Atuagagdliutit - 18.05.1990, Qupperneq 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 56 1990
'esæz&mtmmsmmmmmmmmmmmmmmMmmsmsiimtømmmm&immmmmmmmmmimi
Ministerip angalaarnissaa
INATSISINIK atortitsinermut ministeri Hans
Engel] aasaru Nuummut tikippat Kalaallit Nu-
naanni inatsisilerinikkut isumannaatsuunissaq
eqqarsaatigalugu naalakkersuisut ministeri im-
mikkut ittunik sammisassaqartittariaqaraluar-
paat. Tunngaviusumik oqaluuserisassarpassuit
saniatigut naalakkersuisut ministerimik oqalo-
qatiginnissutigissavaat - pinerluttulerinermut
inatsit, pinerluuteqarsimasunik isumaginnin-
neq, pinerluuteqarsimasunik isertitsisarfiit, po-
liteeqarfinni isertitsigallartarfiit, Herstedvester
il.il. - pisarnertullu nerersuaqatigiinnerit sania-
tigut aammattaaq pisarnertut politiit angallataat
»Sisak« atorlugu Nuup Kangerluanut angalaa-
rumaarput, uffa Nuummi unnukkut inuunermut
»takomariartiinnallarunikku. Tusagassiortitsia-
lassuunikuugami Hans Engell-ip soqunniutigi-
navianngikkaluarpaa pissusiviusut qanoq ittuu-
nersut nammineerluni takullugilluunniit tipi-
siussagaluarunigit.
Naalakkersuisoqarfiup biilinik ilisariuminar-
tunik, politiinik ingiallortilinnik angallateqina-
gu. Illoqarfimmi pissutsinik ilisimasaqarluartu-
nik ilaqartillugu imerniartarfiit matulemerini
isertinneqarli matuppatalu silataani qanoq pi-
sartunik takunnitsillugu. Tamatumalu kingorna
unnuaq naallugu politeeqarfimmi suleqataatin-
neqarli politiilluunniit biiliinut nakkutilliillutik
angalaartunut ilaatinneqarli.
IMAANNGILAQ inatsisinik atortitsinermut mi-
nisterip pinerlineqarnissaa kissaatigigipput.
Aammami siunnersuutiginngilarput inatsisinik
atortitsinermut qullerpaartaasoq nakkutilliisu-
tut angalaassasoq. Siunnersuutiginiarippulliuna
inatsisinik atortitsinermut ministerimut paasi-
tinneqassasoq politiit inatsisinik atortitsiniaa-
nerminni torersaartitsiniaanerminnilu atortus-
satigut sulisussatigullu taama sipaarfigineqarti-
gincrata inatsisinik atortitsiniarnermut qanoq
ulorianaateqarfiginera inatsisinik atortitsiner-
mut ministerip nammineerluni malugissagaa,
tamannami paasineqarsinnaanngilaq pisortati-
goortumik ataatsimiittaqattaarnikkut pisortati-
goortumillu nerersuartaqattaarnikkut.
INATSISINIK atortitsinermut ministereqarfiup
soorunalimi nalunngilluinnarpaa ajornartorsiu-
tcqartoq. Nalunngilluinnarpaa isertitsisarfiutit-
ta ilaat Amerikami qiterlermiittuugalurunik
Amnesti Intemationalimit sakkortoorujussuar-
mik isornartorsiorneqassagaluartut. Aamma
nalunngilaat kalaallit politiinngortut ilarpassuit
erngiinnarluinnangajak soraartartut, politiillu
ikingaarmata allaat illoqarfinni tamangajanni aq-
qusinemi angallannikkut unioqqutitsisut, tillit-
tut, angerlarsimaffinni eqqissiviilliortitsisut an-
nersaasullu ilaatigut imminiiginnameqartalersi-
masut.
Tamakku qanoq iliuuseqarfigineqartanngin-
nerannut aningaasat peqqutaapput. Kalaallit po-
litiit akissarsiaat amerlineqarsinnaanngillat,
taamaattoqassagaluarpanngooq Danmarkimi
politiit tamarmik akissarsiatik amerleqqussam-
matigit. Taamaalippallu aamma taava Danmark-
imi atorfillit akissarsiakitsorpassuit akissarsia-
tik amerleqqulissammatigit. Isertitsisarfiit ilu-
arsaannissaannut akissaqannginnerarput naala-
gaffimmi pisariaqartitat siulliunneqartariaqar-
mata aammalu aningaasa taamaallaat Folketin-
gimiit pineqartarmata. Taamaattuartuartuarput.
Nassuiaatissarpassuit. Immaqa uffa soquti-
ginngivilluta - ungaseqigattami. Ilumoortorli
unaavoq, inatsit eqqortumik atortitaanerannik
upperinninneq ullut tamangajaasa Kalaallit Nu-
naanni aseroriartortuarpoq.
AAQQIISSUTAASINNAAGALUARPOQ nam-
minersornerullutik oqartussat inatsisinik ator-
titsineq immaqaluunniit politeeqarneq kisiat ti-
gusinnaasuuppassuk. Tamanna pissusissamiso-
orsorinaraluarpoq. Piffissarmi ungasinnerusoq
eqqarsaatigalugu eqqortuusinnaanngilaq nunat-
sinni ineriartomeq Inatsisartut aalajangiiffigi-
sassappassuk illutungaatigullu inatsisit eqqor-
tinneqarnissaat Danmarkip akisussaaffigigaa.
Soorunalimi inuiaqatigiinni kalaallisut sukkati-
gisumik ineriartortuni pissanganartunik piso-
qartartussaavoq. Neriunarporli qaartartumeeri-
soqannginnerani qallunaat naalakkersuisuisa
paasiumaaraat politiit, ullut tamaasa ajornartor-
siutinik naapitaqartartut, taamalu inuiaqatigiit
nalorninartorsiornerannik pilersitseqataasut
perlersiinnarsinnaanngikkitik.
Aaqqiissutaasinnaasoq alla tassaavoq, inatsi-
sinik atortitsinermut ministerip qallunaat naa-
lakkersuisui qularunnaarsissinnaasuuppagit,
qallunaat politeeqartitsisuuginnamissaannut
tunngavissaq tassaasoq akisussaaffimmik paa-
sinnillunilu politiit Kalallit Nunaanni suliassa-
minnik eqqortumik naammassinnissinnaaler-
nissaannut naammaginartumik tunngavissiinis-
saq.
Udflugt til justitsministeren
NÅR JUSTITSMINISTER Hans Engell til som-
mer kommer til Nuuk, så bør landsstyret på
vegne af retssikkerheden i det grønlandske
samfund lave et særligt program for ministeren.
Ud over de mange principielle sager, landssty-
ret skal forhandle med ministeren om - krimi-
nalloven, kriminalforsorgen, anstalterne, de-
tentionerne, Herstedvester m.m. - og ud over
de sædvanlige officielle middage og den obliga-
toriske udflugt med politikutteren »Sisak« i
Godthåbsfjorden, så bør man arrangere en »tu-
ristudflugt« i Nuuks natteliv. Som gammel - og
god - journalist vil det næppe være Hans Engell
fremmed at snuse lidt rundt, diskret og ano-
nymt, for at få en personlig oplevelse af, hvor-
dan virkeligheden egentlig ser ud.
Det skal ikke være en beskyttet tur med
officielle biler, let genkendelige landsstyremed-
lemmer og lokale politibetjente. Det skal være
en helt uofficiel tur med lokalkendt guide på
byens værtshuse en aften i weekenden lige før
lukketid og med efterfølgende frisk luft foran
værtshusene lige efter lukketid. Derefter bør
resten af natten tilbringes på politistationen,
eventuelt suppleret med et par ture i en af
patruljevognene.
IDEEN ER IKKE, at justitsministeren skal ha-
ve en på hovedet. Ideen er heller ikke, at den
øverste ansvarlige for retssikkerheden skal ud
og kontrollere noget som helst. Ideen er ude-
lukkende, at justitsministeren skal få en for-
nemmelse af, hvor farligt det er for retssikker-
heden, at politiets ikke har de nødvendige res-
sourcer til at opretholde lov og orden i et rime-
ligt omfang, og det får man ikke rigtig nogen
fornemmelse af ved officielle møder og officielle
middage.
JUSTITSMINISTERIET er naturligvis fuld-
stændig klar over, at der er problemer. Man ved
selvfølgelig godt, at nogle af vore detentioner
ville give anledning til voldsom kritik fra Amne-
sti International, hvis de lå i for eksempel latina-
merikanske lande. Man ved selvfølgelig også
godt, at de grønlandske betjente forlader korp-
set næsten lige så hurtigt som de er uddannet,
og at politiet har så lille kapacitet, så man i
næsten alle byer ofte må undlade at gribe ind
over for overtrædelser af færdselsloven, tyveri-
er, husspetakler og slagsmål.
Når man ikke gør noget ved det, så skyldes
det penge. Man mener ikke, man kan give de
grønlandske betjente mere i løn, for så vil alle
betjente i Danmark kræve mere i løn. Ja så vil
masser af lavt betalte danske tjenestemænd i
Danmark kræve mere i løn. Man mener ikke,
man kan ordne detentioner, fordi man skal prio-
ritere mange behov i riget og man har kun få
penge fra Folketinget. Og så videre. Og så vide-
re.
Forklaringer er der nok af. Og måske er man
ligeglad - det er jo så langt væk. Men det ændrer
ikke ved den kendsgerning, at tilliden til retssy-
stemet næsten hver dag lider knæk i Grønland.
EN LØSNING kan være at hjemmestyret stiller
krav om at overtage retssystemet eller i hvert
fald politiet. Det vil være yderst nærliggende.
På langt sigt er det uholdbart, at Landstinget
kan afgøre landets udvikling, men at det er
Danmark, der skal afgøre, om man vil sikre, at
lovene overholdes. Naturligvis er der spændin-
ger i et samfund, der udvikler sig så hurtigt som
det grønlandske. Det skulle nødig være en bom-
be under udviklingen, at den danske regering
bare vælger at udsulte det politi, der hver dag
møder problemerne, og på den måde skaber
usikkerhed i samfundet.
En anden løsning er, at justitsministeren får
overbevist sin regering om, at forudsætningen
for fortsat dansk politimyndighed er, at man
lever op til sit ansvar og sikrer politiet en rime-
lig mulighed for at løse sine opgaver i det grøn-
landske samfund.

Politiit suliassatik
artulerpaat
Inuit tunniutiinnalerput, Kalaallit Nunaanni politiit
peqatigiiffianni aningaaserisuusoq Bjørn Holm oqarpoq
NUUK(RS) - Ullumikkut
oqartariaqarpugut suli-
assagut naammassisin-
naujunnaarsimagigut.
Suliassat aninginerusut
kisiisa pisariaqarner-
paaginnakkut misissuif-
figisinnaasarpagut, kisi-
annili tillinniamerit an-
nikinnerusut misissuiffi-
gilluarnissaannut piffis-
saarussimavugut. Suli-
sussaqannginnatta. Suli-
assat qangaanerusoq
missorluartaraluakka-
gut ullumikkut assassaa-
rullugit toqquinnartar-
pagut.
Kalaallit Nunaanni politi-
it peqatigiiffianni aningaa-
serisuusoq Bjørn Holm
oqarpoq, nangillunilu:
Kalaallit Nunaanni politi-
it ullumikkut ima ikitsigaat
allaat oqartariaqalersimal-
luta suliassagut naammas-
sisinnaajunnaarsimagigut.
Sulisuugaluit suliassamin-
nut malinnaasinnaajunnaa-
ramik soraarinnartarput.
Bjørn Holm oqaluttuar-
poq, Nuummi politiit 13
aamma 15-it akornanniittut
pigaartooqataasartut. Qa-
nittukkut misissuinikkut
paasineqarsimavoq politee-
qarfik pigaartoqarnerup
tunngaatigut naammagi-
nartumik ingerlassasuppat
politiit ikinnerpaamik 24-
iusariaqaraluartut.
- Nuummi politeeqarfim-
mi sulisuusut ulapittuartar-
put sulinngiffeqartarnatil-
lu, Bjørn Holm nangippoq.
Maannakkorpiaq suliffissa-
nik ullunik 200-inik kingu-
aattooqqavugut, tassalu pif-
fissaq sulinngiffeqarfissaq
qanilliar tu lerluni.
Nuummiinnaanngitsoq
sulisussanik amigaateqar-
pugut. Sinerissamissaaq
atorfinittaraluartut uninn-
gatikkuminaatsorujussuu-
sarput.
- Politiilli soraarartarne-
rannut sulisussanik ami-
gaateqarneq kisimi peqqu-
taasanngilaq, Bjørn Holm
erseqqissaavoq. Aammami
akissarsialuttorujussuuvu-
gut, aammalu tikisitat nu-
naqavissullu akissarsiaasa
assigiinnginnerujussuat
pissutaalluni politiit nuna-
qavissut ilarpassui soraa-
ginnarumallertarput. Suliat
assigiit assigiimmik akiler-
neqarnissaat piumasarisar-
paat, ullumikkummi akis-
sarsiat ukiumut 30.000 kr-it
50.000 kr-illu missinginik
assigiinngissuseqarout. Ti-
kisitallu sapaatip akunnera-
nut nalunaaquttat akunne-
rini 38-iinnarni sulisarput
nunaqavissullu nalunaaqut-
tat akunnerini 40-ni sulisar-
lutik.
Akissarsiat assigiinngin-
nerat Kalaallit Nunaanni
politiit peqatigiiffiata ukior-
passuanngortuni aaqqinni-
arsimagaluarpaa, mannali
tikillugu iluatsitsisimanngi-
laq. Kalaallit ajornartorsiu-
taat Dansk Politiforbundi-
mi paasineqarpallaartann-
gillat, tamannarpiarluuna
pissutaalluni Kalaallit Nu-
naanni politiit peqatigiiffia-
ta junimi ataatsimeersuar-
nissaanut oqaluuserisassa-
tut siunnersuutigineqarsi-
masoq Kalaallit Nunaanni
politiit peqatigiiffiata Dansk
Politiforbundimi ilaasortaa-
junnaarnissaa.
Politiet magter ikke
længere opgaven
Folk er ved at give op siger kasserer i Grønlands
Politiforening, Bjørn Holm
NUUK(RS) - Vi må i dag
sige, at vi faktisk ikke
længere magter opga-
ven. Det bliver til den
mest nødvendige efter-
forskning i større sager,
men efterforskning i f.
eks. mindre tyverisager
finder ikke længere sted.
Der er ikke mandskab til
det. Vi henlægger i dag
sager, som vi tidligere
ville have efterforsket,
men i dag er der ikke tid
til det.
Det siger kasserer i Grøn-
lands Politiforening, Bjørn
Holm, og han fortsætter:
- Politiet i Grønland er un-
derbemandet i en sådan
grad, så vi i dag må sige, at vi
ikke længere magter opga-
ven. Folk er ved at give op,
og flugten fra politiet fort-
sætter.
Bjørn Holm oplyser, at
der i Nuuk er mellem 13 og
15 politifolk, der indgår i
vagterne. En undersøgelse
foretaget for nogen tid siden
viser, at stationen, for at
kunne fungere ordentligt og
have en rimelig bemanding
på vagterne, skal have mini-
mum 24 politifolk ansat.
- De, der er tilknyttet sta-
tionen i Nuuk, knokler og
får ikke deres fridage, fort-
sætter Bjørn Holm. I øje-
blikket har de 200 fridage til
gode, og ferietiden nærmer
sig.
Det er ikke kun i Nuuk,
der er store problemer med
bemandingen. Mange steder
på kysten er den også gal, og
der er problemer med at hol-
de på folk.
- Men det er ikke kun be-
mandingssituationen der
gør, at folk forlader politiet,
understreger Bjørn Holm.
Vi får for lidt i løn, og den
forskel, der er på hjemmehø-
rende og tilkaldtes løn er og-
så en af årsagerne til, at de
hjemmehørende • politifolk
kører sur i det. De forlanger
lige løn for lige arbejde, og
det får de ikke i dag, hvor
lønforskellen, når alt regnes
med, på årsbasis udgør mel-
lem 30.000 og 50.000 kr.
Hertil kommer, at de til-
kaldte har en arbejdsuge på
38 timer, hvor en hjemme-
hørende har 40 timer.
Lønforskellen er et pro-
blem, som Grønlands Politi-
forening har forsøgt at la
løst i årevis, men indtil nu
uden resultat. De har ikke
mødt den store forståelse
for de grønlandske proble-
mer i Dansk Politiforbund,
og det er da også på denne
baggrund, at der til general-
forsamlingen i Grønlands
Politiforening i juni er indlø-
bet forslag om, at Grønlands
Politiforening melder sig ud
af Dansk Politiforbund.
30 dage
MANIITSOQ - En 23-årig
mand, der i marts blev dømt
til tilsyn ved kredsretten i
Maniitsoq, har ikke kunnet
holde sig i skindet. •
Manden begik hærværk
og kom endnu engang for
retten, der idømte ham 30
dage på anstalt.
GENERATORAHUEG
Pedershaab
A
Pedershaab Maskinfabrik A/S
Motorafdelingen
9700 Brønderslev
Telefon 08 82 02 55