Atuagagdliutit - 29.06.1990, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 73 1990

Atuagagdliutit-ni oqaatsit
atorneqartut
RADIOAVIISIP aaqqissuisuunera, Ullori-
annguaq Kristiansen, qanittukkut nammi-
nersornerusut siunissaat ataatsimeersuaati-
gineqarmat aviisiliortutut nalinginnaanngit-
sumik pisut nalerpiaanni suliarinnippoq. Ka-
laallit oqaasiisa tammatsaaliorneqamissaan-
nut peqatigiiffimmi siulittaasutut peqataasus-
satut aggersameqarsimavoq, suleqatigiiaallu
sulinerisa ilaanni siunnersuutigalugu Atua-
gagdliutit kalaallisuinnaq saqqummersarluni
aviisiusariaqartoq, oqaatsillu marluiit atorlu-
git aviisiusariaqanngikkaluartoq, tassaalluni
Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
Suleqatigiinni isumassarsiaq taanna akor-
neqarpoq, ataatsimeersuartunullu oqallisis-
sanngorlugu saqqummiunneqarluni. Kulturi-
mut, atuartitaanermut suliffissaqartitsiner-
mullu Naalakkersuisoq Jens Lyberth isum-
mamut tunngaviatigut isumaqataavoq, imali
taanna »nunamut tunngalluartigaluguni« er-
seqqissaatigalugu sulliviup imminut pigisup,
aviisimillu piginnittup, siulersuisuisa naam-
minneerluinnarlutik aalajangertariaqaraat
taamaaliortoqassanersoq.
UNNUKKULLU Ulloriannguaq Kristianse-
nip isumassarsiani radioaviisimi sammivaa.
Siunnersuuteqartutuunngitsoq, Naalakker-
suisunulli ilaasortamik aviisiliortutut aper-
suisutut, taannalu qinnuigalugu ataatsimeer-
suarnermi siunnersuutigineqartoq oqaase-
qarfigeqqullugu. Apersuineq naammassim-
mat Ulloriannguaq Kristiansenip eqikkaaneq
allariigaq atuarpaa, oqaatigalugulu sulliviup
imminut pigisup Atuagagdliutit/Grønlands-
posten-ip aalajangiutereersimagaa aviisit
taakkua marluk imminnut atajunnaarsillugit
saqqummersinneqartalemissaat, ataaseq
tassaassalluni Atuagagdliutit, kalaallisuinnaq
saqqummersartussaq allalu Grønlandspo-
sten-iulluni qallunaat oqaasii atorlugit saq-
qummersartussaq, taamaallaalli oqaatiginagu
ullormiit sumiit taamaaliortoqartalissaner-
soq. Taamaalilluni oqaluttuaq pinngoratan-
nguarpoq. Oqaatsit pillugit peqatigiiffiup siu-
littaasuata siunnersuutaa Radioaviisip aaq-
qissuisuuneranit piviusunngortinneqaria-
saarpoq.
IMAASSINNAAVOQ taamaaliomeq aviisi-
liortutut ajomannginaarlugu sulinerusoq, eq-
qunngilarli. Aqaguani ullaakkut AG’p siuler-
suisuini siulittaasoq, Lars Emil Johansen,
oqaloqatigereerlugu radioaviisi oqaluttuamik
ilumuunnginneraasariaqalerpoq. Isumassar-
siarli tamanut tusarliunneqareerpoq, inup-
passuillu isumaqalersimagunarput Atuagagd-
liutit kalaallit oqaasii kisiisa atorlugit saq-
qummertalissasoq.
AG’mi siulersuisuusartut ukiuni qulikkaa-
ni amerlasuuni oqaluuserisarsimavaat mar-
luinnik oqaasilimmik aviiseqarneq asoorun-
neqartariaqarnersoq, taarsiullugulu aviisit
marluk tamarmik immikkut oqaatsinik atuif-
fiusut pilersinneqartariaqarnersut. Taamatut
kingullermik oqallittoqarpoq siulersuisut
1990-imi upernaakkut ataatsimiinneranni,
aalajangiisoqarsimanngilluinnarporli saq-
qummersitsisameq allanngortinneqassaner-
soq.
Isumassarsiap orniginartigineratulli ajor-
nartorsiutit amerlatigaat. Orniginarsinnaa-
voq marluinnik oqaasilinnik aviiseqarunnaar-
nissaq, ilisimaneqareermammi atuartartu-
mut ataatsimut nammineq oqaatsini atorlugit
atuartumut aviisip affaannaa pissarsissutaa-
sinnaasoq. Aamma aningaasatigut iluaqute-
qartoqartussaavoq aviisimik naqiterisarun-
naaraanni, aviisimut pappiaqqanik atorneqar-
tunut frimærkinullu atorneqartunut, aviisi-
mik inuup ataatsip atuarumasaanit marlori-
aammik atuagassaqarnerusumik saqqum-
mersitsisarunnaaraanni.
TAAMAAKKALUARTORLI aningaasartaa-
sigut pitsaasumik ingerlasoqarsinnaassan-
ngilaq. Aviisip naqinneqartartup amerlassu-
sai oqaatsit arlaannaat atorlugu naqitsisoqar-
talerpat marluinnik oqaatsinik atuiffiusumit
ikinnerulersussaapput, tamannalu pissutiga-
lugu Kujataata Naqiteriviani akit qaffaseree-
qisut aviisimut ataatsimut tiguneqarsinnaa-
sumut qaffariarnerusussaapput. Aammattaaq
aviisiliortutut sulisorisat amerlineqartaria-
qassapput, ullumikkullumi kalaallinik aviisi-
liortunik pissarsiniarneq suli ajornakusoor-
tuuvoq. Radioaviisiluunniimmi qiviaanna-
raanni aamma taassuma kalaallisut aaqqissui-
soqarfiani sulisorisanik tamakkiisumik ator-
finitsisoqarsinnaanngilaq. Tamatumunngat-
taaq ilanngukkujoq aviisiliortut kalaallit ta-
marmik piumassuseqanngimmata - pisin-
naallutillu - oqaatsit allallugit suliat suliarinis-
saannut. Ajornartorsiutinullu ilaavortaaq
apeqqut una - eqqortuliornerussanersoq avii-
sit immikkoorsinneqarnissaat, taamaalilluni-
lu atuartartut kalaallisut atuarsinnaasut,
taakkunanngalu atuarsinnaanngitsut, paasis-
sutissiivigineqartarnerisigut avissaartillugit -
tamatumani apeqqutaatinnagu kalaallit qallu-
naalluunniit pineqamersut.
Taamaattumik imaaliinnarlugu kalaallit
oqaasiinnai atorlugit aviiseqalemissamik isu-
ma pitsagineqarsinnaanngilaq. Aamma piviu-
sumik periarfissaqartariaqarpoq ikittuaran-
nguariaannarluni saqqummersinnarluni unit-
tuunnginnissa isumagissallugu. Imaassin-
naagaluarpormi Namminersomerusuniit ta-
piissutinik tunineqaannartarsinnaasugut, ta-
mannali AG-p kissaatiginngilaa.
Atuartartut isumaat tusarusoqaarput!
Atuagagdliutits sprog
RADIOAVISENS chefredaktør, Ullorianngu-
aq Kristiansen, lavede et stykke usædvanligt
aktivt journalistik på hjemmestyrets frem-
tidskonference fornylig. Som formand for for-
eningen til bevarelse af det grønlandske
sprog var han en af de inviterede deltagere,
og i gruppearbejdet fremlagde han en ide om,
at Atuagagdliutit burde være en enkeltspro-
get grønlandsk avis og ikke en dobbeltspro-
get Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
Gruppen tog ideen til sig, og den blev
forelagt for plenum på konferencen. Lands-
styremedlem for kultur, undervisning og ar-
bejdsmarked Jens Lyberth var også positiv,
men han var saglig nok til at gøre opmærk-
som på, at det måtte være helt op til bestyrel-
sen for den selvejende institution, der ejer
bladet.
OM AFTENEN tog Ulloriannguaq Kristian-
sen så sin ide op i Radioavisen. Ikke som
forslagsstiller men som interviewer af lands-
styremedlem Jens Lyberth, der blev bedt om
at kommentere forslaget på konferencen. Ef-
ter interviewet konkluderede Ulloriannguaq
Kristiansen i en oplæst tekst, at bestyrelsen
for den selvejende institution Atuagagdliutit/
Grønlandsposten allerede havde besluttet at
dele de to aviser i hver sin udgave, Atuagagd-
liutit på grønlandsk og Grønlandsposten på
dansk, men at der blot ikke var sat dato på. Så
var historien hjemme. Et forslag fra forman-
den for sprogforeningen var pludselig gjort til
en kendsgerning af chefredaktøren for Ra-
dioavisen.
DET ER MÅSKE en nem måde at lave jour-
nalistisk på, men det er ikke korrekt. Radio-
avisen måtte næsten morgen dementere ef-
ter at have talt med AG’s bestyrelsesfor-
mand, Lars Emil Johansen, Men ideen var
blevet markedsført, og den har efterladt det
indtryk hos mange, at Atuagagdliutit skal
udkomme alene på grønlandsk.
AG’s bestyrelse haj mange gange gennem
de sidste årtier diskuteret, hvorvidt man skal
droppe den dobbeltsprogede avis til fordel for
to aviser på hvert sit sprog. Senest er det
blev diskuteret på et bestyrelsesmøde i forå-
ret 1990, men der er ikke truffet nogen som
helst beslutning om en ændret udgivelse.
Lige så tiltalende ideen kan være, lige så
mange problemer er der. Der er noget tilta-
lende ved at komme væk fra dobbeltsproge-
de aviser, hvor man på forhånd ved, at den
enkelte læser kun får glæde af omkring halv-
delen af avisen på sit sprog. Der vil også være
økonomiske fordele ved ikke at skulle tryk-
ke, betale avispapir og porto for aviser, der er
dobbelt så store som det læsestof, den enkel-
te vil læse.
MEN DET VIL alligevel være vanskeligt at
få økonomien til at hænge sammen. Oplaget
på hver af de enkeltsprogede aviser vil være
lavere end på den dobbeltsprogede, og derfor
vil de i forvejen høje »ågerpriser« på Syd-
grønlands Bogtrykkeri stige yderligere pr.
eksemplar. Desuden vil det kræve flere jour-
nalistiske medarbejdere, og det er i dag fort-
sat vanskeligt at skaffe grønlandske journali-
ster. Selv Radioavisen kan ikke bemande sin
grønlandske redaktion. Dertil kommer, at
det langt fra er alle grønlandske journalister,
der vil - og kan - arbejde med det skrevne
sprog. Blandt problemerne er der endelig
også spørgsmålet, om det er rigtigt at lave et
avisskel og dermed et informationsskel mel-
lem de læsere, der kan grønlandsk og dem,
der ikke kan - uanset om der er tale om
grønlændere eller danskere.
Det er altså ikke nok at synes om ideen
med en ren grønlandsk avis. Der skal også
være realistiske muligheder for, at den kan
udkomme mere end nogle få gange. Hvis
man altså ikke bare skal have hjemmestyre-
støtte, og det er AG ikke interesseret i.
Vi vil meget gerne høre læsernes mening!
Ro på radioen
Den danske radioavis bliver ikke reduceret
NUUK - Der gik ikke
mange timer, efter at
AG var p& gaden i ons-
dags, før det lykkedes
KNR’s ledelse at kom-
me til enighed med Ra-
dioavisens medarbej-
dere.
- Ledelsen har opgivet
at reducere Radioavisens
danske redaktion med en
stilling, og tilbage er der
så kun det alvorlige pro-
blem, at der ikke er til-
strækkeligt med grøn-
landske ansøgere til de le-
dige stillinger på den
grønlandske redaktion, si-
ger fællestillidsmand
Flemming Seirsen til AG.
- Men nu forsøger ledelsen
gennem interne rokerin-
ger at få de nødvendige
folk, og det betyder, at vi
er meget tilfredse.
Flemming Seiersen be-
mærker dog, at medarbej-
derne gennem en måned
havde forudset problemet,
men at det først var efter
artiklen om »Flugt fra Ra-
diaovisen« i AG, at en løs-
ning blev fundet.
Flere journalister
Radiofonichef Hans Han-
sen bekræfter, at han vil
indstille til Radiostyrel-
sens forretningsudvalg, at
man ikke styrker den
grønladnske redaktion på
Radioavisen på bekost-
ning af den danske.
- Efter at vi er blevet
nødt til at nedlægge Qeq-
qata Radioa i Sisimiut,
har vi fået nogle stillinger,
og jeg foreslår, at en af
dem overføres til den
grønlandske radioavis, så-
ledes at Radiostyrelsen
ønske om at styrke den
grønlandske redaktion al-
ligevel kan gennemføres,
siger han til AG.
Hans Hansen beklager,
at der ikke var grønlands-
ke journalister blandt an-
søgerne til de tre ledige
stillinger.
- Det er nødvendigt, at
Journalistskolen uddan-
ner flere grønlandske
journalister, siger han. -
Det koster selvfølgelig
nogle penge, men på læn-
gere sigt er jeg ikke i tvivl
om, at det vil give bonus.
Hans Hansen er glad
for, at der er lykkedes ska-
be ro på Radioavisen, og
han oplyser, at forhand-
lingerne forventes tilen-
debragt på mandag.
Kigutigissaaniartut
Kalallit Nunaanni kigutit
nakorsaat, Kigutigissaasut,
kigutileriffinni sulisut kigu-
tinillu iluarsaasartut tamar-
mik 106-usut ulluni makku-
nani Nuummi pikkorissar-
tinneqarput kigutit qanoq
pitsaanerusumik paarinis-
saat pillugit. Sinerissami ki-
gutilunneq suli ajomartor-
siutaaqaaq. Kalaallit Nu-
naanni kigutit nakorsaane-
rat Frank Senderowitz
oqarpoq, kalaallit qamgini
kigutit suli putoqarpallaar-
tut nappaammillu paradon-
tosemit (kigutit aalasut nap-
paataat) nappaateqarpal-
laartut.
- Kigutilerisut ataatsi-
miinnerat iluatsillugu kigu-
tit nappaataannik pinaveer-
saartitsiniarsarineq oqallisi-
gissavarput. Illoqarfikkuu-
taartuni kigutilerisarneq
pissutsinik assigiinngitsu-
nik atugaqarpoq, taamaat-
tumik oqallisissaqaagut.
Anguniartariaqarparput si-
neriammi tamarmi assi-
giimmik kigutitigut peqqis-
suunissaq, Frank Sendero-
witz oqarpoq, taassumallu
naatsorsuutigilluinnarpaa
pikkorissartitsinerup inger-
lanerani ukiuni marlunni
kingullerni angusaasimasut
oqallissutaajumaartut.
Ukioq ataaseq allortarlu-
gu Kalallit Nunaanni kiguti-
gissarneq pillugu oqallitto-
qartarpoq.
- Kalaallit Nunaanni qa-
nerpassuarni nappaatit
akiorniarlugit qallunaat ki-
gutit pissusiinik ilisimasa-
qarluartut aggersarsimava-
gut, Frank Senderowitz
oqarpoq ilisimatitsissutiga-
lugulu Kigutigissaasut
ukioq manna pikkorissar-
tinneqarneruniartut tusa-
gassiuutinik atuinerunis-
saannut.
106 taler om tænder
NUUK - Alle grønlandske
tandlæger, Kigutigissaasut,
klinikassistenter og tand-
teknikere, der ialt tæller 106
er samlet i Nuuk i disse dage
for at holde kursus om,
hvordan de bedst kan gøre
en indsats for at forebygge
tandsygdomme, som stadig
kribler og krabler langs kys-
ten. Overtandlæge i Grøn-
land, Frank Senderowits si-
ger, at der stadig er alt for
mange huller i tænderne og
parodontose (de løse tæn-
ders sygdom) der skader
grønlænderne mest.
- Tandplejemødet er et
fortrinligt redskab til at ko-
ordinere en samlet indsats
mod tandsygdommene. Lo-
kalt har tandplejen meget
forskellige vilkår, så vi har
meget at tale om. Vi skulle
gerne opnå, at den grøn-
landske tandsundhed får
den samme høje standard
langs hele kysten, siger
Frank Senderowitz, som
regner med at der bliver en
livlig debat om de sidste to
års resultater.
Der bliver holdt tandpleje-
kurser hvert andet år for at
holde grønlandstandplejen
helt fagligt ajour.