Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 05.07.1989, Síða 14

Atuagagdliutit - 05.07.1989, Síða 14
14 kil 1 INGIJSAAQ Mange sommeraktiviteter i GF Håber på, at der i år endeligt lukkes op for årligt tilbagevende rejeundersøgelser fra Hjemmestyrets trawlere - Af Finn O. Kapel - Grønlands Fiskeriun- dersøgelser (GF) vil i 1989 udføre undersøgel- ser i grønlandske farvan- de fra GF’s to egne fartø- jer, »Adolf Jensen« og »Misiliisoq«, fra GHT’s trawler »Sisimiut«, Skip- perskolens fartøj »Kissa- vik«, det islandske un- dersøgelsesskib »Bjami Sæmundsson« og det ja- panske »Shinkai Maru«. Til hvalundersøgelser anvendes desuden to chartrede fly. Personale fra GF deltager i nogle udenlandske togter i grønlandske farvande. Endelig foretages der prøveindsamling på ture med kommercielle fartø- jer under disses fiskeri, ligesom der også vil være tale om landsbaseret indsamling fra landin- ger af fisk, rejer og hav- pattedyr. »Misiliisoq« vil i perioder være til rådighed for Grøn- lands Miljøundersøgelser aktiviteter ved Ivittuut, Narsaq og Maarmorilik. Hydrografi De hydrografiske undersø- gelser, som drejer sig om temperatur, saltholdighed og så videre, vil i år som tid- ligere blive foretaget på en række snit over det vest- grønlandske område. Fra »Adolf Jensen« dækkes om- rådet fra Paamiut til Nuus- suaq i perioden 19. juni til 9. juli. GF er endvidere involve- ret i det såkaldte Greenland Sea Project - en internatio- nalt projekt, der har til for- mål at undersøge de fysisk/ oceanografiske processer i Grønlandshavet samt deres vekselvirkning med meteo- rologien og havisen i områ- det. Projektet gennemføres i perioden 1987-1992. I samarbejde med Island arbejdes fra det islandske undersøgelesskib »Bjarni Sæmundsson« i Grønlands- havet i det meste af septem- ber. GF deltager endvidere i planlægningen af World Ocean Circulation Experi- ment (WOCE), som har til formål at indsamle data om cirkulationen i alle oceane områder til brug for globale klimamodeller. De nordiske lande planlægger i fælles- skab at gennemføre under- søgelser på linien Grønland- Island-Færøeme-Skotland. Fiskeriundersøgelser Hovedemnet for fiskeriun- dersøgelserne er rejer og torsk. Rejeundersøgelseme vil blive foretaget med Hjemmestyrets trawler »Si- simiut« på de udenskærs vestgrønlandske felter i pe- rioden 23. juli til 21. august og i de østgrønlandske reje- områder fra 26. august til 21. september. Undersøgelserne forven- tes også at strække sig ind i tilgrænsende fremmed fis- keriterritorium - henholds- vis canadisk og islandsk. Ved undersøgelserne bru- ges trawl i et på forhånd ud- valgt net af stationer. Dette skal føre til en beregning af rejebestandens øjeblikkelige størrelse. Prøver af fangsten vil skaffe oplysninger om størrelsesfordelingen af re- jerne. Dette års undersøgel- ser bliver forhåbentlig begyndelsen til en serie af årlige, direkte obser- vationer af denne for det grønlandske fiskeri yderst vigtige ressource. Torskeundersøgelser er siden 1982 blevet foretaget fra tysk side med lignende metodik som nævnt under rejer, nemlig med trawltog- ter fra undersøgelsesskibet »Walter Herwig«, såvel ved Vest- som Østgrønland. GF har de senere år haft personale med om bord og forventer også at have en deltager med i år. Undersøgelserne ved Øst- grønland finder sted i den sidste halvdel af oktober til cirka 10. november. Deref- ter opereres ved Vestgrøn- land frem til cirka 24. no- vember. GF’s egne torskeundersø- gelser sigter dels mod at få et indtryk af mængden af de torsk, der endnu er for små til at indgå i det kommerciel- le fiskeri, dels mod at sup- plere »Walter Herwigs« ob- servationer. Til det første bruges blandt andet fiskeri med småmaskede sætte- garn. »Misiliisoq« vil opere- re med disse garn i inden- skærsområdet ved Qaqor- toq, Nuuk og Maniitsoq. Dette supplement af »Wal- ter Herwigs« undersøgelser er tænkt som en dækning af området inden for 3-miles grænsen, som ikke dækkes af »Walter Herwig«. Der be- nyttes langliner ved dette forsøgsfiskeri, da der er tale om et område, hvor det er uhyre vanskeligt at trawle efter torsk. Undersøgelserne foreta- ges fra »Adolf Jensen« og »Misiliisoq« i tidsrummet mellem 16. oktober og 10. november. »Misiliisoq« ope- rerer indenskærs ved Qa- qortoq, mens »Adolf Jen- sen« opererer udenskærs ved Nuuk, Maniitsoq og Si- simiut. Torskebestanden domine- res for øjeblikket usædvan- ligt kraftigt af årgang 1984. Der er stor interesse om- kring, hvorvidt denne år- gangs individer vil vandre til Østgrønland og Island, når de bliver gydemodne. For si- den at kunne bedømme det- te vil der i år blive søgt mær- ket et større antal torsk så- vel ved Vestgrønland som ved Østgrønland. Dette fore- går fra »Adolf Jensen« i for- bindelse med snellefiskeri i tidsrummet fra 14. august til 2. september. I september skal »Adolf Jensen« derefter foretage fiskeriundersøgelser ved Ammassalik med støtte fra et par lokale fartøjer. Fiske- ri især med langline skal tje- ne til at bedømme lokale fis- kerimuligheder - primært efter hellefisk. Undersøgelser af hellefi- ske-forekomster vil endvide- re finde sted i Upemavik di- strikt, hvor »Misiliisoq« ar- bejder fra omkring 21. au- gust til omkring 9. septem- ber. Laks Som tidligere år vil undersø- gelser af laks i år foregå sammen med canadiske og amerikanske biologer. Der foregår indsamling af skæl med videre fra landinger i Paamiut, Nuuk og Sisimiut. Ved hjælp af laks er det ikke blot muligt at bedømme lak- sens alder, men også dens oprindelse. Altså om der er tale om europæiske eller nordamerikanske fisk. En biolog fra GF vil delta- ge i et togt med det tyske undersøgelsesskib »Posei- don«, som i juli opererer ud for det sydligste Grønland. På togtet vil man dels stude- re drift af fiskeyngel - især rødfisk - dels foretage un- dersøgelser af forskellige or- ganismer i fødekæderne - her plankton og bunddyr, samt foretage hydrografiske undersøgelser og strømmå- linger. På ukendt bund Undersøgelsestogtet med det japanske »Shinkai Ma- ru«, der foregår som led i et grønlandsk-japansk samar- bejde, vil være koncentreret om trawlundersøgelser, som normalt ikke dækkes af de traditionelle fiskerier efter torsk og rejer. Det betyder, at hovedarteme ved Vest- grønland er hellefisk og sko- læst og ved Østgrønland især rødfisk. Togtet ved Vestgrønland fandt sted allerede i april- maj, men var stærkt generet af drivis. Togtet val Øst- grønland vil finde sted i tids- rummet fra cirka 2. septem- ber til 12. oktober. Pattedyrene Undersøgelse af hvaler sig- ter især på en bedømmelse af bestandene af vågehval, finhval og pukkelhval ved Vest- og Østgrønland. På et togt med »Adolf Jensen« i juni i områder fra Nuuk og sydover har man forsøgt sig med at mærke våge- og fin- hval med satellitsendere og udtage vævsprøver af leven- de hvaler - de såkaldte bio- psier. Desuden foretoges der fotografering til individuel identifikation af hvaler. På et senere togt fra 17. juli til 5. august med samme skib i området mellem Qe- qertarsuaq og Arsuk vil der blive fotograferet og taget biopsier af pukkel-, fin- og blåhval. Undersøgelserne fortsættes fra »Kissavik« i perioden 7. til 18. august. Fra to chartrede fly søger man at optæller storhvaler - fra og med vågehval - ved Vestgrønland i perioden 17. juli til 11. august samt ved Østgrønland fra 24. juli til 19. august. I Upernavik distrikt vil der i oktober blive foretaget prøvetagning fra fangsten af hvidhval. Endeligt vil der i den syd- lige del af Uummannaq di- strikt i august blive indsam- let maver fra sortsider og blåsider med henblik på en undersøgelse i variationerne af sælernes fødevalg. fyt DET NORSKE VERITAS * Skibsklassifikation * Teknisk assistance til klassede og uklassede skibe af enhver type * Ultralyd-, magnaflux-og penetrantkontrol udføres * Målebreve for mindre fartøjer udstedes ENESTE KLASSE SELSKAB MED FAST STATION I GRØNLAND DET NORSKE VERITAS Augo Lyngesvej 8, Postbox 440 3900 - Nuuk Tel: 2 33 08, Telefax 2 49 08 Telefonvagt Udenlandsk forskning i grønlandske farvande Også i år er der en række nationer, der forsker i havene omkring Grønland - Nedenstående er aktiviteterne oplistet Periode: Nation: Fartøj: Formål: 15/1-31/1 Island »Bj. Sæmundsson« Loddeundersøgelse ved Østgrønland 19/1-10/3 Canada »Baffin« Hydrografi i Grønlands- havet. (Led i Greenland Sea Project) Apr-Nov Japan* »Shinkai Maru« Trawltogter specielt på dybere omrader ved Vest- og Østgrønland samt perioder med egentligt forsøgsfiskeri 8/S-7/7 Tyskland »Polarstem« Hydrografi og plankton i Grønlandshavet. (Led i Greenland Sea Project) 21/6-20/7 England »Cirolana« Gydrografi ved Østgrøn- land, måske også Vest- grønland. (Led i World Ocean Circulation Expe- riment) 3/7-4/8 Tyskland* »Poseidon« Fiskeyngel-drift, især rødfisk, ud for Sydgrøn- land 12/7-31/7 Sovjet »Pinro« Hydrografi, plankton, trawltræk (især rødfisk) ved Østgrønland 17/7-5/8 Canada »Dawson« Hydrografi i Labrador- havet. (Led i World Oce- an Circulation Experi- ment) 25/7-20/8 Norge »G.O. Sars« L oddeundersøgelse ved Østgrønland 3/8-9/9 USA »Endeavor« Hydrografi i Grønlands- havet. (Led i Greenland Sea Project) 9/8-1/9 Island »Bj. Sæmundsson« Fiskelarver og ungfisk ved Østgrønland 8/9-29/9 Island* Danmark/ Grønland »Bj. Sæmundsson« Hydrografi og drivstudie i Grønlandshavet. (Led i Greenland Sea Project) 1/11-10/11 Island »Ami Fridriksson« Loddeundersøgelser ved Østgrønland 1/11-24/11 Island »Bj. Sæmundsson« Loddeundersøgelser ved Østgrønland 23/10-24/11 Tyskland* »Walter Herwig« Trawltogt især med hen- blik på bedømmelse af torskebestandene ved Øst- og Vestgrønland Bemærkning: Når der efter landenavnet for den pågældende undersøgelser er anført et »*«, betyder dette, at Grønlands Fiskeriundersøgelser har en eller flere medarbejdere direkte involveret i de(t) pågældende togt(er).

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.