Atuagagdliutit - 18.06.1990, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 68 1990
Arfattassat
isumannarlik
Iluanaarniutigalugu arfanniartarneq kalaallinut
piniartunut ajoqutaasinnaavoq, socialdemokratit
taamatut isumaqarput
sagaluarpata tamanna ajor-
luinnartumik kinguneqar-
sinnaavoq, nunani tamarmi
arfanniamermut akerliu-
sartut arferit nungutsaa-
liorneqarnissaannut kapu-
tartuussillutik sakkortuu-
lioqqileratarsinnaammata.
Taamatullu pisoqassagalu-
arpat tamanna kalaallinut
piniartunut kinguneqarner-
lorujussuartussaassaaq, so-
cialdemokratit tamakku-
nunnga tunngasutigut
oqaaseqartartuat, Jan Trøj-
borg.
Ilinniartitsisunngorniat
aallaqqaammut Ilinniarfis-
suarmi Nuummiittumi ilin-
niartitaaneq sapaatit akun-
nerini pingasuni malinnaaf-
figeqqaassavaat. Ilinniartut
atuarfinni sungiusarfissa-
minni nal. akunnerini 12-
ani nammineerlutik atuar-
titsisassapput, ilinniartitsi-
sunit misilittagaqartunit
ukiumut nal. akunnerini
120-ni atuartitsinermik
su ngiu sarneqar tassappu t
kiisalu illoqarfimmi Ilinni-
arfissuup ilinniartitsisua-
nik siunnersorneqarnikkut
sammisassat IUnniarfis-
suup pinngitsoorani atuar-
titsissutigisassai nammineq
ilisimatusarnikkut atuarne-
qassapput.
Ilinniartitsisunngorniat
21-t kommunenit ukunan-
nganeersuupput: Qaanaaq,
Uummannaq, Ilulissat, Qe-
qertarsuaq, Qasigiannguit,
Aasiaat aamma Paamiut.
\
P. V. Christiania Bank og Kreditkasse Tromsø Norge
tilbyder vi til salg M.S. Lisa Maria T-12-T, Tromsø Norge, DNV +1A1, 37.5 MTR
Langline og garnfiskefartøj, trawler, bygget i Portugal 1988.
Udstyret med bl.a.:
Mustad autoline-line system 3200 kroge Frysekapacitet 24 ton/24 timer
Komplet BAADER fish processing line for filet - og helfrysning samt til
saltfisk produktion, m.m.
M.S. Lisa Maria er designet som hæktrawler - kan derfor let blive ombygget.
Priside: NKK 23.000.000
For nærmere oplysninger kontakt:
STOKKANES ApS
P.o.Box 75.31212. Telefax 31214
DK-3921NARSAQ. KALAALLIT NUNAAT. GREENLAND
KØBENHAVN - Socialde-
mokratit mm anut alla-
nut ministerei Uffe Elle-
mann-Jensen (V) Folke-
tingip avatangiisit pillu-
git ataatsimiititaliaani
junip 28-ianni ataatsi-
meeqatiserisimavaat
iluanaamiutiginagu ar-
fanniartarnermik Dan-
m ar kip aalajangiussisi-
manissaanik aalajanger-
nerup naalakkersuisu-
nit aalajangiusimajuar-
neqarnissaa anguniarlu-
gu-
Arfanniartarnerup unit-
sinneqamissaanik aalajan-
gerneq ukiuni tallimani
atuuttussaq ukioq manna
isumaqatigiinniutigeqqin-
neqartussaavoq Nunat ta-
mat Arfanniartarneq pillu-
gu Ataatsimiititaliaat julimi
Hollandimi ataatsimiiler-
pat. Kalaallit Nunaat unit-
sitsinermut ilaatitaanngin-
nami 1990-imi pisassinne-
qarsimavoq tikaagullinnik
107-ini tunnulinnillu 21-
nik. Pisassat amerlassusii
aatsaat 1991-mi isumaqati-
giinniutigeqqinneqartus-
saapput.
Socialdemokratit anni-
laanngatigaat, Kalaallit Nu-
naanni Namminersornerul-
lutik Oqartussat Savalim-
miullu inassutaat malillugu
naalakkersuisut arfanniar-
tarnermik unitsitsinerup si-
vitsorneqarnissaanut IWA-
mi akerliullutik taasissana-
soralugit.
- Kalaallit pisassaat ilua-
naarniutigalugu arfanniar-
talernissamut ilanngullugit
isumaqatigiinniutigineqas-
llloqarfimmini
ilinniartoq
Maannakkut nammineq il-
loqarfigisami ilinniartitsi-
sunngomiartoqarsinnaaler-
poq. Marlunngormat junip
talhmaani illoqarfik qiman-
nagu ilinniartitsisumut il-
linniartarneq aallartinne-
qarpoq Ilinniarfissuarmi
ilinniartitsisunngorniat 21-t
tikilluaqquneqarneratigut.
Vil du tjene 150.000,00 kr.?
Flot etplans villa i Aalborg (6 km. fra centrum)
sælges. Boligareal 142 m2 4- isoleret garage 30 m2.
Dejlig lukket have. Udbetaling 25.000,00 kr.
Chresten Pedersen,
Rebildparken 35,9220 Aalborg 0.

mm

Hvalkvoter skal sikres
Kommerciel hvalfangst kan true de grønlandske
fangere, mener socialdemokraterne
KØBENHAVN - Social-
demokratiet har ind-
kaldt udenrigsmini-
ster Uffe Ellemann-
Jensen (V) til samråd i
Folketingets miljøud-
valg den 28. juni for at
få regeringen til at
fastholde Danmarks
medvirken til et fort-
sat stop for kommerci-
el hvalfangst.
Det femårige hvalfangs-
stop udløber i år og skal
genforhandles i begyndel-
sen af juli på et møde i
Holland i Den Internatio-
nale Hvalfangstkommis-
sion, IWA. Grønland er
undtaget fra det generelle
stop med en kvote på 107
vågehvaler og 21 finhvaler
i 1990. Den kvote skal
først genforhandles i 1991.
Socialdemokratiet fryg-
ter, at regeringen skal føl-
ge en henstilling fra Grøn-
lands hjemmestyre og fra
Færøerne om at gå imod
nogen væsentlig forlæn-
gelse af fangststoppet på
årets møde i IWA.
- Det vil være uheldigt,
hvis den grønlandske kvo-
te skal forhandles sam-
men med kravet om ad-
gang til kommerciel hval-
fangst, der givet vil få den
internationale opinion til
at reagere mod en genop-
tagelse af udrydningen af
hvalbestandene. Det vil
nemlig få alvorlige konse-
kvenser for den lokale
grønlandske hvalfangst,
siger den socialdemokrati-
ske ordfører på området,
Jan Trøjborg.
Shetland kalder på
hjælp fra Grønland
Atomindustrien i England og Skotland kan også blive en
trussel mod den grønlandske natur, advarer miljøgruppe
Teknikkikkut pissutsit
pissutigalugit kalaalli-
suua pingasunngorpat
ilanngunneqaru maar-
poq.
Af tekniske grunde brin-
ges den grønlandske ver-
sion i onsdagsavisen.
NUUK(KK) - Miljøgrup-
pen NENIG på Shet-
landsøerne har opfor-
dret det grønlandske
hjemmestyre til at slutte
sig til det kor af prote-
ster, som i det nordatlan-
tiske område har rejst
sig mod den engelske re-
gerings planer om at ud-
bygge aktiviteterne på
atomoparbejdningsan-
læggene Sellafield i Eng-
land og Dounreay i Skot-
land.
- Den radioaktive forure-
ning fra disse to anlæg kan
ført med havstrømmene i lø-
bet af en meget kort tidsho-
risont også blive en reel
trussel mod det grønlandske
miljø, siger Chris Bunyan og
Rose Young fra Northern
European Nuclear Infirma-
tion Group i Lerwick på
Shetlandsøerne, da de fre-
dag havde møde med blandt
andre Henning Thing fra
Grønlands Hjemmestyres
Natur- og Miljøforvaltning
og Ingmar Egede fra Inuit
Circumpolare Conference.
Chris Bunyan og Rose
Young fra NENIG er for ti-
den på en to ugers rundrejse
i det nordatlantiske område
for at skabe forståelse for
miljøgruppens frygt for de
øgede aktiviteter på ikke
mindst atomoparbejdnings-
anlægget Dounreay på den
skotske nordkyst tæt ved
Orkney- og Shetlandsøerne.
En øget aktivitet, der allere-
de har fået Island, Færøerne
og Norge til at protestere
mod den engelske regering
med premierminister Mar-
garet Thatcher i spidsen.
Eksport af forurening
- For at forstå vor bekym-
ring, er det nødvendigt at se
på de seneste 30 års udvik-
lingen indenfor atomindu-
strien, siger Chris Bunyan
og Rose Young til AG. Siden
1950’s har USA leveret højt
beriget uran, det såkaldte
Highly Enriched Uranium
til en lang række lande, som
har kunnet returnere det
brugte atombrændstof til
oparbejdning i USA. Imid-
lertid fik miljøgrupper i
USA medhold i en protest
mod denne trafik med brugt
atombrændstof, og i decem-
ber 1988 blev det ved en
retsafgørelse forbudt at re-
turnere atomaffaldet til
USA, indtil en rapport har
belyst de sikkerheds- og mil-
jømæssige sider af denne
trafik.
- En række lande, som
hidtil har kunnet sende de-
res brugte atombrændstof
til USA, har fået problemer
med opbevaringen af deres
atomaffald, men er på mål-
stregen blevet reddet af den
engelske regering, som har
stillet anlægget i Dounreay
til rådighed som parkerings-
plads for atomaffald, indtil
en løsning atter er blevet
fundet i USA siger Chris
Bunyan og Rose Young.
Spanien, Holland og Vest-
tyskland har allerede lavet
aftaler om denne eksport af
de tre landes atomaffald til
Dounreay i det nordlige
Skotland.
-Vi vil ikke være
losseplads
- Men vi vil ikke være losse-
plads for den europæiske
atomindustri, siger Chris
Bunyan og Rose Young.
Derfor protesterer vi mod
disse planer, som kun er
først led i opbygningen af en
storstilet atoijiindustri på
den skotske nordkyst. Næ-
ste skridt bliver nemlig op-
rettelse af en atomlosse-
plads ved Dunreay, og den
engelske regering har allere-
de godkendt en række borin-
ger i undergrunden omkring
Dunreay for at finde lokali-
teter, egnet til opbevaring af
det radioaktive affald. Og
helt vanvittigt bliver det,
når myndighederne taler
om at gemme det radioakti-
ve affald i mineskakter, bo-
ret i havbunden ud for den
skotske kyst.
- Der har allerede været
flere uheld på Dounreay, og
det har fået naboerne Nor-
ge, Færøerne og Island til at
protestere mod udbygnin-
gen af Dounreay, siger Chris
Bunyan og Rose Young. Hel-
ler ikke Grønland kan und-
lade at forholde sig til disse
udbygningsplaner. Med
Golfstrømmen vil radioak-
tivt affald blive spredt langs
Norges vestkyst rund om
Svalbard til Nordøstgrøn-
land, hvorfra der er frit løb
mod Kap Farvel og Vest-
grønland af samme rute,
som Storisen benytter.
Også et grønlandsk
problem
- Vi siger ikke, at de grøn-
landske farvande i dag er ra-
dioaktivt forurenet, men vi
siger, at de grønlandske far-
vande vil blive radioaktivt
forurenet i løbet af en meget
kort årrække, hvis udbyg-
ningsplanerne for Dounreay
på den skotske nordkyst bli-
ver ført ud i livet. Derfor hå-
ber vi, at også det grønlands-
ke hjemmestyre vil lægge
pres på den engelske rege-
ring for at få den til at opgive
sine planer om at anlægge
en »atomlosseplads« på den
skotske nordkyst, siger
Chris Bunyan og Rose
Young.
Northern European Nu-
clear Information Group
blev oprettet i 1987 efter en
konference på Shetlands-
øerne, hvor Dounreaysra-
dioaktive forurening af
Nordsøen og Nordatlanten
blev diskuteret blandt 200
delegerede fra 10 lande. NE-
NIG er en uafhængig miljø-
gruppe, som blandt andet
bliver økonomisk støttet af
det færøske hjemmestyre og
de færøske fiskere, der også
ser på udbygningsplanerne
af Dounreay med stor alvor.