Atuagagdliutit - 13.06.1990, Qupperneq 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 66 1990

Kommunit pitsaassusiat
KOMMUNIT ukiuni makkunani persuanartor-
siorput, isumaqartoqarsimassappallu kommu-
nit namminersomerullutik oqartussat sulias-
saataasa ilaannik amerliartuinnartunik tigoo-
raanertik ilutigalugu aammalu namminersor-
nerullutik oqartussat aningaasaliissutigisarta-
gaasa qaffakkiartomerat ilutigalugu aningaasa-
nik isertitaqamiamissaminnut periarfissaqar-
nerulersimassasut, tamanna Kalaallit Nunaan-
ni kommunit kattuffiannut aallartitat ataatsi-
miinneranni Kanukokap siulittaasuata Edvard
Møllerip sakkortoorujussuarmik eqqun-
ngitsuunerarpaa.
Kommunit namminersomerullutik oqartus-
sanit ataatsimoortumik tapiissutisiarisartagaat
naligiissaarutisiarisartagaallu 1980-imiit 1990-
imut 90 pct-inik qaffassimappummi, tassalu 400
millioner kronit missinginiit 760 millioner kro-
nit missinginut. Edvard Møllcrilli tikkuarpaa,
akit nalingat ilanngullugu eqqarsaatigigaanni
taava suli 1980-imut naleqqiullugu ullumikkut
82 millioner kronit amigaatigineqartut, anin-
gaasallu naleerukkiartornerat aamma ilan-
ngukkaanni suli 114 millioner kronit amigaatigi-
neqassapput.
EDVARD MØLLERILLU »nammaginanngil-
luinnartuunerarpaattaaq qitiusumi sipaaruma-
neq pissutigiinnarlugu namminneq suliassin-
neqartarnertik«. Naak kommunit immikkoor-
tutigut arlalitsigut - illoqamermut, ilinniartitsi-
sunik atorfinitsitsisamermut Nuna-Tek-illu sa-
naartortitsineranut tunngasut, nammineq ul-
lormut oqaluuserisassanut ilanngussimavaat -
akisussaaffinnik suli amerlanerusunik tiguse-
rusussinnaagaluartut, taamaattoq iluarinngitto-
rujussuuaa namminersomerullutik oqartussat
ajornartorsiutinik kommuninut »nassiussiin-
nartamerat«. Tamatigungajallu erseqqissaas-
sutigisarpaa, »Kattuffik isumaqatiginiartagaa-
sariaqarpoq qoqassisaqattaartagaaginnarani,
uku ukulu kommininut isumaqatiginninniutigi-
neqareersimanerarlugit piffissaq kingullerpaaq
atorlugu ilisimatinneqaannartartoq«.
EDVARD MØLLER isornartorsiuissutigisami
tunngaviisigut ilumooipoq. Inatsisartummi an-
ingaasanut inatsisissatik kusassamiaannarlugit
ajornartorsiutunik kommuninut nuutsiinnar-
tassappata tamanna ulorianartuullunilu inuia-
qatigiinnut ajoqutaavoq. Qularnanngilluinnar-
tumillumi tamanna kommuninut akileraamtit
qaffakkaluttuinnarnerannut pissutaaqataasima-
voq.
Kommuninulli Kanukoka-mulli aamma ilua-
qutaasimassagaluarpoq aallartitatut ataatsime-
eqatasaasut imminnut isomartorsiomerulaar-
tuugaluarpata. Kanukokap tunngavisumik
oqallinnermut peqataanemnissaanik ujartuisut
ataasiakkaannguit eqqaassanngikkaanni kom-
munit siunissami imminnut aqunnerulernis-
saannik soqutiginninnerunissaq aallartitat
ataatsimiinneranni soqutigineqarpianngitsutut
ippoq. Imaassinnaavoq partiikkuutaarluni ma-
toqqasumik oqallittamerit soqutiginarnerusar-
simassasut, ammasumilli oqallinnemi kommu-
nit aqutsiveqarfiisa allaffissuisalu alliartuinnar-
tut kommunini arlalinni akileraartarnermut
procentinik qaffatsitseqataasimanerat minner-
paamilluunniit eqqaaneqanngilaq. Minnerpaa-
milluunniit taaneqanngillat, kommunit ilaasa
aqutsinerliomermik peqquteqartumik allaffitsi-
gut aqutsisuerukkaluttuinnamerat (soorlu
Nuup kommuniani, tassami pisortat arlallit so-
raangajalerput). Kanukokap qanoq illuni kattuf-
fittut nukittunerulersinnaanera qanorlu ililluni
namminersomemllutik oqartussanut isumati-
ginniallammassuanngorsinnaanera iluamik
siunnersuusiorfigineqanngilat.
KOMMUNIT nukittuumik kattuffeqartariaqar-
put, namminersornerullutillu oqartussat nukit-
tuumik illuatungeqartariaqarput. Kommunilli
namminneerlutik tamanna sulissutigisariaqar-
paat. Namminersomemllutik oqartussat naam-
magittaalliuutigerusaartuassagaluaraanni su-
mulluunniit iluaqutaangilaq.
Qularnanngilluinartumik kommunini qinik-
kat taamaaliomissamut piumassuseqarput.
Aallartitalli ataatsimiinnerannut peqataasut
ilaat ataasiakkaat ima soqutigisaqanngitsigaat
allaat aalakoorlutik ataatsimiigiartarlutik. Allat
oqaaseqanngilluinnarlutik najuutiinnartarput.
Aatsaalliuku namminneq ajornartorsiutaat pil-
lugit oqallitsitassat, kommunit imminnut aqul-
lutik ingerlatsinissaannut periaasissat oqaluu-
seritillugit, tamanna inatsisit tunngaviusut aq-
qutigalugit periarfissinneqareersimagaluarpor-
mi, inatsisinili tunngaviusuni allassimanngilaq
taamaaliorneq sumut killissaqartinneqassaner-
soq. Kommuninut qinikkat illoqarfimminni nu-
namilu tamarmi qanorluunniit pitsaatigisumik
ingerlatsinissaminnut killiliiffigineqanngillat -
tamanna aamma qinersisartut oqaasissaqaqa-
taaffigaat.
Kommunal kvalitet
KOMMUNERNE har hårde år for tiden, og
hvis nogen har den opfattelse, at kommunene
har fået et bedre og bedre indtægtsgrundlag
som følge af overtagelsen af flere og flere hjem-
mestyreopgaver samt stigning i hjemmesty-
rets investeringer, så blev det kraftigt demen-
teret af Kanukokas formand, Edvard Møller, på
det netop afsluttede delegeretmøde i de grøn-
landske kommuners landsforening.
Ganske vist er kommunernes bloktilskud og
refusioner fra hjemmestyret steget med 90 pct.
fra 1980 til 1990, nemlig fra cirka 400 millioner
kroner til cirka 760 millioner. Men Edvard
Møller påpegede, at hvis man indregner regu-
leringspristallet, så mangler der i dag 82 mil-
lioner i forhold til 1980, og hvis man indregner
forbrugerprisindexet, så mangler der 144 mil-
lioner kroner.
EDVARD MØLLER pegede også på, hvordan
»det er utilfredsstillende at få opgaver udlagt
alene af den grund, at man centralt har ønsket
at opnå besparelser«. Selvom kommunerne på
flere områder - boligområdet, læreransættel-
ser og Nuna-Teks byggetjeneste, for at nævne
nogle af de emner, der var på dagsordenen -
geme fortsat vil overtage nye områder, så ven-
te han sig mod hjemmestyrets »problemeks-
port« til kommunerne. Generelt fastslog han,
at »Landsforeningen skal være en forhand-
lingspartner og ikke et gidsel, der i 11. time
orienteres, for at man kan påstå, at dette eller
hint er forhandlet med kommunerne«.
EDVARD MØLLER har oplagt ret i sin gene-
relle kritik. Det er farligt og samfundsskade-
ligt, hvis Landstinget blot eksporterer proble-
merne til kommunerne for at få finansloven til
at se bedre ud. Og det er givetvis en kendsger-
ning, at det har været medvirkende årsag til de
kommunale skatteprocenters himmelflugt.
Men det ville have klædt kommunerne og
Kanukoka, hvis man også havde haft en anelse
selvkritik på delegeretmødet. Med undtagelse
af enkelte efterlysninger af en mere principiel
debat om Kanukokas rolle, så var det ikke det
store engagement i fremtidens kommunale
selvstyre, der dominerede selve delegeretmø-
det. Måske var der mere interessante debatter
i de lukkede gruppemøder i partierne, men i
den offentlige del var der ikke et ord om, hvor-
dan forvoksede kommunale administrationer
og administrationsbygninger i flere kommuner
sandelig også har været med til at øge skatte-
procenterne. Der var ikke et ord om, hvordan
nogle kommununale administrationer går nær-
mest i opløsning på grund af dårlig ledelse (for
eksempel Nuuk kommune, hvor mange chefer
for tiden er på vej væk). Der var ingen konkre-
te forslag til, hvordan Kanukoka kan blive et
stærkere fælleskommunalt forhandlingscen-
trum over for hjemmestyret.
KOMMUNERNE har brug for et stærkt Kanu-
koka, og hjemmestyret har brug for et godt
modspil. Men det forudsætter, at kommunerne
selv tager udfordringen op. Det er ikke nok blot
at brokke sig over hjemmestyret.
Viljen er der givetvis blandt flere kommunal-
politikere. Kun enkelte deltagere havde så lidt
respekt for delegeretmødet, at de mødte beru-
sede op. Andre holdt sig diskret tilbage i tavs-
hed. Næste skridt må være en dagsorden, hvor
man tager hul på principielle problemer, hvor
man får talt ud om egne problemer, og hvor
man får lagt fælles strategier for det fremtidige
kommunale selvstyre, som godt nok er grund-
lovssikret, men grundloven siger intet om,
hvor vidtgående det skal være. Det er helt op til
den kvalitet, kommunalpolitikerne kan skabe
lokalt og nationalt - og få vælgerne med til.
KANUKOKA-mut aallartitat Sisimiuni ataatsimiittut.
Kanukokas delegeretmøde i Sisimiut.
Atorfillit
biileqaqqunngilaat
Kanukoka kommunit ukiumut 11 millioner
kroningajannik akilertarpaat
SISIMIUT(PL) - Kanuko-
kap allaffia biilitaas-
sanngilaq, sulisullu illus-
saannik ukiualunni sa-
nasoqanngikkallassaaq.
Kanukoka-mulli aallarti-
tat ataatsimiinneranni, sa-
paatiummat Sisimiuni nag-
gaserneqartumi Kalaallit
Nunaanni kommunit kat-
tuffiata 1991-imi aningaa-
sartuutissanut missinger-
suutai 11 millioner kronin-
gajannik aningaasartaqar-
tut akuersissutigineqarput.
Suliniutit amerlissutissaat
arlallit aningaasalersorsin-
naajumallugit Kanukokap
siulersuisui akiliutit 26 pct-
inik qafTanneqarnissaannik
qinnuteqarsimagaluarput,
Siumulli akuliunneratigut
qaffaatissat 7,3 procentinut
appartinneqarput, taakkulu
ataatsimeeqataasunit tama-
nit akuersissutigineqarput.
Aningaasartuutissanut
missingersuusiat pillugit
Siumup oqaaseqatua, Emil
Rosing Nuummeersoq Qa-
qortullu borgmesteriata
Henrik Lund Kanukokap
siunissami qanoq ingerlat-
seriaaseqarnissaa tusaru-
sullugu ujartuigaluarput,
allartitalli ataatsimiinne-
ranni tamanna eqqartorne-
qarpallaanngilaq.
Biilisinissamut akuersaa-
rumannginnerminik tun-
ngavilersuinermini Emil
Rosing oqarpoq, Siumup an-
ingaasat atorumanerugai
nutaamik aviisiliornissa-
mut, Kanukokami kommu-
ninilu pissutsit ilisimatitsis-
sutigineqarnerannut ator-
neqartartussamut. Aviisilu
1991-imi saqqummersinni-
arpaa.
Atassummeersup Jørgen
Petersenip aningaasartuu-
tissanut missingersuutit
ikilileriirigineqarnissaat pil-
lugu Siumut isumaqatigaa,
kommunillu ilaasortaaner-
minnut akiliutigisartagaasa
qaffanneqarnissaat pinngit-
soorusunnerugaluarlugu.
Kangaatsiameersup Jen-
signe Jeremiassen, IA, Ka-
nukoka-mi sulisut sulin-
ngifleqarlutik angalatitaa-
sarnerat sipaaruteqarfiu-
sinnaasutut tikkuarpaaa,
aningaasartuutissalli
100.000 kroninik ikilileriffi-
gineqareermata aningaasar-
tuutissanut siunnersuum-
mut Siumut akuerseqatiga-
lugu taaseqataavoq.
1990-imi »sinneqartooru-
tit« 700.000 kroninit amer-
lanerusut 1991-imut nuun-
neqariarmata, biilisiutissaa-
galuit 175.000 kronit peer-
neqarlutik sulisunullu illuli-
assaagaluit marluk kinguar-
tinneqarlutik taava naatsor-
suutit oqimaaqatigiilerput.
Kanukokap siulittaasua,
Edvard Møller, siunnersuu-
tigineqartunut isumaqataa-
voq, ataatsimeeqataasullu
tamarmik aningaasartuu-
tissanut missingersuutit
akuersissutigaat.
Nej til kommunal
tjenestebil
Kanukoka koster kommunerne godt 11 millioner kroner
om året
SISEMIUT(PL) - Kanuko-
kas sekretariat fik ikke
lov til at købe en bil, og
bygningen af nogle per-
sonaleboliger blev strakt
over flere år.
Men ellers blev de grøn-
landske kommuners lands-
forenings budget på godt 11
millioner kroner for 1991
godkendt på delegeretmø-
det, som sluttede søndag i
Sisimiut. Oprindelig havde
Kanukokas bestyrelse bedt
om en forøgelse af kommu-
nernes kontigent med 26
pct. for at finansiere en ræk-
ke udvidede aktiviteter,
men på initiativ af Siumut
blev stigningen reduceret til
7,3 pct., og det kunne samt-
lige delegater tilslutte sig.
Både Siumuts budgetord-
fører, Emil Rosing fra
Nuuk, og borgmester Hen-
rik Lund fra Qaqortoq efter-
lyste en mere principiel de-
bat om Kanukokas rolle i
fremtiden, men det blev der
iøvrigt ikke sagt meget om
på delegeretmødet.
Emil Rosing sagde i sin
begrundelse for at droppe
købet af en bil, at Siumut
foretrak at bruge pengene
til en ny avis, der kan infor-
mere om Kanukoka og kom-
munale forhold. Avisen skal
udkomme i 1991.
Atassuts Jørgen Petersen
var enig med Siumuts for-
slag til budgetnedskærin-
ger, selvom han helst havde
set, at kommunernes konti-
gent slet ikke skulle stige.
Kangatsiaqs Jensigne Je-
reamiasen, IA, pegede på fe-
riefrirejserne til Kanukokas
personale som et område,
hvor der kunne spares, men
hun stemte for Siumuts
budgetforslag efter at udgif-
terne til delegeretmøderne
var blevet beskåret med kr.
100.000.
Kabalen gik op, da man
overførte et »overskud« fra
1990 på lidt over 700.000
kroner til 1991, fjernede en
bil til 175.000 kroner og ud-
satte bygningen af to nye
personaleboliger.
Kanukokas formand, Ed-
ward Møller, tilsluttede sig
forslagene, og budgettet
blev vedtaget i fuld enighed.