Atuagagdliutit - 01.11.1989, Blaðsíða 7

Aasianni arnat
AASIAAT(BFO)- Sisa-
manngorpat novemberip ul-
luisa aappaanni Aasianni
saaffiginnittarfimmi »Qara-
jaq«-mi arnat kikkulluun-
niit naapeqatigiinniarput.
Assigiinngitsunik assasso-
rujoorluni oqaloqatigiilluni
katers imaarneq ingerlanne-
qassaaq.
Aasianni saafliginnittar-
fik »Qarajaq« sisamanngor-
nerit tamaasa am anik naa-
pisimaartitsisalerpoq. Naa-
pisimaarnerlu nal. marlu-
niit sisamat tungaannut aa-
lajangersimasumik inger-
lanneqartassaaq.
Taamatut katerisimaar-
nissani aalajangerneqartas-
saaq tullissaani sulerisoqar-
tassanersoq aammalu assi-
giinngitsutigut isumassar-
siorfiusassalluni. Kikkul-
luunniit ulluinnami suliffe-
qanngitsut suliffissaaleqi-
sullu saafliginnittarfimmut
»Qarajaq«-mut saaffiginnis-
sinnaapput assigiinngitsuti-
gut isumassarsiorsinnaanis-
saq anguniarlugu.
Inuit saaflissaaleqisut as-
sigiinngitsutigut saaffigin-
nittarnerat aallaavigalugu
isumasioqatigiittarnerat
aflllnrtinnpq«rsinnnass«m-
mat, inuit kikkulluunniit
kajumissaameqarput assi-
giinngitsunik isummanik
piviusunngortinneqarsin-
naasunik saqqummiusseq-
qullugit.
Saafliginnittarfik »Qara-
jaq« ulluinnarni ammasar-
poq, ataasinngornermiit tal-
lim anngomeq ilanngullugu
nal. qulaaluaniit tallimat
tungaannut, pingasunngor-
nikkullu nal. qulaaluaniit
unnukkut qulit tungaan-
nut.
»Qarajaq«-p adresseraa
Wille Brandtsvej 67, oqara-
suaat 410 06.
Kvindemøde i
Aasiaat
AASIAAT(BFO) - På tors-
dag den 2. november holder
kvindecentret »Qarajaq« i
Aasiaat et åbent hus for
kvinder i Aasiaat, hvor man
blandt andet vil drøfte frem-
tidige arrangementer i hu-
set.
Kvindecentret i Aasiaat
»Qarajaq« holder åbent hus
for alle interesserede kvin-
der om torsdagen. Alle, der
enten er hjemmegående el-
ler er arbejdsløse, er meget
velkommen til at kikke ind
for at drøfte fremtidige ar-
rangementer. Det er gode
ideer, centret »Qarajaq«
mangler. Derfor opfordrer
Ane Hansen og Bentia Flei-
scher Olsen andre kvinder
til at møde talrigt op for at
komme med nogen gode ide-
er, som kan og må realiseres
i løbet af vinteren.
Krisecentret »Qarajaq«,
som tager sig af kvinder i
nød, holder åbent hver dag
fra mandag til fredag mel-
lem 9 og 17, mens den har
længere åbent om onsdagen
fra kl. 9 til 22.
Kvindecentrets adresse er
Ville Brandtsvej 67, tlf. 4 10
06.
Iluliarmiut
akileraarutaat
qaffappoq
Ilulissat kommuneata 1990-mi akileraarut 39
proæntinngortippaa
ILULISSAT(KM) - Dulis-
sat kommunalbestyrelsi-
anni ilaasortat ukior-
manna naggat aar lutik
at aatsimeeqqammerput.
1990-mut missingersuu-
titut naatsorsuutit aap-
passaaneerlugit oqaluu-
serineqalermata, ullor-
mut oqaluuse risassat
aatsaat taama pimoo-
runneqartigalutik oqa-
luuserineqarput.
Aningaasaqarnermut
ataatsimiititaliamiit siun-
nersuutigineqarsimavoq,
akileraartarnermut procen-
ti procentinik pingasunik
qaffanneqassasoq 26-miit
29-procentinngortillugu.
Siunnersuuteqamerup kin-
gunerisaanik ilaasortat
ataatsimoortukkuutaarlu-
tik akunnerpassuami ataat-
simeeqatigiittarput, aala-
janger nissap tungaanut.
Ingerlatsinermut missin-
gersuutit 125 millioner ko-
rooniusut takussutissaqar-
titsipput killeqartumik aku-
ersissutigineqartussanik.
Namminersornerullutik
Oqartussat peqqusinerat
malillugu aningaasaqarner-
mut ataatsimiititaliaq si-
paamiutinik siunnersuutis-
saqarpassuaqarpoq. Ukioq
1990 Iluliarmiunut nuan-
nerpallaamavianngilaq, in-
gammik qinigaarlaanut.
Missingersuutit akuersis-
sutigineqartut 164 millioner
koroonimk isertitaqartoqar-
nissaanik ersersitsipput. Ni
millioner koroonit akileraa-
rut ip qaffanneqameranit
pineqartussaapput, tre mil-
lionillu akiliisitsiniarnerup
pimoorunneqalerneratigut
isertinneqartussallutik.
Ilulissat kommuneat
Namminersornerullutik
oqartussanut Naalagaaffim-
mullu 1990-mi 28 millioner
korooninik akiliuteqartus-
saavoq, ullumikkullu naat-
sorsueqqissaameq malillu-
gu 1990-p naanerani akili-
gassarineqalersussaapput
otte millioner koroonit.
Namminersornerullutik
Oqartussat piumasarisima-
vaat akiligassarpassuit
1990-mi utertinneqareersi-
massasut, akerlianilli akue-
rineqarsinnaasimavoq kom-
munip missingersuummini
ukiup ataatsip ingerlanera-
ni aningaasanik tiguinna-
gassanik peqannginnissaa.
Missingersuut
akueraat
Kommunalbestyrelsip ta-
marmiusup ukiumut 1990-
mut missingersuut akueraa,
«nakorsaat«-illi akuerine-
qannginnerani oqallittoqan-
gaatsiarpoq.
Ado Jensen-ip, Siumut,
oqaatigaa, Siumukkormiut
procentinik pingasunik qaf-
faanissaq akuerissappassuk
piumasarigaat, 1993-p tun-
gaanut akileraarutitigut
qaffaasoqaqqinnginnissaa.
Holger Sivertsen-ip, Atas-
sut, parteeqatini sinnerlugit
kissaatiginartippaa, akile-
raarutip procentitaa ataa-
seq pissamaatitut uninnga-
tittariaqartoq 1990-p naa-
nissaanut. Pissamaatit mis-
singersuusiami atorneqari-
ataassanngikkaluarpata,
taava kommunip akiitsuisa
ilanngarnissaannut atorne-
qarsinnaassapput.
Frederik Rosbach-ip, at-
taviitsoq borgmesteriusima-
sorlu, »akileraarutip taama-
tut annertutigisumik qaf-
fannissaa nuannarinngilaa,
isumaqarlunilu Namminer-
sornerullutik Oqartussat
ingasattumik piumasaqar-
pallaartut kommunip akilii-
sinneqarnissaanut«. Frede-
rik Rosbachi isumaqarpoq,
ukiuni siusinnerusuni
tunngavigineqarsimasoq
ajunngilluinnartoq, kom-
muni taama piaartigisumik
akiliisinnaammat.
Inuit Ataqatigeermiup Ma-
riia Simonsen-ip ajuusaaru-
tiginerarpaa, akissaatikin-
nerusut eqqarsaatiginerul-
lugit, qaffaanissaq pisaria-
qarmat. IA-li akisussaaqa-
taajumavoq, kommunillu
akiitsuisa piaarnerpaamik
akilerneqamissaat peqa-
taaffigerusuppaa.
Ajuusaaruteqameq Iluli-
armiorpassuarnit isumaqa-
tigineqarunarpoq, ingam-
mik aningaasassaaleqiler-
nermik eqqugaajumaartus-
sat, tassalu sanaartugassat
unitsinneqamerannik sulif-
fissaaleqinermillu eqqugaa-
jumaartussanit.
Meeqqat akitsorput
Ulloq manna tikillugu
meeqqerivimmiititsisamer-
mut akiliutaasartut atuut-
tut kommunip allanngortit-
tariaqarsimavai. Kalaallit
Nunatsinni kommunit allat
peqatigalugit piffissaalatsi-
soqartarsimavoq naatsor-
suusiortamernut, Kanuko-
ka-lli innersuussuteqarnera
malillugu meeqqamut
ataatsimut ingerlatsiner-
mut aningaasartuutaasar-
tut allanngortinneqartus-
sanngorput, pilersuisup qa-
noq isertitaqarnera malillu-
gu.
Aalajangikkat assigiin-
ngitsorpassuit kingornagut,
inuppassuaqassaaq eqqar-
sarluaqqaarlutik aningaa-
saatiminnik atuilerumaar-
tussanik.
Borgmesterip Marianne
Jensen-ip, Siumut, aamma
tamanna malugigujaa, »Ho-
tel Hvide Falk«-imik isuma-
qatiginninnialerami, ukiu-
moortumik kommunalbe-
styrelsimut bygderådinullu
ilaasortat nerisinneqamia-
lermata.
Brugsen allivaat
MANIITSOQ(SM) - Ma-
niitsumi »Brugsen Ma-
niitsoq«-ip ilassutissaa
1000 kvadratmeteriusoq,
marlunnillu qulereeqar-
tussaq maanna sulisitse-
qatigiinnit
O.K.Entreprenør-imit
suliarineqarluni aallar-
teqqammerpoq.
Brugsen-ip pisortaata Lis
Møller Hansen-ip oqaatigaa,
Maniitsumi Brugsen-ip ilas-
sutissaa 16 millioner koroni-
nut naleqassangatinneqar-
toq, aappaagulu 1990-ip aa-
saanerani immaqa qaam-
mat juni inereersimanissaa
ilimanartoq.
Brugsen-ip aallilemeqar-
neratigut immikkoortortaq
Langskovvej-imiittoq
»Brugstøj« pequtaarniarfil-
lu Brugsen-ip pisiniarfito-
qaaniittoq nutaassami
ataatsimut inissisimalissap-
put, peqataamiarfik alliul-
luni atisaarniarfillu qulaa-
niissalluni.
Anguniakkat ilagisimaga-
luarpaat nutaartassaata if-
fiorfittaqarnissaa, misissui-
nikkulh aningaasatigut ilu-
aqutigineqarsinnaanissaa
qularnarmat pilersaarutaa-
galuaq unitsiinnameqarsi-
mavoq.
»Brugsen Maniitsoq«
maannakkut 1100-nik ilaa-
sortaqarpoq, suhsullu katil-
lutik 42-uupput. Ukiup
naatsorsuuteqarfiusup al-
lanngortinneqameratigut
piflissami 29. juni 1987-miit
1. januar 1989-mut, tassa
qaammatini 18-ni aningaa-
sat kaaviiaartitat 75 mil-
Brugsen
MANIITSOQ(SM) - Udvi-
delsen af »Brugsen Ma-
nitsoq« på 1000 kvadrat-
meter, som skal være på
to etager, er påbegyndt
af entreprenørfirmaet
O.ILEntreprenøren.
Brugsuddeler Lis Møller
Hansen, Maniitsoq, siger, at
udvidelsen kommer til at
koste omkring 16 millioner
kroner, og at den skal være
færdigbygget til juni måned
næste år.
Når den nye udvidelse ta-
ges i brug, vil afdelingerne -
»Brugstøj« i Langskovvej og
møbelafdelingen i den gamle
brugsbutik - blive flyttet til
den nye butik.
Et af formålene har væ-
ret, at man også skal have et
bageri i den nye butik, men
efter flere undersøgelser har
det vist sig, at bageriet i før-
ste omgang vil være en un-
lioner koroniusimapput,
1988-milu 49 millioner ko-
rooniusimapput, taakku-
nannga 2 en halv millioner
koroonit sinneqartoorutaa-
simallutik. Maannakkut an-
ingaasat 17,6 millioner pigi-
neqarput. Brugsen-illu pi-
sortaata Lis Møller Hansen-
ip ilaasortat decemberip
qaammataani tre procenti-
mik agguagaqarsisinneqar-
tussaasut oqaatigaa.
udvider
derskudsgivende forret-
ning, og man har gået væk
fra tanken om en selvstæn-
dig bageri.
»Brugsen Maniitsoq« har
1100 medlemmer og har 42
ansatte. Og efter omlægnin-
gen af regnskabssystemet,
hvor den sidste regnskabs-
periode er fra 29. juni 1987
til 1. januar 1989, har man
konstateret, at man i de 18
måneder har haft en omsæt-
ning på 75 millioner kroner.
I 1988 havde man 49 mil-
lioner kroner i omsætning,
hvor den viste et overskud
på 2 en halv millioner kro-
ner. Brugsens aktiver viser
en beholdning på 17,6 mil-
lioner kroner, og brugsudde-
ler Lis Møller Hansen siger,
at bosudbetalingen på tre
procent vil finde sted i be-
gyndelsen af december.
Tre procent i Ilulissat
Kommuneskatten hæves fra 26 til 29 procent
- gælden skal betales, og kassen tømmes
ILULISSAT(KM) - Ilu-
lissat kommunalbesty-
relse har netop holdt
årets sidste ordinære
møde. Dagsordenen
blev afviklet i et aldrig
tidligere set tempo,
kort og kontakt, indtil
man kom til 2. behand-
lingen og godkendelse
af budgettet for 1990.
Der var fra økonomiud-
valgets side lagt op til en
skatteforhøjelse på tre
procentpoint, så kommu-
neskatten kan blive forhø-
jet fra 26 til 29 procent.
Det medførte timelange
gruppemøder i flere om-
gange over et par dage,
indtil der kim var hand-
lingtilbage.
Det stærkt kastrerede
driftsbudget på 125 mil-
lioner kroner indeholder
nogle meget stramme
rammebevillinger. Øko-
nomiudvalget har ført
kniven som beordret fra
hjemmestyret. 1990 bliver
et surt år for byens borge-
re og for de nyvalgte poli-
tikere.
I det godkendte budget
er der regnet med indtæg-
ter på 164 millioner kro-
ner. De ni millioner kom-
mer fra skatteforhøjelsen
og tre millioner fra den in-
tense incassovirksomhed.
I 1990 betaler kommu-
nen 28 millioner kroner til
stat og hjemmestyre som
afdrag på gælden, så der
efter de nuværende bereg-
ninger kun skulle være en
gæld på otte millioner kro-
ner, når man når nytår
1990.
Hjemmestyret har helt
enkelt krævet de mange
millioner tilbagebetalt i
1990, men så ville man til
gengæld acceptere, at
man i kommunens budget
opererer med en kassebe-
holdning på nul kroner i
et par år.
Budgettet godkendt
Det var en enstemmig
kommunalbestyrelse, der
godkendte budgettet for
1990, men der faldt nogle
bemærkninger, der viste,
at det var bitter medicin.
Ado Jensen, Siumut,
understregede, at en for-
udsætning for, at Siumut-
gruppen ville gå med til en
tre procent skatteforhøjel-
se var, at der ikke ville ske
kommunale skattestig-
ninger frem til 1993.
Holger Sivertsen, Atas-
sut, udtiykte på gruppens
vegne ønske om, at man
vedtog, at den ene skatte-
procent skulle stå som en
slags reserve indtil slut-
ningen af 1990. Blev der
ikke brug for pengene i
budgettet, skulle de bru-
ges som yderligere afdrag
på kommunens gæld.
Frederik Rosbach, løs-
gænger og tidligere borg-
mester »var kede af at for-
høje skatten så meget og
mente, at hjemmestyret
krævede for groft ved at
pålægge kommunen at be-
tale så meget så hurtigt«.
Han mente også, at funda-
mentet, der var lagt i de
tidligere år, trods alt hav-
de været godt nok, når
kommunen kunne betale
så meget så hurtigt.
Mariia Simonsen, LA,
beklagede, specielt med
sigte på de lavtlønnede, at
denne forhøjelse havde
været nødvendigt. Men IA
ville være med til at tage
ansvaret og få afviklet
kommunens gæld så hur-
tigt som muligt.
Denne beklagelse vil
mange af byens borgere
afgjort deltage i, specielt
alle dem, der bliver ramt
økonomisk på grund af
anlægsstop og deraf
manglende arbejde.
Dyrere børn
Kommunalbestyrelsen
måtte ændre på de hidtil
gældende principper for
forældrebetaling for dag-
institutionspladser. Man
havde som alle andre
kommuner i Grønland
haft for dårlig tid til at la-
ve nogle endelige bereg-
ninger, men ville følge
KANUKOKA’s anvisning
og opkræve nogle ekstra
procenter af driftsudgif-
terne pr. barn i dagsinsti-
tutionen, alt afhængig af
forsørgerens indtægt.
Efter disse mærkbare
beslutninger, er der man-
ge, der skal tænke sig om
en ekstra gang, når de ta-
ger tegnelægen frem.
Det har borgmester Ma-
rianne Jensen, Siumut,
også gjort, da hun for-
handlede med »Hotel Hvi-
de Falk« og fik et favora-
belt tilbud på den traditio-
nelle årlige middag for
kommunalbestyrelses- og
byderådsmedlemmer.