Atuagagdliutit - 01.11.1989, Blaðsíða 12

NR. 107 1989
ATUAGAGPLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
13
Ekspertmøde om
grønlandsk kultur
Flere eksperter holdt møde om grønlandsk identitet og
sprog i Århus Universitet
Jakob Lyberth, Københavnimi eskimologimut atuartoq, oqaatsitigut inuit pisinnaatitaane-
ratpillugu isumasioqatigiinnermipeqataavoq. (Ass.: Lil)
Jakob Lyberth, eskimologistuderende i København, har været til symposium om sproglige
menneskerettigheder. (Foto: Lil)
Kalaallit kulturiat
ilisimatuut sammigaat
Ilisimatuut arlaallit kalaallini kinaassuseq oqaatsillu
Århus Universitetimi ataatsimiissutigigaat
Inuit peqataasut 70-it
missaanniittut peqa-
taapput Århus Universi-
tetip ataani - Center for
Nordatlantiske Studier
og Kulturforskning - ’At-
lantikup avannaanut
tunngaasuni Paasiniaa-
neq Kulturikkullu ilisi-
matusameq’ - ilisimasa-
linnit oqallitsitsimmat
kalaallit inuiaassutsik-
kut ineriartornerat, ki-
naassuseqarnerat oqaa-
siilu ulluni 23. - 26. okto-
ber sammineqarput.
Inuiaqatigiit assigiin-
ngitsut peqataapput, Ka-
laallit Nunaannillu inuit
qulit missaat aggerput.
Jakob Lyberth, Københavns
Universitetimi eskimologi-
mut atuartoq isumasioqati-
giinnermi peqataasut ila-
gaat.
- Isumaqarpunga isuma-
sioqatigiissitsinermut ag-
gersimanngikkaluarutta
»Universal Declaration on
Linguistic Human Rights«-
eqamera ilisimasimassan-
ngikkaluaripput. Oqaatsi-
nut tunngasumik inuit pi-
sinnaatitaafleqamissaan-
nik pisariaqartitsineq sam-
mineqatsiartut ilagaat, ua-
gut assorsuaq atorfissaqar-
titarput. Qularinngilara
»Achieving Linguistic Hu-
man Rights, when langua-
ges have unequal power«-
imik oqallisissiaq pingaar-
nersanut ilaasoq.
Jakob Lyberth ulluinnar-
ni kalaallit kulturiannik
sammisaqartoq nunanit al-
lamiuinnaanngitsunik,
aammali kalaallit kinaas-
sussuqamerannik oqaasii-
nillu sammisaqartunik
amerlasuunik naapitsivoq.
Robert Petersen, Finn
Lynge, Halfdan Pedersen,
Robert Paine, Inge Kleivan,
Bodil Kaalund allarpassuil-
lu isumasioqatigiinnermi
peqataasut tamarmik aal-
lamiinerminni Kalaallit
Nunaat qanga maannalu-
mik imalimmik aallamiip-
put.
- Paasisakka malillugit
quppatullusooq ittoqarpoq
ikaartarfilertariaqartumik:
Illuata tungaaniipput ilisi-
matuut arlaannik immikkut
ittumik ilisimasallit, kisian-
ni kalaallinut tunngasuni
misilittagakitsut, illuaniil-
lutik inuit Kalaallit Nu-
naanni piviusunik qanimut
ilisimannittut, kisianni an-
nertuallaamik tamatu-
mannga ungusimaneqartut.
Eqqoriaassaguma aaqqis-
suisunit aammattaaq ta-
manna eqqarsaatigineqare-
ersimavoq, tassa aallarniis-
summi - Kalaallinik allaati-
gisat, europalerineq kalaal-
linilu pissutsit - qulequtara-
lugu aallamiinermi Kalaal-
lit Nunaannik ilisimatusar-
nerup tamatigoomerusup
nutaap apeqqutigineqarne-
ra saqqummermat.
Apeqqut pingaartoq.
Arferit
ataatsimiissutaanerat
Siorna Center for Nordat-
lantiske Studier aammat-
taaq isumasioqatigiissitsip-
put Savalimmiunut tunnga-
sumik, ataatsimiinnermUlu
tassannga oqalisissiatut aal-
lamiissutit maanna naqiter-
tinneqarput, aamma Kalaal-
lit Nunaata sammineqarne-
rani atuarneqarsinnaasut.
Ataatsimiinnermit saqqum-
merpoq aappaagu nunanit
assigiinngitsunit peqataaffi-
gineqartumik Atlantikup
Avannaani inuiaqatigiit ar-
fanniartartut ataatsimeer-
suaatigineqassasut qulequ-
taralugu »Whaling Commu-
nities in the North Atlan-
tic«. Ataatsimeersuarneq
Århusimi ingerlanneqartus-
saq ulluni 21. - 24. januar
1990-imi pisussatut ihrnagi-
neqarpoq.
Københavns Universiteti-
mi eskimologimut atuartoq
Jakob Lyberth oqarpoq,
Centret for Kulturforskning
- Kulturimut tunngasumik
ilisimatusarfik - assut sulil-
luarfiusumik ingerlasoq. -
Ingerlaavartumik »allattuk-
kat« naqitertinneqartarput,
akeqanngitsumik piniarne-
qarsinnaajuartut, maanna-
lu atuakkat pitsaasut sisa-
mat naqitertereerpaat,
taakkunannga kingulleq
taaguuteqarluni »Politisk
kultur og National Identitet
i Den Tredie Verden« Jør-
gen Wurtz Sørensenimit al-
lagaasoq. Maannalu »Iden-
titet og Nation« pineqareer-
poq, taava? Center for Nord-
atlantiske Studier eqqarsa-
misaarpoq makku tunaarta-
ralugit ilisimatusarneq aal-
lunneqamerusinnaasoq,
tassa »Forening og organi-
sation i moderniseringen«
aamma Kystbaserede Kul-
turer«. Tassali eqqarsami-
saarnerinnaagallartutut isi-
gineqarallassapput, taa-
maattoq Kalaallit Nunaata
Universitetia tassunga ata-
tillugu soorluuna annertuu-
mik ikiuussinnaassasoq, Ja-
kob Lyberth naggasiilluni
aperaaq.
Der var omkring 70 del-
tagere, da underafdelin-
gerne for Århus Univer-
sitet - Center for Nordat-
lantiske Studier og Kul-
turforskning - holdt et
seminar om grønlandsk
national bevægelse,
identitet og sprog i dage-
ne fra den 23. til den 26.
oktober. Flere nationali-
teter deltog, og fra Grøn-
land var der mødt en
halv snes.
Jakob Lyberth, der studerer
Eskimologi på Københavns
Universitet var en af dem,
der deltog i symposiet, som
det så pænt hedder på et vi-
denskabeligt sprog.
- Jeg er næsten sikker på,
at hvis vi ikke var kommet
til symposiet, så ville vi ikke
have vidst, at der var noget
der hed »Universal Declara-
tion on Linguistic Human
Rights«. Behovet for sprog-
lige menneskerettigheder
var blot et af emnerne, der
blev berørt, noget som vi og-
så har hårdt brug for. Jeg er
ikke i tvivl om, at indlægget
»Achieving Linguistic Hu-
man Rights, when langua-
ges have unequal power«
hører til blandt de væsent-
ligste.
Jakob Lyberth, der selv
beskæftiger sig med grøn-
landsk kultur til daglig,
mødte mange, ikke bare
Tjen flere
penge!
- ved udlejning af videofilm
til dine kunderi
Vi repræsenterer flere film-
selskaber i Grønland, og
kan tilbyde din forretning
VHS-videofilm på lejebads
- og på betingelser som du
bliver meget tilfreds medl
Ring straks, og få et rigtigt
godttilbudl
S GREENLAND AGENCV CO ApS
POSTBOKS 1109 • 3900 NUUK
TELEFON 3S033 TELEFAX 3«SS8
udenlandske, men også folk,
der har noget med grøn-
landsk identitet og sprog at
gøre. Både professor Robert
Petersen, Finn Lynge, Half-
dan Pedersen, Robert Paine,
Inge Kleivan, Bodil Kaalund
og mange andre var til sym-
posiet, hvor de frem kom
med et oplæg, der alle hand-
lede om Grønland, før og nu.
- Det er mit indtryk, at der
er en kløft, der higer efter en
bro: På den ene side står for-
skere med et eller andet spe-
ciale, men som har en mini-
mal grønlandserfaring at
trække på, på den anden lø-
ber folk rundt med første-
håndindtryk til virkelighe-
den på Grønland, men som
er for omsluttet af den. Jeg
vil nok gætte på, at arrangø-
rerne også har tænkt på
den, for spørgsmålet om en
ny og en mere helhedstæn-
kende Grønlandsforskning
dukkede op under indlægget
- Grønlandsbilleder, euro-
pæisk drøm og grønlandsk
virkelighed.
Et væsentligt spørgsmål.
Møde om hvaler
Sidste år holdt Center for
Nordatlantiske Studier også
et symposium om Færøer-
ne, og indlæggene fra dette
møde er nu udgivet, som og-
så har kunnet læses under
mødet om Grønland. Og un-
der mødet kom det frem, at
man til næste år vil holde en
international konference
med temaet »Whaling Com-
munities in the North At-
lantic, hvalfangersamfund i
Nordatlanten«. Konferen-
cen forventes at blive holdt i
dagene fra den 21. til den 24.
januar 1990 i Århus.
Eskimologistuderende Ja-
kob Lyberth, Københavns
Universitet, siger, at Cen-
tret for Kulturforskning er
en rigtigt center med en pro-
duktiv tænketank. - Det ud-
giver løbende »arbejdspa-
pir«, som man kan rekvirere
gratis, og det har nu udgivet
fire gode bøger, hvor af den
sidste hedder »Politisk kul-
tur og National Identitet i
Den Tredie Verden« af Jør-
gen Wurtz Sørensen. Nu
har man temaet »Identitet
og Nation« bag sig, og hvad
så? Center for Nordatlanti-
ske Studier har løse ideer
om, at temaerne »Forening
og organisation i modernise-
ringen« og Kystbaserede
Kulturer« kan målrette
forskningen lidt mere. Men
de skal ikke tages mere end
de er, nemlig løse ideer, men
mon ikke Grønlands Uni-
versitet kan være til stor
hjælp i disse sammenhæn-
ge, slutter Jakob Lyberth
med at spørge.
Studio 8éS
Dame & herrefrisør
Solarium
Man. Tir. Ons .... 9.00-17.30
Tor. Fre .... 9.00-18.00
Lør .... 9.00-13.00
Studio Bes. Bycentret. Tlf. 2 38 11
Postbox 1057.3900 Nuuk. Grønland
DET GRØNLANDSKE
OLIEAKTIÉSLfSKAB
Kalaallit uuhamik
USSSI
leverer olie produktet fra imporilayenn »POtARQlt.«iftv-' tilfeltet mocjqatisii&t pariqumåasjvrxia.ffi'fré't sVolAB
rrngehavnmed tankskib tltgrenlandskabyer, detharfteww- ØfW-rfnktøn^riuairomtSSmHfUjntittorniBrtHjertigutasaaF.
tankanlæg tor modtagelse af skibafonsyning. tomectsrtartiiut"Ma#t_^jaft^ni illoqørfinnut. umiarsuit
♦ a^lrftigitpa/jnneqamijMinatiiut untia'Sualivinn! tantegar
leqanuout.