Atuagagdliutit - 05.02.1990, Blaðsíða 7

NR. 15 1990
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
7
-Allanit tikinneqarsimanngisaannartumut pisoriniarluni aasiit igalaaminikorsuusaraat...
- Også tager man ud i naturen og tror, at man er den første, der har sat sin fod i området - lige indtil man sættter sig i en bunke glasskår... (Foto: Knud Josefsen).
Miljødame med grønne fingre
Karen Stjernholm har ikke mistet modet, selv om der både er olie til havs og i Nuuks vandforsyning
NUUK(RS)- Det var tid-
lig morgen, meget tidlig
morgen, da telefonen
ringede. En fortalte mig,
at Elias Kleist var gået
på et skær og var ved at
synke.
I min søvndrukne hjerne
lød det blot - jamen, hvad
kommer det dog mig ved
- og så blev jeg ellers vå-
gen. Det kom mig ved.
Karen Stjernholm, kon-
torchef i natur- og miljøfor-
valtningen i hjemmestyret,
ler lidt ad sig selv og tænder
endnu en smøg. Hun sidder i
kontoret, hvor al disponibel
plads oven på bogreoler og i
vindueskarme er optaget af
de grønne planter, der ser
ud til at trives i bedste velgå-
ende i den lysfattige grøn-
landske vinter. Miljø-chefen
har grønne fingre - men en
kongevin, der stikker et par
krøllede blade op over papir-
kurvens rand vidner om, at
ikke alt vil gro.
Hun tager ikke sig selv så
højtideligt, denne kvinde,
der i midten af 80’erne luk-
kede munden op for at sige
sin uforbeholdne mening
om et statsligt udvalg, ned-
sat i 1979. Udvalget sad og
sad for at finde frem til en
grønlandsk lovgivning for
miljøet. Der skete ikke rig-
tigt noget.
Bordet fangede. Juristen,
der sad som kontorchef i na-
turforvaltningen, gik om
bord i miljøet. I marts 1987
blev det første embeds-
mandsudvalg nedsat med
det formål at udarbejde for-
slag til en grønlandsk miljø-
lov. Man tog udgangspunkt i
den danske lovgivning, og til
Landstingets forårssamling
i 1988 forelå det første ud-
kast. Det blev godkendt, ar-
bejdet forsatte, og på efter-
årssamlingen blev »Lands-
tingsforordning af 22. de-
cember 1988 om beskyttelse
af miljøet« vedtaget. Grøn-
land havde fra 1. januar
1989 sin egen miljølov, og
fra samme dato også en mil-
jøafdeling.
Karen Stjernholm fik
endnu en embedskasket på.
Nu var hun kontorchef i
miljø- og naturforvaltnin-
gen. Den politisk ansvarlige
for miljøet er landsstyrefor-
mand Jonathan Motzfeldt,
og den ansvarlige direktør
er Aqigssiaq Møller.
Rammerne
En nydelig miljølov ligger på
bordet. Den danner rammen
om miljøet i Grønland. Men
rammen er endnu ikke fyldt
ud - så langtfra. Først nu
begynder det egentlige mil-
jøarbejde i et samarbejde
mellem kommunerne og
hjemmestyret, siger Karen
Stjernholm.
Hun var, indtil for nylig,
næsten alene om at varetage
funktionerne i hjemmesty-
rets miljøafdeling, med hele
Grønland som sit arbejds-
og emsvarsområde. Nu er
der så ansat en fuldmægtig,
der er uddannet kemiinge-
niør. Dermed skulle det væ-
re muligt at få svar fra hjem-
mestyrets miljøafdeling, og-
så selv om Karen Stjern-
holm er på rejse - og det er
hun tit, både i Grønland og i
udlandet.
- Miljølovens rammer skal
fyldes ud, og vi er i gang,
siger Karen Stjernholm. Vi
er i gang med at udarbejde
en standardvedtægt for re-
novation, olie- og kemikalie-
affald, og et andet udvalg
går om kort tid i gang med at
udarbejde ensartede ret-
ningslinier for indvinding af
drikkevand og drikkevands-
kvalitet - sagen omkring
olieforureningen af Cirkus-
søen har nok skubbet lidt til,
at dette arbejde kommer i
gang. Der er ingen samlet
lovgivning på området i dag.
En pose penge
Godt nok var det utålmodig-
hed, der var årsagen til, at
Karen Stjernholm blev ro-
det ind i det grønlandske
miljø og sammen med em-
bedsmandsudvalget fik ud-
arbejdet en miljølov, men si-
den da har hun været tålmo-
dig.
- Der er så mange ting, jeg
gerne så forbedret, men ting
tager tid. Sådan er det nu
engang. Jeg er realistisk,
selv om jeg til tider er utål-
modig. Men gav man mig en
pose penge, ved jeg da nok,
hvad jeg ville brug dem til -
jeg tror, at alle andre i dette
hus også sagtens kunne fin-
de ud af at bruge en pose
penge på deres respektive
områder. Vi har til miljø un-
der 2 millioner kroner at gø-
re godt med om året, og for
det beløb skal vi bl.a. købe
den konsulent- og ekspertbi-
stand, som vi må trække på i
enkeltsager, og klare anlæg
og drift. Det er ikke et stort
beløb.
- Jeg råber højt for at få et
forbedret olieberedskab, for
at få det kystnære oliebered-
skab op at stå. Vi har brug
for mere grej, og vi har brug
for uddannelse af dem, der
skal varetage et sådant be-
redskab. Jeg kunne bruge
flere penge - og kommuner-
ne kunne bruge flere penge -
til renovation, affaldsfor-
brændingsanlæg og opsam-
lingspladser til olie- og ke-
mikalieaffald.
Elias Kleist
- Men der er ulykker, vi
simpelthen ikke kan gøre
noget ved. Elias Kleist forlis
f. eks. Den sank på mange
hundrede meter vand og
kan ikke hæves. Den smider
fortsat olie fra sig, men det
bliver mindre og mindre.
Men vi kan, med de strøm-,
vind- og isforhold, der er i
området, ikke gøre noget
ved den olie - og skal man
snakke om held i en sådan
situation, så er det heldigt,
at det er let fuelolie, der sti-
ger op, og at den af strøm-
men føres bort fra kysten og
fordamper. Vi undersøgte
muligheden for at få en fly-
despærring op fra Danmark,
men det ville ikke have nyt-
tet med de vejrforhold, der
var i området. Alligevel un-
dersøgte vi sagen grundigt,
og vi kunne have fået grej op
på mindre end 12 timer.
- Men snakker vi om disse
ting, så er vort mareridt en
tankskibstrafik med tung
fuelolie, råolie, i de grøn-
landske farvande. Skete der
noget med et sådant tank-
skib - en sådan tanke er ikke
til at tænke til ende...
Garveriet
En anden forureningssag,
der havnede på Karen
Stjemholms bord, var sagen
om udledning af spildevan-
det fra det hjemmestyreeje-
de garveri i Qaqortoq.
- De første meldinger lød
på store mængder af krom i
det spildevand, der urenset
løber ud i havnen, siger Ka-
ren Stjernholm. Vi fik eks-
perter til at kigge på sagen -
jeg ved ikke nok om et så
specielt emne - og der er ta-
get prøver af vand og tang og
småfisk med mere i havnen
og uden for havnen, ligesom
der er taget referenceprøver
i Narsaq. Vi har endnu ikke
fået resultaterne af disse
prøver i hus - men én ting
siger min sunde fornuft mig,
og det er, at man ikke kan
hælde mere krom ud end der
er indkøbt. Jeg har kigget på
indkøbslisterne, og jeg kan
sige med sikkerhed, at de
første tal for kromudlednin-
gen var vildt overdrevne.
Alle kan være med
Men miljøet er ikke kun no-
get for hjemmestyrets miljø-
forvaltning.
- Miljø kommer os alle
ved, og det nytter ikke, at vi
her på kontoret sidder og
udsender en lind strøm af
bekendtgørelser om både
det ene og det andet, uden at
vi har såvel kommuner som
befolkning med, siger Karen
Stjernholm. Vi må alle f.
eks. tænke på, at de isolere-
de bysamfund, vi har her i
Grønland, er meget sårbare
- det gælder f. eks. med hen-
syn til vandforsyningen. Og
befolkningen skal tænke på,
at naturen er sårbar, og at vi
er afhængige af den. Det er
måske noget, vi tænker for
lidt over. Naturen er stor,
siger folk, men jeg kan da
godt blive lidt småsur, når
jeg drager af sted ud i fjeldet,
fjernt fra mennesker og
tror, at her er jeg den første,
der har sat min fod, indtil
jeg sætter mig i glasskår og
ser plastic flyde allevegne.
Vi må kunne finde ud af at
rydde op. Det koster ingen-
ting at tage vort affald med
hjem. Det koster ingenting
at tage en lærredspose med,
når vi går på indkøb, og det
koster ingenting at aflevere
f. eks. brugte batterier, så de
kan gå videre tU destruktion
på Kommunekemi og ikke
havner på dumpen.
Offentlighed
Det er landsstyrets ansvar
at tage stilling i miljøspørgs-
mål. Det er landsstyret, der
har det overordnede, politi-
ske ansvar for den daglige
drift. Offentligheden har
måske, specielt i sagen om-
kring olieforureningen af
Cirkussøen følt, at der intet
skete i den sag, at landssty-
ret såvel som de embeds-
mænd/k, der forvalter mUjø-
loven, var for tUbageholden-
de.
TU dette siger Karen
Stjemholm:
- Her fra kontoret forsø-
ger vi at give den oriente-
ring, vi kan give, på ethvert
givet tidspunkt. Offentlig-
heden, føler jeg, har krav på
at vide, hvad der sker i de
enkelte sager og jeg mener,
vi imødekommer dette krav
- og det har vi også gjort i
forbindelse med Cirkus-
søen. Vi er tU for befolknin-
gen, ikke omvendt, og vi skal
ikke sidde her og opføre os
som små skrankepaver.
Skal demokratiet virke, er
man nødt tU at have tålmo-
dighed - også selv om man er
en utålmodig sjæl. Ting ta-
ger tid.