Atuagagdliutit - 08.06.1990, Blaðsíða 4

Angussuaasaarneq pisuusaarnerlu
Kristian (Pablo) Poulsen, SIK-ip siulittaasua
Jørgen Fleischerip oqallisis-
sarineragaa, uanga oqalli-
sissiatut taaj umannginne-
rullugu ingasattajaarluni
nannapattuusaarner tu t
taajumanerusara ilu-
muunngitsortaqarlunilu
salluliuutivissuarnik ima-
qangaarmat allaaserinnit-
tuata nammineq ilimagere-
ersimassavaa alussuteqarfi-
gineqartarumaarluni aam-
malu pissutsit Hr. Jørgen
Fleischerip uagutsinnut -
atuartartunut - uppertitsi-
niutaanit allaaneruneran-
nut uppernarsaatinik saq-
qummiussisoqartarumaar-
toq.
Allat tungaanniit upper-
narsarneqareerpoq, kisitsi-
sit 1979-imiit 1989-imut su-
lisussatut nunatsinnut tiki-
sinneqartartut tunngatillu-
git Hr. Jørgen Fleischerip
saqqummiussai piumasaar-
suutaannarluinnaasut.
Hr. Fleischer ilaatigut al-
lappoq: »...kalaalerpassuit
namminersornerulerneq
susassarinngitsutut ip-
paat«.
Taamatut allassinnaassa-
guni soorunalimi Hr. Flei-
scher itisilerilluni misissu-
eqqaarsimassaaq. Ilumoor-
lunilu taamatut allassimas-
sappat uanga uppernarsaa-
tinik takusaqarumavunga.
Imaammammi: Nammi-
nersornerulerneq eqqunne-
qarpoq ukiuni marlunni su-
leqatigiissitaliami sulereer-
nikkut (namminersorneru-
lernissaq pillugu ataatsimii-
titaliaq 1973-74) kingornati-
gullu aamma kommissioni-
mi sulereernikkut (nammi-
nersornerulernissaq pillugu
kommissioni 1975-78). Ilaa-
tigullu AG, Hr. Fleischerip
taamanikkut aaqqissuisuuf-
figisaa aqqutigalugu sak-
kortuumik paasisitsiniaare-
ernikkut innuttaasut 1979-
imi januarimi taasitinne-
qarput, taassumalu inerne-
raa innuttaasut amerlaner-
paartaasa namminersorne-
rulernissamut akuersine-
rat. Namminersorneruler-
nissarmi akuersaarneqarsi-
mavoq partiinit Siumumit
Atassummillu taamanikkul-
lu Sulisartut Partiiannit kii-
salu kattuffinnit SIK-mit,
KNAPK-mit kiisalu Grøn-
lands Arbejdsgiverforenin-
gimit.
Kisitsisit qanittukkut
»Kisi«-mi atuameqarsin-
naasut paatsuugassaanngit-
sumik ersersippaat naalak-
kersuisut partiiat Siumut
qinersinermi kingullermi
siuariaateqarluarsimasoq.
Sulilumi imaappoq, Siumut
Atassullu, namminersorne-
rulersimanitsinnik illersuil-
luinnartut, qinersisartut
amerlanerpaartaanit taane-
qartarlutik.
Inuit Ataqatigiit, nammi-
nersornerulernissamut
akerliullutik taasisimagalu-
artut, qangali tassunga aku-
ersaarluinnalereernikkuup-
put taamalu kalaallit naa-
lakkersuinikkut ingerlatsi-
neranni pimoorullugu peqa-
taalersimallutik, naalakker-
sunikkullumi ingerlatsineq
taamaattoq ingerlanneqar-
sinnaassanngikkaluarpoq
namminersornerulersi-
manngikkaluarutta.
Ukiuni qulini kingullerni
oqallissimaneq kingumut
qiviaraanni - ilaatigut AG
qupperaaffigalugu - taava
erseqqilluinnartumik taku-
neqarsinnaavoq inuppas-
suit namminersornerulersi-
maneq susassarisutut misi-
gissuseqarfigigaat - aamma
illit Hr. Fleischer!
Kalaallit Nunaanni naju-
gaqartut tamarmik Inatsi-
sartut aalangigaannit aala-
janginngisaannilluunniit
eqqugaasarput. Taamaattu-
mik suliniutit tamakku -
ajunngitsut ajortullu - ta-
matta susassaraagut. Allar-
luinnaavorli pissutsit ta-
makkua inuinnaat akornan-
ni nahnginnaasumik oqal-
lissutigineqarneq ajormata.
Tamannali kalaalht nammi-
nersornerulersimanermik
suusupaginninnerattut isik-
koqalersinniassagaanni tas-
saavoq uukapaatitsiniarluni
illersissarsiorniapajunneq,
pissusiviusut uniorluinnar-
lugit imaluunniit sallulior-
luni oqalunneq. Taaman-
nammi allanneq tunngavis-
saqangilluinnarpoq.
Hr. Fleischer ilaatigut al-
lappoq: »Oqaatsivut ullu-
mikkut isornarluinnartu-
mik ineriartortitaapput«.
Fleischerip taamatut nassu-
ernera nersun-
ngitsuugassaanngila. Ullu-
mikkummi nammineq qi-
tornai inersimasunngoreer-
simasut ilungersoqalutik
angajoqqaamik oqaasiinik
(kalaallit oqaasiinik) ilinni-
arniaasaarput inuttut ki-
naassusertik nassaariniar-
lugu ilungersortuartuullu-
tik, ilaatigut pissutigalugu
Hr. Fleischerip qitornani
meeraagallarmata inuiaqa-
timi oqaasiinik ilinniartin-
ngitsoorsimammagit. Qitor-
naasa allatut ajornartumik
siulimik oqaasii takornartat
oqaasiisut ilillugit ilinniar-
niaasaarpaat! Unnialumi ta-
mannaannarluunniit inut-
tut kinaassutsimik paasin-
ninneq ajulernermik nassa-
taqartartoq - ilisimasalis-
suit taama oqartarput. Hr.
Fleischer kalaallit oqaasii-
nik illersuisorsuartut immi-
nut nittarsaatilinnginner-
mini pissutsit tamakku
ilanngullugit eqqarsaatigeq-
qaalaarsimasariaqaraluar-
pai.
Hr. Fleischer oqaratan-
nguarpoq: »Atuagagdliutit
siornaak aaqqissuisortaas-
sammat siulersuisuisa ka-
laallit politikerit nuimasor-
suit toqqaleriallaraat tikisi-
taq«.
Aaqqissuisutut atorfim-
mut Hr. Fleischerip eqqar-
tugaanut atorfinikkumallu-
tik qinnuteqartut kalaaler-
saqarput. AG-lli siulersuisu-
nut allatsittut aviisimilu
aaqqissuisutut Hr. Fleische-
rip kingoraartissamisut tik-
kuarpaa qallunaaq. Aviisilli
siulersuisuisa qinerpaat qal-
lunaaq alla, atorfimmut tas-
sunga piukkunnarnerusori-
sartik, taamalu qallunaaq
Hr. Fleischerip kingoraarti-
gerusutaralua atorfinitsin-
neqanngitsoorpoq.
Hr. Jørgen Fleischer
iliuuseq maanna eqqartor-
neqartutut ittoq taaneqar-
tarpoq pisuusaarneq. Tas-
suunakkullu aamma ersin-
neqarpoq illit - qularnan-
ngitsumik ikiorpassuarni -
kinaassutsinnik paatsivee-
russisimaarsimanerit. Oqal-
lisissiaanerakkammi aqqu-
tigalugu piumasariniarsari-
galuarpat aviisit nuna ta-
makkerlugu saqqummer-
sartut kalaallisut qallunaa-
tullu atuarsinnaasunik aaq-
qissuisoqarnissaat. Taava-
mi sooq illit - periarfissaqa-
rallaravit AG-llu kalaallisut
atuarsinnaallunilu allassin-
naasumik aqqissuisoqarnis-
saanik ulluni kingullerni
piumasarisaqattaakkatit
taamanili aalajangiusimasi-
magukkit - taava kalaallit
qinnuteqartut arlaannik
tikkuaasimanngilatit? Er-
sissutigisimaviuk aviisip ka-
laallimik ilinnit pikkorinne-
rusumik aaqqissuisortaar-
sinnaanera? Ukiuni sisama-
ni suleqatigereersimagakkit
ajoraluartumik isumaqar-
punga tamakkununnga al-
laat kaputartuullugit taa-
matut allagaqarsimasutit.
Aviisimi aaqqissuisuusi-
masoq illit allakkattut ilas-
sunnaatsigisumik allaga-
qarsimasoq takullugu tusa-
gassiortunngorsimaneq
peqqissiminangaj appor-
luunniit.
Demagogi og hykleri
Kristian (Pablo) Poulsen, formand for SIK
Jørgen Fleischers såkaldte
kronik, som jeg opfatter me-
re som en række hysteriske
anfald end en egentlig kro-
nik, indeholder så mange
halve sandheder og direkte
usandheder, at skribenten
må være klar over, at der
kommer korrektioner og an-
den form for dokumenta-
tion, der beviser, det mod-
satte af, hvad Hr. Jørgen
Fleischer ellers ville have os
- læserne - til at tro.
Der er allerede dokumen-
teret fra anden side, at Hr.
Jørgen Fleischers påstand
omkring de udsendtes antal
i landet fra 1979 til 1989. er
og bliver opspind.
Hr. Fleischer skriver
blandt andet: »...mange
grønlændere betragter i dag
hjemmestyret som noget,
der ikke angår dem«.
For at skrive dette, må
forudsætningen være, at
Hr. Fleischer selvfølgelig
har gjort nogle tilbundsgå-
ende undersøgelser. Disse
vil jeg, som seriøs læser af
kronikken, gerne have do-
kumenteret.
For det er således: Hjem-
mestyret blev indført efter
to års udvalgsarbejde (hjem-
mestyreudvalget fra 1973-
74) plus efter fire års kom-
missionsarbejde (hjemme-
styrekommissionen fra
1975-78). Efter en intensiv
kampagne blandt andet i
AG, hvor Hr. Fleischer var
redaktør, blev der afholdt en
folkeafstemning i januar
1979, hvor resultatet blev et
massivt ja til hjemmestyret.
Hjemmestyret blev jo også
anbefalet af partierne Siu-
mut, Atassut og daværende
Sulisartut Partiiat og af or-
ganisationerne SIK,
KNAPK og Grønlands Ar-
bejdsgiverforening.
Tallene, der fornyligt stod
at læse i »Kisi«, viser da også
helt klart, at for eksempel
regeringspartiet Siumut, er
gået frem i forhold til sidste
valg. Og stadigvæk er det så-
dan, at Siumut og Atassut,
som går helt ind for hjem-
mestyret, stadigvæk har de
allerfleste vælgere bag sig.
Inuit Ataqatigiit, som gik
imod indførelsen af hjem-
mestyret, har forlængst ac-
cepteret denne ordning og
arbejder seriøst i det grøn-
landske parlament, som al-
drig ville have eksisteret, så-
fremt hjemmestyret ikke
var indført.
Den løbende debat i de
sidste ti år - hvis man gider
at blade f.eks. AG igennem -
viser da også, at der er man-
ge, der mener, at hjemme-
styret angår dem - også Hr.
Fleischer!
Alle, der bor i Grønland
berøres af, hvad Landstin-
get beslutter sig til eller la-
der være med at beslutte sig
til. Så disse tiltag - positive
eller negative - angår os alle.
Noget andet er, at folk ikke
diskuterer disse sager åben-
lyst, men mere mand og
'fr'kit'fc'fr'k'tr'fr'tr'tr'fr'k'tcicit-tr
*
* I LU LISSAT C'1'1
* IMPORTApS
^ 3952 llulissat/Jakobshavn - Grønland
* WEBASTO!
REG. NR. 156-566
Postboxl81
Tlf. 4 31 40
Telefax: 4 34 40
*
*
*
En sødygtig bådvarmer (petrolium/diesel)
HL 18 Dl: 1800 W, for både fra 16-23 fod
HL 32 Dl: 1800 W, dellaststyret via termostat.
For både fra 20-30 fod
Begge modeller fåes i både 12 og 24 volt DC.

★
*
*
*
*
*
*
*
★
OQALUNNEQ - DEBAT
ISUMMAT SAQQUMMIUGUK - SKRIV DIN MENING TIL AG
mand imellem. Men at få
dette til at se ud som om, at
mange grønlændere i dag
betragter hjemmestyret
som noget, der ikke angår
dem, er et demagogisk, men
hverken logisk eller sand-
færdig, udsagn. For der er
intet belæg for at skrive det.
Hr. Fleischer skriver
blandt andet: »Der gøres
vold på sproget uden den
mindste skam«. Denne ind-
rømmelse fra Hr. Fleischers
side er ganske prisværdig.
For problemet har Fleischer
ganske tæt inde på livet. I
dag må hans børn i en vok-
sen alder kæmpe for at tileg-
ne sig deres forældres mo-
dersmål (grønlandsk) med
store vanskeligheder og med
store identitetsproblemer,
blandt andet fordi Hr. Flei-
scher ikke har sørget for, at
deres børn fik deres moders-
mål gennem den naturlige
måde at lære sit folks sprog
på. Børnene blev tvunget til
at lære deres forældres mo-
dersmål som fremmed-
sprog! Og det i sig selv skulle
- efter de kloges udsagn -
give en hel del identitetspro-
blemer. Disse ting må Flei-
scher først analysere, før
han opkaster sig selv til det
grønlandske sprogs ube-
stridte forsvarer.
Hr. Fleischer fremturer:
»Fremstående grønlandske
politikere, der sidder i blad-
bestyrelserne, foretrækker
dansksprogede, når en re-
daktørpost er ledig. Det så
man for tre år siden,
da... Atuagagdliutit skulle
have en ny redaktør«.
Blandt ansøgerne til det
af Hr. Fleischer omtale re-
daktørjob var der også an-
søgninger fra grønlændere.
Som sekretær for AG’s be-
styrelse og redaktør for bla-
det anbefalede Hr. Fleischer
en dansker, som sin afløser.
Bladets bestyrelse valgte en
anden dansker, som de men-
te var bedre kvalificeret til
jobbet, end den dansker Hr.
Fleischer foretrak.
Hr. Jørgen Fleischer, en
sådan adfærd, som her er
beskrevet, kaldes hykleri.
Det viser også din egen - sik-
kert meget langvarige -
identitetskrise. For i din så-
kaldte kronik ville du gerne
have, at de landsdækkende
blade burde have redaktø-
rer, der kan læse og skrive
grønlandsk. Hvorfor har du
så ikke - da du havde mulig-
hed for det, og hvis dit sene-
ste forlangende for en re-
daktørjob på AG er, at re-
daktøren skal kunne læse og
skrive grønlandsk - anbefa-
let en af de grønlandske an-
søgere? Var det fordi, du var
bange for, at den grønland-
ske redaktør skulle gøre job-
bet bedre, end du selv har
gjort? Efter at have arbejdet
sammen med dig i fire år er
jeg desværre tilbøjelig til at
tro, at netop dette spørgs-
mål har været oppe at dreje
blandt dine små grå celler i
hovedskallen.
Når en gammel redaktør
kan få sig selv til at skrive på
den måde, som du gør,
skammer man sig over over-
hovedet at være uddannet
som journalist.