Atuagagdliutit - 05.07.1989, Síða 8

8 KIU.IM.USAAQ
Fra Catalina til satellit
De første isobservationer blev foretaget med Catalinafly. I dag bruger man
bl.a. satellit-billeder til isrekognosceringen ved Grønland. Fysiske
observationer er dog stadig nødvendige
Da man startede på isre-
kognosceringstjenesten
den 30. november 1959,
benyttede man de gode
gamle, men langsomme
Catalinafly. Men den-
gang var trafiktætheden
heller ikke som i dag, så
disse fly’s rækkevidde
var tilstrækkelig til at
opfylde behovet for op-
daterede isrekognosce-
ringer. Udviklingen gør
det dog i dag nødvendigt
at gøre brug af de nyeste
udstyr til isrekognosce-
ringstjenesten i de grøn-
landske farvande.
Dengang i 1959 var det pri-
mært farvandet omkring
Kap Farvel, der blev rekog-
nosceret i. Men i dag, hvor
det ikke blot er handelsski-
bene, men også de store hav-
gående trawlere, som nyder
godt af denne isrekognose-

Ufil H
SKIBS ^ VAGT)
\ SERVICE ./
ringstjeneste, er det nødven-
digt at omprioritere og/eller
udbygge rekognosceringsin-
tensiteten i de forskellige
områder af farvandet om-
kring Grønland.
Men ligesom i starten af
Iscentralens tjeneste er det i
sidste ende storisens bevæ-
gelser, der sammen med de
årstidsbestemte besejlings-
perioder, som bestemmer, i
hvilke områder isrekogno-
sceringstjenesten skal kon-
centrere sine observationer.
100 års erfaring
Iscentralen har siden 1978
benyttet et specialindrettet
Twin Otter-fly til de længe-
re rekognosceringer og en
lille Bell Jet Ranger-hele-
kopter, til lodsning af skibe-
ne i indenskærsruteme.
Bell’en bruges også til isre-
kognoscering i de kystnære
områder af Sydgrønland.
Disse fly er på langtidschar-
ter fra Greenland Air Char-
ter, GLACE.
Twin Otteren kan flyve
uafbrudt i næsten 8 timer og
med et max. fart på 140
knob er det muligt at obser-
vere ret store områder i en
observation. Bell’en har en
mindre aktionsradius, da
den kun kan være i luften i
op til 3 timer og har et max.
fart på 90 knob med ponto-
ner. Disse fly gør det i dag
muligt at indsamle informa-
tioner om isforholdene i et
større område og med en
større regularitet end, da
man startede med isrekog-
nosceringen i 1959.
Men det er ikke kun de
sidste 30 år, man har ind-
samlet oplysninger om de
grønlandske isforhold. Det
har man faktisk gjort i snart
100 år. Afdelingsmeteorolog
i Narssarssuaq Jens S. Fa-
bricius oplyser, at de gamle
isinformationer, som pri-
mært blev indrapporteret af
skibe på vej til og fra Grøn-
land, har givet dem et rime-
ligt godt kendskab til de sto-
re variationer i isforholde-
ne. Derfor kan han med næ-
sten 100 procents sikkerhed
oplyse, at vintrene 1982-83
og 1983-84 er århundredets
værste. - Og selv om vinte-
ren 1988-89 har været
streng, er det ikke nogen re-
kord, oplyser Jens S. Fabri-
cius.
Nyt udstyr
For netop at kunne betjene
kunderne bedst og hurtigst
muligt, er det nødvendigt til
stadighed at installere det
nyeste observationsudstyr i
flyene. I dag benyttes som
ekstraudstyr for observatø-
ren et navigationskonsol
med OMEGA navigations-
system, radarskærm, højde-
måler og fartmåler i Twin
Otteren. Derudover er Twin
Otteren udstyret med HF-
og VHF-radio. Og til special-
flyvninger påmonterer man
side-looking radar til be-
stemmelse af iskoncentra-
tioner. For at kunne bruge
radaren til observationerne,
har det også været nødven-
digt at forsyne flyet med en
autopilot.
Netop denne side-looking
radar, det såkaldte SLÅR -
en forkortelse af Side-Loo-
poca JOLLER
500 600
Leveres overalt på Grønland
iueqotigliffik tiOLST
Handelsselskabet Holst ApS
Telefon 2 20 22 - P. 0. Box 41 - 3900 Nuuk
king Airborne Radar - vil
man meget gerne have som
fast udstyr i flyet. Men for at
denne SLÅR skal blive et
fast udstyr, kræves der en
godkendelse af Luftfartsdi-
rektoratet i Danmark.
I Iscentralen afventer
man spændt på denne god-
kendelse, men det tager sin
tid. Luftfartsdirektoratet
skal have foretaget test på
test, før der kan udstedes
tilladelse til at benytte den-
ne radar. Og der kan meget
vel gå flere måneder, inden
SLAR-en godkendes til fast
montering i flyet. Det er
bl.a. radarens antenner,
som har en indflydelse på
stabiliteten i flyet, og som
Luftfartsdirektoratet vil ha-
ve undersøgt til bunds inden
der kan udstedes en godken-
delse.
Når SLAR-en godkendes,
vil meget af observationerne
kunne foretages hurtigere
og mere detaillieret end nu.
For observationerne kan
gemmes i en videodiskette
eller bånd. Disse optagelser
kan behandles digitalt, så-
dan så man lår de oplysnin-
ger frem, der er nødvendige
for at kunne fortælle kun-
derne om de forskellige
iskoncentrationer i de områ-
der, kunderne er interesse-
ret i at få oplysninger fra.
Satellitbilleder
Man kan også i dag få nedta-
get satellitbilleder og be-
handle disse efter samme
mønster som SLAR-ens. Og
ved hjælp af disse kan man
følge isbevægelserne mere
kontinuert.
Iscentralen nedtager i dag
satellitbilleder af grønlands-
ke kystområder med tilhø-
rende farvande. Når skyla-
gene tillader det, kan man
nedtage 3-4 egnede billeder
om dagen.
På grundlag af disse ra-
dar- og satellit-billeder er
det i dag muligt at få udar-
bejdet brugbare iskort for de
grønlandske farvande. Og
det er tænkeligt, at med den
Sikunik alapernaarsuisup sikorsuit sinaat timmisartumi
immap assinganut ikkutereertarpai. Aamma assimut allan-
neqartarput sikorsuit qanoq eqimatiginersut. Siunermini
radarikkut takusinnaavai ungasirmerusumi sikorsuit sua-
tungaaniittut. (Ass. LeifTuxen)
Observatøren plotter iskanterne ud på kortet under {lyob-
servationen. Der anføres også iskoncentrationer på kortet.
Foran sig kan han på radarskærmen se storisforekomsteme
længere væk. (Foto LeifTuxen)
Sissamut qanittuni helekopteriaraq Bell 206 nunap iluati-
gut aqqutini sikorsuamik misissuinerni atomeqartarpoq.
Uani sermersuup sinaa qulaappaa. (Ass. LeifTuxen)
Under rekognoscering af de kystnære områder og inden-
skærsruter benyttes Bell 206 helekopteren. Her flyver den
over kanten af islandsisen. (Foto Leif Tuxen)
rivende udvikling, satellitte-
knologien er inde i, vil Istje-
nesten i stadig større grad
benytte disse til kortlæg-
ning af isens bevægelser og
koncentrationer.
Disse satellitbilleder kan
man i dag se dagligt i den
danske TV-avis. Billederne
der er behandlet således, at
man kan se skyernes bevæ-
gelser i den nordlige halv-
kugle, selvfølgelig med Dan-
mark i centrum. Efter sam-
me mønster kan satellitbil-
leder omkring Grønland be-
handles, så de viser iskon-
centrationerne - i dag dog
kun i en vis udstrækning.
Derfor mener man på
Iscentralen ikke, at det er
realistisk at forestille sig, at
isrekognosceringer med fly
vil kunne undværes de før-
ste mange år. Man skal først
have videreudviklet satellit-
tolkningsapparaturet, så-
dan så man kan skelne mel-
lem skylag, sne og is. Indtil
man når så vidt, vil det sta-
dig være nødvendigt at få
foretaget flyobservationer i
det ofte skydækkede Kap
Farvel-område.

Sikunik alapemaarsuisartut ullumikkut timmisartorisarpaat TWin-Otter »Naaja«-mik at-
sern eqarsimasoq. (Ass. LeifTuxen)
Iscentralen benytter i dag Twin-Otteren »Naqja« (»Mågen«) til isrekognosceringen. (Foto
LeifTuxen)