Atuagagdliutit - 12.07.1989, Blaðsíða 9

NR. 69 1989
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
9
Meeqqat marlunnik oqaaseqalersiguk
AUattoq: Aqqalo Abeisen, Nuuk
»Alianaing alleer - skin plor-
ti taartis.« Uiata pivallaa-
qaa, qiviarlugu pilerpaa:
»Ja, ja, men islit siger Alia-
naing må vente imatsiak.«
Haatigut Otto Rosing atuak-
kiamini TASERALIK-mi
taama allappoq.
Atuarlugu immaqa ta-
matta qungujuutigisima-
varput. Ukiorpassuami ta-
kornartaasimanngilaq Apu-
luutut Soorusitullu ittunik
aappariinnik naammattuui-
nissaq.
- Pissusermita taamaat-
toq meeraannut qanoq sun-
niuttarpa?
Atuarfimmi naammat-
toortu artar pagut meeqqat
kalaallisut qallunaatulluun-
niit oqalunnermik iluamik
ilikkarsimanngitsut. Sooru-
nami meeqqat taamaattut
annertuumik atuarfimmi
ajomartorsiuteqartarput
atuagarsornerinnaanngit-
sumut aammattaarli inoo-
qatigiinnerup iluani. Inoqa-
titsinnimmi attaveqamit-
sinni oqaatsit pingaarner-
paapput. Nalunngilarput
meeqqat - ilaatigullumi am-
ma inersimasut - oqaasis-
saarukkaangamik nuker-
sornialersartut saassussini-
akujulerlutillu. Tassa
imaappoq meeqqat iluamik
oqaaseqanngitsut meeraqa-
timinnit iluamik oqaalisilm-
nit isumaqatigiikkunnaar-
nemi kamaatikujunnemilu
akuukulanerusut.
Qulamanngitsumik aap-
pariippassuuvugut, kalaa-
leq aappaalu qallunaaq, ar-
laleriaqaluta assortuussi-
masugut oqaatsit suut ator-
lugit meeqqavut perorsar-
neqassanersut. Amerlaqaa-
gut kalaallit qallunaamik
aappallit Kalaallit Nunaan-
niinniaasaarluta meeqqat-
sinnik qallunaat oqaasii
atorlugit perorsaasimasut,
aappatta kalaallisut paasi-
sinnaannginnera oqalussin-
naannginneralu pissutiga-
lugit.
1960-kkunni 1970-kkun-
nilu ilinniarsimasorsuit isu-
maqarsimapput oqaatsit
ataatsit ilikkaqqaarlugit
aatsaat oqaatsit allat ilinni-
ameqarsinnaasut meeqqat
oqaatsimikkut paatsiveeru-
titaassanngippata. Imaap-
poq angajoqqaatulli allatut
ujartorsimavarput atorlugu
meeqqatsinnut ilaqutariin-
nullu pitsaanerusorisarput.
Tassa imaannerpa kalaa-
leq qallunaarlu aappariik-
kunik meeqqamik kalaalli-
sut qallunaatullu iluamik
oqaaseqalemissaannik neri-
uutissaqanngitsut?
- Naamerluinnaq, periar-
fissaqaqaaq!
Silarsuarmi inuianni assi-
giinngitsuni marlunnik
oqaaseqarfiusuni naammat-
torsuamik takussutissaqar-
poq meeqqat oqaatsit mar-
luk ataatsikkut kusanavis-
sumik ilikkarsinnaagaat.
Qujanartumillu aamma ta-
manna nunatsinni ullumi
takussutissaqartipparput.
Angajoqqaammi qanoq
iliorlutik meeqqatik mar-
lunnik oqaaseqalersissin-
naavaat?
Anaanap kalaaliuguni
meeqqani kalaallisut inooq-
qaameranit kalaallisuinnaq
oqaluutissavaa, ataataatali
qallunaajuguni aamma
meeqqani inooqqaarneranit
qallunaatuinnaq oqaluutis-
savaa. Taava meeqqat ilun-
gersunnguaratik »akeqann-
gitsumik« marlunnik kusa-
navissunik oqaaseqalissap-
put, kalaallisut kalaalivissut
qallunaatut qallunaavissut.
Uani pingaarnerpaaginnar-
poq meeqqap iluamik ka-
laallisut qallunaatullu oqa-
lufligineqarnissaa/oqaloqa-
tigineqarnissaa.
Meerartavut akusarpas-
suit qallunaallu nunasisut
meerarpassui kalaallisut
ilikkaraluarpata suli oqaat-
sigut amerlanerusunit ator-
neqamerat anguneqassaga-
luarpoq. Namminersorne-
rulernitsinni kalaallit oqaa-
siisa pingaamertut atugaa-
nissaannik aalajangemeq
immaqa timitalerneqarsin-
naanngussugaluarpoq.
- Kalaallit oqaatsigut nag-
gueqatitta oqaasiinut naleq-
qiullutik ingerlalluareeqi-
sut suli amerlanernit ator-
neqalerlutik ingerlalluarne-
rulissagaluarput.
Giv dit barn to sprog
Af Aqqalo Abeisen, Nuuk
»Alianaing aller • skin plorti
taartis.« Uiata pivallaaqaa,
qiviarlugu pilerpaa: »Ja, ja,
men islit siger Alianaing må
vente imatsiak.«
Således skriver Otto Rosing
bl.a. i sin bog TASERALIK.
Vi har nok allesammen
trukket på smilebåndene,
når vi har læst passagen.
Ægtepar som Abelone og Sø-
ren har eksisteret i mange
år. - Hvordan mon sådant
sprogtilfælde virker på bør-
nenes sprog?
Vi møder til stadighed
børn i skolen, som hverken
har grønlandsk eller dansk
sprog. Naturligvis har så-
danne børn store problemer,
indlæringsmæssigt men og-
så socialt. Det er nu engang
sådan, at sprog er det vigtig-
ste i sociale sammenhæng.
Vi kender vist allesammen,
at børn - for den sags skyld
også voksne - kan blive ret
voldsomme i deres adfærd,
når de ikke kan finde ord at
udtrykke sig med. Det er alt-
så sådan, at børn uden rigtig
sprog, oftere er indblandet i
konflikter i forhold til deres
kammerater, som har et vel-
udviklet sprog.
Vi er nok mange ægtepar,
grønlænder og dansker, der
har haft skænderier om,
hvilket sprog, vi skulle bru-
ge i vores opdragelse af vo-
res børn. Vi er også mange
grønlændere, gift med en
dansker, der har opdraget
vores børn med dansk sprog,
alt imens vi bor i Grønland,
fordi vore ægtefælder hver-
ken forstår eller taler grøn-
landsk.
De kloge hoveder sagde
også 1960-erne og 1970-er-
ne, at det var af stor vigtig-
hed, at børnene først lærte
deres andet sprog, når deres
modersmål var cementeret,
hvis de ikke skulle udsættes
for sprogforvirring. Vi har
med andre ord, som alle an-
dre forældre valgt det, som
vi fandt bedst for vore børns
vel.
Er det da sådan, at blan-
dede forældre ikke har no-
get håb om, at deres børn
kan vokse op med to sprog,
grønlandsk og dansk?
- Jo, der er gode mulighe-
der!
Rundt omkring i verden
er der masser af eksempler
på, at børn kan vokse op
med to sprog og blive tospro-
gede. Vi har heldigvis også
eksempler på det her i lan-
det.
Hvordan skal forældrene
så forholde sig for at give
børnene to sprog?
Den grønlandske mor skal
snakke på rent grønlandsk
til sit barn fra fødslen af, og
faderen skal snakke på rent
dansk til sit barn, også fra
fødslen af. Så skal børnene
nok få »foræret« to sprog
helt gratis, grønlandsk som
indfødte taler det, og dansk
som indfødte taler det. Det
allervigtigste er bare, at
man taler til/med barnet på
rigtig grønlandsk og rigtig
dansk.
Hvis alle de mange blan-
dingsbørn og emigranters
børn lærte grønlandsk, ville
mange flere tale grønlandsk.
Måske kunne man bedre le-
ve op til det mål, som man i
forbindelse med hjemmesty-
rets indførelse satte:
Nemlig at grønlandsk
skulle være førstesproget.
- Det ville igen medføre, at
vort grønlandske sprog, som
i forvejen har det meget fint
i forhold til vore stamme-
frænders sprog, ville få til-
ført en stor gruppe brugere
af sproget.
Restaurant
»KR1STINEMUT«
- siden 1954
□□□
^ ic
Vi anbefaler
Helstegt oksemørbrad, m/friske grønsager,
sauce bernaise, bagt kartoffel,
friske champignons
og grøn salat.....................Kr. 130,-
Dessert:
Rørt is m. pernod,
frugter og fløde..................Kr. 55,-
'fr 'fr 'fr
Bordbestilling på Tlf: 2 12 40
Byens spise- og Danserestaurant.
Krostue. Hygge-stemningoggod musik.
Vi ses på KRISTINEMUT!
Fri entré hele året
Husk Kristinemut's Diner Transportable.
Ring og få et tilbud. Tlf: 2 12 40
i T L’A C A C DUrnT^H*TTiGACDUrnT^HATDl G A G D LI L’TIT
G«OM*NnsrOUIN^FG»0*'l‘**PSrOs7i7r^Mc«OMtANOSPOSTIN

4P
m
■fil
m HOTEL SISIMIUT
p
<p
4p
*^p
•jp
■nip
MØDER
KURSER
KONFERENCER
LAD DIT NÆSTE MØDE, KONFERENCE ELLER
KURSUS BUVE NOGET
I
I
i
5
*
5
i
I
i
i
i
i
Sf,.
Tg SÆRLIGT pi,
HVAD ANGÅR OPHOLD, SERVICE OG PRIS jj|
li VORE MØDE OG KONFERENCELOKALER ER NYE %
M OG MODERNE MED ALLE NØDVENDIGE PR
Jg KURSUSFACILITETER SAMT UDSTYR OG VORE
m
Pp
i|fl
m
Hi
si.
Itiv
Rpt
4P
^P
^P
■P
4P
■Sit
m
■ijH
^p
VÆRELSER ER VELINDRETTEDE MED BAD,
TOILET, TELEFON OG TV
Vi er ikke for stor til et lille møde
- og ikke for lille til større kurser
og konferencer
m
*j|Pi
JB
<P
;JPS
•w“
JJ
i*^P
wI
4P
■øP
m
■øP
,^P
'^p
KURSUSPAKKEN 1989
KURSUSLOKALE MED AV-UDS7YR
OVERNATNING I ENKELTVÆRELSER
MORGENCOMPLET MED KAFFE EL. TE
FORMIDDAGSKAFFE EL. TE M/BRØD
FROKOST-KOLD BUFFET
EFTERMIDDAGSKAFFE M/KAGE
MIDDAG M/2 RETTER OG KAFFE
*PRIS PR DELTAGER PR DØGN KR. 760,-
OVERNATNING I DOBBELTVÆRELSE
PR. DELTAGER PR. DØGN KR. 580,-
Vi sender gerne vor kursusmappe
med alle informationer
■tiP
«■}
,'!fl
■lp!
FRA 1. JUNI TIL 28. AUG.
* TILBUD * TILBUD * TILBUD *
MINI FERIE
3 OVERNATN. MED FULD FORPLEJNING
1’ DAG
DINNER 3 RETTER OG KAFFE
2’ DAG
MORGENCOMPLET
LUNCH-TA’SELV BORD
DINNER 3 RETTER OG KAFFE
3’ DAG
MORGENCOMPLET
LUNCH-TA’SELV BORD
DINNER 3 RETTER OG KAFFE
4’ DAG
MORGENCOMPLET
2 PERSONER KUN KR. 2.600,00
(21 til 28 juli optaget)
Hovedvej 84-86
Postbox 70
3911 Sisimiut
i
5
m
m
g
pi«
uf*'
i
i
§■
§
I
i
ly
i
Rii™
W
S?.
Sf
I
i
§
i
Tlf. 148 40
Telex 90802 m
Telefax 15615 ^
%
PMWW%