Atuagagdliutit - 01.11.1989, Blaðsíða 8

i
i
NR. 107 1989
mmmmsmimmmmmmmsmmmssm
Timersornerup-
bingoa
AG bingomerujussuarmik aaUartitseqqilerpoq, ta-
matumuuna akissarsiassat allanngortilaarlugit.
Kalaallit Nunaanni bingomik akissarsiassat anner-
saat naapparparput. Aningaasaat eqqugassat an-
nersaat 25.000 kr.-upput akileraarutitaqanngit-
sut. Tamatuma saniatigut akissarsiaarassarpas-
suupput tupaallatsitsisussarpassuillu allat.
Bingorneq nuanneqaaq. Massakkullu aningaa-
sarpassuit eqqugassanngorlutik. Tamanna pillugu
peqataarusuttut arlaqassannguatsiaqaat. Bingo-
ssutissat ippassaq KNI-p niuertarfiinut tamanut
nassiussorneqarput.
Kisianni AG’p bingortitsinissaani inuit nuan-
naamissaat kisimi pineqanngilaq. Tassanili aam-
ma sinneqartoorutit siunertamut pitsaasumut
nakkamissaat anguniameqarpoq. Kalaallit Nu-
naanni Timersortartut Kattuffiat - Kalaallit Nu-
naanni inutsigut peqatigiiffiit annersaat - inuusut-
tunut aningaasaateqarfissamik nutaamik pilersit-
sivoq, taamaalilluni inuusuttuaqqat 18-it ataallu-
git ukioqartut - siunissami timersortartussat -
ikiorniarneqarlutik. Tupinnaannarpoq Kalaallit
Nunaanni Timersortartut Kattuffiata timersor-
tartut inunnit 52.000-nit inuit 17.000-t missaat
aaqqissuussiffigisarimmagit. Kisianni Kalaallit
Nunaanni timersomermut tunngasumik aaqqis-
suussinerit piviusunngortinniartarneri akisoqaat.
Angalanissaannaat eqqarsaatigalugit aningaasar-
tuutit silarsuarmi akisunersaapput. Inuusuttuaq-
qat tamatumani qaangiinnagaasoortarput, tassa-
nilu inuusuttunut aningaasaateqarfik tapersiu-
taassaaq. Taanna inuusuttut inuusuttoqammin-
nik unammisinnaanissaanni ikiorsiisassaaq, taa-
malu bingo aningaasanik katersiniaqataassaaq an-
ingaasat atorfissaqartinneqartut pissarsiariniarlu-
git. AG inuusuttut aningaasaateqarfissaannut
ikiuukkusuppoq, neriuppugullu aamma atuartar-
tut tamatumunnga isumaqataassasut.
Timersorneq ineriartor-
tinneqassappat.. .Pikkorilluartuuteqassagutta Ka-
laallit Nunaannik nunani allani
takutitsilluartussanik...Timersornikkut inuit pit-
saassusiat qaffassassappat...Taava inuusuttut
naatsorsuutigineqassapput.
Sports-bingo
Så starter AG igen med et stort bingo-spil, og denne
gange har vi lavet lidt om på præmierne. Vi sætter nu
den hidtil største bingo-præmie i Grønland på høj-
kant. Hovedgevinsten er på ikke mindre end 25.000
kroner kontant og skattefrit. Desuden er der en masse
mindre kontante præmier og så en lang række overra-
skelser.
Det er sjov at spille bingo. Der er nu oven i købet
mulighed for at få en ordenlig pose penge. Så vi er ikke
i tvivl om, at mange vil deltage, og i går blev der
afsendt spillehæfter til samtlige KNI-butikker i hele
landet.
Men når AG starter endnu et bingo-spil, så er det
ikke kun for at underholde læserne. Det er også, fordi
spillets overskud går til et godt formål. Grønlands
Idrætsforbund - Grønlands største folkelige bevægel-
se - har startet en ny ungdomsfond, således at man
kan hjælpe de unge idrætsfolk under 18 år - fremti-
dens sportsfolk. Det er imponerende, at Grønlands
Idrætsforbund har kunnet samle og organisere om-
kring 17.000 idrætsfolk ud af en befolkning på om-
kring 52.000. Men det kræver store ressourcer at
gennemføre idrætsarrangementer i Grønland. Alene
transportomkostningerne for at bringe folk sammen,
så de kan dyste mod hinanden, er en større omkost-
ning her end de fleste andre steder i verden. De helt
unge kommer let i klemme, og her kommer den nye
ungdomsfond så ind i billedet. Den skal hjælpe de
unge ind i konkurrencen med andre, og bingo-spillet
skal være med til at skabe de nødvendige økonomiske
ressourcer. AG vil gerne være med til at hjælpe ung-
domsfonden i gang, og vi håber, at læserne mener det
samme.
Hvis sporten skal udvikle sig yderligere...Hvis vi
skal have en elite, der kan placere Grønland på inter-
nationale resultattavler...Hvis sportens menneskeli-
ge kvaliteter skal s tyrkes... Så skal der satses på den
unge generation.
Inissiat pillugit paatsiveerunneq
NUUK (SS) Nuup kom-
muniani inissaqartitsi-
nermut ataatsimiititali-
ap peqatigiiffiit, ilinni-
arfiit suliffeqarfiillu 15-
it, immikkut inissianik
tunineqarsimasut, iniu-
taannik arsaarinninni-
arnera nuannarine-
qanngilluinnarpoq.
AG-p pineqartut 15-it
amerlanerit aperisimavai,
kommunip taama aalajan-
giinera qanoq imminnut
sunniuteqarumaarnersoq.
Inissaqartitsinermut ataat-
simiititaliap 1990-mi okto-
berip naanerani bolignor-
mumik taasamik inillit, nor-
mut katillugit 43-uupput,
anisinniarpaai.
Uinniarfissuup inissiat
14-it attartugarai, Ilisimatu-
sarfiullu marluk. Ilisimatu-
sarfiup inissiaataasa ilaanni
ilinniagaqartut holdit 3-t
najugaqarput, inissiallu
aappaanni aappariit meeral-
lit, aamma ilinniagaqartut,
najugaqarlutik. Ihnniarfiit
taakku marluk inissianut
tunngasut Kultureqamer-
mut Ilinniartitaanermullu
qullersaqarfimmut sulias-
sanngortissimavaat, tassa-
nilu ajornartorsiut aaqqin-
niarneqassaaq.
Pigiinnassavai
Kalaallit Nunaanni Angala-
titsiviup inissiaatini 8-t ti-
gummiinnassavai.
- Pappialaativut misissua-
taarakkit paasivara inissiaa-
tivut 8-t, kommunimit ar-
saarinnissutiginiarneqar-
tut, Namminersornerullu-
tik Oqartussanit oqartus-
saaffigineqartut. 1985-imi,
taamani KGH-p bilitseemi-
arfia Kalaallit Nunaanni
Angalatitsivittut aaqqis-
suunneqarmat, bolignor-
mut 8-t KGH-p immikkut
inissiaatigisaanit angalatit-
sivimmut nuunneqarput,
Naalagaaffiup sinniisoqarfi-
ata Nuup kommuniatalu
akornanni isumaqatigiissu-
siornikkut. Namminersor-
nerusut oqarput suliaq er-
seqqivissoq: Inissiat 8-t an-
galatitsiviup pigiinnassavai,
ukioq mannalu novemberip
aallaqqaataaniit Naminer-
sornerullutik Oqartussat
inissaqarniarnermut quller-
saqarfianiit nakkutigineqa-
lissapput, angalatitsiviup
pisortaa Bjørn Brieghel
oqarpoq.
Suliap taamatut inerne-
qamera pillugu Nuup kom-
muniata akissutaa Bjørn
Brieghelip suli tusanngilaa.
Najugaqavissut
najugaat
Pissutsit Kujataata Naqite-
riaviani taama pitsaatigin-
ngillat. Suliffeqarfik taanna
imminut ingerlattoq sisa-
manik inissiaateqarpoq, ta-
marmik nunatsinni najuga-
qavissunit najugaqarfigine-
qartunik.
Naqiteriviup pisortaa
Benny Herløv Jørgensen:
Kommunalbestyrelsi toq-
qarlugu maalaaruteqarpun-
ga. Isumaqarpunga kommu-
ni tunngavissaqanngitsoq
inunnik anisitsinissaminut,
attartornermut isumaqati-
giissutip imarisai unioqqu-
tinneqarsimatinnagit. Inis-
siani sisamani tigummisat-
sinni najugaqartippavut su-
leqativut maani nunaqavis-
sut, ilaqutariit meerallit.
Taakku aappagumiit inissa-
qartinniamissaat saperpar-
put.
Benny Herløv Jørgensen
kommunip inissaqartitsi-
nermut allaffianut nammi-
neerluni saaffiginnissima-
voq.
- Tassani oqarfigaannga
sulisutsinnut inissanik
nammineerluta sanatitsisa-
riaqartugut, imaluunniit at-
tartorfigisinnaasatsinnik
nassaartariaqartugut. Taa-
va akivakka suliffitsinni
akit qaffattariaqassallugit.
Allatummi ajornartumik
uagut sullissatta kommunip
aalajangersimanera akis-
saaiaatigisariaqarpaat.
Kujataata Naqiteriviata
pigereerpaa »Junges Slot«-
imik taaneqartartoq. Tassa-
ni najugaqartinneqarput su-
lisut 13-it, amerlanerit kisi-
miittut ilinniartullu. Sulisu-
minut tikisitanut naqiteri-
viup Namminersornerullu-
tik Oqartussanit inissiat 11-
t pigai. Taakku namminer-
sornerusunit aqunneqar-
put, naqiterivillu ukiut qas-
siit matuma siornatigut
namminersulermat mahn-
naasimallutik, naqiterivik
pisortanit pigineqamnnaar-
mat.
- Arlaleriarluta qinnute-
qareeratta 1985-imi inissiat
sisamat, maanna arsaarin-
nissutiginiameqartut, pis-
sarsiaraavut, Benny Herløv
Jørgensen oqarpoq, ilan-
ngullugulu oqaatigaa aap-
paagu ilaqutariit taakku su-
mut inississallugit nalul-
luinnarallarlugu.
Atunngilaat
Peqatigiifliilli ilaasa bolig-
normutik atorfissaqartissi-
manngilaat. Assersuutiga-
lugu TV-iutileqatigiit Kat-
tuffiata periarfissani ukiut
kingulliit 3-4 atorsimanngi-
laa. Kattuffiup siulittaasua
Sisimiuni najugaqarpoq,
taamaattumik »soqutigin-
ngilarput kommunip normu
taanna arsaarinnissutigini-
armagu«, Jens Erik Ander-
sen, Nuup TV-iata siulittaa-
sua oqarpoq.
Nuup Bussii ilanngunne-
qarsimapput inissianik
marlunnik. Bussit piginne-
qatigiiffittut ingerlanneqar-
put, piginneqataasutuaa-
voriu Nuup kommunia, 100
procentimik piginnittuullu-
ni.
- Novemberip 8-ni siuler-
suisut ataatsimiissapput,
suliarlu taanna oqaluuseri-
neqassaaq. Tamanna sioq-
qullugu oqaaseqarusun-
ngikkallarpunga, Nuup
Bussiini direktøri Allan
Madsen oqarpoq.
Siulersuisut tallimaasut
ilaat amerlanerit, pingasut,
kommunalbestyrelsimut
ilaasortaapput.
Aalisartut piniartullu kat-
tuffiata, KNAPK’p, kattuf-
fiup bolignormuutaani mar-
luusuni ataasiinnaq ator-
paa.
- Siulittaasup illussaanik
pisinikuuvugut, siunnersor-
tittali najugaa bolignormu-
mut kommunip aqutaanut
ilaavoq. Eqqumiitsoqarpoq.
Paasisinnaanngilarput
kommuni inuit najugari-
saannit anisitsisinnaam-
mat. Inissiammi namminer-
somerusut pigaat, kommu-
nimit aqunneqaannarlutik.
Saaffiginnissutitta kommu-
nimit akineqamissaa maan-
na utaqqivarput. Siunner-
sortittami inaa tigummiin-
narusukkaluarparput,
KNAPK-mi allafieqarfiup
pisortaa Azar Heilmann
oqarpoq.
Paatsiveerunneq
SIK-mi paatsiveerusimane-
qarpoq. Tusagassiuutit aq-
qutigalugit SIK-p paasisi-
mavaa marlunnik bolignor-
muuteqarluni, kommuni-
mulli saaffiginnikkaluarami
oqarfigineqarsimavoq ataa-
siinnarmik peqarluni. Kat-
tuffiup siulittaasuata tullia
Jess Berthelsen normu
taanna ataaseq aqqutigalu-
gu inissarsiorpoq, utaqqisu-
nut allatsissimalluni. Ini-
taassagaluaruni aappaagu
oktoberip naanerani anisi-
taasussanngussaaq.
Kalaallit Nunaanni Suli-
sitsut nalornisoorutigaat ini
sorleq, inilluunniit normua
sorleq, kommunip arsaarin-
nissutiginiarneraa.
- Uanga inigisara ’84-imi
nammineq attartukkattut
pigilerpara. Ukiut marlus-
suit matuma siornatigut
»Grønlands Erhvervsråd«
aallartinnialeraluaratsigu
bolignormumik tunineqar-
pugut atunngisaannarsima-
satsinnik, Sulisitsuni direk-
tøri Ejner Jacobsen oqar-
poq.
Kalaallit Nunaanni timer-
soqatigiit kattuffiat marlun-
nik bo lignorm uuteqarpoq
maannakkorpiaq atunngi-
saminik.
- Suleqativut tamarmik
sivisuumik Nuummi naju-
gaqarsimapput, taamaattu-
miUu namminneq inigisa-
minnik najugaqarlutik.
Nam miner someru su nilli
akuerineqassagutta siun-
nersortivut amerlissapput,
najugaqarfiillu taakku mar-
luk pisariaqartilissavagut.
Tamanna tunngavigalugu
kommunimut saaffiginnin-
niarpunga bolignormuuti-
vut marluk pigiinnarniarlu-
git, atorfissaqartilissava-
gummi, Thomas Isbo se th-
sen, Kattuffiup siulittaasua
oqarpoq.
Hjalmar Dahl Inuit Cir-
cumpolar Conferencemeer-
soq ICC-p kommunikkoor-
tumik attartugatuaani na-
jugaqarpoq.
- Aalajangersagaq kom-
munalbestyrelsimut sulias-
sanngortinniarpara, nalua-
ralu sumut nuuttariaqassa-
nerlunga, inigisara arsaa-
rinnissutigineqassappat.
ICC aningaasarsiorfittut in-
gerlanneqanngilaq, taa-
maattumillu sulisuminut
inissialiuussisinnaanani.
Ukiumik ataatsimik piffis-
saliisimaneq ajunngikkalu-
arpoq, inissaaleqinerli an-
nertoqaaq, namminersortu-
nilu attartornissaq akisoo-
rujussuulluni. Taamaattu-
mik neriuppunga inissiaa-
terput pigiinnarsinnaassa-
gipput, Hjalmar Dahl ICC-
meersoq oqarpoq.
- Tupinnaqaaq nunap illo-
qarfiisa pingaamersaanni
kiffartuussiumaneq taama
annikitsigimmat. Qularin-
ngilara Sermitsiaq kommu-
nimut allamut nuunneqar-
pat, kommunip nuuffigisap
inissanik neqerooruteqar-
nissaa, Sermitsiap aaqqis-
suisua Hagen Højer Chri-
stensen oqarpoq.
Sermitsiaq ataatsimik bo-
lignormuu teqarpoq, tassa-
nilu aaqqissuisoq maannak-
kut najugaqarpoq. Soraas-
saaq januarip aallaqqaataa-
ni, qulamanngilarlu soraar-
niariarpat inigisaa kommu-
nimit tiguneqassasoq.
- Kalaallit Nunaanni spej-
derit Kattuffiata sulisui,
akissarsiatigut qaffasinnge-
reeqisut, qaammammut
12.000 kronit angullugit
ineqamermut akiliuteqar-
sinnaanngilaq, namminer-
sortunimi attartomeq ta-
makku angullugit akeqar-
poq, Kattuffik Nuup kom-
munianut maalaaruteqarlu-
ni allappoq. Spejderit ataat-
simik inissiamik attartuga-
qarput, aaqqissuussineq pi-
neqartoq malillugu.
- Kommuni qaammatinik
pingasunik sioqqutsilluni
anisitsisinnaavoq, attartor-
nermut isumaqatigiissum-
mi piumasaqaatit unioqqu-
tinneqarsimanngikkaluar-
pataluunniit. Arsaarinnin-
nissamik aalangiineq ine-
qamermut ataatsimiititali-
ap aalajangigaraa, naamma-
gittaalliuutillu kommunal-
bestyrelsimut toqqaannar-
tumik ingerlanneqassapput.
Taava kommunalbestyrel-
sip aalajangiineq atortus-
sanngortissinnaavaa, ima-
luunniit suliaq immikkut
nalilemiarumasinnaassal-
lugu, Nuup kommunini ine-
qamermut pisortaasoq, Eli-
se Reil, AG-mut oqarpoq.
Boligreform afslører kaos
NUUK (SS) Det er ikke
nogen populær beslut-
ning, Nuuk kommunes
boligudvalg har taget,
ved at opsige en række
bolignumre som 15 fore-
ninger, uddannelsesin-
stitutioner og arbejds-
pladser benytter til de-
res ansatte og studeren-
de. Og så afslører refor-
men forresten, at kom-
munen slet ikke har styr
på sine bolignumre og
også inddrager hjemme-
styrets boliger.
AG har spurgt de fleste af
disse institutioner om, hvad
kommunens beslutning vil
betyde for dem. Nuuk kom-
munes boligudvalg har op-
sagt 43 bolignumre med ud-
gangen af oktober 1990.
Ilinniarfissuaq/Grøn-
lands Seminarium tegner
sig for 14 lejligheder, mens
Uisimatusarfik har to. I den
ene af Ilisimartusarfiks lej-
ligheder bor der 3 hold stu-
derende, og den anden lejlig-
hed bebos af et ægtepar med
børn, ligeledes studerende.
De to uddannelsesinstitutio-
ner har overdraget sagen
om lejlighederne til Kultur-
og Undervisningsdirektora-
tet, som kører sagen for
dem.
Beholder 8 boliger
Grønlands rejsebureau be-
holder sine otte bolignumre.
- Jeg har gravet i vore pa-
pirer, og har fundet ud af, at
de otte bolignumre, kommu-
nen vil inddrage, faktisk til-
hører hjemmestyret. 11985,
da det daværende KGH-bil-
letkontor blev omdannet til
Grønlands Rejsebureau,
blev otte bolignumre over-
flyttet fra KGH’s boligpulje
til rejsebureauet, efter afta-
le med Rigsombudet og
Nuuk kommune. Hjemme-
styret siger, at sagen er helt
klar: De otte boliger behol-
des af Grønlands rejsebu-
reau og vil fra 1. november
1989 blive administreret af
hjemmestyrets boligdirekto-
rat, siger leder af rejsebure-
auet Bjørn Brieghel.
Han har endnu ikke fået
nogen reaktion fra Nuuk
kommune på den nye udvik-
ling af sagen.
Hjemmehørendes
boliger
Det ser straks noget værre
ud for Sydgrønlands Bog-
trykkeri. Den selvejende in-
stitution har fire bolignum-
re, som alle bebos af hjem-
mehørende medarbejdere.
Benny Herløv Jørgensen,
trykkerileder: Jeg har sendt
en anke direkte til kommu-
nalbestyrelsen. Jeg mener
ikke, kommunen har ret til
at smide folk ud, når de ikke
har misligholdt lejeaftalen. I
de fire lejligheder, vi råder
over, bor der hjemmehøren-
de medarbejdere, familier
med børn. Vi har slet ikke
nogen mulighed for at finde
en bolig til dem.
Benny Herløv Jørgensen
har henvendt sig hos kom-
munens boligkontor.
- Der sagde de til mig, at vi
selv måtte leje eller bygge
boliger til vore ansatte. Der-
til svarede jeg, at vi så må
hæve priserne hos os. I sid-
ste ende bliver det således
kunderne, der kommer til at
betale for kommunens be-
slutning.
Sydgrønlands Bogtrykke-
ri ejer i forvejen »Junges
Slot«, hvor 13 af trykkeriets
ansatte, flest ungkarle og
elever, bor. Til sine udsend-
te medarbejdere har firmaet
11 bolignumre, som admini-
streres af Hjemmestyret.
Disse boliger fulgte med, da
trykkeriet i sin tid blev selv-
ejende, efter at have været
en offentlig institution.
- Efter at have søgt flere
gange, fik vi 1985 de fire bo-
lignumre, som kommunen
nu vil inddrage, siger Benny
Herløv Jørgensen, der ikke
aner, hvor han skal genhuse
sine ansatte, hvis kommu-
nalbestyrelsen holder med
boligudvalget i, at lejlighe-
derne skal inddrages.
Bruger dem ikke
Nogle af foreningerne be-
nytter sig til gengæld ikke af
deres bolignummer. F.eks.
har Fællesforeningen af
grønlandske TV-foreninger
ikke brugt sit nummer de
sidste 3-4 år. Formanden for
foreningen bor i Sisimiut, så
»vi er ligeglade med, at kom-
munen inddrager dette bo-
lignummer«, som Jens Erik
Andersen, formand for
Nuuk-TV udtrykker det.
Nuuk kommunale Bussel-
skab står på listen med 2
bolignumre. Busselskabet
ejes med 100 procent af
Nuuk kommune.
- Vi holder bestyrelsesmø-
de den 8. november, hvor vi
vil tage sagen op. Jeg vil
helst ikke udtale mig inden
da, siger direktør Allan
Madsen, busselskabet.
Tre af selskabets fem be-
styrelsesmedlemmer sidder
i kommunalbestyrelsen.
Fisker- og fangerorgani-
sationen KNAPK benytter
sig kun af det ene af organi-
sationens to boliger.
- Vi har købt et hus til
formanden, mens vor kon-
sulent benytter sig af den
ene kommunalt administre-
rede lejlighed. Vi forstår ik-
ke, at kommunen kan smide
folk ud af deres lejligheder.
Det er jo hjemmestyret der
ejer dem, mens kommunen
kun er administrator. Vi af-
venter nu svar fra kommu-
nen på vor henvendelse om
konsulentens lejlighed, som
vi selvfølgelig gerne vil be-
holde, siger forretningsfører
Azar Heilmann, KNAPK.
Forvirring
Hos SIK er der forvirring
om, hvor mange bolignumre
organisationen har. SIK har
gennem medierne fået at vi-
de, at den har to bolignum-
re, men ved henvendelse til
boligkontoret har organisa-
tionen fået at vide, at den
kun har et. SIK’s næstfor-
mand Jess Berthelsen står i
dag på ventelisten til dette
bohgnummer. Får han en
lejlighed i nær fremtid, skal
han smides ud med udgan-
gen af oktober 1990.
Grønlands Arbejdsgiver-
forening er lidt i tvivl om,
hvilken bolig, eller bolig-
nummer det er, kommunen
vil opsige.
- Den lejlighed, jeg bor i,
blev min egen i ’84. Da vi for
et par år siden talte om op-
rettelse af et »Grønlands Er-
hvervsråd« fik vi et bohg-
nummer, som vi dog aldrig
har benyttet os af, siger di-
rektør Ejner Jacobsen, ar-
bejdsgiverforeningen.
Ledige numre
Grønlands Idrætsforbund
benytter sig i øjeblikket ikke
af sine to bolignumre.
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
Kalaallit Nunaanni Angalatitsiviup inissiaatini 8-t pigiin-
nassavai.
Grønlands Rejsebureau beholder sine 8 boliger - det er
hjemmestyrets numre. (Foto:LIL)
Spejderit kattuffiat: Kattuffiit namminneq inissaqartitsi-
nissaminnut akissaqanngillat.
Spejderkorpset: Organisationerne har ikke råd til selv at
sørge for boliger til deres ansatte. (Foto: LIL, arkiv)
HOTELLERNE PA TOPPEN
HOTEL SISIMIUT
VI GØR GOD SERVICE
BEDRE - MEGET BEDRE...
i DER ER EN HELT ENKEL GRUND TIL,
AT VI ER KENDT FOR
i AT YDE SERVICE UD OVER HVAD DER
ER NORMALT
/og hvad du ellers oplever \
V på hoteller I Grønland /
VI KAN LIDE AT HAVE GÆSTER
-SIMPELTHEN
! MØDER
1 KURSER
! KONFERENCER
i LAD DIT NÆSTE MØDE, KONFERENCE ELLER
KURSUS BUVE NOGET
SÆRLIGT
HVAD ANGÅR OPHOLD, SERVICE OG PRIS
i VORE MØDE OG KONFERENCELOKALER ER NYE
1 OG MODERNE MED ALLE NØDVENDIGE
1 KURSUSFACILITETER SAMT UDSTYR OG VORE
VÆRELSER ER VELINDRETTEDE MED BAD,
, TOILET, TELEFON OG TV
KURSUSTILBUD
GÆLDENDE FRA 1. SEP TIL 15. DEC.
4 DAGE
3 OVERNATNINGER I ENKELTVÆRELSE
FULD FORPLEJNING OG
KURSUSLOKALER MED ALT UDSTYR.
*
*
%■
m
m
m-
*
f§F
*
1985,
- Alle vore medarbejdere
har boet her i byen så længe,
at de har deres egen lejlig-
hed. Men hvis vi fra Hjem-
mestyret får grønt lys til an-
sættelse af flere konsulen-
ter, får vi brug for de to boli-
ger. På den baggrund vil jeg
rette henvendelse til kom-
munen, for beholde de to bo-
lignumre, til den dag, vi får
brug for dem, siger Thomas
Isbosethsen, formand for
idrætsforbundet.
Hjalmar Dahl fra Inuit
Circumpolar Conference
bor i den ene lejlighed, orga-
nisationen har til rådighed.
- Jeg vil anke til kommu-
nalbestyrelsen, men jeg ved
endnu ikke, hvor jeg skal bo,
hvis jeg ikke får tildelt lejlig-
heden. ICC er jo ikke en
kommerciel organisation,
som kan bygge boliger til de
ansatte. Et-års fristen er der
ikke noget at sige på, men
bolignøden er jo stor, og at
leje fra private er meget
dyrt, så jeg håber at vi får
lov at beholde boligen, siger
Hjalmar Dahl, ICC.
Dårlig service
- Det kan undre én, at en
hovedstad kan være så lidt
serviceminded. Jeg er sikker
på, at hvis Sermitsiaq flytte-
de til en anden kommune, så
ville denne kommune stille
de nødvendige boliger til rå-
dighed, siger Sermitsiaqs re-
daktør Hagen Højer Chri-
stensen.
Sermitsiaq har et bolig-
nummer, som redaktøren
benytter sig af i øjeblikket.
Han forlader sit job pr. 1.
januar, hvorefter kommu-
nen uden tvivl vil inddrage
boligen.
Grønlands Spejder-
korps’ ansatte, med en i for-
vejen lille gage, har ikke råd
til at betale op til 12.000 kro-
ner om måneden i husleje
hos private, skriver korpset
i sin klage til Nuuk kommu-
ne. Spejderkorpset har ét
bolignummer.
- Kommunen kan med tre
måneders varsel opsige en
bolig, selvom lejekontrakten
ikke misligholdes. Opsigel-
serne er en boligudvalgsbe-
slutning, så klagerne skal
stiles til kommunalbestyrel-
sen, som enten vil stadfæste
eller tage en sag op til nær-
mere vurdering, siger Elise
Reil, Boligchef i Nuuk kom-
Pris pr.
deltager - Kr.
(Mindst 10 personer)
RING OG FÅ NÆRMERE INFORMATIONER OM
BETINGELSER OG LEDIGE TIDER,
HAR DU BRUG FOR FLERE KURSUSDAGE,
LAD OS GIVE DIG ET UFORBINDENDE TILBUD.
SPØRG ERER SYS ELLER JØRGEN UNGS
PÅ TELEFON 148 40
%
m
H1,
Pi
\m
SMUKKE OMGIVELSER
CENTRALT BELIGGENDE
MIDT PÅ GRØNLANDS VESTKYST
MED GODE TRAFIKALE FORBINDELSER 5
Vi er ikke for stor til et lille mode
- og ikke for lille til større kurser
og konferencer
VI KAN LIDE AT HAVE GÆSTER
Hovedvej 84-86
.j§i Postbox 70
Jf$ 3911 Sisimiut
JR
M -JP nPI
åL
flsirmut
§
*
m 148 40
Telex 90802 w
Telefax 15615 SU
i
C-