet, er dette erhverv blevet en af de helt store kilder til affaldsforurening på havet. Det er beregnet, at der hvert år fra Verdens samle- de fiskeriflåde mistes eller bortkastes mere end 100.000 tons fiskeriudstyr. Ligeledes har man - på basis af undersøgelser langs Ala- skas kyster - beregnet, at Verdens samlede flåde af fartøjer (undtagen fiskeri- fartøjer) hver dag tilfører havene 4.800.000 dåser, 300.000 glasflasker og 450.000 plasticposer. TU disse enorme tal kommer så affaldet fra alle fiskerbåde, trawlere, fabriksskibe etc. Plast er værst Plastprodukter udgør i dag et større miljøproblem end alle de andre affaldstyper tilsammen. Selv om plast kan brækkes eller rives i små stykker, nedbrydes selv disse dele meget langsom- mere end de fleste andre ty- per affald. Mange plastpro- dukter flyder godt og er med havstrømmene blevet spredt til selv de fjerneste afkroge af verdenshavene og deres kyster. Man har lavet affaldsun- dersøgelser i det nordlige Atlanterhav, og her var plastprodukter den mest al- mindelige affaldstype på havoverfladen - op til to tredjedele af alt flydende af- fald er plastic! Listen over produkter la- vet af plasttyper er meget lang og øges til stadighed i takt med menneskenes op- findsomhed og de skabte be- hov for nye og »smarte« pro- dukter. Selv på en øde og - skulle man tro - uberørt kyst- strækning langt fra alle fi- skebanker, skibstrafik og in- dustrier findes der ubehage- ligt store mængder af affald. På en strand langs USA’s nordligste vestkyst blev der ved en fælles oprydning med frivillig arbejdskraft på en halv dag insamlet over 26 tons opskyllet affald, blandt andet 48.898 store stykker styrofan, 2.055 plastbånd, 6.117 rebstykker, 1.442 em- ballagetoppe til dåseøl, 4.787 plastflasker og dåser, 1.097 stykker fiskeriudstyr af nylon eller plast, 4.090 plastposer og endelig 5.339 pastbakker og lignende til fødevarer. På de nordligste af alle kyster - i Canadas højarkti- ske område - kan man finde affald, der kun anvendes tu- sinder af kilomet borte. Når en sådan kyststrækning renses helt for opskyllet af- fald, vil man efter blot én sommers forløb se nyt pla- staffald på stranden som ci- vilisationens visitkort og en evig påmindelse om, at dette miljøproblem er påtrængen- de. Start hos dig selv I et arktisk klima som det vi har i Grønland, nedbrydes materialer meget langsomt ude i naturen (Se skema). Ingen af os bryder sig om at træffe på andres affald på fjeldturen, på fisketuren el- ler weekendsejladsen. Smid derfor aldrig affald, når du færdes udenfor - til lands el- ler til havs. Brænd i stedet dit affald, eller tag det med hjem til affaldscontaineren. Plastposer er et særligt problem her i Grønland. Den plastpose, der smides i naturen i dag, vil også ligge der et godt stykke ind i næ- ste århundrede. Det kan vi ikke være bekendt over for vore efterkommere. Vores generation har en pligt til at sikre, at vi kan aflevere Grønland til vore børn lige så uforurenet, som vi over- tog det fra vore forældre. Genbrug dine plastposer. De kan holde til mange bu- tiksture. Til mange formål kan man udmærket anven- de papirsposer eller papkas- ser i stedet for plastposer. Brug bæreposer af herred, canvas eller lignende til dine indkøb i butikken. Tænk over dit eget plast- forbrug og hvor dit affald havner. Vær miljøbevidst - ikke miljøbevidstløs. Ammasarfii: Ataas.-Talt. 09.00-17.00 Åbningstider: Man.-Fre. 09.00-17.00 iNuukshippiiviq ApS Nioqqutigaavut qassutit pitsassuit REFA-p sanaavi Norgimi. Sarullinnut qassutit qimissersoriikkat.......................kr. 1.200,00 Saarullinnut qassutit qimissersorneqanngitsut...........................kr. 500,00 Qaleralinnut qassutit qimissersoriikkat.......................kr. 1.600,00 Qaleralinnut qassutit qimissersorneqanngitsut...........................kr. 700,00 Putaqutitataaseq ..........................kr. 36,00 Kisat ataaseq.....................................kr. 45,00 Amuartaat12 mm miiterimut.........................kr. 60,00 Qimersersuut1,5 miiterimut........................kr. 190,00 Islandimiut sanaavi, masassiutit, termodragtit, aaqatit, tujuuluit, meeqanut sialussiutit 1-14-nik ukiulinnut, atallaat puttasinnaasut, qummikuluut. Vi har det bedste tænkelige garn fra REFA i Norge. Torskegarn, monteret.....................kr. 1.200,00 Torskegarn umonteret.....................kr. 500,00 Hellefisk garn, monteret.................kr.1.600,00 Hellefisk garn, umonteret................kr. 700,00 Flyderinge pr stk........................kr. 36,00 Synkeringe pr. stk.......................kr.45,00 Linesnor12 mm pr. m......................kr. 60,00 Overlig/underlig1,5 mm pr. m ............kr. 190,00 Forhandler af det berømte Islandske regntøj, termodragter, gummihandsker, vanter, flydedragter, regntøj til børn 1-14 år. PS: B.S. Partneripsaniani allaffeqarlutalu pisiniarfeqarpugut. Vi har kontor og forretning ved siden af B.S. Partner. Spindlersbakke 10B.3900 Nuuk.Tlf.21722.Telex90460 stekil gd .Telefax + 2992 43 32

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.