Atuagagdliutit - 05.02.1990, Blaðsíða 8

Toqusussaareerput
SOORNGUNAMI sassineq taama angitigisoq
nuannaarutaavoq, qilalukkat tusintit arlalliu-
nerat taaneqarluni. AG-p tallimanngormat al-
laatigisaanisut mattappassuit neqillu Ilulissa-
nut Disko Bugtemilu illoqarfinnut allanut ti-
kiussuunneqarput. Qanittumit ungasissumil-
lu - allaat Uummannap pigisaanit - piniartut
qimussimik pissarsiniaqataajartorsimapput,
tupinnanngilariu siku aagasassaqippat.
Ilaqassaagullimiaasit uparuartuerusuttu-
nik. AG-ip sulisuisa ilaat ippassigami Avan-
naanut aammalu Kalaallit Nunaanni Nammi-
nersomerullutik Oqartussanut tusamiaam-
mat uparuaasut arlaqarsimapput. Sooq neqit
tamarmik atorneqanngillat? Isumalluutissa-
nik atomerluinerunngila piniartut mattas-
siuinnarlutik neqaatalu annersaa sikumt qi-
maannarlugu? Uparuartuerusuttulli arlaan-
naalluunniit aterminik taaseqqusinngilaq - al-
laat Namminersomerusuneersut. Taamaak-
kaangamilumi uparuartuinissaq ajornanngit-
taqaaq. Taakkumi arlaannaataluunniit nam-
mineerluni sassarsuit isiminik takunngilai.
Isomartorsuinissarlu ajomanngittaqaluni.
AG-MI ASSIT TAKUINNARLUGIT sassi-
nermut uparuaaqqajaasut immaqa tupigisas-
saanngikkaluarput. Tassami qilalukkat iner-
lugit pilanneqanngitsut sikumi tamani tamaa-
niipput.
Qanittukkut kalaallit arfanniartamerat
oqallisaavoq, tassani naalakkersuisunut ilaa-
sortaq Kaj Egede aamma KNAPK-p siulittaa-
sua Pavia Nielsen erseqqissunik taakkar-
suipput: Pisassavut sinnernagit pisaqartas-
saagut, tarraqqutsinikkut piniarniartartut sa-
pinngisatsinnik akomusersimaniassavavut.
Tamanna aqqutissatuaammat Kalaallit Nu-
naata silarsuup sinneranit isiginerlugaan-
nginnissaanut. Piniartoq pisami tungaasigut
unneqqaserluttoq piniartupalaajuvoq, siunis-
sami arfanniamermik ajoquseerujussuarsin-
Ukuli sassat arfanniamermi pisanut aker-
liuniutitut atorsinnaanngillat, aammalu nalu-
sut/ingasattajaartullu assit takunerisigut in-
gasaassillutik pilersinnagit, pisariaqarpoq
Kalaallit Nunaanni pinngortitarsuup imaan-
naanngissusia erseqqissassallugu: Sikusior-
tut takussutissiaat isigigutsigu takussavar-
put Disko Bugti tamangajavimmi sapaatit
akunneri marluk sikooreersimasoq. Anner-
saani sikup quppaqannginnera 9/10-uvoq,
sassanillu imaanut sikuunngitsumut kilome-
terit 100-t arlaqarlutik. Qilalukkat sikkussaa-
jartorusaarsimapput anigorsinnaanngisamin-
nik. Taamaalillutik silaannassaarullutik toqo-
rartussanngorlutik.
NALINGINNAASUMIK SASSINERMI pisat
tamavimmik iluaqutissatut 100 pct.-imik
atorneqartarput, taamaattussaavormi. Mas-
sakkulli pisut isigissagutsigik qilukkat tama-
viisa pilassallugit piniartut perifissaqanngil-
lat, tassa qerruttoortittussaavaat, taamalu pi-
lanniameri ajomarsissallutik. Assortugas-
saanngitsorlu tassa qilalukkat qanoq ilioriar-
fissaqaratik toqusussaapput, taamaattumik
piniartut sapinngisaminniik mattannik neqi-
nillu pissarsilertorniamerat ataatsillunniit
uparuassallugu pissutissaqanngilaq. Qimaan-
nakkalli isigiinnarlugit isumalluutinik ator-
nerluinertut isikkoqarsinnaasutut ikkaluar-
tut, taamaattoq takusassat allat tassaassaga-
luarput qilalukkat imaani ipillutik toqunga-
sorpassuit. Aagasammillu takusassaqarfius-
sanngimmat, tamanna uparuartuisut sianigi-
nagu unnuami sinnarluutigissanngilaat. Pis-
sutsilli piviusut assigiiginnarput. Maannali
pinngortitarsuup akisussaaffigisaanik toqo-
rartut pissarsivigaavut: Piniartut aningaasar-
siorput, innuttaasut neqissaqalerput peqqin-
narluartumik aammalu qilalugarpassuit ki-
gaatsumik naalliullutik toqujartornissaminnit
asattuunneqarlutik.
Dødsdømte hvaler
SELVFØLGELIG ER DER begejstring i Dis-
ko Bugten over, at der er sasset med angive-
ligt flere tusinde hvidfisk. Som AG skrev i
fredags, så vælter det ind med mattak og kød
til Ilulissat og de øvrige byer og bygder i
Disko Bugten. Fra fjern og nær - helt oppe fra
Uummannaq distrikt - er fangere kørt på
slæde til stedet for at få del i fangsten, og det
er klart, at isen er blevet rød af det meget
blod, som er flydt.
Der skal imidlertid nok være nogen, der
stiller sig kritisk. Da en AG-reporter forle-
den snakkede med en række folk i Disko
Bugten og i Grønlands Hjemmestyre, så kom
der flere skeptiske bemærkninger. Hvorfor
bliver alt kødet ikke brugt? Er det ikke res-
sourcespild, at nogle fangere kun taget hva-
lernes mattak, men lader store dele af kødet
ligge på isen? Ingen af skeptikerne ville dog
lægge navn til deres udtalelser - end ikke
embedsmænd i hjemmestyret. Så er det jo
også så nemt at være kritisk. Og ingen af
dem havde selv personligt været ude at se
den store sasset. Så er det jo også meget
nemmere at mene en masse.
UMIDDELBART KAN AG’s billeder fra den
store sasset se ud til at bekræfte skeptiker-
nes synspunkter. Der ligger tilsyneladende
hvaler, som ikke er flænset færdigt, på isen.
I den sidste tid har der været debat om den
grønlandske hvalfangst, hvor landsstyremed-
lem Kaj Egede og KNAPK-formand Pavia
Nielsen har lagt en klar og rigtig linie: Vi skal
holde vore kvoter, og vi skal gøre alt for at
forhindre illegal fangst. Det er den eneste
måde, hvorpå Grønland kan sikre internatio-
nal respekt om vores hvalfangst. En fanger,
der snyder med sin fangst, er en dårlig fan-
ger, som på længere sigt truer hele hvalfang-
sten.
Men den aktuelle sasset kan ikke bruges
imod vores fangst, og før nogen flipper ud
over billederne på grund af uvidenhed og/el-
ler romantiske forestillinger, så er det vigtigt
at slå en af naturens - den grønlandske naturs
- barske kendsgerninger fast: Som det frem-
går af iskortet, så var Disko Bugten næsten
100 pct. frossen allerede for to uger siden.
Istætheden er de fleste steder mere en 9/10,
og der er flere hundrede kilometer fra sasse-
ten til åbent vand. Hvalerne er langsomt,
men sikkert blevet fanget af islægget, og de
har ikke en chance for at slippe væk. De er
dømt til at dø af luftmangel eller sult.
UNDER NORMALE OMSTÆNDIGHEDER
bliver nedlagte hvaler udnyttet 100 pct., og
sådan skal det være. Men i den aktuelle
nødsituation er det klart, at fangerne ikke
kan nå at flænse alle hvalerne, før disse er så
stivfrosne, at det er umuligt. Og det er lige så
klart, at eftersom hvalerne under alle om-
stændigheder vil dø, så vil det være direkte
tåbeligt, hvis ikke fangerne udnytter situatio-
nen til at få så meget mattak og kød som
muligt. At der så ligger noget tilbage, det kan
måske for en overfladisk betragtning se ud
som ressourcespild, men alternativet ville
blot være, at hvalerne lå døde i vandet. Det
ville ikke se så blodigt ud, skeptikerne ville
slet ikke opdage det og derfor sove bedre.
Men realiteten ville være helt den samme.
Nu får vi i stedet det bedste ud af den dødeli-
ge fælde, som naturen er eneansvarlig for:
Fangerne får indkomst, befolkningen får næ-
ringsrig mad og mange hvaler slipper for en
lang og pinefuld død.
Kialluunniit ilisimanngilaa qilalukkat qanoq amerlatigisut quppatigut silaan- Ingen ved præc
nassarsioraluartartut. Piniartut ilaat isumaqarput tusintit sinneqartut sassi- islægget rundt c
nerlu pissarsiffiulluaqisoq assimi takusinnaavarput. Mattak KTU-mut tuni- og fangsten veo
saallunikg-mut 50kr.-qarpoq, inuinnamut 70-100kr.-qarluni. billede. Hvalem
forbrugerne for
Ullut 14-t matuma siornatigulli Disko Bugti sikoreersimavoq qilalugarpassuarnut assiisumik,
tamanna Sikunik Alapemaarsuisut takusassiaanni takuneqarsinnaavoq, sikuuneralu annertusi-
artorsimalluni. Bugtip tamarmi sikuunera 8-9/10-uvoq (sikuuneranik takusassiissummi kisitsisit
qulliit). Ataasiakkaani imarnersaqalaarpoq qilalukkat anersaarfigisinnaasaannik, qilalukkalli
imavimmut anngunnissaminnut periariissaqanngivillutik. Massakkut sassivik krydsiligaavoq
immikkoortumi D-mi, taamalu imavimmit ungasinnerpaangajammiilluni.
Allerede for 14 dage siden havde isen i Disko Bugten lukket sig skæbnesvangert for op til liere
tusinde hvidhvaler, sådan som det fremgår af iskortet fra Iscentralen, og siden er istætheden kun
vokset. Hele bugten rundt er istætheden oppe på otte og ni tiendedele (øverste tal i de ovale
beskrivelser af de enkelte felter på iskortet). Kun enkelte steder er der åbninger, hvor hvalerne kan
fa en stakket frist (sasset), men hvalerne har ikke en chance for at nå helt ud i åbent vand. Den
aktuelle sasset er mærket medet kiyds i feltet mærket D - næsten længst m uligt fra åben t vand.