Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 29.06.1990, Qupperneq 4

Atuagagdliutit - 29.06.1990, Qupperneq 4
4 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 73 1990 Atuagagdliutit-ni oqaatsit atorneqartut RADIOAVIISIP aaqqissuisuunera, Ullori- annguaq Kristiansen, qanittukkut nammi- nersornerusut siunissaat ataatsimeersuaati- gineqarmat aviisiliortutut nalinginnaanngit- sumik pisut nalerpiaanni suliarinnippoq. Ka- laallit oqaasiisa tammatsaaliorneqamissaan- nut peqatigiiffimmi siulittaasutut peqataasus- satut aggersameqarsimavoq, suleqatigiiaallu sulinerisa ilaanni siunnersuutigalugu Atua- gagdliutit kalaallisuinnaq saqqummersarluni aviisiusariaqartoq, oqaatsillu marluiit atorlu- git aviisiusariaqanngikkaluartoq, tassaalluni Atuagagdliutit/Grønlandsposten. Suleqatigiinni isumassarsiaq taanna akor- neqarpoq, ataatsimeersuartunullu oqallisis- sanngorlugu saqqummiunneqarluni. Kulturi- mut, atuartitaanermut suliffissaqartitsiner- mullu Naalakkersuisoq Jens Lyberth isum- mamut tunngaviatigut isumaqataavoq, imali taanna »nunamut tunngalluartigaluguni« er- seqqissaatigalugu sulliviup imminut pigisup, aviisimillu piginnittup, siulersuisuisa naam- minneerluinnarlutik aalajangertariaqaraat taamaaliortoqassanersoq. UNNUKKULLU Ulloriannguaq Kristianse- nip isumassarsiani radioaviisimi sammivaa. Siunnersuuteqartutuunngitsoq, Naalakker- suisunulli ilaasortamik aviisiliortutut aper- suisutut, taannalu qinnuigalugu ataatsimeer- suarnermi siunnersuutigineqartoq oqaase- qarfigeqqullugu. Apersuineq naammassim- mat Ulloriannguaq Kristiansenip eqikkaaneq allariigaq atuarpaa, oqaatigalugulu sulliviup imminut pigisup Atuagagdliutit/Grønlands- posten-ip aalajangiutereersimagaa aviisit taakkua marluk imminnut atajunnaarsillugit saqqummersinneqartalemissaat, ataaseq tassaassalluni Atuagagdliutit, kalaallisuinnaq saqqummersartussaq allalu Grønlandspo- sten-iulluni qallunaat oqaasii atorlugit saq- qummersartussaq, taamaallaalli oqaatiginagu ullormiit sumiit taamaaliortoqartalissaner- soq. Taamaalilluni oqaluttuaq pinngoratan- nguarpoq. Oqaatsit pillugit peqatigiiffiup siu- littaasuata siunnersuutaa Radioaviisip aaq- qissuisuuneranit piviusunngortinneqaria- saarpoq. IMAASSINNAAVOQ taamaaliomeq aviisi- liortutut ajomannginaarlugu sulinerusoq, eq- qunngilarli. Aqaguani ullaakkut AG’p siuler- suisuini siulittaasoq, Lars Emil Johansen, oqaloqatigereerlugu radioaviisi oqaluttuamik ilumuunnginneraasariaqalerpoq. Isumassar- siarli tamanut tusarliunneqareerpoq, inup- passuillu isumaqalersimagunarput Atuagagd- liutit kalaallit oqaasii kisiisa atorlugit saq- qummertalissasoq. AG’mi siulersuisuusartut ukiuni qulikkaa- ni amerlasuuni oqaluuserisarsimavaat mar- luinnik oqaasilimmik aviiseqarneq asoorun- neqartariaqarnersoq, taarsiullugulu aviisit marluk tamarmik immikkut oqaatsinik atuif- fiusut pilersinneqartariaqarnersut. Taamatut kingullermik oqallittoqarpoq siulersuisut 1990-imi upernaakkut ataatsimiinneranni, aalajangiisoqarsimanngilluinnarporli saq- qummersitsisameq allanngortinneqassaner- soq. Isumassarsiap orniginartigineratulli ajor- nartorsiutit amerlatigaat. Orniginarsinnaa- voq marluinnik oqaasilinnik aviiseqarunnaar- nissaq, ilisimaneqareermammi atuartartu- mut ataatsimut nammineq oqaatsini atorlugit atuartumut aviisip affaannaa pissarsissutaa- sinnaasoq. Aamma aningaasatigut iluaqute- qartoqartussaavoq aviisimik naqiterisarun- naaraanni, aviisimut pappiaqqanik atorneqar- tunut frimærkinullu atorneqartunut, aviisi- mik inuup ataatsip atuarumasaanit marlori- aammik atuagassaqarnerusumik saqqum- mersitsisarunnaaraanni. TAAMAAKKALUARTORLI aningaasartaa- sigut pitsaasumik ingerlasoqarsinnaassan- ngilaq. Aviisip naqinneqartartup amerlassu- sai oqaatsit arlaannaat atorlugu naqitsisoqar- talerpat marluinnik oqaatsinik atuiffiusumit ikinnerulersussaapput, tamannalu pissutiga- lugu Kujataata Naqiteriviani akit qaffaseree- qisut aviisimut ataatsimut tiguneqarsinnaa- sumut qaffariarnerusussaapput. Aammattaaq aviisiliortutut sulisorisat amerlineqartaria- qassapput, ullumikkullumi kalaallinik aviisi- liortunik pissarsiniarneq suli ajornakusoor- tuuvoq. Radioaviisiluunniimmi qiviaanna- raanni aamma taassuma kalaallisut aaqqissui- soqarfiani sulisorisanik tamakkiisumik ator- finitsisoqarsinnaanngilaq. Tamatumunngat- taaq ilanngukkujoq aviisiliortut kalaallit ta- marmik piumassuseqanngimmata - pisin- naallutillu - oqaatsit allallugit suliat suliarinis- saannut. Ajornartorsiutinullu ilaavortaaq apeqqut una - eqqortuliornerussanersoq avii- sit immikkoorsinneqarnissaat, taamaalilluni- lu atuartartut kalaallisut atuarsinnaasut, taakkunanngalu atuarsinnaanngitsut, paasis- sutissiivigineqartarnerisigut avissaartillugit - tamatumani apeqqutaatinnagu kalaallit qallu- naalluunniit pineqamersut. Taamaattumik imaaliinnarlugu kalaallit oqaasiinnai atorlugit aviiseqalemissamik isu- ma pitsagineqarsinnaanngilaq. Aamma piviu- sumik periarfissaqartariaqarpoq ikittuaran- nguariaannarluni saqqummersinnarluni unit- tuunnginnissa isumagissallugu. Imaassin- naagaluarpormi Namminersomerusuniit ta- piissutinik tunineqaannartarsinnaasugut, ta- mannali AG-p kissaatiginngilaa. Atuartartut isumaat tusarusoqaarput! Atuagagdliutits sprog RADIOAVISENS chefredaktør, Ullorianngu- aq Kristiansen, lavede et stykke usædvanligt aktivt journalistik på hjemmestyrets frem- tidskonference fornylig. Som formand for for- eningen til bevarelse af det grønlandske sprog var han en af de inviterede deltagere, og i gruppearbejdet fremlagde han en ide om, at Atuagagdliutit burde være en enkeltspro- get grønlandsk avis og ikke en dobbeltspro- get Atuagagdliutit/Grønlandsposten. Gruppen tog ideen til sig, og den blev forelagt for plenum på konferencen. Lands- styremedlem for kultur, undervisning og ar- bejdsmarked Jens Lyberth var også positiv, men han var saglig nok til at gøre opmærk- som på, at det måtte være helt op til bestyrel- sen for den selvejende institution, der ejer bladet. OM AFTENEN tog Ulloriannguaq Kristian- sen så sin ide op i Radioavisen. Ikke som forslagsstiller men som interviewer af lands- styremedlem Jens Lyberth, der blev bedt om at kommentere forslaget på konferencen. Ef- ter interviewet konkluderede Ulloriannguaq Kristiansen i en oplæst tekst, at bestyrelsen for den selvejende institution Atuagagdliutit/ Grønlandsposten allerede havde besluttet at dele de to aviser i hver sin udgave, Atuagagd- liutit på grønlandsk og Grønlandsposten på dansk, men at der blot ikke var sat dato på. Så var historien hjemme. Et forslag fra forman- den for sprogforeningen var pludselig gjort til en kendsgerning af chefredaktøren for Ra- dioavisen. DET ER MÅSKE en nem måde at lave jour- nalistisk på, men det er ikke korrekt. Radio- avisen måtte næsten morgen dementere ef- ter at have talt med AG’s bestyrelsesfor- mand, Lars Emil Johansen, Men ideen var blevet markedsført, og den har efterladt det indtryk hos mange, at Atuagagdliutit skal udkomme alene på grønlandsk. AG’s bestyrelse haj mange gange gennem de sidste årtier diskuteret, hvorvidt man skal droppe den dobbeltsprogede avis til fordel for to aviser på hvert sit sprog. Senest er det blev diskuteret på et bestyrelsesmøde i forå- ret 1990, men der er ikke truffet nogen som helst beslutning om en ændret udgivelse. Lige så tiltalende ideen kan være, lige så mange problemer er der. Der er noget tilta- lende ved at komme væk fra dobbeltsproge- de aviser, hvor man på forhånd ved, at den enkelte læser kun får glæde af omkring halv- delen af avisen på sit sprog. Der vil også være økonomiske fordele ved ikke at skulle tryk- ke, betale avispapir og porto for aviser, der er dobbelt så store som det læsestof, den enkel- te vil læse. MEN DET VIL alligevel være vanskeligt at få økonomien til at hænge sammen. Oplaget på hver af de enkeltsprogede aviser vil være lavere end på den dobbeltsprogede, og derfor vil de i forvejen høje »ågerpriser« på Syd- grønlands Bogtrykkeri stige yderligere pr. eksemplar. Desuden vil det kræve flere jour- nalistiske medarbejdere, og det er i dag fort- sat vanskeligt at skaffe grønlandske journali- ster. Selv Radioavisen kan ikke bemande sin grønlandske redaktion. Dertil kommer, at det langt fra er alle grønlandske journalister, der vil - og kan - arbejde med det skrevne sprog. Blandt problemerne er der endelig også spørgsmålet, om det er rigtigt at lave et avisskel og dermed et informationsskel mel- lem de læsere, der kan grønlandsk og dem, der ikke kan - uanset om der er tale om grønlændere eller danskere. Det er altså ikke nok at synes om ideen med en ren grønlandsk avis. Der skal også være realistiske muligheder for, at den kan udkomme mere end nogle få gange. Hvis man altså ikke bare skal have hjemmestyre- støtte, og det er AG ikke interesseret i. Vi vil meget gerne høre læsernes mening! Ro på radioen Den danske radioavis bliver ikke reduceret NUUK - Der gik ikke mange timer, efter at AG var p& gaden i ons- dags, før det lykkedes KNR’s ledelse at kom- me til enighed med Ra- dioavisens medarbej- dere. - Ledelsen har opgivet at reducere Radioavisens danske redaktion med en stilling, og tilbage er der så kun det alvorlige pro- blem, at der ikke er til- strækkeligt med grøn- landske ansøgere til de le- dige stillinger på den grønlandske redaktion, si- ger fællestillidsmand Flemming Seirsen til AG. - Men nu forsøger ledelsen gennem interne rokerin- ger at få de nødvendige folk, og det betyder, at vi er meget tilfredse. Flemming Seiersen be- mærker dog, at medarbej- derne gennem en måned havde forudset problemet, men at det først var efter artiklen om »Flugt fra Ra- diaovisen« i AG, at en løs- ning blev fundet. Flere journalister Radiofonichef Hans Han- sen bekræfter, at han vil indstille til Radiostyrel- sens forretningsudvalg, at man ikke styrker den grønladnske redaktion på Radioavisen på bekost- ning af den danske. - Efter at vi er blevet nødt til at nedlægge Qeq- qata Radioa i Sisimiut, har vi fået nogle stillinger, og jeg foreslår, at en af dem overføres til den grønlandske radioavis, så- ledes at Radiostyrelsen ønske om at styrke den grønlandske redaktion al- ligevel kan gennemføres, siger han til AG. Hans Hansen beklager, at der ikke var grønlands- ke journalister blandt an- søgerne til de tre ledige stillinger. - Det er nødvendigt, at Journalistskolen uddan- ner flere grønlandske journalister, siger han. - Det koster selvfølgelig nogle penge, men på læn- gere sigt er jeg ikke i tvivl om, at det vil give bonus. Hans Hansen er glad for, at der er lykkedes ska- be ro på Radioavisen, og han oplyser, at forhand- lingerne forventes tilen- debragt på mandag. Kigutigissaaniartut Kalallit Nunaanni kigutit nakorsaat, Kigutigissaasut, kigutileriffinni sulisut kigu- tinillu iluarsaasartut tamar- mik 106-usut ulluni makku- nani Nuummi pikkorissar- tinneqarput kigutit qanoq pitsaanerusumik paarinis- saat pillugit. Sinerissami ki- gutilunneq suli ajomartor- siutaaqaaq. Kalaallit Nu- naanni kigutit nakorsaane- rat Frank Senderowitz oqarpoq, kalaallit qamgini kigutit suli putoqarpallaar- tut nappaammillu paradon- tosemit (kigutit aalasut nap- paataat) nappaateqarpal- laartut. - Kigutilerisut ataatsi- miinnerat iluatsillugu kigu- tit nappaataannik pinaveer- saartitsiniarsarineq oqallisi- gissavarput. Illoqarfikkuu- taartuni kigutilerisarneq pissutsinik assigiinngitsu- nik atugaqarpoq, taamaat- tumik oqallisissaqaagut. Anguniartariaqarparput si- neriammi tamarmi assi- giimmik kigutitigut peqqis- suunissaq, Frank Sendero- witz oqarpoq, taassumallu naatsorsuutigilluinnarpaa pikkorissartitsinerup inger- lanerani ukiuni marlunni kingullerni angusaasimasut oqallissutaajumaartut. Ukioq ataaseq allortarlu- gu Kalallit Nunaanni kiguti- gissarneq pillugu oqallitto- qartarpoq. - Kalaallit Nunaanni qa- nerpassuarni nappaatit akiorniarlugit qallunaat ki- gutit pissusiinik ilisimasa- qarluartut aggersarsimava- gut, Frank Senderowitz oqarpoq ilisimatitsissutiga- lugulu Kigutigissaasut ukioq manna pikkorissar- tinneqarneruniartut tusa- gassiuutinik atuinerunis- saannut. 106 taler om tænder NUUK - Alle grønlandske tandlæger, Kigutigissaasut, klinikassistenter og tand- teknikere, der ialt tæller 106 er samlet i Nuuk i disse dage for at holde kursus om, hvordan de bedst kan gøre en indsats for at forebygge tandsygdomme, som stadig kribler og krabler langs kys- ten. Overtandlæge i Grøn- land, Frank Senderowits si- ger, at der stadig er alt for mange huller i tænderne og parodontose (de løse tæn- ders sygdom) der skader grønlænderne mest. - Tandplejemødet er et fortrinligt redskab til at ko- ordinere en samlet indsats mod tandsygdommene. Lo- kalt har tandplejen meget forskellige vilkår, så vi har meget at tale om. Vi skulle gerne opnå, at den grøn- landske tandsundhed får den samme høje standard langs hele kysten, siger Frank Senderowitz, som regner med at der bliver en livlig debat om de sidste to års resultater. Der bliver holdt tandpleje- kurser hvert andet år for at holde grønlandstandplejen helt fagligt ajour.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.