Atuagagdliutit - 14.03.1990, Side 8

ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
31 1990

OQALLINNEQ - DEBAT
ISUMMAT SAQQUMMIUGUK - SKRIV DIN MENING TIL AG
Stop snakken
Af: Carl Reinhold Jeppson, Qasigiannguit
Man skal holde op nu med at
snakke om spiritus og opret-
te det ene spiritusudvalg ef-
ter det andet, med det resul-
tat til følge: Vi drikker for
meget i Grønland, det har vi
læst i aviserne og hørt man-
ge gange i radioen i adskilli-
ge år.
Vi har nu haft syv drab i
Narsaq - et drab i Paamiut -
et drab i Ilulissat, og mens
jeg skriver er der forsøgt et
drab i Aasiaat. Altsammen i
januar og februar måneder.
Hvis man går 23 år tilbage i
tiden, drak kvinder mellem
28 år og 70 år meget lidt
spiritus.
Hvis man tænker på i dag,
hvor vi skriver 1990, så er
deres forbrug af spiritus ste-
get enormt siden 1966.
I forbindelse med spiritus
hører vi kun om de grove
tilfælde, som tyveri, ind-
brud, voldtægt og drab i ra-
dioen. Hvad med journaler-
ne fra sygehusene. Her tæn-
ker jeg på øjenskader, kæbe-
brud, flækket læber, tænder
slået ud samt hjernerystel-
ser mv., hvor spiritus var
hovedårsagen.
Vi må heller ikke glemme
de mange skibs- og især båd-
ulykker, som har med spiri-
tus at gøre.
Når der har været en
ulykke, siger man sjældent i
radioen og aviser, at spiritus
var den egentlige årsag til
ulykken.Jeg kan ikke forstå
denne tavshed.
Jeg har arbejdet og set
mange gange i nogle bygder,
at man går om bord i en jolle
i dårligt vejr, enormt beru-
set og drikker videre om
bord, mens man sejler til en
anden by for at feste videre,
hvis man når så langt.
Nogle landspolitikere si-
ger, at de kan styre deres
spiritusforbrug. Det er jeg
ikke så sikker på. Vi er jo
nok mange, som selv har
hørt dem i radioen, hvor
man ikke kan påstå, at det
var dårlig lydforbindelse,
men istedet var en landspo-
litiker, som var mere eller
mindre beruset. Jeg forstår
så ikke, hvorfor vedkom-
mende lod sig interviewe
den dag. Vi er jo ikke så nai-
ve og dumme, at vi ikke kan
høre det.
Vi har haft en ratione-
ringsordning, som jeg synes
var god nok i sig selv.
Den bestod af 72 point,
hvor ens navn og adresse
samt ens personnummer
stod øverst på arket. Det var
så meningen, at når man
skulle købe spiritus skulle,
ens navn og adresse samt
personnummer sidde sam-
men med pointene, for at
man i det hele taget kunne
købe spiritus.
Efter en kort tid kunne
man bare købe spiritus ved
kun at vise point, uden
navn, adresse samt person-
nummer, og det var det der
var med til at gøre ordnin-
gen dårlig og starte sort-
børshandelen.
Hverken butikkerne eller
KNI ville håndhæve denne
ordning, man gad simpelt-
hen ikke have alt det be-
svær, og alle instanser så ba-
re til uden at gøre noget.
Det positive ved ordnin-
gen var, at man fik placeret
de urolige dage og aftener,
på alle ugens syv dage, iste-
det for som tidligere på fre-
dage og lørdage, hvor byerne
stod på den anden ende, og
politiet havde nok at se til, ja
de stod simpelthen magtes-
løse.
Det negative ved ordnin-
gen var nok, at når unge
mennesker fyldte 18 år kun-
ne de få deres første point,
og mange kom så til at sma-
ge spiritus for første gang,
men der kunne man jo godt
have lavet en ordning, for-
stået på den måde, at de,
som ikke ville bruge deres
point, kunne man have præ-
mieret med et pengebeløb i
stedet, det kunne samfun-
det nok have båret.
Med hensyn til sortbørs-
handelen, var det jo nok de
mennesker, som ikke drak
spiritus, eller som stod i en
alkoholfri forening, som var
de værste til at drive denne
forretning.
Man vidste som regel
hvem de var, og dem kunne
man så bare havde hængt ud
i det lokale TV, så tror jeg
det havde stoppet af sig selv.
Hver gang Grønlands
Hjemmestyre går ind i en
spiritusbehandling, siger
man nej til total stop, for
indførelse af spiritus i Grøn-
land, på det grundlag, at
man mister de mange penge
som afgifterne, giver til
hjemmestyrets kasse, men
det er jo noget rigtig slud-
der, pengene er jo i omløb,
man må jo så bare lægge af-
gifterne over på andre for-
brugsvarer, samtidig sparer
man enorme penge på syge-
husvæsenet - politi - social-
væsenet og meget mere.
Både kommunalpolitikere
og hjemmestyrepolitikere
har haft rejser til Færøerne
for at se på deres spiritus-
ordning. Indtil nu har man
bare snakket om, at man sy-
nes at denne ordning er god,
hvorfor så ikke indføre den-
ne ordning i Grønland nu,
også stop snakken.
Jeg har selvfølgelig selv et
forslag til løsning af spiri-
tusproblemet i Grønland.
Jeg har ikke noget imod
en form for rationeringsord-
ning, men den skal håndhæ-
ves af alle. Men væk med det
stærke øl og spiritus, lad os
nøjes med øl og tre-fire slags
gode vine.
Vi ved jo at mange menne-
sker blander stærkt spiritus
med vin - den med tyren
sammen, andre drikker en
hel del øl, går til fest og står
simpelthen og drikker ren
spiritus af en flaske. I løbet
af kort tid går spiritussen
direkte til hjernen, og de an-
er overhovedet ikke, hvad de
foretager sig.
Til slut - jeg har nu selv
været i Grønland i 24 år, jeg
er grønlandsk gift, har tre
dobbeltsprogede børn, de to
er nybagte studenter, og den
tredje går på gymnasium.
Jeg holder selv uendelig
meget af Grønland og den
grønlandske befolkning og
har aldrig nogensinde for-
trudt, at jeg i sin tid kom til
Grønland.
I den tid vi er inde i nu,
hvor der bliver skrevet me-
get om Grønland i aviserne
især danske aviser, kan den
danske befolkning lære me-
get at det grønlandske folk,
men hvis vi i Grønland ikke
snarest gør noget ved den
gift, som er kommet ind i
landet, spiritussen, er jeg
bange for at et stort og et
stolt folk vil gå til grunde -
man må jo heller ikke glem-
me AIDS.
Vi har haft sangens år -
børnenes år i Grønland.
Lad os nu i 1990 gå ind i
spiritussens år, og få gjort
noget ved det, i stedet for at
hele tiden at snakke om det.
Siumuts demokrati
kan ikke bruges
Af Josef Motzfeldt, Nuuk
I sin tid blev LA vraget som
koalitionspartner, angive-
ligt for for store opfattelses-
forskelle mellem Siumut og
IA i spørgsmå om NATO og
amerikanske militærsin-
stallationer herhjemme.
Med partiets tilsyneladen-
de store interne samarbejds-
problemer, har Siumut dis-
kvalificeret sig som ansvar-
ligt landsstyreparti.
Som ventet har starten af
halvfemserne givet anled-
ning til diverse programer-
klæringer for det nye årti.
Territoriale stridigheder,
kompentencestridigheder
om man vil, inden for det
regerende parti skal dog ik-
ke have lov til at forplumre
debatten.
Det grønlandske folk er
ikke privatanliggende for
hverken Jonathan Motz-
feldt eller Lars Emil Johan-
sen.
Inuit Ataqatigiit har igen-
nem de første 10 år med
hjemmestyret arbejde for
involvering af befolkningen
i udformningen af et demo-
kratisk samfund, ikke alene
omkring diverse valg til de
politiske forsamlinger, men
i lige så stort omfang i vores
politiske forsamlinger og i
8ELV DEN MINDSTE GAR
I JYSK SENGETØJ HVOR
DET ER LIDT BILLIGERE!!!
Pusleborde
Gå-stole
Baby-lift
Babysenge
Barnesenge
Sengesæt
Vugge-køreposer
Dyner og Puder
Klapvogne
Barnevogne
Kom og se - der er
kort sagt alt til Baby
SØNDAGS TILBUD
3 flotte Reoler
sælges til stærk
nedsatte priser.
Hvem kommer først
HUSKVI HAR ÅBEN
HVER SØNDAG FRA
13.00-17.00
Luxus barneseng
Virkelig solid og gennemført
kvalitet. Str. 60x110 cm.
Massiv fyr med
hvidlakerede gavle.
Bunden kan reguleres i højden.
UK ROLIG MONTERING*« t
WVlill V INDUSTRIVEJ 7 • TLF25233»BOX78*
• 3900 NUUK
lige så stort omfang i vores
hverdag. Inuit Ataqatigiit er
på det rene med, at demo-
krati er baseret på de brede
massers medindflydelse på
alle niveauer.
Vi har derfor kæmpet
mod de kræfter blandt de
andre politiske partier, som
arbejder for nedlæggelse af
forskellige råd og udvalg,
som oprindeligt var nedsat
for at sikre befolkningens
ret til at være med til opbyg-
ning af samfundet.
Men Siumut med Atassut
som sikkerhed betragter al-
koholråd, landslærerråd, er-
hversuddannelsesråd o.a.
mere og mere som besværli-
ge kværulanter, som de ikke
har kontrol over.
Efter således at have skidt
på disse demokratiske prin-
cipper råber de nu op om, at
vi skal bruge 90-erne til at
lære at håndtere demokrati-
et.
I løbet af hjemmestyrets
første 10 år har Siumut
blandt andet været kende-
tegnet ved offentlige hæng-
ninger af den enkelte borger
eller organisation, som for-
søger at give udtryk for en
anden opfattelse af tingene
end Siumut-toppens.
Udfald mod den frie pres-
se, udfald mod KNAPK da
organisationen forsøgte at
give dens mening til kende
om vægtningen af udnyttel-
sen af såvel levende som mi-
neralske rigdomme, udfald
mod de folkelige kræfter
mod det nu åbenbart skrin-
lagte Sarfartoq projekt
m.m..
Først fortæller de os om,
at vi ikke skal blande os, for
siden at tilbyde os oplæring i
hvordan vi skal bruge demo-
kratiet. Det stinker for me-
get af totalitære metoder.
Igennem den seneste tids
presseomtaler stopfodres
befolkningen med store op-
fattelsesforskelle blandt
Siumuts landsstyremedlem-
mer og partiformand.
Siumut, som har to re-
præsentanter i Fællesrådet
for mineralske råstoffer og
som bestrider formandspo-
sten i rådet, optræder nu of-
fentligt som alt anden end
massiv politisk organisa-
tion.
Samfundet skal ikke finde
sig i, at de enkelte repræsen-
tanter for det regerende par-
ti åbenbart optræder uden
mandat og efter eget for-
godtbefindende.
Eksempel: Ikke så snart
Siumuts repræsentanter i
Fællesrådet har givet deres
mening til kende, kommer
dets formand med sin tilsy-
neladende private mening
om tingene. Er det folkets
interesse, at vort land præ-
senteres internationalt som
en anden bananrepublik?
Josef Motzfeldt-ip mianersoqqussutigaa Siumup demokra-
timik ingerlatsinera.
Josef Motzfeldt advarer mod Siumuts form for
demokrati. (Foto: Lil)