Atuagagdliutit - 12.03.1990, Qupperneq 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 30 1990

Atoqatigiittarneq sammisigu
ILUMOORPOQ qinngasaarinertut immat, pinn-
gitsaaliillutik ameriffiginnissimasut sapaatit
akunnerini marlunni akissarsiassaraluamik
missinginik taamaallaat akiliisitaasarnerat.
Uumoorpoq qinngasaarinertut immat, pinn-
gitsaaliilluni arneriffiginnittamerup Køben-
havnimi atortittartut akikinnerit ilaasa akiisulli
nalilerneqartamera.
Uumoorpoq pinngitsaalineqarsimasumut
qinngasaarinertut immat pinngitsaalisaanermi
aqaguani pinngitsaaliisigisimasani Brugsenimi
naapissappagu, tassami illoqarfinni anginerusu-
ni taamatut pisoqarsinnaasarpoq. Illoqarfinni
mikinerusuni kikkut tamarmik nalusanngilaat
kina pinngitsaaliilluni arneriffiginnissimaner-
soq, taamaattumillu pinngitsaaliisimasut tunu-
arsimaarallartarput. Nuummili illoqarfinnilu an-
ginerusuni pisiniarfimmiittut allat ilisimasann-
gilaat qanoq pisoqarsimanersoq. Immaqa ilua-
qutaassagaluarpoq pinngitsaaliiffiginnissimasut
qingaat aappaluttumik qalipattalersuugaanni,
taava pinerluttulerinermi inatsisip anguniagai
malillugit pinerluuteqarsimasut nunaqqatimin-
nit tamanit nakkutigineqarsinnaalissagaluarput.
Uumoorpoq qinngasaarinertut immat anin-
gaasanik ujajaasimasut aserorterisimasuluun-
niit inoqatiminnik
annersaasimasunit(pinngitsaaliisimasunit) sak-
kortunerusumik pillaatissinneqartarnerat.
NUUMMI ARNAT SULEQATIGIIT eqqorluin-
nartumik iliorput Silarsuarmi Arnat Ulluat
martsip arfineq pingajuat atorlugu eqqun-
ngitsuliortarnerat tamakkua saqqummiukka-
mikkit. Taamaakkaluartorli iliuuserisaat suullu-
anngiginarput. Soorunalimi ajunngikkaluaqaaq
eqqartuussisarnikkut equngassutit uparuartus-
sallugit. Taamaakkaluartorli suulluanngippal-
laarpoq pillaanerulemeq kisiat »aaqqiissutissa-
tut« isigigaanni. Ajornartorsiummi taannaan-
naanngivippoq, pissanganarluinnarsimassagalu-
arporlu Arnat Suleqatigiit kinguaassiuutitigut
pinerluuteqartamermut tunulequtaasartut saq-
qummiunniarsimasuuppatigit eqqartorsima-
suuppatigillu anguterpassuit atoqatigiinnerup
tungaatigut paatsiveerussisarnerannut suut
pissutaanersut nassuiaatigineqarsinnaanersul-
lu. Angutit misigissutsikkut eqqarsartaatsik-
kullu ajornartorsiutigisartagaasa kingunerisar-
tagaat Arnat Suleqatigiit ullut tamaasa takujuar-
tarpaat, taamaattumillu nalunngilaat eqqugaasi-
masut kisimik isumagineqartamerat naam-
manngilluinnartoq.
PINNGITSAALIILLUNI arneriffiginnittarneq
kinguaassiuutitigullu pinerluutaasartut allat
utoqqatsissutissarsiomeqamissaat eqqarsaati-
ginagu kisiannili tamakkununnga tunulequtaa-
sartut nassuiaataasinnaasullu allat paasisinnaa-
lerumallugit kinguaassiuutit pillugit oqallittaria-
qalerpugut - tamanut ammasumik. Kisitsisiti-
gut paasissutissiat aqqutigalugit erseqqissumik
takusinnaavarput ajornartorsiuteqartut amerla-
soorujussuusut, pillaatissiissutaasartullu qa-
norluunniit sakkortutigileraluarpata paasisaria-
qalerparput taamatut ajornartorsiutillit parnaa-
russortuaannarsinnaanngikkigut.
Qularnanngittumik - ilaatigut illakululluni -
oqartoqarumassaaq atoqatigiittanermut tunnga-
sut amigaataanngilluinnartut, aammalu kalaallit
ileqqorigaat atoqatigiittarnermut tunngasut sor-
suakkiuutigisarnagit namminnerlu periaatsitik
naliliisarnertillu malillugit atoqatissarsiortarlu-
tik. Danmarkimi atoqatigiittarnermut tunnga-
sunik sakkortorujussuarmik paqumiginnissi-
maneq qaangemiarlugu ukiorpassuami tama-
nut ammasumik oqallittoqaqqaarsimavoq Ka-
laallit Nunaannili taamatut pisoqarsimanngi-
saannarpoq. »Uagut tamakkununnga tunngasut
paqumiginngilagut«, tamannarpiarlu pissutaal-
luni issittunut ilisimasassarsiortartut allaffim-
miullu ittuutuut Kalaallit Nunaaliarumasorujus-
suusarsimapput. Maannakkulli imaalersimagu-
narpoq kalaallit paqumiginninnginnerat taman-
na paatsuunganermik nalominerujussuarmillu
kinguneqalersimalluni. Minnerunngitsumillu
angutit kisimiittut kiserlorlutillu inuusut misi-
gissutsimikkut paatsiveerusimaanerujussuar-
mik atugaqalersimapput, tassami atoqatigiinneq
misigissutsillu nipangiutiinnameqartarmata
oqaloqatigjissutigineqanngisannarlutillu allaat
anguteqatigiit - imaluunniit amaqatigiit- akor-
nanni.
Immaqaluunniimmi tupinnanngilaq tamakku
ilaatigut sakkortoorujussuarmik qanoq iliuuse-
qamermik ilaatigullu pinerluttuliornermik kin-
guneqartarmata. Atoqatigiinneq, asanninneq,
ningarneq/sangianneq misigissutsillu pillugit
ammasumik, unneqqarissumik piviusorsiortu-
millu oqallinneq immaqa iluaqutaassangaluar-
poq - ajomartorsiutinik paasinninnerulernissa-
mik kinguneqassagaluarpoq.
Debat om sex
SELVFØLGELIG er det provokerende, at en
mand efter fuldbyrdet voldtægt kan slippe med
en lille bøde på et par ugers løn.
Selvfølgelig er det provokerende, at voldtægt
takseres til samme pris som en halvbillig luder i
København.
Selvfølgelig er det provokerende for den
voldtagne, at hun måske dagen efter skal stå i
kø i Brugsen sammen med voldtægtsforbryde-
ren, sådan som det sker i de større byer. I de
mindre byer ved alle, hvem der gør hvad, og
voldtægtsforbryderen skal nok holde sig dis-
kret tilbage den første tid. Men for eksempel i
Nuuk og andre større byer behøver de andre i
butikken ikke ane noget som helst. Måske skul-
le man male alle voldtægtsforbryderes næser
røde, så man kan fastholde kriminallovens for-
udsætninger om, at forbryderen bliver udpeget
lokalt og socialt.
Selvfølgelig er det provokerende, at det kan
give større straf at røve penge eller begå hær-
værk end at udøve vold(tægt) mod et menne-
ske.
ARNAT SULEQATIGIIT i Nuuk har fuldstæn-
dig ret, når man på Kvindernes internationale
Kampdag den 8. marts satte fokus på disse
urimeligheder. Alligevel var protesten lidt fat-
tig. Det er selvfølgelig ok at pege på nogle
oplagte fejl i retssystemet. Men det er fattigt,
når man kun ser øget straf som en »løsning«.
Problemet er betydelig mere komplekst, og det
ville have været spændende, hvis Arnat Suleqa-
tigiit havde gjort blot et forsøg på at gå bag om
de mange seksualforbrydelser og skitseret nog-
le af årsagerne og forklaringerne på, at så man-
ge mænd kokser med deres seksualitet. Hver
dag møder netop Arnat Suleqatigiit konse-
kvenserne af mændenes følelsesmæssige og
psykiske problemer, og det er i det lange løb
ikke nok kun at tage sig af ofrene.
IKKE FOR AT UNDSKYLDE voldtægt og an-
dre seksualforbrydelser, men for at finde frem
til nogle af årsagerne og forklaringerne, så er
det på tide at få gang i en debat om seksualitet -
en offentlig debat. Statistikken viser tydeligt, at
alt for mange har problemer, og uanset hvor
hård straf man indfører, så kan man ikke bure
disse problemer inde.
Nogle vil - med et mere eller mindre svedent
grin - mene, at den seksuelle aktivitet ikke
fejler noget, og traditionelt har det grønlandske
samfund da også haft et både naturligt og afslap-
pet forhold til sex inden for visse givne spille-
regler - inden for en bestemt moral. I modsæt-
ning til Danmark har Grønland ikke skullet
igennem flere årtiers seksualdebat for at bevæ-
ge moralen fra det puritanske til det frigjorte.
Man var »frigjorte«, og det har gjort netop
Grønland meget populært hos alt fra modige
polarforskere til generte kontormænd. Men
meget tyder på, at en fælles grønlandsk moral
er blevet mere og mere forvirret og diffus. Ikke
mindst mange mænd sidder i dag alene og isole-
ret med en følelsesmæssig forvirring, fordi sex
og følelser fortsat er tabu-emner, som aldrig
diskuteres offentligt og i mange tilfælde heller
ikke mand og mand imellem - eller kvinde og
kvinde imellem.
Egentlig er det ikke mærkeligt, hvis det kan
føre til panikhandlinger og forbrydelser. En
åben, ærlig og kontant offentlig debat om sex,
kærlighed, jalousi, følelser kan måske være
med til at tage trykket - ud af frustrationerne.
Arnarpassuit
»Kisitsissummi« arnat angutillu Kalaallit
Nunaanniittut sammineqarput
Kalaallit Nunaanni an-
gutit arn anit amerla-
nerujussuupput. Sila-
siorfeqarfinni statio-
ninilu allani arnat tak-
orn artaapput - ataasi-
akkaani allaat assii-
taaginnartarlutik.
Akuleriinneri illo-
qarfinni nunaqarfinni-
lu ajunnginneruvoq,
angutilli amerlanerup-
put.
Angutit amerlarneru-
neri inunngomermit aal-
laaveqarpoq. Nukappiaq-
qat inunngortartut nivi-
arsiaqqanit procentia-
lunnguanik amerlanerup-
put, nikinganerulemeri-
nulli annermik angutit ti-
kerarnerat arnalli aalla-
rarnerat pissutaavoq.
Inuit Kalaallit Nunaan-
niinngitsoq inunngorsi-
masut 1. januar 1989-imi
illoqarfinni nunaqarfinni-
lu katillutik angutit
5.650-upput arnallu
2.648-llutik, angutit mar-
loriaammik amerlanerul-
lutik. Tikerartut angutit
suliannaavinik suliaqar-
tarput, soorlu illuliorti-
ternerni allanillu sanaar-
tomerni, tamannalu an-
gutit amerlanerunerinut
takussutinut ilaavoq.
Innuttaasut kalaallit
23.160-it angutaapput
22.255-illu arnaallutik.
Tassalu angutit 4 procen-
timik amerlanerullutik.
Illoqarfinni nunaqar-
finnilu innuttaasunit an-
gutit 16 procentimik
amerlanerupput arnanut
naleqqiuUutik imaluun-
niit allatut oqaatigalugu,
angutit 116-iugaangata
arnat 100-uusarlutik ima-
luunniit angutit 100-uu-
gaangata arnat 86-iusar-
lutik.
Aappaqalersarnermut
atatiUugu annermik 20-
nik 59-inut ukiullit soqu-
tiginarput. Taama ukiu-
linni angutit 125-iusut ar-
nat 100-uusarput, ima-
luunniit arnat 79-iuppata
angutit 100-uussapput.
Ukiutigut assigiinngis-
sutit 1989-imi annerto-
qaat. Illoqarfinni angutit
40-nit 44-nut ukiullit
amerlanersaaUutik tassa
angutit 160-iugaangata
arnat 100-uusarlutik,
massali 20-nit 24-nut
ukiullit angutit taamaal-
laat 111-ullutik, arnat 100-
uugaangata.
Ukiutigut 55-init 64-
inut ukiullit illoqarfinni
naligiiginnangajapput, ki-
sianni ukioqqortunerni
arnat amerlanerujar tor-
tar put utoqqaliartorneq
malillugu.
Kalaallit illoqarfinni
angutit 20-nit 59-inut
ukiullit amerlanerussu-
taat 4 procentiuvoq. Assi-
giinngissulli 10 procentiu-
voq 30-nit 34-nut ukiulin-
ni aammalu 44-nit 49-nut
ukiulinni. Nassuiaat tas-
saasinnaavoq arnat aal-
lartartut tikittartunit
amerlanerunerat.
Nunaqarfinni amat
aamma ikinnempput. 25-
nit 49-nut ukiulinni amat
75-iusarput angutit 100-
uugaangata. Nassuiaat
tassaagunarpoq aamma
arnat amerlasuut aalla-
rartarnerat.
Taamaalilluni illoqar-
finni arnat ikinneruneri-
nut pissutaavoq angutit
tikerarnerat aammalu nu-
naqarfinni arnat ikinne-
mnerinut pissutaalluni
arnat aaUarartarnerat.
Nuummi qaUunaarpas-
suit eqqarsaatigalugit ili-
magineqarsinnaagaluar-
poq arnat illoqarfimmi as-
sut ikinnerunissaat, taa-
maanngilarli. Tassani ar-
nat angutillu nikinganeri-
ni agguaqatigiissillugu il-
loqarfinni nunaqarfinnilu
pissutsinut assingupput.
Tamanna kalaallini amat
5-6 procentimik amerla-
nerunerannik pissuteqar-
poq.
f'v55r T...............i Ti,i,i,. i.hSf!M„',„T„,j',X*;fiiK„i,, JjLiXJLi.Ef «.*-*»
>; ttt<|....................r'TTTTO'.........|ii,',“r,|,"T.^"r^rppi..............i.........v

..............
'IS'.......
"Sollo1
"W..t
.....BgT—
Kvinder som seværdighed
»Regnestokken« funderer over antallet
af kvinder og mænd i Grønland
Der er i Grønland man-
ge flere mænd end
kvinder. På vejrstatio-
ner og andre stationer
er kvinder seværdighe-
der - ja enkelte steder
må man nøjes med bil-
leder.
Balancen er bedre i
byer og bygder, men
mændene er i klart
flertal.
Mandeoverskuddet
starter fra fødslen. Der fø-
des få procent flere drenge
end piger, men årsagen til
uligevægten er hovedsa-
gelig den store indvan-
dring af mænd og en ud-
vandring af kvinder.
Blandt personer født
uden for Grønland var der
1. januar 1989 i byer og
bygder i alt 5.650 mænd
og 2.648 kvinder, altså
mere end dobbelt så man-
ge mænd. Mange af de
indvandrede er beskæfti-
get i mandefag, f. eks. byg-
ge- og anlægsvirksomhed,
og det forklarer i hvert
fald delvist, at mændene
dominerer.
Af den grønlandske be-
folkning var 23.160 mænd
og 22.255 kvinder. Det vil
sige 4 procent flere mænd.
Af samtlige indbyggere i
byer og bygder var der 16
procent flere mænd end
kvinder eller sagt med an-
dre ord, var der 116 mænd
pr. 100 kvinder eUer om-
vendt var der for hver 100
mænd 86 kvinder.
Går man i giftetanker
eller lignende, er det vel
især aldersgruppen 20 til
59 år, der har interesse.
Der var 125 mænd pr. 100
kvinder i den alder, eller
79 kvinder pr. 100 mænd.
Der var stor forskel i
skævheden meflem de-for-
skellige aldersgrupper i
1989. I byerne var over-
vægten af mænd størst i
aldersgruppen 40 til 44 år,
nemlig 160 mænd pr. 100
kvinder, men i alderen fra
20 til 24 år kun 111 mænd i
forhold til 100 kvinder.
I aldersgruppen 55 til
64 år var der i byerne næ-
sten lige mange kvinder
og mænd, men blandt de
ældre skifter flertallet til
et kvindeoverskud, der
vokser, jo højere man
kommer op i alder.
Blandt den grønlandske
befolkning i byerne er
flertallet af mænd i alde-
ren 20 til 59 år på knap 4
procent. Forskellen var
dog på 10 procent i alders-
grupperne 30 til 34 år og
44 til 49 år. Forklaringen
må være, at der er ud-
vandret flere kvinder, end
der er indvandret.
Der er også kvindeun-
derskud i bygderne. I al-
dersgruppen 25 til 49 år
var der 75 kvinder pr. 100
mænd. Det kan kun for-
klares med en forholdsvis
stor fravandring af kvin-
der.
Der er altså kvindeun-
derskud i byerne på grund
af tilvandring af mænd og
kvindeunderskud i byg-
derne på grund af fravan-
dring af kvinder.
Da der bor forholdsvis
mange danskere i Nuuk,
skulle man forvente, at
kvinderne var i stærkt
mindretal i byen, men det
er ikke tilfældet. Forhol-
det kvinder/mænd svarer
nogenlunde til gennem-
snittet for byer og bygder.
Det skyldes, at der i den
grønlandske befolkning er
overskud af kvinder på 5-
6 procent.