Atuagagdliutit - 08.12.1989, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 123 1989
Olie maanna Nuummi imeqarfimmi Qallussuarmi mingutsitaasumi qerruppoq. Sikuli aat-
tulerpat qanoq pisoqassava? (Ass.: Knud Josefsen)
Olien er nu frosset fast i isen på den forurenede vandsø ved Nuuk, Cirkussøen. Men hvad
sker der, nårisen smelter? (Foto: Knud Josefsen)
Nuna-Teks julegave i Nuuk
POLITIKERNE kritiserer tit og ofte pressen
for at blande sig og ville »bestemme«, hvad
der skal diskuteres - og hvad de folkevalgte
politikere skal svare på. Men hvis ikke AG
sidst i oktober havde afsløret, at vandsøen
ved Nuuk var blevet forurenet med olie, så
ville indbyggerne i Nuuk sandsynligvis have
fået olie i drikkevandet. En ting er nemlig, at
entreprenørfirmaet C.G. Jensen overtrådte
alle love om at arbejde i et drikkevandsområ-
de og fyrede sin medarbejder, Giinter Han-
sen, da han protesterede. Noget andet er, at
Nuna-Teks tilsyn intet havde opdaget. Man
gik med skyklapper. Nuna-Teks tilsyn var
intet værd. Det var først efter AG’s artikler
og Nuuk kommunens krav om politianmel-
delse, at Nuna-Tek vågnede.
Politianmeldelse
- en fallit for
Nuna-Tek
DET VAR DEN 3. november, at Nuuk kom-
mune som lokal tilsynsmyndighed anbefale-
de den centrale miljømyndighed, Grønlands
Hjemmestyre, at melde alle de implicerede
parter til politiet med henblik på retsforføl-
gelse, og det blev sågar anbefalet af Nuna-
Teks direktør, Jan Birket-Smith.
Siden er der blevet grebet ind, tømt et
vandreservoir, udlagt aktivt kul i vandvær-
ket, hentet sodavand fra en anden vandsø til
Nuuk Imeq - og nu er olien heldigvis frosset
fast i isen. Nuuks borgere slap med skræk-
ken, men må leve med Nuna-Teks julegave
til alle: Silt. Arrogant har Nuna-Tek ikke
straks informeret sine forbrugere ordentligt
om »gaven«, der godt nok er ufarlig, men
giver et ulækkert, uigennemsigtigt vand,
som mange har været nervøse over. En for-
klarende folder burde have været husstands-
omdelt, og i stedet for Nuna-Teks varslede
stigning af vandprisen, så bør alle forbrugere
i Nuuk kræve rabat. De har ikke fået den
vare, de med god grund kunne forvente, og
ingen har bedt om ulækkert vand.
I DAG - mere end en måned efter Nuuk
kommunes krav om politianmeldelse - er der
imidlertid ikke foretaget nogen som helst
politianmeldelse, og landsstyreformand Jona-
than Motzfeldts dilemma er klart nok: Skal
han som politisk chef for miljømyndigheden
anmelde Nuna-Tek, som han også er politisk
chef for, til politiet? Eller sagt på en anden
måde: Skal hjemmestyret melde hjemmety-
ret til politiet?
Nogen vil givetvis finde det både underhol-
dende og frydefuldt. Men det er forståeligt, at
landsstyreformanden nøler, hvis man lige
tænker lidt længere. En politianmeldelse i
dag vil nemlig betyde, at politiet skal udrede
alle trådene, mens Nuna-Teks utallige em-
bedsmænd blot kan læne sig tilbage og vente
på politiets afgørelse. Vil det ikke være an-
svarsforflygtigelse og nærmest misbrug af
politiets ressourcer? Hvis landsstyreforman-
den kvier sig ved at lade sine embedsmænd
melde pas og krybe til politiet for at finde ud
af, hvad Nuna-Tek skal stå til regnskab for, så
er det for at undgå en fallit for hjemmestyrets
administrative ledelse. Det er mest rimeligt,
at Nuna-Teks top selv finder ud af, hvem der
har gjort noget galt - og tager konsekvensen.
Embedsmænd og private firmaer, der har
forsømt deres pligter og ansvar i hjemmesty-
rets tjeneste, bør Nuna-Tek selv identificere,
og så derefter tage beslutning om, hvem der
skal retsforfølges og/eller meldes til politiet
for overtrædelse af kriminallovens bestem-
melser om forurening af drikkevand.
En politianmeldelse nu er det samme som,
at landsstyreformanden siger, at Nuna-Teks
ledelse ikke er i stand til at finde ud af, hvad
den har ansvaret for - og hvad hyrede konsu-
lenter og entreprenører har ansvaret for. El-
ler at han ikke har tillid til Nuna-Teks evne til
at gøre det.
LANDSSTYREFORMANDEN bør give Nu-
na-teks ledelse chancen for at bevise, at den
er sin opgave voksen, og når så diverse retsa-
ger er anlagt, så vil alle forhold blive kortlagt i
retten, alle vil have mulighed for at forsvare
sig, og de skyldige vil blive dømt. Og det skal
de. Svineri med drikkevand er dels kriminelt,
dels er der er regning, der skal betales. Det
har allerede kostet dyrt, og endnu kender
ingen prisen for en forsvarlig løsning, når
isen med olien på vandsøen smelter. Så til
Nuna-tek er der kun at sige: Drik silt og kom
i gang med at finde ud af, hvem der har
ansvaret for julegaverne i drikkevandet.
Nuna-Tekip Nuummiunut
tunissutaa
NAALAKKERSUINERMIK SULIAQAR-
TUT nutaarsiassalerisunut akuliuttarnerar-
lugit aammalu oqallisissat suut oqaluuserine-
qassanersut »aalajangiiniartamerarlugit« -
aammalu qinikkat suna akissaneraat isomar-
torsiuisarput. Kisianni oktoberi naalersoq
Nuummi imeqarfiup oliemik mingutsinne-
qarsimanera AG-ip qulaarsimanngikkaluar-
pagu, ilimanarpoq Nuummi innuttaasut imis-
saat oliemik akoqarsimassagaluartoq. Imami
pisoqarpoq sulisitsisut C. G. Jensenip ime-
qarfiup eqqaani sulinermut tunngasumik in-
atsisit tamarluinnaasa unioqqutissimallugit,
sulisunilu Gunther Hansen, tamatuminnga
uparuaammat soraarsillugu. Unalu aamma pi-
voq Nuna-Tekip nakkutilliisui sumilluunniit
pasitsaassaqarsimanatik, unaannannguaq isi-
gisimagamikku. Nuna-Tekip nakkutilliisui
atorfissaqanngillat. Aatsaat AG allaatigisaqa-
reermat aammalu Nuuk kommune politiiler-
suussinissamik piumasaqareermat Nuna-
Tek itertutut ikkaluarpoq.
Politiiler-
suussineq
- Nuna-Tek
nikanaq
TASSALU ULLOQ 3. november Nuup kom-
muneani nakkutilliisut Kalaallit Nunaanni aa-
vatangiisinut pisortaqarfimmut inassuteqar-
put akuusut tamarmik politiinut tunniunne-
qassasut eqqartuussisunit suliarineqarnissaa
siunertaralugu, allaat Nuna-Tekip pisortaanit
Jan Birket-Smithimit inassutigineqarlunis-
saaq.
Kingoma qanoq iliuuseqartoqarmat, ime-
qarfik imaameqarpoq, imeqarfimmi qanin-
nermi erngup akuiameqartarfiani aamarsu-
aasat saliinermut akuliunneqarlutik, Nuuk
Imermi imeruersaasiomissamut tatsimit al-
lamit imeq pissarsiarineqarluni - maannalu
qujanartumik olie tatsimi qerrussaavoq.
Nuummi innuttaasut iasilaarujussuaannarput
taamaattoq Nuna-Tekip juullimi tunissutaa
naammagisariaqarlugu: Marrarujuk. Nuna-
Tekip anginiarluni atuisut »tunissutissami«
suuneranik kalerrissimanngilai, massa ulori-
anaateqanngikkaluarluni isomera illinnaatso-
qisoq assut annilaarutaavoq. Quppersagaq
nassuiaat illunut tamanut piaarnerpaamik ag-
guaanneqarsimasariaqaraluarpoq, Nuna-Te-
killu imermut akitsuinissamik oqalunnera
akerlilerlugu Nuummiut akikilliliiffigineqar-
nissaminnik piumasariaqartariaqaraluariutik.
Nioqqut pissusissamisoortoq pinngilaat,
ataasiinnaalluunnimmi imissa illinaatsuunis-
saa piumasarinngilaa.
ULLUMI - Nuup kommuneata politiilersuus-
sinissamik piumasaqameranit qaammat sin-
nerlugu qaangiussimalerpoq - sulili politiiler-
suussininnguamik tutsiuttoqarani, naalak-
kersuisut siulittaasuat Jonathan Motzfeldt
nalomisoormat paasivarput: Naalakkersui-
nermi avatangiisinut pisortaqarfimmut qul-
lersatut Nuna-Tek unnerluutigissanerpaa,
aammattaaq naalakkersuinikkut qullersaaffi-
gisani, politiinut suliassanngortissanerpaa?
Imaluunniit allatut oqaatigalugu: Namminer-
sornerullutik Oqartussat Namminersome-
rullutik Oqartussanik politiilersuussissaner-
pat?
Arlaannimmiaasit pissanganartitsillutillu
qiimmisaartoqassaaq. Kisianni naalakkersui-
sut siulittaasuat nangaarpasimmat, eqqarsaa-
tigilluarlugu, paasisinnaavarput. Ullumikkut
politiilersuussineqarpat taava politiit sunik
tamanik paasiniaasariaqassapput, taamaalior-
nerinilu Nuna-Tekip atorfilittarpassui qivii-
miannguarlutik politiit aalajangiinissaat utaq-
qissallugu. Tamanna akisussaasumik aann-
gartitsiinnassannginnerpoq plitiillu nukis-
saannik atuilussinnartitsilluni? Naalakker-
suisut siulittaasuata nangaassutigippagu
atorfilittami tunniutiinnamissaat aammalu
politiinukarlutik paasiumallugu Nuna-Tek
qanoq iliuuseqarsimasutut oqaatigisariaqar-
toq, tamanna Namminersornerullutik Oqar-
tussat allaffissornikkut aqunneqamerata sa-
pilersutut isigisariaqameranik pinaveersima-
titsinertut isigisariaqassaaq. Naleqqunner-
paagaluarpoq Nuna-Tek-ip pisortaasa nam-
minneq kina ajortuliorsimanersoq paasiniar-
passuk - qanorlu kinguneqamissaa nammin-
neq akisussaaffigalugu. Atorfillit suliffiutillil-
lu namminersortut pisussaaffimminnik aki-
sussaaffimminnillu Namminersornerullutik
Oqartussat sullinnerini sumiginnaasut Nuna-
Tekip nammineq kinaassusersisariaqarpai,
taamalioreerunilu aalajangerlugu kina eqqar-
tuussisunut suliassanngortinneqassanersoq
imaluunniit politiilersuussaassanersoq ime-
qarfimmik mingutsitsinermut tunngasumik
pinerlutsaaliinermi inatsimmik unioqqutitsi-
sutut.
Politiinut tunniussinerup assigissavaa naa-
lakkersuisut siulittaasuat ima oqarpat, Nuna-
Tekip pisortaasaa suna akisussaaffiginerlugu
paasisimanngilaat - aammalu siunnersuisitut
sulisitat sulisitsisullu namminersortut suna
akisussaaffiginerlugu paasisimanngilaat -
imaluunniit Nuna-Tekip naammassisaqarsin-
naanera tatiginagu.
NAALAKKERSUISUT SIULITTAASUATA
Nuna-Tekip pisortai periarfissalertariaqarpai
suliassaminnik naammassinnissinnaaner-
minnik uppemarsaanissaannut, eqqartuussi-
nermilu suliassat assigiinngitsut nalileme-
qarpata, taava pissutsit assigiinngitsut eqqar-
tuussivimmi erseqqissumik saqqummissap-
put, taamalu pisuussuteqartut eqqartuus-
summik pineqaatissinneqarlutik. Taamaa-
liomeqartariaqarpullu. Imermik inunnut
imissamik pikallineq pinerluttuliomermut
sanilliunneqartariaqarpoq, ajortuliornerlu
akilemeqartariaqarpoq. Akisooreeqaaq, aam-
malu siku oliekulik imeqarfimmiittoq aattu-
lerpat iluarsiissutaaniartussaq qanoq nale-
qassanersoq kialluunniit ilisimanngilaa. Nu-
na-Tekimut oqaasissaq aanatuavoq: Imeq
isortoq imersiuk, imermullu juullimut tunis-
sutaasumut kina akisussaanersoq paasiniar-
lugu aallartillusi.
Pateq
nalunaarsor-
neqartalissaaq
ÅRHUS - Skandinaviami
siullersaalluni Århus, aam-
mikkut nappaateqartunut
allanullu aammut tunnga-
sumik nappaatilinnut atu-
gassanik paternik tunisisar-
tunut nalunaaarsuifleqalis-
saaq.
Skejby Sygehusimi nakor-
saaneq Lars Lamm kræfi-
mik akiuiniarfimmit Kræf-
tens Bekæmpelsemit mil-
lionip kuartianik tunineqar-
poq nalunaarsuinermut
atugassanik, tamanna
kræft imik nakorsagas-
saanngitsumik nappaatillit
ilaannut neriuuteqarlersit-
sissutaavoq.
Aammikkut kræftillit
amerlanersaat ilaquttamik
arlaannit patermik pisar-
put, ilaqutaasulli akornanni
patermik naleqquttumik
pissaqannginnermi takor-
nartat akornanni patermik
tunisisartut nassaarniarta-
riaqartarput.
Marven i register
ÅRHUS - Som det første
sted i Skandinavien får År-
hus et register over donorer
af knoglemarv, der bruges i
behandlingen af leukæmi og
andre blodsygdomme.
Overlæge ved Skejby Sy-
gehus Lars Lamm har netop
fået en kvart million kroner
af Kræftens Bekæmpelse til
at oprette registeret, som gi-
ver nyt håb til nogle ellers
uhelbredelige kræftpatien-
ter.